Menneskerettighederne

Historie

Idéen om menneskerettigheder stammer fra ideer, der findes i religion og filosofi i Vesteuropa. Den moderne vestlige idé om menneskerettigheder startede i den europæiske oplysningstid. I det 16. århundrede begyndte nogle mennesker at foreslå, at alle havde religiøs og politisk ret til at vælge deres religion og deres ledere. Denne form for tænkning var vigtig i den engelske borgerkrig. Efter krigen argumenterede filosoffen John Locke for, at folk burde have disse rettigheder; han var en af de første til at kalde dem "menneskerettigheder". Disse idéer var også vigtige i den amerikanske revolution og den franske revolution i det 18. århundrede.

I det 19. århundrede var John Stuart Mill en vigtig filosof, som også tænkte på menneskerettigheder. Han mente, at mennesker bør kunne bestemme over deres egen krop og sind. Han talte om tre særlige idéer:

• ytringsfrihed
• forsamlingsfrihed
• frihed til at gøre, hvad man ønsker, hvis det ikke skader andre (selv om andre mennesker synes, det er dårligt)

Hegel var en filosof, der talte om tanken om den frie vilje. Han talte også om, hvad der gør et menneske frit: at et menneske skal have visse relationer med andre mennesker for at have sand frihed. En person skal være i stand til at:

• egen ejendom
• indgå kontrakter med andre mennesker
• afgive moralske løfter til folk
• leve med nogen
• få beskyttelse mod love
• har en stemme i regeringen

Love

Fordi folk mener, at menneskerettigheder er vigtige, laver lande love for at beskytte dem. Disse love siger, at regeringer ikke må fratage folk deres grundlæggende rettigheder. De sørger for, at folk, der tager andre menneskers rettigheder, bliver straffet.

Nogle store politiske organisationer har fremsat erklæringer, der fremmer menneskerettighederne. Det er ikke love, men de påvirker os alligevel. Hvis grupper eller lande ikke følger disse erklæringer, vil andre fordømme dem (sige, at de er meget dårlige), og så vil folk måske ikke tale med dem, gøre forretninger med dem eller hjælpe dem.

Nogle af de vigtige steder, hvor menneskerettighedslove er skrevet ind, er i forfatningerne. USA's forfatning og Frankrigs forfatning er to af de ældste lovgivninger, der er baseret på menneskerettigheder.

I 1948 udfærdigede De Forenede Nationer verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det er et bredt respekteret dokument, der beskriver, hvad FN mener, er menneskerettigheder. Den er ikke en lov, men den er det grundlag, som to vigtige aftaler er skrevet på:

• Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder
• Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Det drejer sig om FN's menneskerettighedskonventioner: aftaler mellem mennesker eller lande. De lande, der underskriver disse to konventioner, er enige om at følge dem.

Ud over disse erklæringer og konventioner er der mange traktater og dokumenter, der er udarbejdet af FN og andre internationale organisationer. Disse traktater og dokumenter kaldes "international menneskerettighedslovgivning".

Erklæring om menneskets og borgerens rettigheder, godkendt af Frankrigs nationalforsamling den 26. august 1789

Liste over menneskerettigheder

Det er ikke alle, der er enige om, hvad de grundlæggende menneskerettigheder er. Det er helt klart, at kun få lande tillader alle disse rettigheder. Der er også lande, hvor rettighederne ikke er ulovlige, men hvor der ikke gøres noget for at fremme dem. Her er en liste over nogle af de mest anerkendte rettigheder:

Grundlæggende rettigheder

• Retten til at leve
• At være statsborger i et land
• Ret til en bolig
• Ret til en retfærdig rettergang
• At eje ejendom

Sikkerhed

• Sikkerhed mod vold (fysisk, psykisk og seksuel)
• At søge asyl, hvis et land behandler dig dårligt
• Retfærdig rettergang og at blive betragtet som uskyldig, indtil det modsatte er bevist

Generelle frihedsrettigheder i livet

• Retten til at få en uddannelse
• Sundhedspleje (medicinsk pleje)
• At tro og praktisere den religion, man ønsker

Rettigheder i forbindelse med seksualitet og forplantning

• Ret til ægteskab og familie
• Ligestilling mellem mænd og kvinder; kvinders rettigheder
• Ikke blive tvunget til ægteskab
• Retten til at give udtryk for sin seksuelle orientering

Politiske frihedsrettigheder

• Retten til at udtrykke sig: ytringsfrihed
• For at stemme
• At protestere fredeligt (tale imod) en regering eller en gruppe
• Til andragende

Misbrug

Misbrug betyder at skade en eller flere personer fysisk, psykisk, følelsesmæssigt eller verbalt med vilje en eller flere gange. Misbrug af menneskerettigheder følger på samme måde, idet man også tager hensyn til de universelle rettigheder. Menneskerettighedskrænkelser sker, når en person bliver såret på en måde, der krænker (går imod) hans/hendes menneskerettigheder. Menneskerettighedskrænkelser kaldes også ofte menneskerettighedskrænkelser.

Eksempler på menneskerettighedskrænkelser eller -overtrædelser er:

• At sætte en person i fængsel, fordi vedkommende siger, at regeringen gør dårlige ting, eller fordi vedkommende er religiøs eller ikke-religiøs.
• At tage en persons hjem, fordi vedkommende er fra et andet land
• At man ikke lader en person, der er statsborger i et land, stemme, fordi han eller hun har de "forkerte" egenskaber, som nævnt øverst i artiklen.
• Vold mod nogen, fordi de har en (eller nogen) religion, eller en anden religion end den, som misbrugeren har.

Mange mennesker, grupper og lande mener, at det er meget vigtigt at beskytte menneskerettighederne. Men det er ikke alle i verden, der tror på menneskerettighederne. Hvis folk, der ikke tror på menneskerettighederne, har politisk magt, kan de skade mange mennesker. Selv om disse mennesker ikke har politisk magt, kan de være voldelige over for andre mennesker. Der er mange mennesker, der arbejder for at beskytte alles menneskerettigheder. Nogle af dem er regeringsgrupper, og andre er ikke med i nogen regering. De kaldes nogle gange menneskerettighedsorganisationer. Amnesty International og Human Rights Watch er eksempler på menneskerettighedsorganisationer.

Relaterede sider

• FN's Menneskerettighedsråd
• FN's Højkommissær for Menneskerettigheder
• Fred i verden