Menneskerettigheder: Definition, principper og international lovgivning
Menneskerettigheder: Få en klar gennemgang af definition, grundprincipper og international lovgivning — universelle, udelelige rettigheder beskyttet af nationale og globale traktater
Menneskerettigheder er idéen om, at alle mennesker bør have rettigheder:
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.
- Artikel 1 i De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder (UDHR)
I dag er principperne beskyttet som juridiske rettigheder i national og international lovgivning. De betragtes som universelle, hvilket betyder, at de gælder for alle, uanset race, religion, etnicitet, nationalitet, alder, køn (også kvinders rettigheder), politisk overbevisning (eller enhver anden form for overbevisning), intelligens, handicap, seksuel orientering eller kønsidentitet.
Enhver person har alle disse rettigheder, og det er ikke muligt kun at give nogle af dem:
Alle menneskerettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne. Det internationale samfund skal behandle menneskerettighederne globalt set på en retfærdig og lige måde, på samme måde og med samme vægt.
- Wien-erklæring og handlingsprogram, verdenskonference om menneskerettigheder, 1993
Hvad dækker menneskerettigheder over?
Menneskerettigheder omfatter en række rettigheder og friheder, som beskytter enkeltpersoners værdighed og frihed. De inkluderer bl.a.:
- Civile og politiske rettigheder: ret til liv og sikkerhed, ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, ret til en retfærdig rettergang og forbud mod tortur og vilkårlig frihedsberøvelse.
- Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder: ret til arbejde, uddannelse, sundhed, social tryghed og passende levestandard.
- Kollektive rettigheder: rettigheder for folkegrupper, som f.eks. retten til selvbestemmelse og beskyttelse af minoriteter.
Grundlæggende principper
- Universalisme: Rettigheder gælder for alle mennesker uden diskrimination.
- Ikke-diskrimination og lighed: Stater må ikke forskelsbehandle på grund af f.eks. køn, race, religion eller seksuel orientering.
- Indivisibilitet og afhængighed: Alle rettigheder er vigtige og hænger sammen — man kan ikke prioritere helt enkelte rettigheder på bekostning af andre.
- Pligtfordeling: Stater har tre centrale forpligtelser: at respektere (ikke krænke), beskytte (forhindre tredjeparts krænkelser) og opfylde (aktivt sikre adgang til rettigheder).
Vigtige internationale instrumenter og institutioner
De moderne menneskerettighedsnormer bygger på en række centrale traktater og erklæringer. Nogle af de mest betydningsfulde er:
- Verdenserklæringen om menneskerettigheder (UDHR, 1948) — grundlæggende politisk formulering af rettigheder.
- Folkeforsamlingens konventioner som:
- • Den internationale pagt om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og tilhørende overvågningsorganer.
- • Den internationale pagt om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR).
- Regionale systemer, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), Den Amerikanske Menneskerettighedskonvention og Afrikakonventionen.
- FN-organer og mekanismer som Menneskerettighedsrådet, traktatbaserede organer (komitéer) og særlige rapportører, der overvåger og rådgiver om overholdelse.
Staters forpligtelser og individuelle rettigheder
Stater er primært ansvarlige for at beskytte menneskerettighederne. Det betyder bl.a.:
- At love og politikker ikke må krænke rettighederne.
- At effektiv beskyttelse mod private aktørers overgreb skal være til stede (fx arbejdsgiveres/virksomheders overtrædelser).
- At nødvendige tjenester (sundhed, uddannelse, social sikring) skal gøres tilgængelige for alle.
- At der skal være adgang til retsmidler og kompensation, hvis rettigheder er krænket.
Håndhævelse og overvågning
Menneskerettighedsbeskyttelse sker gennem flere kanaler:
- Nationalt: domstole, menneskerettighedsombudsmand, nationale institutioner og lovgivning.
- Internationalt: traktatkomitéer, FN-særlige rapportører, Menneskerettighedsrådet og regionale domstole som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- Civil samfunds rolle: NGO’er, journalister og aktivister dokumenterer overgreb, fører sager og skaber opmærksomhed.
Begrænsninger og undtagelser
Visse rettigheder kan under bestemte, nøje definerede omstændigheder begrænses (fx for offentlig sikkerhed), men sådanne begrænsninger må være lovfæstede, nødvendige og proportionale. Nogle rettigheder, såsom forbud mod tortur og retten til ikke at blive gjort til slave, er absolutte og kan ikke begrænses eller suspenderes.
Aktuelle udfordringer og udviklinger
- Kulturel relativisme vs. universalisme: Diskussioner fortsætter om, hvordan menneskerettigheder kan respekteres i forskellig kulturel kontekst uden at svække grundlæggende standarder.
- Digitale rettigheder og privatliv: Teknologiens udvikling rejser nye spørgsmål om ytringsfrihed, overvågning og databeskyttelse.
- Særlige beskyttelsesbehov: Kvinders rettigheder, rettigheder for børn, indfødte folk, flygtninge og LGBTI-personer er i fokus for både lovgivning og aktivisme.
- Implementering: Manglende ressourcer, politisk vilje eller konflikt gør, at mange stater ikke fuldt ud opfylder deres forpligtelser.
Hvordan kan borgerne bruge menneskerettighederne?
Enkeltpersoner kan kræve deres rettigheder gennem:
- At klage til nationale myndigheder eller domstole.
- At indbringe sager for regionale menneskerettighedsinstitutioner (hvor det er muligt).
- At søge støtte hos nationale og internationale NGO’er eller menneskerettighedsorganisationer.
- At bruge internationale overvågningsmekanismer, fx ved at indsende information til FN-komitéer eller Menneskerettighedsrådet.
Konklusion
Menneskerettigheder er et sæt normer og juridiske regler, som beskytter menneskers værdighed og frihed. De er universelle, indbyrdes forbundne og kræver både internationalt samarbejde og national handling for at blive realiseret i praksis. Forståelse, aktiv overvågning og adgang til retsmidler er afgørende for at sikre, at rettighederne bliver mere end blot formuleringer på papir.
Lovforslaget om rettigheder (1689)
Historie
Idéen om menneskerettigheder stammer fra ideer, der findes i religion og filosofi i Vesteuropa. Den moderne vestlige idé om menneskerettigheder startede i den europæiske oplysningstid. I det 16. århundrede begyndte nogle mennesker at foreslå, at alle havde religiøs og politisk ret til at vælge deres religion og deres ledere. Denne form for tænkning var vigtig i den engelske borgerkrig. Efter krigen argumenterede filosoffen John Locke for, at folk burde have disse rettigheder; han var en af de første til at kalde dem "menneskerettigheder". Disse idéer var også vigtige i den amerikanske revolution og den franske revolution i det 18. århundrede.
I det 19. århundrede var John Stuart Mill en vigtig filosof, som også tænkte på menneskerettigheder. Han mente, at mennesker bør kunne bestemme over deres egen krop og sind. Han talte om tre særlige idéer:
- ytringsfrihed
- forsamlingsfrihed
- frihed til at gøre, hvad man ønsker, hvis det ikke skader andre (selv om andre mennesker synes, det er dårligt)
Hegel var en filosof, der talte om tanken om den frie vilje. Han talte også om, hvad der gør et menneske frit: at et menneske skal have visse relationer med andre mennesker for at have sand frihed. En person skal være i stand til at:
- egen ejendom
- indgå kontrakter med andre mennesker
- afgive moralske løfter til folk
- leve med nogen
- få beskyttelse mod love
- har en stemme i regeringen
Love
Fordi folk mener, at menneskerettigheder er vigtige, laver lande love for at beskytte dem. Disse love siger, at regeringer ikke må fratage folk deres grundlæggende rettigheder. De sørger for, at folk, der tager andre menneskers rettigheder, bliver straffet.
Nogle store politiske organisationer har fremsat erklæringer, der fremmer menneskerettighederne. Det er ikke love, men de påvirker os alligevel. Hvis grupper eller lande ikke følger disse erklæringer, vil andre fordømme dem (sige, at de er meget dårlige), og så vil folk måske ikke tale med dem, gøre forretninger med dem eller hjælpe dem.
Nogle af de vigtige steder, hvor menneskerettighedslove er skrevet ind, er i forfatningerne. USA's forfatning og Frankrigs forfatning er to af de ældste lovgivninger, der er baseret på menneskerettigheder.
I 1948 udfærdigede De Forenede Nationer verdenserklæringen om menneskerettigheder. Det er et bredt respekteret dokument, der beskriver, hvad FN mener, er menneskerettigheder. Den er ikke en lov, men den er det grundlag, som to vigtige aftaler er skrevet på:
- Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder
- Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
Det drejer sig om FN's menneskerettighedskonventioner: aftaler mellem mennesker eller lande. De lande, der underskriver disse to konventioner, er enige om at følge dem.
Ud over disse erklæringer og konventioner er der mange traktater og dokumenter, der er udarbejdet af FN og andre internationale organisationer. Disse traktater og dokumenter kaldes "international menneskerettighedslovgivning".
Erklæring om menneskets og borgerens rettigheder, godkendt af Frankrigs nationalforsamling den 26. august 1789
Liste over menneskerettigheder
Det er ikke alle, der er enige om, hvad de grundlæggende menneskerettigheder er. Det er helt klart, at kun få lande tillader alle disse rettigheder. Der er også lande, hvor rettighederne ikke er ulovlige, men hvor der ikke gøres noget for at fremme dem. Her er en liste over nogle af de mest anerkendte rettigheder:
Grundlæggende rettigheder
- Retten til at leve
- At være statsborger i et land
- Ret til en bolig
- Ret til en retfærdig rettergang
- At eje ejendom
Sikkerhed
- Sikkerhed mod vold (fysisk, psykisk og seksuel)
- At søge asyl, hvis et land behandler dig dårligt
- Retfærdig rettergang og at blive betragtet som uskyldig, indtil det modsatte er bevist
Generelle frihedsrettigheder i livet
- Retten til at få en uddannelse
- Sundhedspleje (medicinsk pleje)
- At tro og praktisere den religion, man ønsker
Rettigheder i forbindelse med seksualitet og forplantning
- Ret til ægteskab og familie
- Ligestilling mellem mænd og kvinder; kvinders rettigheder
- Ikke blive tvunget til ægteskab
- Retten til at give udtryk for sin seksuelle orientering
Politiske frihedsrettigheder
- Retten til at udtrykke sig: ytringsfrihed
- For at stemme
- At protestere fredeligt (tale imod) en regering eller en gruppe
- Til andragende
Misbrug
Misbrug betyder at skade en eller flere personer fysisk, psykisk, følelsesmæssigt eller verbalt med vilje en eller flere gange. Misbrug af menneskerettigheder følger på samme måde, idet man også tager hensyn til de universelle rettigheder. Menneskerettighedskrænkelser sker, når en person bliver såret på en måde, der krænker (går imod) hans/hendes menneskerettigheder. Menneskerettighedskrænkelser kaldes også ofte menneskerettighedskrænkelser.
Eksempler på menneskerettighedskrænkelser eller -overtrædelser er:
- At sætte en person i fængsel, fordi vedkommende siger, at regeringen gør dårlige ting, eller fordi vedkommende er religiøs eller ikke-religiøs.
- At tage en persons hjem, fordi vedkommende er fra et andet land
- At man ikke lader en person, der er statsborger i et land, stemme, fordi han eller hun har de "forkerte" egenskaber, som nævnt øverst i artiklen.
- Vold mod nogen, fordi de har en (eller nogen) religion, eller en anden religion end den, som misbrugeren har.
Mange mennesker, grupper og lande mener, at det er meget vigtigt at beskytte menneskerettighederne. Men det er ikke alle i verden, der tror på menneskerettighederne. Hvis folk, der ikke tror på menneskerettighederne, har politisk magt, kan de skade mange mennesker. Selv om disse mennesker ikke har politisk magt, kan de være voldelige over for andre mennesker. Der er mange mennesker, der arbejder for at beskytte alles menneskerettigheder. Nogle af dem er regeringsgrupper, og andre er ikke med i nogen regering. De kaldes nogle gange menneskerettighedsorganisationer. Amnesty International og Human Rights Watch er eksempler på menneskerettighedsorganisationer.
Relaterede sider
- FN's Menneskerettighedsråd
- FN's Højkommissær for Menneskerettigheder
- Fred i verden
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er menneskerettigheder?
A: Menneskerettigheder er de rettigheder og frihedsrettigheder, som alle mennesker bør have. De omfatter ting som ytringsfrihed, retten til en retfærdig rettergang og retten til at blive behandlet lige uanset race, religion, etnicitet, nationalitet, alder, køn, politisk overbevisning (eller enhver anden form for overbevisning), intelligens, handicap, seksuel orientering eller kønsidentitet.
Spørgsmål: Hvor kommer menneskerettighederne fra?
A: Menneskerettighederne er beskyttet som juridiske rettigheder i national og international lovgivning. Idéerne om menneskerettigheder blev første gang beskrevet i artikel 1 i FN's verdenserklæring om menneskerettigheder (UDHR).
Spørgsmål: Er menneskerettighederne universelle?
A: Ja. Menneskerettighederne er beregnet for alle - de skal behandles globalt på en retfærdig og lige måde på lige fod og med samme vægt.
Spørgsmål: Er det muligt kun at indrømme nogle menneskerettigheder?
A: Nej. Alle mennesker har alle disse menneskerettigheder - de kan ikke deles op eller indrømmes selektivt.
Spørgsmål: Hvordan kan vi sikre, at alle er klar over deres menneskerettigheder?
Svar: Det er vigtigt at oplyse folk om deres grundlæggende menneskerettigheder, så de ved, hvad de har ret til, og hvordan de kan beskytte dem, hvis det er nødvendigt. Dette kan gøres gennem kampagner fra regeringer eller ngo'er samt gennem medier som f.eks. tv- og radioprogrammer eller artikler og videoer på nettet.
Spørgsmål: Hvad betyder det, at menneskerettighederne er udelelige?
A: Udelelighed betyder, at alle menneskerettigheder skal respekteres sammen - ingen bør have mere eller mindre end andre mennesker, når det gælder deres grundlæggende rettigheder i henhold til folkeretten. Alle mennesker har lige ret til denne beskyttelse, uanset hvem de er, og uanset hvor de kommer fra.
Søge