Avatar (fra sanskrit avatāra, "nedstigning") er i hinduismen en guddomslig fremtræden på jorden. En avatar kan antage menneskelig form, dyrisk form eller en blanding af menneske og dyr. Ofte omtales avatarer som gudernes måder at gå ind i verden for at genoprette dharma (retfærdighed/orden) og bekæmpe adharma (uorden). Et velkendt eksempel er, at Rama var en avatar af Vishnu, som er en af hinduernes tre hovedguder. Også Buddha nævnes i mange traditioner som en avatar. Avatarer kan være helt menneskelige — som Rama og Krishna — eller dyreagtige, f.eks. havde Matsya form af en fisk, og Varaha havde form af et vildsvin.
Ordet oversættes ofte til dansk med "inkarnation", men en mere præcis oversættelse er "fremtræden" eller "manifestation" — det understreger, at en guddom viser sig i verden snarere end at blive født som et almindeligt menneske. Denne betydning er også grunden til, at ordet "avatar" i dag bruges bredt i medier og populærkultur.
Ifølge hinduistisk mytologi er de vigtigste avatarer af guden Vishnu nævnt nedenfor:
- Matsya
- Kurma
- Varaha
- Narasimha
- Vamana
- Parashurama
- Rama
- Balarama
- Krishna
- Buddha
- Kalki
Kilder og variationer
Flere hinduistiske skrifter indeholder detaljer og historier om Vishnus avatarer — især Puranaerne (f.eks. Vishnu Purana, Bhagavata Purana) samt de store eposer Ramayana og Mahabharata. Listen over Vishnus ti avatarer (dashavatara) er veletableret i mange traditioner, men rækkefølgen og hvilke figurer der tælles med kan variere: nogle lister udskifter f.eks. Balarama med Buddha, eller placerer Krishna som den niende fremfor den ottende manifestation. Disse variationer afspejler forskellige regionale og teologiske perspektiver.
Beskrivelser af Vishnus avatarer
Matsya — Vishnus første avatar, ofte fremstillet som en stor fisk eller en halvt menneske, halvt fisk. I myten redder Matsya de hellige skrifter (Vedaerne) fra en ond dæmon og hjælper Manu (sammenlignet med Noa) ved at føre ham og frø/viden gennem en verdensomspændende oversvømmelse.
Kurma — Vishnus anden avatar i form af en skildpadde. Kurma optræder bl.a. i historien om Samudra Manthan (havet, der røres for at frembringe nektaren amrita). Kurma støtter bjergstykket (Mandara-bjerget) på sin skjoldformede ryg, så gudenes og dæmonernes omrøring af havet kan finde sted.
Varaha — Vishnus tredje avatar som et vildsvin. Ifølge myten sænkede dæmonen Hiranyaksha Jorden (Prithvi) i havets dyb. Varaha dykkede ned, løftede Jorden og genskabte verdensorden.
Narasimha — Den fjerde avatar, oftest fremstillet som en væsen der er halvt menneske, halvt løve. Narasimha optrådte for at beskytte den fromme barnlige hengivenhed hos Prahlada og for at dræbe tyranniske kong Hiranyakashipu, som ingen dødelig kunne dræbes af under særlige betingelser — derfor den mellemform, som omgår forbannelsens betingelser.
Vamana — Den dværgformede femte avatar, en forklædt brahmin, der besøger kong Bali og beder om tre skridt jord. Med sine tre skridt dækker han himmel, jord og underverden, og dermed genopretter han gudernes orden efter dæmonisk magtovertagelse.
Parashurama — Sjette avatar, krigerpræsten med øksen (parashu). Parashurama er en frygtløs helbreder og kriger, som ifølge historierne ryddede adskillige krigsførende kshatriya-konger fra jorden, for at genoprette balancen mellem kaster og retfærdighed. I nogle traditioner regnes han blandt de udødelige (chiranjeevi).
Rama — Den syvende avatar og hovedpersonen i Ramayana. Rama fremstilles som den ideelle konge, søn og ægtemand — et ideal for dharma. Hans liv og kamp mod demonen Ravana og redningen af Sita er centrale temaer i hinduistisk etik og religionspraksis.
Balarama — Nogle traditioner placerer Balarama som den ottende avatar. Han er Krishnas ældre bror, ofte afbildet med plov eller køller. Andre traditioner ser Balarama som en manifestation af slangen Adishesha, og i nogle lister erstattes han af Buddha.
Krishna — En af de mest elskede og indflydelsesrige avatarer. Krishna optræder i mange roller: gadehyrde, elsket yngling, læremester og den rådgivende vogter i Bhagavad Gita, hvor han taler med Arjuna om pligt, karma og frigørelse. Hans liv og lære ligger til grund for store hinduistiske traditioner (bhakti-bevægelsen).
Buddha — I flere hinduistiske lister og traditioner regnes Siddhartha Gautama (Buddha) som en avatar af Vishnu. Her ses hans fremtræden ofte som et middel til at lede mennesker væk fra voldelige ofringsritualer og mod moral og medfølelse. Ikke alle hinduistiske skoler accepterer denne identifikation, og derfor er hans placering blandt avatarerne et emne for teologisk variation.
Kalki — Den fremtidige tiende avatar, som ifølge skriftskilderne endnu ikke er kommet. Kalki vil ifølge traditionen træde frem ved afslutningen af Kali Yuga (den nuværende tidsepoke) for at udrydde ondskab og genoprette dharma. Han beskrives ofte som en kriger ridende på en hvid hest.
Symbolik og formål
Fælles for mange avatar-fortællinger er temaet om, at guddommen griber ind, når orden og retfærdighed forstyrres. Avatarerne optræder ofte for at:
- genoprette dharma og beskytte de fromme;
- straffe tyranni eller destruktive kræfter;
- undervise mennesker i etisk og åndelig praksis;
- illustrere guddommens nærhed og omsorg for skabningen.
Andre guders avatarer
Selvom Vishnus avatarer er de mest berømte, findes der også fortællinger om avatarer af andre guder. For eksempel optræder både Shiva, Devi (Gudeninden) og Ganesha i forskellige manifestationer alt efter regionale og sekteriske traditioner.
Moderne brug
Begrebet "avatar" er gået ind i moderne sprogbrug og teknologi som betegnelse for en repræsentation eller inkarnation — f.eks. en brugers figur i et computermiljø eller en repræsentation i medier. Den oprindelige religiøse betydning som "fremtræden" forklarer, hvorfor ordet egner sig til sådanne moderne anvendelser.
I hinduismen betegner en avatar altså Guds nedstigning eller fremtræden i verden med det formål at beskytte, lære og genoprette kosmisk orden. Fortællingerne om Vishnus avatarer er både mytologiske historier og bærere af religiøs og etisk mening, læst og udfoldet forskelligt i tid og rum.
