Italiensk sprog: oprindelse, udbredelse og grammatik
Italiensk sprog: oprindelse fra latin, udbredelse i 70+ mio. talende, dialekter, enkel udtale og kompleks grammatik — kort, informativ guide til sprog og kultur.
Det italienske sprog er Italiens sprog. Andre lande, der har italiensk som officielt sprog, er San Marino, Vatikanstaten og Schweiz. Slovenien og Kroatien bruger også italiensk som officielt sprog, men kun i nogle regioner. Italiensk tales af ca. 70 millioner mennesker i flere lande, herunder visse dele af Monaco, Malta, Albanien, Montenegro, Dodekaneserne (Grækenland), Eritrea, Libyen, Etiopien, Somalia, Tunesien og Malta. Standardversionen fra Toscana bruges til det meste skriftsprog, men andre dialekter skrives undertiden.
Det stammer for det meste fra latin, men der er også nogle ord fra græsk, etruskisk og andre steder. Det kaldes et bøjet sprog - det betyder, at ords betydning kan ændres ved at ændre deres endelser. Italienske navneord er enten maskuline eller feminine i køn (disse har normalt ikke meget med naturlige køn at gøre).
Oprindelse og historisk udvikling
Moderne italiensk udviklede sig fra vulgært latin, som var den folkelige udgave af latin, talt i Den romerske Republik og senere Romerriget. Efter Romerrigets opløsning udviklede forskellige former for folkesprog sig i de fleste områder, og de regionale latinske varianter gav anledning til de romanske sprog. Den toscanske dialekt — især florentinsk — blev modellerende for standardsproget, især efter værker af forfattere som Dante Alighieri, Petrarca og Boccaccio. Siden 1500-tallet har institutioner som Accademia della Crusca arbejdet med at standardisere og beskytte sproget.
Udbredelse og officielle status
Italiensk er officielt sprog i Italien, San Marino, Vatikanstaten og i dele af Schweiz (kantonerne Ticino og dele af Graubünden). I grænseområderne i Slovenien og Kroatien (særligt Istrien og Kvarner) er italiensk anerkendt som mindretalssprog og anvendes officielt i visse kommuner. Der findes også historiske og kulturelle italiensktalende mindretal i dele af Østafrika og Middelhavet på grund af kolonihistorie (f.eks. Eritrea, Somalia, Libyen) samt store italienske diasporasamfund i Argentina, USA, Brasilien, Canada og Australien.
Skrift og udtale
Italiensk bruger det latinske alfabet med nogle accenter til at markere tryk og vokallyde (f.eks. à, è, é, ò, ù). Udtalen er forholdsvis regelmæssig og fonetisk: bogstavernes udtaler er som regel stabile, og dobbeltkonsonanter (geminater) er fonologisk betydningsadskillende (f.eks. pala vs. palla). Vokalsystemet omfatter typisk syv fonemiske vokaler (adskillelse i åbne og lukkede e og o), og mange dialekter har egne varianter. Trykket ligger ofte på næstsidste stavelse (penultimat), men der er mange undtagelser, og akutte accenter bruges i skrift for at vise trykket i ord som ender på vokal.
Grammatik: køn, tal og artikler
Som nævnt er italienske navneord kønnede (maskulin/feminin). Der findes klare mønstre, men også talrige undtagelser:
- Flertalsendelser: de fleste maskuline entalsord ender på -o og får -i i flertal; feminine entalsord ender ofte på -a og får -e i flertal.
- Der er ord, der ender på -e i ental og får -i i flertal (både mask. og fem.): f.eks. ragione → ragioni.
- Undtagelser: nogle ord slutter på -o men er feminine (f.eks. mano), og ord dannet fra græsk kan slutte på -ma men være maskuline (f.eks. problema).
Definitte og indefinitte artikler bøjes efter køn, antal og begyndelseslyd: f.eks. il, lo, l', la (entals), i, gli, le (flertal); og un, uno, una, un' (ubestemte). Reglerne for brug af lo og gli (f.eks. foran s+konsonant, z, gn, ps) er vigtige at lære.
De følgende konkrete eksempler illustrer køn og tal:
- gatto = hankat
- gatta = hunkat
- gatti = hankatte
- gatte = hunkatte
Verber og bøjning
Italienske verber inddeles i tre hovedbøjninger efter infinitivendelserne: -are (parlare), -ere (credere) og -ire (dormire). Hver klasse har sine mønstre for tid, modus og person. Udover de regelmæssige bøjninger findes der mange uregelmæssige verber, herunder meget almindelige hjælpeverber som essere (at være) og avere (at have), samt verber som andare, fare osv.
Italiensk har både simple og sammensatte tider. De sammensatte tider (f.eks. passato prossimo) dannes med hjælpeverberne avere eller essere. Derudover spiller congiuntivo (konjunktiv), condizionale (konditionalis) og imperativ en vigtig rolle i nuance og formalitet. Fordi verbendelserne angiver person, udelades subjektet ofte i almindelig tale (dette kaldes pro-drop).
Eksempler på bøjning og brug:
- (io) parlo = jeg taler
- (noi) parliamo = vi taler
- (lui) parlava = han talte
- (loro) parlarono = de talte
- (io) parlerò = jeg vil tale
- parliamo! = lad os tale!
Dialekter og regionale varianter
Italien rummer et rigt dialektalt landskab. Mange regionale sprogvarianter (f.eks. napolitansk, siciliansk, venetiansk, lombardisk, emiliansk-romagnol) afviger betydeligt fra standardsproget, både i fonologi, morfologi og ordforråd. Enkelte af disse varianter betragtes af nogle lingvister som separate romanske sprog. I dag blandes ofte standarditaliensk med lokale dialekttræk i daglig kommunikation, og nogle dialekter har bevaret ældre latinske træk eller låneord fra andre sprog.
Italiensk i kultur og som låneord
Italiensk har sat tydelige spor i internationale sprog inden for mad, musik, kunst og sociale fænomener. Mange italienske ord for mad er kommet ind i det engelske sprog, f.eks. pizza, spaghetti og ravioli. Mange tekniske ord inden for musik er italienske, f.eks. forte og allegro. Mange navne på musikinstrumenter er også italienske, f.eks. cello og tuba. Mafia og vendetta stammer fra den mørkere side af den italienske kultur.
Tips til læring
- Lær de mest almindelige verbbøjninger og uregelmæssige hjælpeverber først (essere, avere, andare, fare).
- Øv dig i udtale af dobbeltkonsonanter og vokalåbninger (åben/lukket e og o), da de kan ændre betydning.
- Arbejd med artikler og pronomener — de er centrale for korrekt sætningsbygning.
- Bliv fortrolig med forskellen på standardsprog og regionale talemåder; autentisk input (film, musik, samtaler) hjælper meget.
- Brug værker af klassiske italienske forfattere og moderne medier for at udvide både ordforråd og stilforståelse.
Italiensk er altså et levende, melodisk og historisk rigt sprog med både klare regelmæssigheder og interessante undtagelser. For dem, der studerer det, giver kombinationen af relativt enkel udtale og rig grammatisk struktur både udfordringer og store muligheder for nuanceret udtryk.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilke lande bruger italiensk som officielt sprog?
A: Italiensk er det officielle sprog i Italien, San Marino, Vatikanstaten og Schweiz. Det bruges også som officielt sprog i nogle regioner i Slovenien og Kroatien.
Sp: Hvor mange mennesker taler italiensk?
Svar: Omkring 70 millioner mennesker i hele verden taler italiensk.
Sp: Hvad er nogle eksempler på, hvordan køn påvirker navneord på italiensk?
Svar: De fleste maskuline navneord i ental ender på -o, og de fleste maskuline navneord i flertal ender på -i. De fleste feminine navneord i ental ender på -a, og de fleste feminine navneord i flertal ender på -e. F.eks. gatto = hankat; gatta = hunkat; gatti = hankatte; gatte = hunkatte.
Sp: Hvordan påvirker bøjningen verbernes endelser?
Svar: Verbernes endelser afhænger af verbets tid (fortid, nutid, fremtid osv.) og af verbets person (jeg, du, de osv.). Fordi den italienske grammatik bruger endelser for disse bøjninger, er det ikke altid nødvendigt med personlige stedord, når man danner en sætning.
Spørgsmål: Er der nogle lyde, der er svære at lære, når man udtaler ord på italiensk?
A: Nej, udtalen er enkel med kun nogle få regler, der skal læres, og der er næsten ingen vanskelige lyde.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på ord fra italiensk, som er blevet overtaget på engelsk?
A: Som eksempler kan nævnes pizza, spaghetti og ravioli for madvarer; forte og allegro for musikalske udtryk; cello og tuba for musikinstrumenter; mafia og vendetta for mørkere aspekter af kulturen.
Spørgsmål: Hvilke pidgin-versioner blev udviklet fra det italienske sprog?
Svar: Der blev udviklet pidgin-versioner af sproget i kolonier som Eritrea, Somalia og Libyen.
Søge