Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom (eller PD) er en sygdom, der langsomt skader centralnervesystemet. Centralnervesystemet består af hjernen og rygsøjlen. Når en person får Parkinsons sygdom, dør de celler, der producerer dopamin i en del af hjernen. Dopamincellerne sender information til andre celler, som får os til at udføre de handlinger, vi gør. På grund af dette påvirker Parkinsons sygdom primært kroppens motoriske system.
Parkinsons sygdom er en sygdom, der bliver værre med tiden. Folk får normalt Parkinsons sygdom, når de er over 50 år. Det er nogle gange meget svært for lægerne at opdage den.
Sir William Richard Gowers Parkinson skitse.
Årsager
Lægerne undersøger de nøjagtige årsager til Parkinsons sygdom. Det siges, at Parkinsons udvikler sig gennem en kombination af genetiske fejl og flere mulige påvirkninger, men man ved ikke meget. Lægerne har fundet nogle spor om årsagen/årsagerne. Den skyldes ødelæggelse af specialiserede ganglioner i hjernen. Produktionen af dopamin, en neurotransmitter, reduceres. Parkinson kan også være genetisk betinget. Men forskning viser, at genetisk Parkinsons ikke er normalt og er ualmindeligt. Parkinsons sygdom er hyppigere blandt personer, der arbejder med pesticider eller har haft en historie med hovedskader.
Forskning tyder på, at folk har lidt mindre risiko for at få Parkinsons sygdom, hvis de ryger cigaretter.
Symptomer
Parkinsons sygdom kan medføre, at hjernen ikke reagerer. Patienten kan blive lammet. Sygdommen kan give patienten langsom reaktionstid og dårlig koordination mellem hånden og hjernen.
Det skader patientens bevægelsesfærdigheder og deres tale. Det kan også påvirke humør, adfærd og tænkning. Et almindeligt symptom på Parkinsons sygdom er rystelser. Rystelser får folks hænder, ben og arme til at ryste. Andre symptomer omfatter hudproblemer, depression og synkebesvær.
Symptomerne på Parkinsons sygdom omfatter stive muskler og problemer med at bevæge sig. Denne sygdom giver patienterne langsom reaktionstid. Det gør det svært for dem at gøre enkle ting som at gå og tale. Den forårsager også depression og andre følelsesmæssige ændringer.
Behandlinger
Parkinsons sygdom kan endnu ikke helbredes fuldstændigt. Alligevel har man forsøgt at helbrede den med medicin. En behandling er at sætte den tabte dopamin tilbage. En gruppe af lægemidler kaldet dopaminreceptoragonister virker på samme måde som dopamin, når de sættes i hjernen. Der er fire forskellige lægemidler, der indgår i denne gruppe. Mange patienter tager et af disse sammen med et andet lægemiddel. Det andet lægemiddel kaldes L-dopa. I modsætning til dopamin kan L-dopa trænge ind i hjernen. Dopamin kan ikke komme ind i hjernen. Det er derfor, at mange patienter tager L-dopa og dopamin sammen. I begyndelsen hjælper L-dopa meget. Men efterhånden som sygdommen udvikler sig, virker L-dopa ikke så godt. To andre lægemidler, der anvendes, er antikolinergika og selegilin. De hjælper begge med at mindske symptomerne. Anticholinergika hjælper patienten med at holde op med at ryste. Selegilin har til formål at beskytte nerverne i centralnervesystemet. Selegilin anvendes ikke ofte. Det skyldes, at der ikke er noget reelt bevis for, at det hjælper.
Dyb hjernestimulering (DBS) er en operation, der anvendes af nogle mennesker, der lider af Parkinsons sygdom.
