Akut myokardieinfarkt | sker, når et blodkar i hjertet pludselig bliver blokeret

Årsager

De fleste hjerteanfald skyldes koronararteriesygdom (CAD). Ved koronararteriesygdom ophobes der et vokslignende materiale, der kaldes plak, på indersiden af arterierne i hjertet. Dette kaldes åreforkalkning. Plaque er lavet af kolesterol og andre celler. Mængden af plak vokser langsomt. Efterhånden som der ophobes mere plak, bliver indersiden af hjertets blodkar smallere. Det betyder, at der kan strømme mindre blod gennem blodkarrene. Dette kan medføre, at blodplader (som får blodet til at størkne) ophobes foran plakken. Dette forårsager en blodprop i blodkarret. Hvis blodproppen løsner sig og sætter sig fast i en del af blodkarret, der er blevet smallere på grund af plakken, blokerer plakken og blodproppen tilsammen blodkarret helt. Dette gør det umuligt for blodet at komme til en del af hjertet og forårsager et hjerteanfald.

En person kan mindske risikoen for at få koronararteriesygdom ved at spise sundt, motionere, ikke ryge cigaretter og ikke drikke for meget alkohol.

 

Symptomer

Tegn på, at en person er ved at få et hjerteanfald, viser sig over flere minutter og kommer sjældent med det samme. De fleste mennesker, der får et hjerteanfald, har smerter i brystet. Nogle gange har folk også smerter i venstre arm, underkæben, nakken, højre arm, ryggen eller i dele af maven.

Mange kvinder har andre symptomer end mænd. De mest almindelige symptomer er åndenød (vejrtrækningsproblemer), svaghed og stor træthed. Nogle kvinder føler sig trætte, sover ikke ordentligt og har åndenød i op til en måned, før de får et hjerteanfald. Kvinder kan også have kvalme og maveproblemer, når de får et hjerteanfald.

Nogle gange får folk "tavse hjerteanfald". Det er hjerteanfald, der ikke forårsager smerter. De er mere almindelige hos ældre mennesker, kvinder og personer med diabetes. Hos disse personer kan det eneste tegn på et hjerteanfald være, at de pludselig føler sig meget trætte eller besvimer.

 
Hjerteanfald ( myokardieinfarkt) Advarselstegn hos kvinder.  


Koronar hjertesygdom : Hjerteanfald: Her sætter sig pludselig en blodprop fast i et af de snævre blodkar.  

Behandling

Et hjerteanfald er en medicinsk nødsituation, som kræver behandling så hurtigt som muligt. Det vigtigste er at redde så meget myokardie (hjertemuskel) som muligt og forhindre flere komplikationer. Efterhånden som tiden går, øges risikoen for skader på hjertemusklen.

Læger eller paramedicinere starter normalt visse behandlinger, så snart der er mistanke om et hjerteanfald. Disse behandlinger omfatter:

• Aspirin. Aspirin er en tidlig og vigtig behandling af et hjerteanfald. Aspirin forhindrer blodpladerne i at klistre sammen og kan være med til at forhindre, at der dannes flere blodpropper i blodkarrene og hjertet.
• Nitroglycerin (nitro). Nitro udvider blodkarrene i hjertet. Dette gør det lettere for blodet at strømme gennem disse kar til hjertet.
• Ilt (om nødvendigt). Hvis patienten har problemer med at trække vejret, kan der gives ilt.
• Smertestillende medicin mod brystsmerter (om nødvendigt).

Når lægerne er sikre på, at en person har fået et hjerteanfald, er der to hovedbehandlinger: "blodpropopløsende medicin" (trombolytika) og perkutan koronar intervention.

Blodpropper

"Blodpropper" (kaldet trombolytika) kan opløse blodpropper, der blokerer blodkarrene i hjertet. Dette gør det muligt for blod og ilt at strømme igen til den del af hjertet, der ikke fik nok blod og ilt. Den mest almindelige medicin til opløsning af blodpropper kaldes vævsplasminogenaktivator (tPA).

Blodpropper virker bedst, hvis patienterne får dem inden for 30 minutter efter, at de er kommet på hospitalet. Men hvis en patient får en blodpropopløsende medicin inden for 12 timer efter, at hjerteanfaldet er begyndt, har han eller hun en bedre chance for at overleve.

Blodpropssænkende medicin har visse risici. Nogle gange kan de fortynde blodet for meget og forårsage blødning.

Perkutan koronar intervention

Perkutan koronar intervention er en måde at åbne blokerede kranspulsårer på. Perkutan betyder, at proceduren ikke udføres ved at skære en person op ved en operation. Koronar intervention betyder "måde at hjælpe hjertet på". Perkutan koronar intervention kaldes også "koronar angioplastik".

Ved et perkutant koronarindgreb fører en læge et fleksibelt rør ind i et af patientens blodkar, som regel et i lårets overside. Lægen fører slangen op til de blokerede blodkar i hjertet. For enden af røret sidder en ballon. Lægen blæser ballonen op, hvilket presser plak og blodprop mod siden af det blokerede blodkar. Dette giver blodet mulighed for at strømme gennem blodkarret igen. Nogle gange kan lægen også anbringe et lille netrør, en såkaldt stent, i blodkarret. Stenten sørger for, at blodkarret forbliver åbent og ikke bliver blokeret igen i fremtiden.

Førstehjælp

Så snart en person tror, at der er tegn på et hjerteanfald, skal han/hun ringe til alarmcentralen med det samme. (Alarmcentralen kan kontaktes ved at ringe 911 i USA og 112 i det meste af det europæiske fastland.) Gennemsnitligt venter man dog ca. tre timer, før man beder om hjælp. Når en person venter med at få hjælp, er der større sandsynlighed for, at der opstår mere alvorlige skader på hjertet. Den amerikanske hjerteforening siger, at "tid er muskler": jo længere tid en person venter med at få behandling, jo mere dør hjertemusklen.

Hvis en person har problemer med at trække vejret, kan det hjælpe at sidde lige op. Personen skal følge alle instruktioner fra alarmcentralen eller sin læge.

 
De smerter, som folk føler, er i de områder, der er vist med rødt: Mange mennesker angiver de mørkerøde områder, mens de lyserøde områder sjældnere er berørt. Dette billede viser brystet forfra.  


De lysrøde områder angives undertiden som det sted, hvor smerten føles. Dette billede viser ryggen.