Vin – definition og fremstilling: Typer af druevin

Opdag vin: definition, hvordan druevin fremstilles, typer af druevin og smagsprofiler — en klar guide til druebaseret vin.

Vin er en alkoholholdig drik. Ordet vin bruges normalt om drikkevarer fremstillet af druesaft, selv om folk nogle gange kalder alkoholholdige drikkevarer fremstillet af saften fra andre frugter (f.eks. blommer eller brombær) for "vin". Denne artikel omhandler kun vin fremstillet af druer.

Hvad forstås ved vin?

Vin er først og fremmest resultatet af alkoholisk gæring, hvor gær omdanner sukker i druesaften til ethanol (alkohol) og kuldioxid. Ud over alkohol indeholder vin vand, syrer, naturlige aromastoffer, tanniner (især i rødvin) og varierende mængder restsukker. Smags-, duft- og farveprofilen afhænger af druesort, dyrkningssted, høsttidspunkt og fremstillingsmetode.

Grundlæggende trin i fremstilling (vinifikation)

• Høst: Druerne høstes manuelt eller maskinelt — tidspunktet påvirker sukker, syre og aroma.
• Knusning og presning: Ved rødvin knuses druerne og skallerne får lov at macerere med saften; ved hvidvin presses druerne ofte straks for at undgå farveudtræk.
• Gæring: Naturlige eller kultiverede gærstammer omdanner sukker til alkohol. Temperaturstyring er vigtig for at bevare aromaer.
• Maceration og løbende behandling: For rødvine påvirker kontakttiden mellem saft og skaller farve, tanniner og struktur. For hvide vine kan man køle, klarne og filtrere.
• Modning/lagring: Vin kan lagres på stål, beton eller egetræsfade. Egetræ giver smag af vanilje, krydderi og øger kompleksiteten.
• Klarning og aftapning: Inden aftapning kan vin klargøres ved hvide eller mekaniske hjælpemidler; derefter tappes på flaske til salg eller videre lagring.

Typer af druevin

• Rødvin: Fremstillet med skalkontakt; karakteriseres ofte af tanniner og mørkere frugtnoter.
• Hvidvin: Fremstillet uden langt skalkontakt; typisk friskere, med højere syre og lettere frugtnoter.
• Rosévin: Kort skalkontakt eller blanding af rød- og hvidvin (sjældnere) giver rosa farve.
• Mousserende vin: Har bobler fra kuldioxid. Fremstillingsmetoder omfatter méthode traditionnelle (anden gæring i flasken) og Charmat-metoden (anden gæring i tank).
• Forstærket vin: Alkohol er tilsat (f.eks. portvin, sherry), hvilket øger alkoholprocenten og ofte bevare sødme.
• Orangevin: Hvidvinsdruer fermenteret med skaller, hvilket giver farve og tanninstruktur lig rødvin.

Smag, sødme og alkoholindhold

Vin klassificeres ofte efter tørhed: tør, halvtør, halvsød og sød—afhængigt af mængden af restsukker. Alkoholdelen i bordvine ligger typisk mellem cirka 8–15 % vol.; mousserende vine svarer nogenlunde, mens forstærkede vine ofte er 16–22 % vol.

Druetyper og geografi

Der findes tusindvis af druesorter. Nogle velkendte rødvinsdruer er Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Syrah (Shiraz) og Tempranillo. Almindelige hvidvinsdruer er Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Grigio. Klima, jordbund og vinmagerens valg (samlet kaldet »terroir«) spiller en stor rolle for vinens karakter.

Betegnelser, kvalitet og lovgivning

Mange vinlande har systemer til at beskytte oprindelse og kvalitetsniveau, fx betegnelser som PDO/PGI i EU eller appellationer i Frankrig og Italien. Etiketterne kan angive årgang (vintage), druesort (varietal), alkoholprocent og oprindelse. Krav til mærkning varierer mellem lande.

Lagring, servering og opbevaring

• Opbevaring: Vin opbevares bedst køligt, mørkt og med stabil temperatur; flasker kan ligge liggende hvis lukket med naturprop.
• Serveringstemperatur: Hvidvine serveres ofte køligere (ca. 7–12 °C), rødvine lidt varmere (12–18 °C) — undgå at servere rødvin for varm.
• Decantering: Ældre kraftige rødvine eller vine med bundfald kan med fordel dekanteres for at luftes og adskille bundfald.
• Glasvalg: Formen på vinglasset påvirker duft- og smagsoplevelsen; tyndkantede glas med passende skål anbefales.

Sundhed og ansvarlig nydelse

Vin indtages bedst med måde. Overdrevent forbrug medfører sundhedsrisici. Gravide, personer med visse sygdomme eller medicin bør undgå alkohol eller søge lægeråd.

Dette er en overordnet introduktion til druevin — emnet er omfattende og rummer mange regionale variationer, traditionsbundne fremgangsmåder og moderne teknikker, som hver især påvirker slutproduktet.

Vinfremstilling

Vinfremstilling begynder med dyrkning af røde eller hvide druer. Vindruer til vinfremstilling har tykkere skind og større kerner end spisedruer til spisebrug. Når druerne er modne, plukkes de af planterne. Der er forskellige måder at plukke på (f.eks. ved hjælp af maskiner eller ved håndplukning, om dagen eller om natten).

Efter høsten knuses druerne for at frigøre saften, som er meget sukkerholdig. Tidligere blev dette gjort ved, at folk trampede på druerne med deres bare fødder. I dag anvendes maskiner, men folk bruger undertiden deres bare fødder på festivaler. Den person, der laver vinen, bestemmer nu også, om vinen skal være rød, hvid eller rose:

• Hvis drueskallerne sidder i saften i lang tid, bliver vinen rød.
• Hvis drueskallerne sidder i saften i kort tid, bliver vinen rosé.
• Hvis drueskallerne slet ikke sidder i saften, vil vinen være hvid.

Derefter gærer man den søde druesaft ved at tilsætte gær. I løbet af et par dage omdanner gæren sukkeret til alkohol og frigiver samtidig kuldioxid.

Efter gæringen opbevares vinen i et stykke tid (kaldet "lagring"). Den person, der laver vinen, kan træffe forskellige valg, som vil ændre vinens smag. De kan vælge at opbevare vinen i en stålbeholder eller i et fad af egetræ. Hvis de vælger træ, vil vinen optage noget af træsmagen, som vin-drikkere kalder "egetræsagtig". Denne proces kan tage kun et par uger og op til flere år, alt efter hvilken smag vinproducenten ønsker.

Til sidst tappes vinen på flaske og sendes til kunden, restauranten eller butikken for at blive nydt.

 
Denne drue til vinfremstilling har en tykkere skal og større kerner end en spisedrue til spisebrug.  


Folk knuser druer med deres bare fødder.  


Vin lagres i disse fade i Californien.  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er vin?

Q: Er der andre typer vin?

Spørgsmål: Handler denne artikel om alle typer vin?

Spørgsmål: Hvordan beskrives vin normalt?

Spørgsmål: Indeholder vin alkohol?

Spørgsmål: Hvilken type frugt kan man bruge til at lave vin?

Søg efter bogstav