Fra Angelico

Fra Angelico (ca. 1395 - 18. februar 1455) var en italiensk maler fra den tidlige renæssance. Giorgio Vasari, der skrev kunstnernes liv, sagde, at han havde "et sjældent og perfekt talent".

Fra Angelico har været kendt under mange forskellige navne. Da han blev født, blev han kaldt Guido di Pietro. Folk, der kendte ham, da han var ældre, kaldte ham Fra Giovanni da Fiesole (Broder John fra Fiesole). Da Giorgio Vasari skrev om ham i Lives of the Artists i 1500-tallet, var han allerede kendt som Fra Giovanni Angelico (Broder Giovanni, der er som en engel).

Italienerne kalder ham normalt il Beato Angelico (den salige Angelico). Det er han blevet kaldt i lang tid, fordi man mente, at han var velsignet af Gud, som gav ham talentet til at male, og også fordi han var en god og hellig mand. Navnet "Salig Angelico" er nu blevet gjort officielt, for i 1982 "gav pave Johannes Paul II ham saligkåring", hvilket betyder, at han nu er på vej til at blive helgenkåret.

Vasari siger om ham: "Det er umuligt at komme på nok gode ting at sige om denne hellige fader, som var så ydmyg og beskeden i alt, hvad han gjorde og sagde, og hvis billeder var malet med en sådan klogskab og hellig tro. "

Dette ansigt i "Kristi aflæggelse" menes at være et selvportræt af Fra Angelico.

Biografi

Tidligt liv, ca. 1385-1436

Fra Angelico blev født i Mugello nær Fiesole i Toscana, Italien, sandsynligvis omkring 1385-87 og døde i Rom i 1455. Man ved intet om hans forældre. Han blev døbt Guido eller Guidolino.

I 1407 blev han medlem af dominikanerordenen i Fiesole. I 1423, da han officielt blev munk, ændrede han sit navn fra Guido til Fra Giovanni (broder Johannes). (Folk, der bliver optaget i en hellig orden, tager normalt et nyt navn.) Ligesom de andre "brødre" (munke) i dominikanerordenen bar han en hvid kåbe og en sort kappe og barberede en del af sit hoved.

Fra Angelico havde en bror ved navn Benedetto, som også var dominikanermunk. Fra Benedetto malede illuminerede manuskripter. Fra Angelico lærte muligvis også at male manuskripter. Klostret San Marco i Firenze har flere håndskriftbøger, som han menes at have malet. Han havde meget travlt med andet arbejde i de klostre, hvor han boede, men han fandt stadig tid til at male billeder, som meget hurtigt blev berømte. I januar og februar 1418 blev han betalt for malerier, som han lavede i kirken Santo Stefano del Ponte.

Mellem 1418 og 1436 malede Fra Angelico en altertavle til kirken i Fiesole, som er blevet beskadiget. Alderen fik noget af malingen til at gå af eller falme, og andre kunstnere har malet over nogle af Fra Angelicos værker, mens de forsøgte at reparere malerierne. Den øverste del af altertavlen befinder sig i National Gallery i London. Det viser Kristus i herlighed, omgivet af mere end 250 figurer, og er et stort og storslået værk. Det er blevet beskrevet som et af de bedste værker i galleriet.

San Marco, Firenze, 1436-1445

I 1436 blev der i Firenze oprettet et nyt dominikanerkloster San Marco i nogle ældre klosterbygninger. Fra Angelico var en af de munke fra Fiesole, der flyttede til Firenze. Dette var et vigtigt skridt for Fra Angelico, fordi Firenze allerede havde et stort antal kunstnere, som han kunne lære af. Klosteret havde en meget velhavende "kunstmæcen" ved navn Cosimo de' Medici, som elskede at købe kunstværker til sig selv og sine yndlingskirker. Cosimo tog det største af munkenes værelser, kaldet celler, i klosteret, så han kunne få et roligt sted til religiøse tanker. På væggen i Cosimos celle malede Fra Angelico et billede, der viser de hellige konger i Betlehem.

Cosimo ansatte Fra Angelico til at male flere billeder til klosteret. Alle cellerne til munkene blev bygget ovenpå rundt om siderne af en firkantet gårdsplads med en have i midten (kaldet en klosterkirke). På væggen øverst på trappen malede Fra Angelico en fresko af englen Gabriel, der annoncerer Jesu fødsel til den hellige Jomfru Maria. Dette er et af hans mest berømte billeder. Fra Angelico begyndte derefter at male et billede i hver af munkenes celler. Hver celle har et stort billede med en rund top på væggen ved siden af vinduet. Mindst seks af disse malerier blev udført af Fra Angelico, og andre blev udført af kunstnere, der kopierede hans malestil. Disse billeder skulle hjælpe munkene med deres bønner.

I 1439 færdiggjorde han et af sine mest berømte værker, nemlig altertavlen til San Marco-kirken, som er det sted, hvor brødrene tilbeder. Det viser Madonnaen og barnet på en trone, omgivet af helgener fra forskellige årstal, der alle er grupperet sammen, som om de stod i et rum i himlen og talte om hellige ting. Denne type maleri, der kaldes en "hellig samtale", blev senere meget populær, men dette er et af de første.

Vatikanet, 1445-1455

I 1445 sendte pave Eugenius IV en besked til Fra Angelico om at komme til Rom for at male freskerne i Kapellet for det hellige sakramente i Peterskirken. Kapellet blev senere revet ned af pave Paul III for at gøre plads til den nye Peterskirke, og Fra Angelicos værk gik tabt. Vasari fortæller, at en af paverne (det kan have været Eugenius eller pave Nichoas V) spurgte Fra Angelico, om han ville have lyst til det meget vigtige job som ærkebiskop af Firenze. Men Fra Angelico ønskede ikke et så højt job, og han foreslog navnet på en anden munk til stillingen. I 1447 tog Fra Angelico til byen Orvieto sammen med sin elev, BenozzoGozzoli, for at male nogle billeder til katedralen der . En af hans andre elever hed Zanobi Strozzi, men han blev ikke lige så berømt som Benozzo.

Fra 1447 til 1449 var Fra Angelico tilbage i Vatikanet, hvor pave Nikolaus V havde bygget et lille kapel, hvor han kunne bede privat. De billeder, som Fra Angelico og hans elever malede der, er de to unge helgener Sankt Stefan og Sankt Laurentius, som begge var "martyrer" (de blev dræbt på grund af deres kristne tro). Det lille kapel er med sine lyse farver og bladguldsudsmykninger som et smykkeskrin. Fra 1449 til 1452 var Fra Angelico tilbage på sit gamle kloster i Fiesole, hvor han var prior (overhovedet). Fra Angelicos elever blev sandsynligvis efterladt i Rom for at afslutte arbejdet på kapellet.

Død og saligkåring

I 1455 rejste Fra Angelico tilbage til Rom, sandsynligvis for at se på arbejdet i pave Nikolajs kapel. Han døde i dominikanerklosteret og blev begravet i kirken Santa Maria sopra Minerva. Pave Johannes Paul II saligkårede Fra Angelico den 3. oktober 1982, hvilket gjorde ham officielt kendt som "den salige Angelico". I 1984 gjorde paven ham til protektor for katolske kunstnere.

Fra Angelico ønskede aldrig at være vigtig, og selv om han var så talentfuld, satte han sig aldrig over andre mennesker. Han mente, at hans vigtigste opgave var at tage sig af andre. Han bad altid, før han tog sine pensler op for at male, og han ændrede aldrig sine billeder senere, fordi han troede på, at Helligånden ledte ham. Han malede et stort antal scener af korsfæstelsen, og han græd altid, mens han malede dem.

På hans grav står der:

"Når du roser mig, skal du ikke sige, at jeg er en berømt maler.

Sig i stedet, at jeg af kærlighed til Jesus gav alt, hvad jeg havde, til de fattige.

De ting, der synes at være vigtige på jorden, er ikke de ting, der er vigtige i himlen.

Jeg er broder John, fra Firenze, Toscanas blomst.

"Bebudelsen" i San Mark's Kloster

Madonnaen og barnet i majestæt med helgener i en fresko i San Marco i Firenze. To af de hellige er dominikanermestre som Fra Angelico.

Den korsfæstede Kristus

Om Fra Angelicos malerier

Fra Angelico arbejdede på et tidspunkt, hvor malerstilen var under forandring. Forandringerne var begyndt hundrede år før hans tid med Giottos værker. Fra Angelico ville have set de berømte billeder af "Den hellige Frans' liv", som Giotto lavede til kirken Santa Croce i Firenze. I Giottos malerier ser figurerne mere virkelige og solide og livagtige ud end i billeder af andre malere fra 1300-tallet. Giotto var også meget god til at male følelserne i folks ansigter og de handlinger, der viste, hvordan de havde det. Hans arbejde havde stor indflydelse på alle de kunstnere, der så det.

Samtidig kunne rige mæcener som Cosimo de Medici godt lide at vise deres rigdom frem. Det gjorde de ofte ved at bestille malerier med masser af klare farver og ægte guldbaggrunde. Den røde farve, der blev kaldt "vermilion", var en af de dyreste. Men den dyreste farve var en smuk blå farve, der blev fremstillet ved at male en halvædelsten kaldet lapis lazuli. Denne type maleri kaldes "international gotik". Nogle kunstnere på Fra Angelicos tid var eksperter i at lave malerier, der kunne gøre meget rige mennesker glade. Men andre malere, som Masaccio, var efterfølgere af Giotto og malede på en meget enkel måde.

Fra Angelico var i stand til at male på begge måder. Hvis paven eller en rig familie ønskede en altertavle eller en fresko med guld og dyre lyse farver, så kunne Fra Angelico lave det. Men hans mest berømte malerier har intet guld og ingen lyse farver. Det er de enkle, blide malerier af Jesu liv, som han lavede til munkene i deres celler i San Marcos.

San Marco, Firenze,Dommedag. Dette panel er den øverste del af en altertavle. Det har dyre farver og guld, hvilket viser, at det blev betalt af en rig mæcen.

Galleri

Dette galleri viser historier fra Jesu liv. De firkantede malerier er malet i tempera. De er alle dele af en stor altertavle og er ca. 25 cm brede. "Tondo" (det runde maleri) er en lille altertavle, der er ca. 1,4 meter bred. Alle malerierne med buet top er fresker og blev malet for dominikanerbroderne.