Abort | når en graviditet afsluttes tidligt

Spontane aborter

Navne

Man taler om spontan abort eller abort, når fosteret eller fosteret går tabt af naturlige årsager inden den 20. graviditetsuge. En graviditet, der ender på denne måde, men som er mellem 20 og 37 uger gammel, kaldes "for tidlig fødsel", hvis barnet fødes levende. Hvis fosteret dør i livmoderen efter 20 uger, eller mens det er født, kaldes det "dødfødsel". For tidligt fødte børn og dødfødte børn betragtes generelt ikke som aborter.

Hvor almindelige de er

Spontane aborter (aborter) er almindelige. Omkring femten procent af graviditeterne ender med spontan abort. I mange tilfælde er kvinden ikke engang klar over, at hun var gravid. Graviditeten er kun få dage eller uger gammel, og kvinden tror, at aborten bare er hendes menstruation. Omkring femogtyve procent af alle kvinder vil få en spontan abort i løbet af deres liv.

De fleste aborter sker meget tidligt. Mellem ti og halvtreds procent af graviditeterne ender med en abort, uden at moderen eller lægerne er klar over det. Disse tal afhænger af den gravide kvindes alder og helbred. De fleste spontane aborter sker så tidligt i graviditeten, at kvinden ikke engang er klar over, at hun var gravid. En særlig undersøgelse viste, at 61,9 % af alle graviditeter ender med abort før 12 uger. I 91,7 % af disse aborter vidste kvinden ikke, at hun var gravid.

Risikoen for spontan abort falder kraftigt efter den 10. graviditetsuge, med en tabsrate mellem 8,5 ugers LMP og fødslen på omkring to procent; graviditetstabet er "stort set komplet ved slutningen af den embryonale periode".

Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at få en spontan abort

De personer, der allerede har haft flere spontane eller provokerede aborter, har større risiko for at få en spontan abort. Personer med visse sygdomme og personer over 35 år har også en større risiko. Andre årsager til aborter kan være infektion hos enten kvinden eller fosteret/embryoet eller deres immunforsvar. Visse sygdomme eller et utilsigtet traume kan også forårsage en spontan abort. At udsætte kvinden for et traume eller stress for at forårsage abort betragtes som provokeret abort. I nogle lande kaldes dette for feticid.

Årsagen til spontane aborter

De fleste aborter skyldes problemer med kopiering af kromosomer, men nogle skyldes miljømæssige faktorer. Når et menneske bliver undfanget, får det 23 kromosomer fra sin mor og 23 fra sin far. Hvis det ikke får det rigtige antal kromosomer, udvikler det sig forkert (det vokser ikke rigtigt) og kan få mange dårlige fødselsdefekter.

De fleste embryoner og fostre med kromosomfejl vil ikke leve længe. De dør meget tidligt. Der er nogle få kromosomproblemer, som babyer nogle gange kan blive født med. F.eks. sker Downs syndrom, når der er tre kopier af kromosom nr. 21. (Normalt har folk 2 af hvert kromosom.) Dette kaldes trisomi 21 (tri- betyder 3.)

Symptomer på spontane aborter

Det mest almindelige symptom er blødning fra skeden. Det kan være meget lidt blod (mindre blod end ved en normal menstruation) eller meget meget blod (meget mere end ved en normal menstruation). Nogle kvinder har stærke smerter i underlivet, når de har fået en abort. Dette er nogle gange som smerter ved menstruation. Det kan være meget værre. Eller en kvinde har måske slet ingen smerter. Hvis graviditeten er mange uger gammel, kan kvinden måske se embryoet eller fosteret, når det kommer ud. Men hvis det er mindre end 12 uger gammelt, kan en kvinde måske ikke se andet end blod.

Behandling af spontane aborter

Normalt er der ikke behov for behandling af en abort. Nogle gange kan der dog være noget graviditetsvæv tilbage i livmoderen efter aborten, som skal fjernes. Nogle gange foretager lægerne en kirurgisk abort. Det er den samme slags operation, som foretages ved provokerede aborter. Læger kan også ordinere kvinder medicin, som kan hjælpe aborten til at afslutte uden at det er nødvendigt med en operation.

 

Provokerede aborter

En provokeret abort er, når man gør noget for at afslutte graviditeten med vilje. Disse ting gøres normalt af læger. I lande, hvor abort kan foretages lovligt, foretages det ofte af specialister, der ved meget om kvinders kroppe (gynækologer). Aborter, der foretages ulovligt, udføres ofte af personer uden denne særlige viden. Det gør dem mere farlige. Sådanne aborter kaldes normalt usikre aborter, aborter i baggårde eller gør-det-selv-aborter, hovedsagelig fordi risikoen for moderens helbred er meget større end ved aborter udført af kvalificerede læger.

Årsager til en provokeret abort

Der kan være medicinske årsager til, at en abort foretages. Disse omfatter:

• at redde den gravide kvindes liv
• at bevare kvindens fysiske eller psykiske sundhed
• afslutning af en graviditet, som ville medføre, at et barn ville blive født med alvorlige fødselsdefekter, som ville være dødelige, eller som ville øge risikoen for, at barnet ville dø i en tidlig alder.
• at reducere antallet af fostre for at mindske de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med en flerfoldsgraviditet (f.eks. tvillinger)

Typer af provokerede aborter

Der findes to forskellige former for provokerede aborter. Hvilken type abort der foretages, afhænger af nogle forskellige ting, f.eks. hvad kvinden ønsker, hvad hendes læge mener er bedst, og hvor langt henne i graviditeten kvinden er (hvor længe hun har været gravid).

En type provokeret abort kaldes "medicinsk abort" eller "medicinsk abort". Ved denne form for abort giver lægen kvinden en eller to lægemidler, som afslutter graviditeten. En medicinsk abort kan kun foretages tidligt i graviditeten. Det skyldes, at den medicin, der anvendes, virker bedst, når den påbegyndes så tidligt som muligt, og efter at en kvinde har været gravid i ca. to måneder, virker medicinen normalt ikke særlig godt. Af denne grund anvendes medicinabort normalt ikke efter, at en kvinde har været gravid i 9 uger. Nogle af fordelene (eller grundene til, at nogle kvinder vælger denne type abort) er, at den kan påbegyndes, så snart en kvinde opdager, at hun er gravid; den kræver ikke bedøvelse; og kvinden behøver ikke at få foretaget en procedure på et hospital eller en klinik for at få fjernet fosteret, som det er tilfældet med den anden form for abort, der foretages. Når en kvinde har fået den eller de lægemidler, der afslutter hendes graviditet, sker aborten som en "spontan" abort eller en abort. (Kvinden passerer fosteret sammen med det blod og væv, der har ophobet sig i livmoderen, ud af skeden).

De mest almindelige lægemidler, der anvendes til medicinske aborter, er mifepriston og misoprostol. Først giver lægen kvinden mifepriston, som nogle gange også kaldes "RU-468" eller "abortpillen". Dette lægemiddel blokerer hormonet progesteron i kroppen. Uden progesteron kan embryoet ikke overleve. Livmoderens slimhinde bliver tyndere, og embryoet kan ikke vokse eller holde sig fast til livmoderens slimhinde. Efter et par dage giver lægen kvinden misoprostol. Dette får livmoderen til at trække sig sammen (eller blive mindre), og embryoet udstødes fra (eller skubbes ud af) livmoderen gennem kvindens vagina. Nogle gange bruges en anden medicin, kaldet methotrexat, sammen med misoprostol ved medicinske aborter. Kvinden får methotrexat, som regel som en indsprøjtning på lægens kontor, og stoffet forhindrer embryoet i at blive siddende fast til livmoderslimhinden. Derefter gives misoprostol et par dage senere.

Ved den anden type abort - kaldet "kirurgisk abort" eller "abort på kontoret" - foretager en læge en procedure, der fjerner et embryon eller foster fra kvindens livmoder. Denne form for abort kan udføres på forskellige måder, afhængigt af hvor længe kvinden har været gravid. Kirurgisk abort er enklere, og der kan opstå færre problemer, hvis den foretages tidligere i graviditeten. Den mest almindelige form kaldes en "aspirationsabort" eller en "sugekurrettage". Dette kan gøres på et lægekontor eller på en klinik. Først udvides (eller gøres større) kvindens livmoderhals (den øverste del af livmoderen). Der bruges et medicinsk værktøj til at suge alt det, der er inde i kvindens livmoder, herunder fosteret, ud. Hvis kvinden har været gravid i mere end 12 uger, skal lægen først udvide livmoderhalsen (eller gøre livmoderhalsen større), som regel ved at sætte små pinde ind i livmoderhalsen for at hjælpe den med at åbne sig. Hvis der skal bruges et andet redskab, en såkaldt curette, til at skrabe det væv ud, der stadig er inde i livmoderen, kaldes denne form for abort undertiden for "dilatation og curettage" (eller "D&C").

 

Risici og komplikationer

En graviditet, der ender uden at der fødes et barn, kan også give nogle problemer for den kvinde, som det sker for. Der er to brede grupper af ting, der kan ske:

• Det påvirker moderens mentale sundhed
• Det påvirker moderens fysiske helbred

Fysiske problemer

Abort er sikrere end fødsel, hvis det sker før den 16. graviditetsuge og udføres af en professionel. Visse abortmetoder er ret sikre, og komplikationer er sjældne. Generelt er det mere risikabelt at afbryde en graviditet, der har stået på i længere tid.

Kvinder føler normalt en lille smerte under abort i første trimester. I en undersøgelse fra 1979 af 2.299 patienter rapporterede 97 %, at de havde en vis smerte. Patienterne vurderede smerten som værende mindre end ørepine eller tandpine, men mere end hovedpine eller rygsmerter.

Der anvendes lokalbedøvelse og generel bedøvelse under aborten.

Psykologiske problemer

Der er kun foretaget få undersøgelser for at se, om en abort påvirker kvinden psykologisk eller mentalt. De undersøgelser, der er blevet foretaget, giver modstridende resultater. I en undersøgelse blev der set på 13.000 kvinder, som var blevet gravide, selv om de ikke ønskede det. Undersøgelsen viste, at en provokeret abort ikke øger risikoen for at få psykiske problemer; den gruppe, der blev sammenlignet, var kvinder, som heller ikke ønskede at få et barn, men som ikke fik en abort. Andre undersøgelser viste lignende resultater: Kvinder, der havde fået foretaget en abort, klarede sig bedre i skolen eller på arbejdet efter aborten. En anden undersøgelse viste, at kvinder, der havde fået foretaget en abort, havde et højere selvværd og følte sig bedre tilpas end de kvinder, der ikke havde fået en abort.

Mange kvinder, der har fået foretaget en abort, havde det bedre bagefter, og de følte sig også lettede. De ville gøre det igen i en lignende situation.

En undersøgelse foretaget i New Zealand i 2006 viste, at mange kvinder, der havde fået foretaget en abort, udviklede alvorlige depressioner op til fire år efter aborten. De var også mere tilbøjelige til at få problemer med alkohol og ulovlige stoffer end de kvinder, der ikke havde fået en abort. Den person, der overvågede undersøgelsen, sagde senere til medierne, at det på baggrund af disse resultater ville være meget svært at sige, at en abort ikke har nogen psykologiske virkninger på den kvinde, der får den. Han kaldte aborten for "en traumatisk oplevelse".

Andre problemer

Både spontane og provokerede aborter er forbundet med en vis risiko for kvinden.

Hvis der sker noget dårligt som følge af en operation eller medicin, som lægen giver, eller som følge af en abort, kaldes det en komplikation. Komplikationer ved aborter kan være infektion, blødning, smerter. Der kan være problemer med at blive gravid igen, men det undersøges stadig. På steder, hvor provokerede aborter er lovlige, har mindre end 1 % af de provokerede aborter en alvorlig komplikation. Hvis lægerne foretager provokerede aborter, er risikoen for kvinden mindre end risikoen for komplikationer i forbindelse med fødsel (fødslen af et barn). De steder, hvor provokerede aborter er lovlige, har færre kvinder komplikationer som følge af provokerede aborter end de steder, hvor provokerede aborter er ulovlige. Det skyldes, at provokerede aborter, der ikke foretages af læger, er forbundet med langt større risici. Efter at provokerede aborter blev lovlige i USA i 1973, var der f.eks. færre kvinder, der døde som følge af aborter. I USA døde 11 kvinder i 2000 som følge af komplikationer ved lovlig abort.^[1] Risikoen for død ved en lovlig abort er 1/100 af risikoen for en blindtarmsoperation.^[2] Risikoen for at dø af en indsprøjtning (indsprøjtning) med penicillin (et antibiotikum) er større end risikoen for at dø af en lovlig abort.^[3]

Der kan være følelsesmæssige problemer for kvinden efter en spontan eller provokeret abort. Hun kan føle sig trist, vred eller skyldig i at have fået en abort eller bedt om en abort. Hun tror måske, at hun har gjort noget, der fik aborten til at ske, eller at det var forkert at få foretaget en abort, og derfor kan hun føle en intens sorg.^[4] Der er mange steder, hvor kvinder kan få hjælp til at håndtere disse følelser.

Nogle kvinder, der får foretaget provokeret abort, kan blive kritiseret af venner eller familie, som har en anden opfattelse. Når forskere ser på dette i forskningsundersøgelser, ser de dog normalt ikke, at kvinder har følelsesmæssige problemer efter provokerede aborter. I 1987 bad præsident Ronald Reagan den amerikanske overlæge om at se på dette spørgsmål. Både præsident Reagan og generallæge C. Everett Koop mente ikke, at abort var rigtigt. Dr. Koop kiggede på 250 artikler, som forskere havde skrevet i videnskabelige tidsskrifter. Dr. Koop sagde, at den videnskab, vi kender, ikke viser, at provokerede aborter forårsager følelsesmæssige problemer for de kvinder, der får dem.^[5]

 

Antal og årsager til provokerede aborter

Antallet af provokerede aborter er forskelligt i de forskellige dele af verden. Dette gælder også for årsagerne til, at kvinder beslutter sig for at få foretaget en abort. Det anslås, at der hvert år foretages ca. 46 millioner provokerede aborter på verdensplan. 26 millioner af dem finder sted i lande, hvor abort er lovlig, mens 20 millioner finder sted i lande, hvor det er ulovligt at få foretaget abort. Nogle lande som Belgien (11,2 pr. 100 kendte graviditeter) og Nederlandene (10,6 pr. 100) har et lavt antal provokerede aborter. Andre lande som Rusland (62,6 pr. 100) og Vietnam (43,7 pr. 100) har en forholdsvis høj rate. Samlet set er der 26 provokerede aborter pr. 100 kendte graviditeter.

WHO anslog i 2001, at ca. 210 millioner kvinder hvert år bliver gravide, og at der er ca. 135 millioner levende fødsler. De resterende 75 millioner tilfælde er aborter eller provokerede aborter. Omkring 40% af graviditeterne er uplanlagte, og omkring en femtedel af de gravide kvinder beslutter sig for at afslutte graviditeten før tid. Dette resulterer i ca. 42 millioner aborter om året. Omkring 20 millioner af disse er lovlige, mens resten er ulovlige. De fleste af de ulovlige aborter udføres af personer, der ikke er lægeligt kvalificerede, ofte med dårlig hygiejne, hvilket ofte truer kvindernes liv. WHO anslår, at omkring 47 000 kvinder døde i 2008 på grund af ulovlige aborter. Dette tal var lavere end skønnet for 1990, hovedsagelig fordi kvinderne i Sydamerika valgte at tage stoffer for at afslutte graviditeten.

Metoder, der anvendes til aborter; tidspunkter, hvor der foretages aborter

Antallet af aborter varierer. Hvor længe graviditeten har stået på, og hvilken metode der anvendes til at foretage abort, har indflydelse på disse satser. Ifølge data indsamlet i USA blev 88,2 % af aborterne foretaget i de første 12 uger af graviditeten, 10,4 % mellem uge 13 og uge 20 af graviditeten. De resterende 1,4 % blev foretaget i uge 21 eller senere.

90,9 % blev foretaget ved curettage, 7,7 % var medicinske aborter (med medicin, i de fleste tilfælde mifepriston), 0,4 % ved "intrauterin instillation" (saltvand eller prostaglandin) og 1,0 % ved "andet" (herunder hysterotomi og hysterektomi). Guttmacher Institute anslår, at der i 2000 blev foretaget 2 200 intakte udvidelses- og ekstraktionsprocedurer i USA - 0,17 % af det samlede antal aborter, der blev foretaget det år. På samme måde fandt 89 % af aborterne i England og Wales i 2006 sted i 12 uger eller derunder, 9 % i 13-19 uger og 1,5 % i 20 uger eller derover. 64 % af de rapporterede aborter blev foretaget ved vakuumaspiration, 6 % ved D&E, og 30 % var medicinske. Senere aborter er mere almindelige i Kina, Indien og andre udviklingslande end i de udviklede lande.

Personlige og sociale faktorer for aborter

I 1998 blev der foretaget en undersøgelse i 27 lande. Formålet med denne undersøgelse var at finde ud af, hvorfor kvinder ønskede at afslutte deres graviditet. Det viste sig, at kvinderne ofte angav en af følgende grunde:

• Bekymringer om deres arbejde eller uddannelse.
• De var ikke sikre på, hvordan de skulle betale for det barn, de skulle have.
• Bekymringer om stabiliteten i forholdet til deres partner.
• De følte, at de endnu ikke var modne nok til at få et barn.

En anden undersøgelse, der blev foretaget i USA i 2004, nåede frem til lignende konklusioner.

Kvinder, der fik foretaget en abort i Finland og USA, angav normalt ikke, at graviditeten udgjorde en risiko for deres helbred. I Bangladesh, Indien og Kenya mente flere af disse kvinder imidlertid, at graviditeten udgjorde en risiko for deres helbred. 1 % af kvinderne i den amerikanske undersøgelse fra 2004 blev gravide som følge af voldtægt og 0,5 % som følge af incest. En anden amerikansk undersøgelse fra 2002 konkluderede, at 54 % af de kvinder, der fik foretaget en abort, brugte en form for prævention på det tidspunkt, hvor de blev gravide. 49 % af dem, der brugte kondomer, og 76 % af dem, der brugte den kombinerede p-pille, rapporterede om uregelmæssig brug; 42 % af dem, der brugte kondomer, rapporterede om svigt som følge af glidning eller brud. Guttmacher Institute anslår, at "de fleste aborter i USA foretages af minoritetskvinder", fordi minoritetskvinder "har langt højere forekomst af utilsigtet graviditet".

Nogle kvinder får foretaget en abort, fordi det samfund, de lever i, presser dem til det.

• I visse dele af verden har handicappede mennesker problemer med at passe ind i samfundet.
• Barnets køn kan have indflydelse på moderens status; ofte har mødre, der føder drenge, en højere social status end mødre, der føder piger.
• I mange dele af verden er det en meget vanskelig opgave for en enlig (ugift) mor at opfostre et barn.
• Visse lande, som Kina, har foranstaltninger til at kontrollere deres befolkningstilvækst.

Enhver af disse faktorer kan tvinge en gravid kvinde til at få foretaget en abort.

 
Et søjlediagram fra en undersøgelse fra 1998. Det viser årsagerne til, at kvinder får foretaget en abort  


Histogram over aborter efter svangerskabsalder i England og Wales i 2019. Gennemsnittet er 9,5 uger.  

Abort og loven

Provokeret abort er ikke lovligt alle steder. I nogle lande begår en læge, der foretager en provokeret abort, en forbrydelse. I USA, Canada og mange lande i Europa er abort lovlig (ikke en forbrydelse). I nogle lande som Irland og Somalia er det kun lovligt at foretage abort for at redde kvindens liv. I nogle lande som Chile og El Salvador er abort aldrig lovlig, heller ikke i tilfælde, hvor kvinden risikerer at dø ved at fortsætte graviditeten.

I lande, hvor provokeret abort ikke er lovligt, dør langt flere kvinder af abort. Kvinder får stadig provokerede aborter, men de kan ikke få dem på sikre hospitaler og klinikker. Disse provokerede aborter har flere komplikationer end aborter foretaget af læger.

Kvinder, der bor på steder, hvor abort er ulovligt eller stærkt misbilliget, rejser nogle gange til andre steder, hvor abort kan foretages lovligt, så de kan få en abort. Dette er en form for medicinsk turisme.

 
Blå: lovlig. Rød eller sort: ulovligt. Andre farver er ulovlige, med visse undtagelser (voldtægt, trussel om moderens liv).  

Spontan abort hos andre pattedyr

Spontane aborter forekommer hos forskellige pattedyr. Hos får kan det skyldes, at de bliver trængt gennem døre eller bliver jaget af hunde. Hos køer kan abort skyldes smitsomme sygdomme som f.eks. brucellose eller campylobacter. Dette kan dog ofte bekæmpes ved vaccination.

Abort kan også fremkaldes hos dyr i forbindelse med dyrehold. F.eks. kan abort fremkaldes hos hopper, der er blevet parret forkert, eller som er blevet købt af ejere, der ikke var klar over, at hopperne var drægtige, eller som er drægtige med tvillingføller.

Feticid kan forekomme hos heste og zebraer. Normalt sker det, fordi hanner chikanerer drægtige hopper eller tvinger dem til at parre sig. Forskere har dog rejst spørgsmålet om, hvor ofte dette sker i naturen. Mandlige grå langur-aber kan angribe hunner efter mandlig overtagelse, hvilket forårsager abort.

 

Meninger om provokerede aborter

Provokeret abort er et kontroversielt emne. Hver person har et system af moralske værdier. Baseret på deres moralsystem har folk forskellige holdninger til det. Religion kan også påvirke denne holdning.

Forskellige holdninger rundt om i verden

Der er blevet gennemført en række meningsmålinger rundt om i verden. Man har forsøgt at finde ud af, hvad folk mener om abort. Resultaterne var forskellige fra land til land, men varierede også med de spørgsmål, der blev stillet.

I maj 2005 blev der foretaget en undersøgelse i ti europæiske lande. Folk blev spurgt, om de kunne være enige i udsagnet: "Hvis en kvinde ikke ønsker børn, bør hun have lov til at få en abort". Den højeste grad af tilslutning var 81 % i Tjekkiet, den laveste var 47 % i Polen.

Der blev foretaget en meningsmåling i november 2001. I undersøgelsen blev folk i Canada spurgt om, under hvilke omstændigheder de mente, at abort burde være tilladt. 32 % svarede, at de mener, at abort bør være lovlig under alle omstændigheder, 52 % at det bør være lovligt under visse omstændigheder, og 14 % at det aldrig bør være lovligt. I en lignende meningsmåling i april 2009 blev der foretaget en rundspørge i USA om abort. 18 % svarede, at abort bør være "lovligt i alle tilfælde", 28 % svarede, at abort bør være "lovligt i de fleste tilfælde", 28 % svarede, at abort bør være "ulovligt i de fleste tilfælde", og 16 % svarede, at abort bør være "ulovligt i alle tilfælde". I en Gallup-undersøgelse fra juli 2011 identificerede 47 % af amerikanerne sig imidlertid som pro-life-medlemmer og den samme procentdel af amerikanerne som pro-choice-medlemmer. En meningsmåling fra november 2005 i Mexico viste, at 73,4 % mener, at abort ikke bør legaliseres, mens 11,2 % mener, at det bør legaliseres.

Hvad angår holdningerne i Sydamerika, viste en undersøgelse fra december 2003, at 30 % af argentinerne mente, at abort burde være tilladt i Argentina "uanset situationen", 47 % mente, at det burde være tilladt "under visse omstændigheder", og 23 % mente, at det ikke burde være tilladt "uanset situationen". En meningsmåling om abort i Brasilien fra marts 2007 viste, at 65 % af brasilianerne mener, at abort "ikke bør ændres", 16 % mener, at den bør udvides "til at tillade abort i andre tilfælde", 10 % mener, at abort bør "afkriminaliseres", og 5 % er "ikke sikre". En meningsmåling fra juli 2005 i Colombia viste, at 65,6 % af de adspurgte mente, at abort fortsat burde være ulovlig, 26,9 % mente, at den burde gøres lovlig, og 7,5 % var usikre.

Pro-life og pro-choice

Nogle mennesker har stærke følelser for abort. Folk, der mener, at loven bør give kvinder mulighed for at vælge at få foretaget abort, kaldes pro-choice. Folk, der mener, at abort er forkert, og at loven ikke bør tillade det, kaldes pro-life.

Folk, der er for valget, mener, at kvinder skal have lov til at bestemme over deres egen krop, når det drejer sig om at afslutte eller fortsætte en graviditet. De mener, at fordi embryoet eller fosteret befinder sig i kvindens krop og ikke har udviklet nok organer til at overleve på egen hånd før senere i graviditeten, er det endnu ikke en person med rettigheder. Pro-choice-folk fremfører også det argument, at abort skal være lovlig for at beskytte kvinderne, for når abort er ulovlig, forhindrer det ikke helt aborter i at finde sted, men gør det sådan, at kvinder forsøger at foretage aborter på sig selv eller får dem foretaget af folk, der ikke er uddannede læger, hvilket bringer disse kvinder i fare for at dø eller komme til skade. Pro-choice-folk mener, at man kan forhindre abort ved at sørge for, at kvinder kun bliver gravide, når de ønsker det. Ud over at forsvare lovligheden af abort forsøger pro-choice-grupper som Planned Parenthood ofte at forbedre folks adgang til ting, der bruges til at forhindre graviditet (kaldet prævention), og forsøger at undervise unge mennesker i sex for at reducere antallet af teenagegraviditeter.

Folk, der er for livet, mener, at alle mennesker, også de ufødte, har ret til livet. Derfor mener de, at abort er forkert, og at det er mord. De mener, at loven bør gøre abort til en forbrydelse for at beskytte det uskyldige liv i livmoderen. Selv om pro-life-folk mener, at abort er forkert, er der dog sjældne tilfælde, hvor nogle pro-life-folk vil tillade en abort, f.eks. hvis graviditeten bringer kvindens liv i fare, eller hvis hun blev gravid efter voldtægt. Pro-life-folk mener, at kvinder, der er gravide og ikke ønsker at opfostre et barn, bør søge efter alternativer til abort, f.eks. ved at bortadoptere barnet. Der er mange krisecentre for gravide, som pro-life-folk har startet for at afskrække kvinder fra at få abort. De har også startet interesseorganisationer som American Life League, Feminists for Life og Live Action for at forsøge at overbevise flere mennesker om, at abort er forkert, og for at få regeringerne til at vedtage love, der begrænser abort. Nogle pro-life-folk har brugt vold for at forsøge at forhindre aborter i at finde sted. De fleste mennesker, der er imod abort, gør dog ikke sådanne forkerte ting, og derfor forsøger de at forhindre aborter i at finde sted gennem fredelig aktivisme.

Religiøse synspunkter

Mange religioner har en holdning til abort. Disse synspunkter spænder over et bredt spektrum fra accept til afvisning. De fleste religioner er generelt imod abort.

Udvalgte emner i debatten

Når der er en debat om, hvorvidt abortlovgivningen skal ændres i et land, er der generelt tale om interesseorganisationer. Nogle af de argumenter, som disse grupper ofte har, er skitseret nedenfor.

Hypotese om brystkræft

Der er en hypotese om, at provokeret abort øger risikoen for at få brystkræft. Folk, der støtter dette, kalder det en forbindelse snarere end en hypotese. Emnet har været kontroversielt, men i øjeblikket er forskerne enige om, at der ikke er nogen forbindelse mellem abort i første trimester og øget risiko for at få brystkræft.

I den tidlige graviditet stiger niveauet af østrogen. Dette får brystet til at vokse og forberede sig på amning. I 1890'erne blev der foretaget undersøgelser på rotter, før denne hypotese blev fremsat.

Kan embryoet eller fosteret føle smerte?

Det er i øjeblikket uklart, fra hvilket tidspunkt fosteret eller fosteret kan føle smerte. Dette bruges også i debatten om abort. Mange forskere mener, at et foster sandsynligvis ikke kan føle smerte før efter den syvende måned af graviditeten. Andre er uenige. Omkring seksogtyve uger efter graviditeten etableres visse forbindelser i thalamus hos det voksende foster. Udviklingsneurobiologer har mistanke om, at disse forbindelser kan være afgørende for fosterets smerteopfattelse. Der er imidlertid blevet foreslået lovgivning af pro-life-forkæmpere, som kræver, at abortudbydere skal fortælle en kvinde, at fosteret eller fosteret kan føle smerte under en abortprocedure.

Forskere fra University of California, San Francisco har offentliggjort en undersøgelse i Journal of the American Medical Association. Undersøgelsen analyserede data fra snesevis af medicinske rapporter og andre undersøgelser. Forskerne konkluderede, at det er usandsynligt, at fostre ikke føler smerte før tredje trimester af graviditeten. En række medicinske kritikere har imidlertid siden anfægtet disse konklusioner. Der er visse forbindelser i fosterets thalamus. Disse forbindelser udvikles omkring seksogtyvende uge af graviditeten. I slutningen af det 20. århundrede var der en begyndende konsensus blandt udviklingsneurobiologer om, at disse forbindelser er meget vigtige, når det gælder fosterets smerteopfattelse. Andre forskere som Anand og Fisk har anfægtet denne sene dato og hævder, at smerte kan føles omkring tyve uger. Smerte kan have mange forskellige aspekter: Den kan være baseret udelukkende på sanseindtryk, men den kan også involvere følelser og tanker. Derfor er det måske umuligt at vide præcis, hvornår embryoet eller fosteret føler smerte, selv om det har udviklet forbindelserne i thalamus.