Faste: Definition, typer, religiøse traditioner og undtagelser

Lær om faste: definition, typer, religiøse traditioner og hvem undtages. Historie, praksis og regler fra verdens religioner — klar guide.

Faste er en form for afholdenhed. Det er, når nogen ikke spiser eller drikker i en bestemt periode. Det er kun tilfældet, hvis personen gør det af egen vilje. Det kan også være, at personen kun spiser og drikker bestemte former for mad. Oftest fastes der af religiøse årsager. Afhængigt af traditionen kan fastepraksis forbyde samleje (eller enhver form for seksuel lyst), onani samt afstå fra at spise visse typer eller grupper af fødevarer (f.eks. kød).

Faste af religiøse og åndelige årsager har været en del af menneskets skik siden forhistorien. Det er nævnt i Koranen, i Mahabharata, i Upanishaderne og i Bibelen, både i det gamle og det nye testamente. I buddhismen undervises det også som en måde at opnå Nirvana på.

I næsten alle tilfælde er der undtagelser for overholdelse af fasten. Disse gælder for følgende grupper af mennesker

Typer af faste

• Fuldfaste (totalfaste): Ingen mad og nogle gange heller ingen væske i en given periode.
• Vandfasting: Kun vand indtages.
• Delvis faste: Visse fødevarer eller måltider udelades, fx ingen kød eller ingen faste måltider på bestemte tidspunkter.
• Intermitterende faste: Skiftevis spisefri og spiseperioder (fx 16:8–metoden: 16 timer faste, 8 timers spisevindue).
• Spirituelle/rituelle fasteformer: Fastemønstre der kombinerer faste med bøn, meditation eller andre religiøse handlinger (fx faste før pilgrimsrejser eller ceremonier).
• Terapeutisk eller medicinsk faste: Kontrolleret faste under lægeligt tilsyn, fx før visse undersøgelser eller som del af forskning/terapi.

Religiøse traditioner og eksempler

• Islam: Ramadan er den mest kendte islamske faste, hvor muslimer indtil solnedgang afholder sig fra mad, drikke og seksuel omgang. Der er præ- og eftermåltider (suhoor og iftar), og der findes religiøse undtagelser for fx syge, gravide, ammende og rejsende.
• Kristendom: Fastetraditioner varierer fra streng faste til mere symbolske former. Lent (fastetiden før påske) indebærer ofte afholdenhed fra bestemte fødevarer eller nydelser. Enkelte kristne retninger har strengere fastepraksis.
• Jødedom: Jøder har flere faste- og sørgedage, fx Yom Kippur (en 25-timers faste) og andre fastedage, hvor det er almindeligt at afholde sig fra mad og drikke. Også her findes undtagelser for helbredsmæssige årsager.
• Hinduisme og jainisme: Mange hinduer og jainister benytter faste som renings- og afsavnshandling; formerne varierer fra at undlade bestemte fødevarer til streng faste. Nogle faste dage er knyttet til bestemte guder eller højtider.
• Buddhisme: Især munke og nonner praktiserer faste eller begrænset spisning som led i disciplin og meditation; lægfolk faster ofte i forbindelse med særlige dage og retreat.

Undtagelser og hvem der normalt fritages

• Gravide og ammende kvinder: Faste kan være skadelig for fosteret eller for mælkeproduktionen, derfor undtages de normalt eller får alternative ordninger.
• Små børn og spædbørn: Børn faste sjældent af helbredsmæssige årsager.
• Ældre personer: Særligt hvis de har kroniske sygdomme eller er skrøbelige, anbefales fravigelse.
• Sygdom og medicinsk behandling: Personer med diabetes, hjertesygdomme, nedsat nyrefunktion eller andre alvorlige helbredsproblemer bør normalt ikke faste uden lægens vurdering.
• Mennesker på medicin: Hvis medicin kræver faste intervaller eller må tages med mad, kan det være nødvendigt at undlade faste.
• Rejsende: I visse traditioner — fx islam — gives der tilladelse til at udskyde eller forkorte faste under rejse.
• Menstruerende kvinder: I nogle religioner fritages kvinder i deres menstruationsperiode fra faste og kan tage den tilgode senere.
• Mennesker med psykiske lidelser: Personer hvis mentale tilstand kan forværres af faste bør fritages og tilbydes støtte i stedet.

Sundhed, fordele og risici

Faste kan have både positive og negative helbredseffekter, afhængigt af type, varighed, personens helbredstilstand og hvordan fasten gennemføres.

• Mulige fordele: Vægttab, forbedret insulinfølsomhed, metaboliske fordele og i nogle studier signaler om celleoprydning (autofagi). Nogle oplever også større mental klarhed og øget fokus under kortere fasteperioder.
• Risici: Hypoglykæmi (lavt blodsukker), dehydrering, elektrolytforstyrrelser, svimmelhed, nedsat fysisk præstation og i ekstreme tilfælde medicinske komplikationer. Langvarig eller ukontrolleret faste kan være farlig.
• Praktisk rådgivning: Drik rigeligt (hvis væske er tilladt), start gradvist hvis du prøver intermitterende faste, og stop hvis du oplever svære symptomer. Rådfør dig med læge før faste ved kroniske sygdomme, graviditet eller hvis du tager medicin.

Sociale og juridiske aspekter

Faste kan påvirke arbejde, skole og socialt liv. Mange steder findes regler om tilpasning eller fritagelse fra visse opgaver under religiøse fasteperioder. I sundheds- og skoleinstitutioner kan der være procedurer for at håndtere fastepatienter eller elever, fx ved at tilbyde alternative måltider eller undtagelser.

Praktiske tips

• Planlæg måltider før og efter faste, så næringsstoffer og væskeindtag sikres.
• Undgå anstrengende fysisk aktivitet i de første dage af en ny fastepraksis.
• Søg råd hos religiøse ledere for ritualmæssige spørgsmål og hos læge for helbredsrelaterede forhold.
• Respektér individuelle valg: nogle vælger at faste af åndelige årsager, andre af helbredsmæssige — begge valg bør mødes med forståelse.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør faste, eller hvordan en bestemt fasteform påvirker din krop, så kontakt din læge eller en autoriseret sundhedsprofessionel. For religiøse spørgsmål kan en samtale med en betroet religiøs vejleder også være nyttig.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er faste?

Q: Er der undtagelser fra overholdelse af fasten?

Spørgsmål: Hvor længe har man praktiseret fasten?

Spørgsmål: Er det tilladt at have samleje, mens man faster?

Spørgsmål: Indebærer fasten, at man skal afholde sig fra visse typer mad?

Spørgsmål: Er onani forbudt under fasten?

Spørgsmål: Hvad er Nirvana i buddhismen?

Søg efter bogstav