Parkinsons sygdom – definition, symptomer, årsager, diagnose og behandling
Parkinsons sygdom (eller PD) er en sygdom, der langsomt skader centralnervesystemet. Centralnervesystemet består af hjernen og rygsøjlen. Når en person får Parkinsons sygdom, dør de celler, der producerer dopamin i en del af hjernen. Dopamincellerne sender information til andre celler, som får os til at udføre de handlinger, vi gør. På grund af dette påvirker Parkinsons sygdom primært kroppens motoriske system.
Parkinsons sygdom er en sygdom, der bliver værre med tiden. Folk får normalt Parkinsons sygdom, når de er over 50 år. Det er nogle gange meget svært for lægerne at opdage den.
Symptomer
Symptomerne kan variere fra person til person og opdeles ofte i motoriske og ikke-motoriske tegn.
- Motoriske symptomer:
- Hviletremor (skælv) — ofte begynder i en hånd og er tydeligst i hvile.
- Bradykinesi — langsomme bevægelser og nedsat evne til at igangsætte bevægelser.
- Rigiditet — muskelstivhed, som kan føles som modstand ved bevægelse.
- Postural ustabilitet — balanceproblemer og øget risiko for fald, især i senere stadier.
- Små, krøllede bevægelser og småskrevne håndskrift (mikrografi).
- Ikke-motoriske symptomer:
- Nedsat lugtesans (anosmi), ofte tidligt i forløbet.
- Søvnforstyrrelser, fx REM-sleep behaviour disorder (vilde drømme og bevægelser i søvn).
- Depression, angst og træthed.
- Kognitive vanskeligheder og i nogle tilfælde demens.
- Autonome symptomer som forstoppelse, urinproblemer og blodtryksfald ved oprejst stilling (ortostatisk hypotension).
- Synkebesvær og stemmeændringer.
Årsager og risikofaktorer
Den præcise årsag til Parkinsons sygdom kendes ikke. Sygdommen skyldes tab af nerveceller i hjernens substantia nigra, som producerer dopamin. I disse celler findes ofte unormale proteinophobninger kaldet Lewy-legemer (bestående af alpha-synuclein).
- Genetiske faktorer: Enkelte tilfælde skyldes arvelige mutationer (fx i gener som LRRK2, PARKIN, PINK1, SNCA, GBA), men de fleste tilfælde er sporadiske.
- Miljøfaktorer: Eksponering for visse pesticider, tungmetaller eller hovedtraumer menes at øge risikoen. Beskyttende associationer er foreslået for koffein og rygning, men rygning anbefales naturligvis ikke.
- Atypiske parkinsonsyndromer: Der findes andre sygdomme (fx multiple systematrofi, progressiv supranukleær parese), som kan ligne Parkinsons men har forskellig årsag og forløb.
- Lægemiddelinduceret parkinsonisme: Visse lægemidler (især nogle antipsykotika) kan give parkinsonlignende symptomer.
Diagnose
Der findes ikke en enkelt blodprøve, der kan stille diagnosen. Diagnosen bygger primært på den kliniske undersøgelse og sygehistorie.
- Lægen vil vurdere motoriske tegn (tremor, langsomme bevægelser, stivhed, balance) og non-motoriske symptomer.
- Et klart svar på levodopabehandling (bedring af symptomer) støtter diagnosen.
- Neurologisk billeddiagnostik (fx MR) bruges ofte til at udelukke andre årsager til symptomer.
- Specifikke scanningsmetoder som DaTSCAN (SPECT) kan vise tab af dopaminerge nerveceller, men anvendes kun i udvalgte tilfælde.
Behandling
Der findes i dag ingen kur, men mange behandlinger kan lindre symptomer, forbedre funktion og livskvalitet. Behandling bør være individualiseret og ofte tværfaglig.
- Lægemidler:
- Levodopa (ofte kombineret med carbidopa/benserazid) er den mest effektive medicin mod motoriske symptomer og bruges ofte ved moderat til svær sygdom.
- Dopaminagonister (fx pramipexol, ropinirol) kan bruges især i yngre patienter eller tidligt i forløbet.
- MAO-B-hæmmere (selegilin, rasagilin) og COMT-hæmmere (entacapon) kan forlænge virkningen af levodopa.
- Amantadin kan hjælpe mod dyskinesier (ukontrollerede bevægelser).
- Antikolinerge midler kan i særlige tilfælde hjælpe mod tremor, særligt hos yngre patienter.
- Kirurgiske og avancerede behandlinger:
- Deep brain stimulation (DBS) kan overveje ved svingninger og svære dyskinesier hos udvalgte patienter.
- Levodopa-intestinal gel (LCIG/Duodopa) eller subkutane indsprøjtninger/infusioner af apomorfin kan være relevante til avanceret sygdom med store motoriske svingninger.
- Non-farmakologisk behandling:
- Fysioterapi: træning for styrke, balance og gang.
- Ergoterapi: hjælp til daglige aktiviteter og hjælpemidler.
- Logopædi (tale- og synketerapi), fx LSVT, ved stemme- eller synkebesvær.
- Regelmæssig motion og træning har dokumenteret gavn for funktion og livskvalitet.
- Kostråd og behandling af forstoppelse, vægt- og ernæringsproblemer.
Forløb og komplikationer
Parkinsons sygdom er progressiv, men forløbet varierer meget. Mange lever i mange år med sygdommen, især hvis symptomerne behandles aktivt.
- Senere i forløbet kan der opstå motoriske svingninger ("on-off") og dyskinesier som følge af langvarig levodobehanling.
- Kognitive problemer og demens kan udvikles hos nogle personer.
- Årsager til forværret helbred i sygdommens sene faser er ofte komplikationer som fald, aspiration (lungebetændelse fra synkebesvær) og generel skrøbelighed.
Hvornår skal man søge læge
- Ved nyt eller vedvarende hviletremor i en hånd, langsomme bevægelser, ændret gangmønster eller nedsat lugtesans.
- Ved tidlige søvnforstyrrelser eller ændringer i adfærd i søvn (fx handler ud drømme) — dette kan være et tidligt varselstegn.
- Ved pludselig forværring efter start af visse lægemidler (mistanke om lægemiddel-induceret parkinsonisme).
Praktiske råd og støtte
- Søg støtte hos specialiserede parkinsonklinikker eller neurologer med erfaring i sygdommen.
- Multidisciplinært team (fysioterapeut, ergoterapeut, logopæd, sygeplejerske, socialrådgiver) kan gøre en stor forskel.
- Patientforeninger og støttegrupper kan give information, praktiske råd og social støtte til både patient og pårørende.
- Planlægning af fremtiden, herunder juridiske forhold og plejeønsker, er ofte nyttigt tidligt i forløbet.
Kort sagt: Parkinsons sygdom er en kronisk, progressiv sygdom i centralnervesystemet præget af tab af dopaminerge nerveceller. Diagnosen er klinisk, der findes ingen kur, men en række medicinske, kirurgiske og ikke-medicinske behandlinger kan forbedre symptomer og livskvalitet.
Sir William Richard Gowers Parkinson skitse.
Årsager
Lægerne undersøger de nøjagtige årsager til Parkinsons sygdom. Det siges, at Parkinsons udvikler sig gennem en kombination af genetiske fejl og flere mulige påvirkninger, men man ved ikke meget. Lægerne har fundet nogle spor om årsagen/årsagerne. Den skyldes ødelæggelse af specialiserede ganglioner i hjernen. Produktionen af dopamin, en neurotransmitter, reduceres. Parkinson kan også være genetisk betinget. Men forskning viser, at genetisk Parkinsons ikke er normalt og er ualmindeligt. Parkinsons sygdom er hyppigere blandt personer, der arbejder med pesticider eller har haft en historie med hovedskader.
Forskning tyder på, at folk har lidt mindre risiko for at få Parkinsons sygdom, hvis de ryger cigaretter.
Symptomer
Parkinsons sygdom kan medføre, at hjernen ikke reagerer. Patienten kan blive lammet. Sygdommen kan give patienten langsom reaktionstid og dårlig koordination mellem hånden og hjernen.
Det skader patientens bevægelsesfærdigheder og deres tale. Det kan også påvirke humør, adfærd og tænkning. Et almindeligt symptom på Parkinsons sygdom er rystelser. Rystelser får folks hænder, ben og arme til at ryste. Andre symptomer omfatter hudproblemer, depression og synkebesvær.
Symptomerne på Parkinsons sygdom omfatter stive muskler og problemer med at bevæge sig. Denne sygdom giver patienterne langsom reaktionstid. Det gør det svært for dem at gøre enkle ting som at gå og tale. Den forårsager også depression og andre følelsesmæssige ændringer.
Behandlinger
Parkinsons sygdom kan endnu ikke helbredes fuldstændigt. Alligevel har man forsøgt at helbrede den med medicin. En behandling er at sætte den tabte dopamin tilbage. En gruppe af lægemidler kaldet dopaminreceptoragonister virker på samme måde som dopamin, når de sættes i hjernen. Der er fire forskellige lægemidler, der indgår i denne gruppe. Mange patienter tager et af disse sammen med et andet lægemiddel. Det andet lægemiddel kaldes L-dopa. I modsætning til dopamin kan L-dopa trænge ind i hjernen. Dopamin kan ikke komme ind i hjernen. Det er derfor, at mange patienter tager L-dopa og dopamin sammen. I begyndelsen hjælper L-dopa meget. Men efterhånden som sygdommen udvikler sig, virker L-dopa ikke så godt. To andre lægemidler, der anvendes, er antikolinergika og selegilin. De hjælper begge med at mindske symptomerne. Anticholinergika hjælper patienten med at holde op med at ryste. Selegilin har til formål at beskytte nerverne i centralnervesystemet. Selegilin anvendes ikke ofte. Det skyldes, at der ikke er noget reelt bevis for, at det hjælper.
Dyb hjernestimulering (DBS) er en operation, der anvendes af nogle mennesker, der lider af Parkinsons sygdom.
