Koranen – Islams hellige bog: betydning, historie og fortolkning
Koranen – islams hellige bog: udforsk betydning, historie og fortolkning, arabisk oprindelse, oversættelser og dens rolle i muslimsk tro og lov.
Koranen (arabisk: القرآن) er islams hellige bog. Muslimer anser Koranen for at være "Allahs (Guds) ord". Denne bog adskiller sig fra andre religiøse tekster, idet den anses for at være Guds bogstavelige ord gennem profeten Muhammed. Nogle muslimer kalder den det endelige testamente.
Den har været skrevet og læst udelukkende på arabisk i mere end 1.400 år. Men da mange muslimer rundt om i verden ikke forstår arabisk, er Koranens betydning også angivet på andre sprog, så læserne bedre kan forstå, hvad de arabiske ord i Koranen betyder. Disse bøger er som ordbøger til Koranen - de læses ikke som en del af islams religion for at erstatte den arabiske Koran. Muslimer mener, at disse oversættelser ikke er den sande Koran; kun den arabiske kopi er den sande Koran. Koranen bruges sammen med hadith til at fortolke sharia-lovgivningen.
Oprindelse og åbenbaring
Koranen menes ifølge islamisk tro at være blevet åbenbaret for profeten Muhammed gennem englen Gabriel over en periode på cirka 23 år (fra ca. 610 til 632 e.Kr.). Åbenbaringerne fandt sted i både Mekka og Medina og blev senere organiseret i kapitler kaldet suraer. Traditionelt inddeles suraerne i mekkanske og medinensiske åbenbaringer, afhængig af om de blev åbenbaret før eller efter profetens udvandring til Medina.
Sammenskrivning og bevarelse
Under Muhammeds levetid blev mange åbenbaringer husket af hans tilhængere og skrevet ned på forskellige materialer. Efter hans død foretog man flere samlinger af teksterne. Den mest kendte standardisering skete under kalif ʿUthmān ibn ʿAffān, cirka 20 år efter profetens død, hvor en fælles tekst (ofte kaldet Uthman-kodexen) blev udsendt for at sikre én ensartet version af Koranen. Den arabiske tekst er bevaret i en række meget tidlige manuskripter, og traditionen for mundtlig overlevering (tilbage til profeten) har været central i islams syn på tekstens autentitet.
Opbygning og sprog
- Antal suraer: Koranen indeholder 114 suraer (kapitler) af forskellig længde.
- Vers (ayat): Hver sura består af vers, kaldet ayat, som varierer i antal.
- Sprog: Den er skrevet på klassisk arabisk, og teksten har haft stor betydning for udviklingen af arabisk sprog og litteratur.
- Startformel: Mange suraer indledes med basmalaen ("I Guds, den Barmhjertiges, den Nådiges navn").
Recitation, qira'at og memorisering
Koranen reciteres højt og melodisk i muslimsk praksis, og recitationsreglerne kendes som tajwīd. Der findes flere autoriserede recitationsmåder (qira'at), som har små forskelle i udtale og ordvalg, men som alle er accepteret inden for traditionen. Memorering af hele Koranen, at blive hafiz, er et udbredt religiøst ideal og praksis i mange muslimske samfund.
Fortolkning (tafsir) og brug i lov og etik
Koranen tolkes gennem en vid videnskab kaldet tafsir. Fortolkning bygger ofte på:
- Kontexten for åbenbaringen (asbāb al-nuzūl),
- Profetens handlinger og udtalelser (hadith),
- Grammatik og arabisk sprogforståelse,
- Tidligere fortolkningstraditioner (lærd ekspertise).
Koranen er en central kilde til sharia-lovgivningen, men bliver normalt brugt sammen med hadith, konsensus (ijmāʿ) og retsanalogier (qiyās) for at drage juridiske konklusioner.
Oversættelser og forståelse
Da Koranen er skrevet på klassisk arabisk, læses og reciteres den primært på arabisk. Oversættelser til andre sprog fungerer ofte som forklaringer eller fortolkninger af betydningen snarere end som "den sande Koran" i traditionel forstand. Derfor betragtes den arabiske tekst fortsat som autoritativ, mens oversættelser hjælper ikke-arabisk-talende troende og læsere med at forstå indholdet.
Koranens rolle i hverdagslivet
Koranen er ikke alene et teologisk dokument, men en levende del af mange muslimers daglige liv: den reciteres i de daglige bønner, bruges ved vigtige begivenheder (f.eks. fødsler, vielser og begravelser), studeres i religiøs undervisning og citeres i moralske og juridiske diskussioner. Den anses også som en kilde til trøst, vejledning og religiøs disciplin.
Kritik, forskningsperspektiver og moderne debat
Inden for moderne akademisk forskning studeres Koranens komposition, tidlige manuskripter og historiske kontekst ved hjælp af filologiske og historiske metoder. Der findes en bred vifte af synspunkter om tekstens tilblivelse, dens historiske udvikling og fortolkningsmetoder, hvilket også afspejler sig i nutidige diskussioner om moderne læsninger, oversættelser og rettigheder for fortolkning.
Afsluttende bemærkninger
Koranen er central i islamisk tro og praksis, både som religiøs tekst og som kulturelt og sprogligt referencepunkt. Dens recitation, bevarelse og fortolkning har præget muslimske samfund i mere end 1.400 år og fortsætter med at være genstand for religiøs hengivenhed, lærdom og akademisk interesse.
Koranen i Egypten.
Historie
Muslimer tror, at Koranen først blev åbenbaret til Muhammed af ærkeenglen Gabriel i en grotte på Hira-bjerget i Mekka og derefter i løbet af 23 år indtil hans død.
Koranen blev ikke skrevet i bogform, mens Muhammed var i live; den blev bevaret ved mundtlig kommunikation og korte skriftlige optegnelser. Profeten kunne hverken læse eller skrive, men ifølge muslimer brugte bl.a. profetens fætter Ali ibn abi Talib blandt andet at skrive teksterne på noget, da Muhammed var i live. Efter profeten Muhammads død samlede Omar ibn Khattab, en af khulafa u rashidan, Koranen i en enkelt bog.
Det første kapitel i Koranen. Denne side er skrevet på arabisk
Elementerne, suraer, vers, åbenbaringer
Der er 30 dele i Koranen, som udgør 114 "suraer" (kapitler). Hver sura har et forskelligt antal vers.
Ifølge den muslimske lære[] fandt 86 af disse suraer sted i Mekka, 24 af disse suraer fandt sted i Medina. De suraer, der fandt sted i Medina, er Al-Baqara, Al Imran, Al-Anfal, Al-Ahzab, Al-Ma'ida, An-Nisa, Al-Mumtahina, Az-Zalzala, Al-Hadid, Muhammed, Ar-Ra'd, Ar-Rahman, At-Talaq, Al-Bayyina, Al-Hashr, An-Nasr, An-Nur, Al-Hajj, Al-Munafiqun, Al-Mujadila, Al-Hujraat, At-Tahrim, At-Taghabun, Al-Jumua, As-Saff, Al-Fath, At-Tawba, Al-Insan.
Det første og sidste vers
Det første vers, der afsløres, er:
(5) اقرَأ بِاسمِ رَبِّكَ الَّذي خَلَقَ (1) خَلَلَقَ الإِنسانَ مِن عَلَقٍ (2) اقرَأ وَرَبَُّكَ الأَكَ الأَكرَمُ (3) الَّذي عَلَّمَ بِِالقَلَلَمِ (4) عَلَّمَ الإِنسانَ مالَم يَعَلَم
Læs (begyndende) med Allahs navn, som har skabt (alt). Han skabte mennesket fra en hængende masse (der klamrer sig fast) som en igle (i moderens livmoder). Læs, og din Herre er den mest gavmilde, som lærte mennesket (at læse og skrive) med pennen, som (desuden) lærte mennesket (alt det), som det ikke vidste. 96:1
Det sidste vers, der blev afsløret, er:
De, der tror, skal opfylde (alle) forpligtelser. Alle firbenede dyr er lovlige for jer (som føde). Dødt kød, blod, svin, enhver mad, der er blevet velsignet af en (falsk) gud, som ikke er Allah; et dyr, hvis død skyldes kvælning, slag, pile, fald eller blodtab; et dyr, der blev delvist fortæret af et vildt dyr eller et dyr, der er ofret på et stenalter, er forbudt. Hvis man står over for sult, er undtagelser dog tilladt.
De tidligste overlevende fragmenter
Verdens formentlig ældste fragmenter af Koranen er blevet fundet i biblioteket på universitetet i Birmingham i England.
Radiokarbondatering viste med en sandsynlighed på mere end 95 %, at pergamentet var fra perioden 568-645 e.Kr. Manuskriptet er altså mindst 1370 år gammelt. Det er det tidligste, eller et af de tidligste, der findes.
Fragmenterne er skrevet med blæk på fåre- eller gedeskind. De er monteret på et moderne papir for at hjælpe med at bevare dem. De vil blive udstillet på Barber Institute i Birmingham i oktober 2015.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Koranen?
A: Koranen er islams hellige bog.
Q: Hvad tror muslimer om Koranen?
A: Muslimer tror, at Koranen er "Allahs (Guds) ord" og er Guds bogstavelige ord gennem profeten Muhammed.
Q: Hvor længe har Koranen været skrevet og læst på arabisk?
A: Koranen er blevet skrevet og læst udelukkende på arabisk i mere end 1.400 år.
Q: Forstår alle muslimer arabisk?
A: Nej, mange muslimer rundt om i verden forstår ikke arabisk.
Q: Hvordan kan læsere, der ikke forstår arabisk, forstå betydningen af Koranen?
A: Koranens betydning er givet på andre sprog, så læserne bedre kan forstå, hvad de arabiske ord i Koranen betyder.
Q: Betragtes oversættelser af Koranen som den sande Koran?
A: Nej, muslimer mener, at disse oversættelser ikke er den sande Koran; kun den arabiske kopi er den sande Koran.
Q: Hvad bruges Koranen til at fortolke sharialoven med?
A: Koranen bruges sammen med hadith til at fortolke sharia.
Søge