Tilgivelse

Indledning

Tilgivelse er en mental eller åndelig proces. Det betyder, at man ikke længere er vred på en anden person eller på sig selv. Det kan være på grund af en forbrydelse, en synd, en fornærmelse, en fornærmelse, en forskel, en fejl, en fejltagelse eller en fiasko.

Tilgivelse kræver ikke straf eller tilbagebetaling. Den gives uden nogen forventning om kompensation. Tilgivelse kan omfatte en undskyldning.

Tilgivelse involverer følelserne hos den person, der tilgiver, og dennes forhold til den person, der bliver tilgivet. Tilgivelse kan finde sted, uden at den person, der bliver tilgivet, nogensinde får kendskab til det. En person kan f.eks. tilgive en anden person, som er død eller ikke er set i lang tid.

Tilgivelse betyder, at man skal glemme overtrædelser. Den er oprigtig og ægte. Den stiller ikke ydmygende betingelser. Den er ikke motiveret af stolthed. Ægte tilgivelse kendes på gerninger og ikke på ord.

Mahatma Gandhi sagde: "De svage kan aldrig tilgive. Tilgivelse er en egenskab, der tilhører de stærke."

Religiøse synspunkter om tilgivelse

De fleste verdensreligioner indeholder lærdom om tilgivelse. Disse lærdomme danner grundlaget for moderne traditioner og praksis for tilgivelse.

Jødedom

I jødedommen gælder det, at hvis en person gør skade, skal han eller hun gå til dem, han eller hun har gjort skade, og bede om tilgivelse. Hvis han eller hun oprigtigt og ærligt undskylder over for den person, som han eller hun har skadet, og forsøger at rette op på uretfærdigheden, skal den krænkede person tilgive ham eller hende.

"[J]ust som jeg tilgiver alle, må du give mig nåde i andres øjne, så de også tilgiver mig helt og holdent." -Tefila Zaka

Hvert år fejrer jøderne Yom Kippur, eller forsoningsdagen. Før Yom Kippur beder jøderne om tilgivelse til dem, som de har gjort uret i det forløbne år (hvis de ikke allerede har gjort det). På selve Yom Kippur faster og beder jøderne om Guds tilgivelse for de synder, de har begået mod Gud i det forløbne år. Gud kan kun tilgive en for de synder, man har begået mod Gud. Derfor er det nødvendigt for jøderne også at søge tilgivelse fra de mennesker, som de har gjort uret.

Kristendom

I kristendommen talte Jesus om vigtigheden af at tilgive andre, eller vise barmhjertighed. I Det Nye Testamente er der flere eksempler herpå.

"Salige er de barmhjertige, for de vil blive vist barmhjertighed." -Matthæus 5:7 (NIV)

"Men jeg siger jer, der hører mig: Men jeg siger jer, som hører jer: "Elsker jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer, velsigner dem, der forbander jer, beder for dem, der mishandler jer. Hvis nogen slår dig på den ene kind, så vend også den anden kind til ham." -Lukas 6:27-29 (NIV)

"Vær barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig." -Lukas 6:36 (NIV)

"Døm ikke, så bliver du ikke dømt. Fordøm ikke, så bliver I ikke fordømt. Tilgiv, og I vil blive tilgivet." -Lukas 6:37 (NIV)

Jesus brugte lignelsen om den utilgivelige tjener (Matthæus 18:21-35) til at sige, at vi skal tilgive uden grænser. Lignelsen om den fortabte søn er måske den mest kendte lignelse om tilgivelse og henviser til Guds tilgivelse til sit folk.

Islam

Islam lærer, at Allah er Al-Ghaffur ("Den Ofte Tilgivende"), og at Allah er den oprindelige kilde til al tilgivelse (ghufran غفران). At søge tilgivelse fra Allah med anger er en dyd.

Der er mange vers i Koranen og haditherne, som anbefaler tilgivelse.

"Allah tilgiver det, der er fortid." -Qur'an 5:95

Islam anbefaler tilgivelse mellem troende, fordi Allah værdsætter tilgivelse. Islam tillader dog også hævn i det omfang, der svarer til den skade, der er blevet gjort.

"En krænkelse gengældes med en lige så stor krænkelse, men hvis en person tilgiver og forsoner sig, så er hans belønning fra Allah, for Allah elsker ikke dem, der gør uret." -Qur'an 42:40

Tilgivelse mellem troende opmuntres med et løfte om belønning fra Allah.

Bahá'í-tro

I bahá'í-troen forklarer bahá'í-litteraturen, hvordan man kan være tilgivende over for andre.

"Elsk skabningerne for Guds skyld og ikke for deres egen skyld. Du vil aldrig blive vred eller utålmodig, hvis du elsker dem for Guds skyld. Menneskeheden er ikke perfekt. Der er ufuldkommenheder i ethvert menneske, og du vil altid blive ulykkelig, hvis du ser på menneskene selv. Men hvis du ser mod Gud, vil du elske dem og være venlig mod dem, for Guds verden er en verden af fuldkommenhed og fuldkommen barmhjertighed. Derfor skal du ikke se på nogens mangler; se med tilgivelsens syn." -`Abdu'l-Bahá, The Promulgation of Universal Peace, s. 92

Shoghi Effendi, Bahá'í-troens vogter, skriver, at du bør "tilgive og glemme" en persons handlinger mod dig, så du vil blive tilgivet.

Buddhisme

I buddhismen forhindrer tilgivelse skadelige tanker i at skade en persons mentale velbefindende. Buddhismen anerkender, at hadfølelser har en varig virkning på karma. Buddhismen opmuntrer tanker, der har en positiv effekt.

"Når vi betragter loven om karma, indser vi, at det ikke handler om at søge hævn, men om at praktisere mettā og tilgivelse, for offeret er i sandhed den mest ulykkelige af alle."

Når der er vrede, er den buddhistiske praksis at give slip på den stille og roligt. Buddhismen fokuserer på at frigøre sig fra lidelse gennem meditation.

Buddhismen sætter spørgsmålstegn ved de følelser, der gør tilgivelse nødvendig.

"Hvis vi ikke har tilgivet, bliver vi ved med at skabe en identitet omkring vores smerte, og det er det, der bliver genfødt. Det er det, der lider."

Buddhismen lægger vægt på mettā (kærlig venlighed), karuṇā (medfølelse), mudita (glæde) og upekkhā (ligegyldighed) som måder at undgå vrede i første omgang. Disse ideer hjælper til at forstå lidelse i verden, både vores egen lidelse og andres lidelse.

Hinduisme

Tilgivelse er en af hinduismens seks kardinaldyder. En person, der ikke tilgiver, bærer på en bagage af dårlige minder, negative følelser og uforløste følelser, som påvirker både nutiden og fremtiden. I hinduismen skal man tilgive andre, og man skal også søge om tilgivelse for at have gjort en anden uret.

Hindue-epikkerne og den gamle litteratur diskuterer også tilgivelse. For eksempel:

"Tilgivelse er dyd; tilgivelse er offer; tilgivelse er Vedaerne; tilgivelse er Shruti; ... tilgivelse er hellighed; og ved tilgivelse ... holdes universet sammen." -Mahabharata, Bog 3, Vana Parva, afsnit XXIX

"Retfærdighed er det eneste højeste gode, tilgivelse er den eneste højeste fred, viden er den eneste højeste tilfredshed og velvilje er den eneste lykke." -Mahabharata, bog 5, Udyoga Parva, afsnit XXXIII

I hinduismen søger man tilgivelse fra dem, man har gjort uret, og fra samfundet som helhed gennem velgørenhed, renselse, faste, ritualer og meditation. Tilgivelse i hinduismen kræver ikke, at en person slutter fred med sin krænker, og det udelukker ikke forsoning i visse situationer. Tilgivelse i hinduistisk filosofi er at være medfølende, øm, venlig og give slip på den skade eller smerte, der er forårsaget af nogen eller noget andet. Tilgivelse er afgørende for, at man kan frigøre sig fra negative tanker og være i stand til at fokusere på at leve et lykkeligt moralsk og etisk liv (dharmisk liv). I den højeste selvrealiserede tilstand bliver tilgivelse essensen af ens personlighed, hvor den forfulgte person forbliver upåvirket, uden ophidselse, uden at føle sig som et offer, fri for vrede (akrodhi).

Jainisme

I jainismen er tilgivelse en af de vigtigste dyder, som jainisterne skal tilegne sig. Tilgivelse (eller kṣamāpanā) er en del af et af dharmas ti kendetegn. Jain-tekster citerer Māhavīra om tilgivelse:

Ved at praktisere prāyaṣcitta (omvendelse) slipper en sjæl af med synder og begår ingen overtrædelser; den, der praktiserer prāyaṣcitta korrekt, får vejen og belønningen for vejen, han får belønningen for god opførsel. Ved at bede om tilgivelse opnår han sindets lykke; derved opnår han et venligt sindelag over for alle slags levende væsener; ved dette venlige sindelag opnår han renhed i karakter og frihed fra frygt." - Māhavīra i Uttarādhyayana Sūtra 29:17-18

I Jain-bønnen pratikramana beder Jains gentagne gange om tilgivelse fra forskellige skabninger - selv fra væsener som planter og mikroorganismer, som de måske har skadet, mens de spiste og arbejdede.

Jeg beder om tilgivelse fra alle skabninger, må alle skabninger tilgive mig. Må jeg have venskab med alle væsener og fjendskab med ingen.

I deres daglige bønner søger Jains tilgivelse fra alle skabninger:

Jeg søger tilgivelse fra alle de levende væsener, som jeg måske har tortureret, mens jeg gik, kom og gik, trådte på levende organismer, frø, grønt græs, dugdråber, myretuer, mos, levende vand, levende jord, spindelvæv og andre. Jeg søger tilgivelse fra alle disse levende væsener, hvad enten de er - en sanset, to sansede, tre sansede, fire sansede eller fem sansede. Som jeg måske har sparket, dækket med støv, gnedet med jorden, kollideret med andre, vendt på hovedet, pint, skræmt, skræmt, flyttet fra et sted til et andet eller dræbt og frataget dem livet. (Ved at skrifte) må jeg blive frikendt for alle disse synder.

Man beder om tilgivelse ved at sige sætningen: Micchāmi dukkaḍaṃ. Denne sætning betyder: "Må alt det onde, der er blevet gjort, være frugtesløst." På samvatsari hilser Jains på deres venner og slægtninge ved at sige micchāmi dukkaḍaṃ og bede dem om tilgivelse. Der sendes breve og foretages telefonopkald til venner og slægtninge for at bede dem om tilgivelse. Der er ingen diskussioner eller stridigheder efter samvatsari.

Relaterede sider

• Medfølelse
• Omvendelse
• Ydmyghed
• Undskyld
• Fortrydelse
• Skyldfølelse
• Omvendelse