Dramatiker (skuespilforfatter) – definition, typer, historie og etymologi

Dyk ned i dramatikerens (skuespilforfatterens) verden: definition, typer, historie og etymologi. Lær om 'wright'-oprindelse og dramaets udvikling.

En dramatiker er en person, der skriver teaterstykker til scenen. Da navnet på en sådan tekst er drama, er et andet ord for denne person dramatiker. Nogle gange er dramaer skrevet for at blive læst og ikke spillet. I så fald kaldes de skabsdramaer.

Ordet wright kommer ikke af write. Det er en gammel engelsk betegnelse for en bygherre. En hjulmager laver f.eks. hjul. På samme måde laver en skuespilskriver skuespil. Da udtrykket først blev brugt, var det ment som en fornærmelse. I dag har det mistet denne betydning.

Hvad laver en dramatiker?

En dramatiker skaber tekster til opførelse på en scene eller i andre dramatiske medier. Arbejdet omfatter ideudvikling, plotbygning, karakterudvikling og skrivning af replikker og scenebeskrivelser. En dramatiker må også tage hensyn til praktiske forhold som scenerum, skuespillernes tal og tekniske muligheder, fordi teksten ofte er tænkt til at blive opført, ikke kun læst.

Typer af dramatikere

• Scenedramatikere — skriver teaterstykker til liveopførelser.
• Skuespilskribenter/manuskriptforfattere — skriver til film, tv eller radio; disse kan kaldes manuskriptforfattere i stedet for dramatikere.
• Skabsdramatikere — forfattere af skabsdramaer, altså værker beregnet til læsning snarere end opførelse.
• Librettister — skriver tekst til opera eller musikdramatiske værker.
• Eksperimentelle/performancedramatikere — arbejder ofte med ikke-traditionelle former, interaktivitet eller tværkunstneriske elementer.

Arbejdsproces og samarbejde

En dramatikers arbejde stopper ikke nødvendigvis ved færdigt manuskript. Ofte indgår dramatikeren i et samarbejde med instruktion, scenografi, skuespillere og en dramaturg. Processen kan indeholde:

• Idé og research
• Udkast og dramatisk struktur
• Dialogredigering og rytme
• Læsninger, workshopping og prøver
• Revision efter prøver og premiere

Derudover håndteres rettigheder og honorarer ofte gennem organisationer som forfatterforeninger og spillestedernes kontrakter.

Kort historisk oversigt

Dramatikkens historie rækker langt tilbage:

• Antikken: Græske dramatikere som Aischylos, Sofokles og Euripides skabte tragedier; Aristofanes skrev komedier.
• Romerriget og middelalderen: Teatre og religiøse mysteriespil udviklede form og tradition.
• Renaissance og oplysningstid: Shakespeare, Molière og andre formaliserede og udvidede dramaturgiske teknikker.
• 1800-tallet: Realisme og naturalisme med dramatikere som Henrik Ibsen og August Strindberg.
• 1900-tallet: Eksperimenter med form – Brecht (episk teater), Beckett (absurd teater), og en lang række avantgarde- og sociale dramatikere.
• Nutid: Mangfoldighed i genrer og platforme, inkl. site-specific teater, digitalt drama og tv-/filmmanuskripter.

Etymologi og begrebsforklaring

Selve ordet drama stammer fra græsk og betyder handling eller det at handle. Betegnelsen dramatiker knytter sig til den, der skaber sådanne handlinger i skriftlig form. Den engelske betegnelse playwright indeholder ordet wright, som ikke er afledt af write, men af et gammelt engelsksproget ord for håndværker eller bygherre — en person, der laver noget. Derfor betyder playwright oprindeligt 'en, som laver plays' på samme måde som en hjulmager laver hjul. Som nævnt blev udtrykket først brugt som en fornærmelse, men er i dag neutral eller positiv.

Afsluttende bemærkning

En dramatiker kombinerer ofte litterært håndværk og praktisk iscenesættelsestænkning. Rollen kan variere fra at være en ensom forfatter til at være en central deltager i et stort kunstnerisk team. Uanset form og medium er formålet at skabe en dramatisk handling, som kan vække følelser, udfordre publikum og fungere som oplevelse både på og uden for scenen.

Søg efter bogstav