Fødselskontrol | en måde hvorpå en mand og en kvinde kan have samleje uden at kvinden bliver gravid

Behovet for prævention

Prævention gør det muligt for en mand og en kvinde at have samleje, men gør det mindre sandsynligt, at de bliver gravide.

Under samleje placerer en mand sin penis i kvindens skede og bevæger den ind og ud, mens kvinden bevæger sine hofter. Skeden er varm og blød, og den lægger pres på mandens penis. Disse fornemmelser, kombineret med bevægelserne ind og ud, stimulerer penis, hvilket får manden til at få en orgasme. Under orgasmen får mandens penis spasmer og oplever en række rytmiske sammentrækninger, hvorunder han ejakulerer (frigiver sæd i skeden). Sæden kan gøre kvinden gravid. Fordi samleje normalt er meget behageligt, ønsker mænd og kvinder ofte at have samleje meget oftere, end de ønsker at få et barn. Med prævention kan de have samleje, samtidig med at risikoen for, at kvinden bliver gravid, reduceres betydeligt.

Folk kan bruge prævention af flere årsager. Måske ønsker en mand og en kvinde kun at få få børn, så de har penge nok til at give disse børn god mad, tøj og uddannelse. Flere børn kan betyde mindre for hvert barn, så forældrene bruger prævention for at begrænse antallet af børn, de får. Eller måske ønsker manden og kvinden slet ikke at få børn for at kunne fokusere på deres eget liv, job eller hinanden. Andre par bruger måske prævention for at sikre sig, at de ikke får for mange børn på for kort tid, hvilket kaldes at "sprede" deres børn. Det kan hjælpe dem til at tage bedre vare på deres børn. En anden grund er, at et ungt par måske ikke har råd til at få et barn, før de er ældre og har flere penge eller bedre job. Dette kan især være tilfældet for yngre mennesker, som stadig går i skole og sandsynligvis ikke er gift. Ved at bruge prævention kan parret vokse tættere sammen og styrke deres forhold ved at have seksuelt samvær ofte, så deres forhold er stærkt og stabilt, når de er klar til at få et barn. I de fleste af disse tilfælde ønsker manden og kvinden at have sex for at være tæt på hinanden, for at føle sig godt tilpas med hinanden og for at gøre deres forhold stærkere. Prævention giver dem mulighed for at have samleje, samtidig med at risikoen for graviditet reduceres betydeligt.

Fødselskontrol kan bruges af gifte par, af par, der bor sammen, men ikke er gift, af en mand og en kvinde, der er forlovet, af et par, der blot er kærestepar, eller endda af enlige, der slet ikke er i et forhold, men som måske har tilfældig sex med andre.

 

Typer af prævention

Der findes mange forskellige former for prævention. Nogle af dem har været anvendt i lang tid, men mange af dem er først blevet opdaget i de sidste 80 år. Hver type fødselskontrol har fordele og ulemper. Et andet ord for en type prævention er en metode.

Metoder til hindringer

En barriere er noget, der står mellem to ting. Barrieremetoder står altså mellem sædceller og æg (æg). Nogle barrieremetoder hjælper med at forebygge mange seksuelt overførte sygdomme (STD'er):

• Kondom - dette er den ældste barriere metode. Et kondom er et tyndt rør (ofte lavet af latex), som manden sætter over sin penis. Det forhindrer sædcellerne i at nå frem til ægget. Kondomer kaldes også gummier.
• Kvindekondom - det er ligesom et kondom, men det skal ind i kvindens vagina.

Nogle barrieremetoder beskytter kun i begrænset omfang mod kønssygdomme:

• Diaphragma og cervikalhætte - det er genstande, som en kvinde lægger i skeden for at dække livmoderhalsen (åbningen i bunden af livmoderen, hvor sædcellerne kommer ind).
• Præventionssvamp - det er en svamp, der er fyldt med spermicid (et stof, der dræber sædceller) og lægges ind i kvindens skede over livmoderhalsen.

Barrieremetoder kan være nemme at bruge og har få bivirkninger (dårlige ting, der sker, hvis du tager medicin). Nogle af dem kan købes uden en lægeordination. Da de er nemme at få og kan hjælpe med at forhindre sygdom i at sprede sig fra den ene partner til den anden, er de populære blandt yngre par eller dem, der er tidligt i et forhold. Men nogle gange kan de være rodet eller forstyrre fornøjelsen og følelsen ved sex.

Hormonelle metoder

Disse kan kun bruges af kvinder. Lægerne forsøger at finde en måde at bruge hormonelle metoder til mænd. Hormonelle metoder ændrer kvindens reproduktionscyklus på forskellige måder, så det er sikkert for manden at ejakulere i hende.

• P-piller - det er piller, som en kvinde tager hver dag, og som får hende til at stoppe ægløsningen (produktionen af æg). De indeholder normalt både de kvindelige hormoner østrogen og progesteron. Nogle indeholder kun progesteron. P-piller er en meget populær form for prævention, fordi de er effektive og nemme at bruge. En kvinde, der bruger p-piller, kaldes ofte "på p-piller".
• P-patch - dette er en lille tynd genstand, der sættes på kvindens hud og bliver der. Hormoner i plastret går ind i huden og ind i kvindens krop. Det gør, at hun ikke får ægløsning.
• P-piller til nødprævention - også kaldet "morgen efter p-piller". Dette er en medicin, som tages efter sex, og som gør kvinden mindre tilbøjelig til at blive gravid. Den er bedst, hvis den bruges meget hurtigt efter sex. Jo længere tid efter sex den tages, jo mindre effektiv er den. Det anbefales, at den tages højst 48 timer efter hændelsen. Efter denne tid virker p-pillen ikke længere godt.
• Implantater - det er genstande, som lægges under kvindens hud og bliver der i årevis. De tilfører langsomt hormoner til hendes krop og gør, at hun ikke får ægløsning. De indeholder kun progesteron (ikke østrogen).
• Injektioner (skud) - her giver lægen eller sygeplejersken kvinden en indsprøjtning med en nål hver tredje til sjette måned, afhængigt af hvilken type indsprøjtning der er tale om. De injicerer et progesteronhormon, som gør, at kvinden ikke får ægløsning.
• Ringe - en blød plastikring, der placeres inde i skeden. Hormonerne i ringen går ind i kvindens vagina og ind i hendes krop for at forhindre hende i at få ægløsning. Ringen kan ikke mærkes under sex, og en ring holder i op til tre måneder.

Hormonel prævention er yderst effektiv, hvis den bruges på den rigtige måde. Mange hormonelle præventionsmetoder gør også kvinders menstruation kortere og med mindre blødning, hvilket de fleste kvinder kan lide. Og i modsætning til barrieremetoder forstyrrer hormonelle metoder ikke sex. Når en kvinde bruger hormonel prævention, er hun og hendes mand normalt ikke engang klar over det under samleje, hvilket virker og føles meget naturligt. Parret kan have sex når som helst; de behøver ikke at afbryde forspillet for at sætte prævention på plads, og de kan føle de fysiske fornemmelser og den følelsesmæssige nærhed ved samleje uden indblanding fra et make- eller kvindekondom. I modsætning til coitus interruptus (se nedenfor), når en kvinde er på p-piller eller bruger en anden form for hormonel prævention, slutter samlejet normalt med, at hendes mand når orgasme, mens han er inde i skeden, hvilket både manden og kvinden normalt finder meget behageligt. Af alle disse grunde er hormonelle metoder meget populære, især blandt kvinder, der er gift eller har et fast forhold og har ofte sex.

Hormonelle præventionsmetoder har en vis risiko for bivirkninger. De kan medføre en meget lille stigning i risikoen for blodpropper i lungerne, slagtilfælde, hjerteanfald og brystkræft. De fleste af disse risici er små. Nogle kvinder kan opleve humørsvingninger, vægtøgning eller tab af sexlyst. Nogle gange, men sjældent, er disse bivirkninger alvorlige nok til at få en kvinde til at beslutte at stoppe med at bruge hormonel prævention.

Intrauterine metoder

Det er en operation, hvor et objekt sættes ind i kvindens livmoder (livmoderen, hvor fosteret vokser, når hun er gravid). Denne genstand kaldes en intrauterin anordning eller spiral (forkortelse).

Der findes to typer spiral: kobberspiral eller en spiral med hormoner indopereret i den. Den hormonelle spiral har en bedre beskyttelse mod graviditet, men koster mere.

Der er mange gode ting ved dem:

• Kvinden behøver ikke at gøre noget, efter at de er sat i
• Holder i lang tid (op til 10 år)
• Virker meget godt til at stoppe graviditet (98-99% af graviditeterne stoppes)

Det værste ved spiraler er, at de skal sættes ind af en læge. Der er en vis risiko for infektion i livmoderen, efter at spiralen er sat i, men det er kun i 1-2 måneder efter.

Kobberspiraler kan også bruges som en dag-efter-metode til at forhindre graviditet, efter at kvinden og manden allerede har haft sex.

Spiraler forebygger ikke kønssygdomme.

Sterilisering

Det er, når en mand eller kvinde bliver opereret for at gøre dem ude af stand til at få børn.

Mænd kan få en vasektomi. Det er en lille operation, hvor det rør, der transporterer sæd fra testiklerne, skæres over.

Kvinder kan få operationer af æggeledere. Det er måder, hvorpå man skærer eller klipper æggelederne over, så æggene ikke kan komme ned i dem til livmoderen (æggelederne er det rør, der fører ægget fra kvindens æggestok).

Sterilisation er yderst effektiv, og de giver en mand og kvinde mulighed for at have samleje, der virker og føles meget naturligt. Men sterilisation indebærer en operation, som kan koste mere end andre former for prævention og kan være ubehagelig, og i modsætning til andre metoder er den meget svær at vende, hvis et par ændrer mening og ønsker at få børn senere.

Andre operationer vil gøre en kvinde steril (ikke i stand til at blive gravid). Disse operationer foretages ikke kun med henblik på prævention, men også af andre årsager.

• Hysterektomi operation for at fjerne livmoderen
• Ooforektomi operation for at fjerne æggestokkene (begge skal fjernes for at gøre en kvinde steril).

Traditionel prævention

De har været anvendt i meget lang tid. De blev brugt før den moderne medicin. Nogle af dem blev brugt, før forskerne opdagede, hvordan reproduktion (at lave børn) foregår.

• Coitus interruptus (undertiden kaldet "tilbagetrækning" eller "trække sig ud" - når manden tager sin penis ud af kvindens vagina, før sæden (væske med sædceller i) kommer ud. Dette er ikke en god præventionsmetode, fordi den væske, der kommer ud, før sæden kommer ud, også indeholder sæd, og fordi kvinden stadig kan blive gravid, hvis mandens sæd er tæt på kvindens skede, hvis den er tæt på. Fordi mandens instinkt er at blive inde i kvindens skede, når han ejakulerer, er der også altid en fare for, at han ikke trækker sin penis tilbage i tide. Selv når det virker, kan det være en meget frustrerende metode for både manden og kvinden, fordi det afbryder deres nærhed og gode følelser ved samlejets klimaks.
• Ikke-penetrerende sex, ikke-vaginal sex - sex uden at sætte mandens penis ind i kvindens skede. Dette er mere effektivt end coitus interruptus, men det kan stadig være risikabelt, hvis manden ejakulerer på eller i nærheden af kvinden, og det kan også være frustrerende for parret ikke at kunne have samleje.
• Afholdenhed - ikke at have sex. Hvis et par kan praktisere dette korrekt, er det helt effektivt til at forhindre graviditet. Det er gratis og kræver ikke hjælp fra en læge. Men det kan være meget frustrerende for en mand og en kvinde ikke at kunne have samleje.

Mange metoder kan reducere risikoen for kønssygdomme, men kun afholdenhed er 100 % effektiv.

Periodisk afholdenhed

Det betyder, at en mand og en kvinde praktiserer afholdenhed (ikke at have sex), når kvinden er frugtbar. Når kvinden ikke er frugtbar, bliver hun ikke gravid, når hun har sex.

• Naturlig familieplanlægning: Dette kaldes også "fertilitetsbevidsthed". Ved denne metode måler en kvinde sin temperatur (hvor varm hendes krop er) om morgenen, eller hun måler sit livmoderhalsslim (væske, der kommer ud af hendes vagina). Ved hjælp af temperaturen eller livmoderhalsslimen er der regler, der siger, hvornår kvinden er frugtbar og hvornår hun ikke er frugtbar.
• Billings ægløsningsmetode; Creighton-modellen for fertilitetspleje; to-dages-metoden; slim-only-metoden; basal kropstemperatur-metoden; sympto-thermo-metoden: Dette er forskellige navne for naturlig familieplanlægning (se ovenfor).
• Rytmemetode: Her registrerer kvinden antallet af dage mellem menstruationerne (det tidspunkt, hvor hun bløder). Det er mest sandsynligt, at kvinden er frugtbar i dagene lige mellem hendes menstruationer. For nogle kvinder fungerer regnestykket ikke. De bliver gravide, når matematikken siger, at de er mindre frugtbare.

Laktationel amenoré metode

Det er, når en kvinde ammer (bruger brysterne til at producere mælk til barnet). Der er visse regler, som kvinden kan bruge til at vide, om hun er ufrugtbar. Chancen for at denne metode fejler er ca. 10 % (hvilket betyder 10 % chance for, at hun kan blive gravid).

Provokeret abort

Fremkaldt abort (undertiden kaldet abort) er, når en læge giver en gravid kvinde medicin eller foretager en operation for at stoppe graviditeten. Nogle mennesker kalder ikke abort for en form for prævention. Det skyldes, at prævention betyder, at man forhindrer graviditet, mens abort er at stoppe en graviditet, der allerede er begyndt.

Abort er ikke en god præventionsmetode. Hvis en kvinde ikke ønsker at blive gravid, er andre metoder mere sikre og billigere (koster færre penge). Så mange læger, der foretager aborter for kvinder, hjælper kvinderne med at finde en bedre måde at undgå at blive gravide næste gang.

 
Kondomer  


P-piller til fødselskontrol  

Religion og prævention

Nogle religioner bryder sig ikke om prævention. Nogle af dem lærer, at prævention er en synd.

Religioners idéer om prævention:

• Katolicismen - næsten alle former for prævention er en synd (undtagen naturlig familieplanlægning eller afholdenhed). Den katolske kirke havde ingen officiel politik om prævention indtil 1930, da pave Paul VI officielt forbød katolikker at bruge p-piller, de fleste former for prævention og endda kondomer. Kirken mener, at sex er for mand og kone til at lave et barn, og at sex altid skal være åben for liv (mulighed for at lave et nyt menneske), og at prævention ville være syndigt, da det blokerer for graviditet, selv om Bibelen ikke forbyder prævention.
• Protestantisme - de fleste protestantiske kirker mener, at prævention ikke er en synd og tillader par at bruge den, hvis de ikke ønsker at få et barn.
• Islam - de fleste retninger mener, at visse metoder til prævention ikke er en synd. Dette gælder ikke for sterilisation, fødselskontrol på grund af økonomiske vanskeligheder eller metoder, der fratager en kvinde retten til seksuel tilfredsstillelse.
• Jødedommen - der er mange forskellige opfattelser af prævention inden for jødedommen, men selv de mest konservative typer af jødedommen tillader det, hvis kvinden bliver syg, hvis hun bliver gravid.

Religiøse overbevisninger om, at prævention er en synd, forhindrer også folk i at dyrke sikker sex. Nogle grupper, der er imod denne tro, siger, at det er farligt på steder, hvor der er mange hiv og aids, fordi kondomer gør det meget mindre sandsynligt, at folk får hiv, men samtidig føler mange, at de kan dyrke sex uden for ægteskab, da de er "sikre" mod hiv/aids.

 

Relaterede sider

• Marie Stopes
• Margaret Sanger
• Overbefolkning