Betlehemsstjernen (Julestjernen) – historie, teorier og betydning
Opdag Betlehemsstjernen (julestjernen): historien, videnskabelige teorier, religiøs betydning og myter bag miraklet — en fascinerende, velforklaret gennemgang.
Stjernen fra Betlehem, også kaldet julestjernen, er en stjerne i Bibelen og den kristne tradition, som viste de hellige konger, at Jesus var født, og som senere hjalp dem med at rejse til Betlehem. Ifølge Matthæusevangeliet fik stjernen magikerne til at rejse til Jerusalem. Der mødte de kong Herodes af Judæa og spurgte, hvor jødernes konge var blevet født. Herodes' rådgivere sagde, at Messias ville blive født i Betlehem, en landsby i nærheden, på grund af en profeti i Mikas Bog. Mens magikerne var på vej til Betlehem, så de stjernen igen. Stjernen standsede over det sted, hvor Jesus blev født. Der så magikerne Jesus sammen med sin mor, tilbad ham og gav ham dyre gaver. Derefter vendte de tilbage til deres "eget land".
Kristne tænker normalt på stjernen som et mirakuløst tegn, der viser Kristi fødsel. Astronomer har tænkt på mange forskellige forklaringer på stjernen. En nova, en planet, en komet, en okkultation og en konjunktion (planeter, der mødes) er alle blevet foreslået.
Nogle forskere siger, at historien ikke er historisk korrekt, og at stjernen ikke var virkelig.
Stjernen fra Betlehem er et yndet emne i planetariumforestillinger i julen, men Bibelen tyder på, at de magiske konger besøgte Jesus mindst flere måneder efter hans fødsel. Besøget fejres normalt på Epifania (6. januar) i den vestlige kristendom og på jul (25. december) i den østlige kristendom.
Hvem var magikerne?
Begrebet "magikere" (græsk: magoi) i Matthæusevangeliet henviser sandsynligvis til lærde mænd — ofte tænkt som astrologer eller præster fra Mellemøsten (fx persiske zoroastriske præster). De fejrede eller anerkendte særlige himmelfænomener og blev i traditionen til de tre vise mænd eller hellige konger. Evangeliet lægger vægt på, at deres rejse og tilbede handling var et ikke-jødisk vidnesbyrd om Jesu betydning for alle folkeslag.
Mulige astronomiske forklaringer
Forskere og amatørastronomer har foreslået flere naturlige fænomener som forklaring. Ingen teori kan med sikkerhed bekræfte Bibelens beretning, men her er de hyppigst nævnte:
- Planetarisk konjunktion: Når to (eller flere) planeter ser ud til at stå tæt sammen på himlen, kan de skabe et usædvanligt klart lyspunkt. Især konjunktioner mellem Jupiter og Saturn (eller Jupiter og Venus) i årene få før Kristi fød er ofte fremhævet.
- Nova eller supernova: En ny stjerne (nova) eller en supernova ville være et fremtrædende lysfænomener, synligt i flere uger eller måneder, og kunne opfattes som et tegn. Kinesiske astronomiske optegnelser omtaler "gæstestjerner" i gamle år, men tilknytning til Jesu fød er usikker.
- Komet: Lysende kometer med lang hale har ofte været tolket som himmelske tegn. De er spektakulære, men i antikken blev kometer ofte set som varsler for katastrofer snarere end gode nyheder.
- Okkultation eller nær passage: En planet, der passeres foran en stjerne eller månen, kan give et pludseligt lysfænomen. Sådanne hændelser er kortvarige, men kan have tolket symbolsk betydning.
- Heliakisk opstandelse: Når en planet eller stjerne igen bliver synlig i morgensky efter at have været skjult, kan det opleves som "opståen" af en stjerne.
Historiske og kronologiske overvejelser
Et vigtigt historisk pejlemærke er kong Herodes' død, som ifølge traditionelle beregninger fandt sted omkring 4 f.Kr. Hvis Matthæus' beretning om, at Herodes var levende, da magikerne kom, er kronologien reel, peger det på, at Jesu fød lå før eller omkring 4 f.Kr. Det har fået forskere til at søge efter interessante himmelfænomener i perioden cirka 7–2 f.Kr. Flere forskellige hændelser i denne periode er blevet fremhævet, men der er ingen konsensus.
Historisk-kritisk vurdering
Nogle bibelforskere mener, at Matthæusevangeliets beretning bærer præg af teologisk konstruktion: forfatteren anvender kendte profetier, symbolik og overnaturlige elementer for at vise, at Jesus opfylder messianske forventninger. At beretningen kun findes i Matthæus og ikke i fx Lukasevangeliet, har også givet anledning til diskussion om, hvorvidt historien er en historisk reportage eller en litterær-teologisk fortælling.
Symbolik og kulturel betydning
Uanset bogstavelig sandhed har Betlehemsstjernen haft stor symbolsk betydning i kristen kunst, liturgi og folkelig tradition. Den tolkes ofte som:
- Et tegne på Guds åbenbaring til hele verden — lyset som leder hedninger og jøder til Messias.
- Et billede på Kristus som "verdens lys" (en ofte brugt metafor i kristen teologi).
- Et motiv i julekrybber, julepynt og stjernen, som ofte sættes på toppen af juletræer eller over krybbespil.
Fejringer og kunst
Stjernens møde med de vise mænd fejres ved Epifania (Helligtrekongers dag) i den vestlige kirke og indgår i østlige kirkers juletraditioner. I kunsten er motivet blevet skildret utallige gange — fra middelalderlige prædikestole og altertavler til moderne julekort og film. Planetarier benytter ofte beretningen i deres juleprogrammer som udgangspunkt for formidling af astronomi og historie.
Konklusion
Betlehemsstjernen forbliver et flertydigt fænomen: for troende et mirakuløst tegn på Kristi fødsel; for videnskabeligt nysgerrige et interessant emne for astronomisk og historisk spekulation. Flere plausibel naturforklaringer er blevet foreslået, men ingen har entydigt kunnet forklare alle elementer i Matthæusevangeliets fortælling. Derfor lever både symbolikken og nysgerrigheden videre — i kirkerummet, i kunsten og i planetariernes formidling af julens historier.
Tilbedelse af de hellige konger af den florentinske maler Giotto di Bondone (1267-1337). Betlehemsstjernen er vist som en komet over barnet. Giotto var vidne til Halleys komet i 1301.
Bibelsk historie
Matthæusevangeliet fortæller, at magikere (som normalt oversættes med "vise mænd", men som her sandsynligvis betyder "astronomer" eller "astrologer") kom til Herodes' hof i Jerusalem og fortalte kongen om en stjerne, der markerede fødslen af jødernes konge:
Men efter at Jesus var født i Betlehem i Judæa i Kong Herodes' dage, se, da kom der vise mænd fra Østen til Jerusalem og sagde: "Hvor er han, som er født som Jødernes Konge? For vi har set hans stjerne i øst [eller ved dens opgang] og er kommet for at tilbede ham. Da kong Herodes hørte dette, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og da han havde samlet alle folkets ypperstepræster og skriftkloge, spurgte han dem (spurgte), hvor Kristus skulle fødes.
Herodes var "bekymret" - ikke på grund af stjernen, men fordi der var blevet født en "jødernes konge". Han forstod, at det betød Messias. Messias var en leder af det jødiske folk og var blevet omtalt i profetier i Det Gamle Testamente. Så han spurgte sine hjælpere, hvor Messias ville blive født. De svarede, at Messias ville blive født i Betlehem, det sted, hvor kong David var født, idet de huskede på, hvad profeten Mika havde sagt. Kongen fortalte dette til magikerne.
Da kaldte Herodes i hemmelighed de vise mænd til sig og fik af dem at vide, hvornår stjernen var kommet. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: "Gå hen og søg omhyggeligt efter det lille barn, og når I har fundet det, så giv mig besked, så jeg også kan komme og tilbede det. Da de hørte kongen, gik de bort; og se, den stjerne, som de havde set i øst, gik foran dem, indtil den kom og stod over det sted, hvor det lille barn var. Da de så stjernen, glædede de sig med overordentlig (meget) stor glæde.
Matthæus antyder, at magikerne vidste fra stjernen, at "jødernes konge" allerede var blevet født, før de kom til Jerusalem. De gav Jesus guld, røgelse og myrra som gaver. I en drøm fik magikerne at vide, at de ikke skulle vende tilbage til Jerusalem. Så de "drog til deres eget land ad en anden vej". Da Herodes fandt ud af, at han var blevet narret, beordrede han, at alle mandlige børn i Betlehem, der var 2 år eller yngre, skulle dræbes. Josef blev advaret i en drøm om at flygte. Han tog sin familie med til Egypten for at være i sikkerhed. Evangeliet forbinder flugten med et vers fra Det Gamle Testamente, der opfattes som en profeti: "Ud af Egypten kaldte jeg min søn." Det gammeltestamentlige vers handlede om, hvordan hebræerne drog ud af Egypten under ledelse af Moses. På grund af dette synes citatet at antyde, at Matthæus mente, at Jesu liv var ligesom det jødiske folks historie. Judæa kunne have symboliseret Egypten, og Herodes repræsenterede farao. Efter Herodes' død kaldte Gud Josef og hans familie tilbage fra Egypten, og de bosatte sig i Nazareth i Galilæa.
Opdagelse af året, hvor Jesus blev født
En måde at fortolke Betlehemsstjernen på er at finde frem til det år, hvor Jesus blev født. Matthæus skrev, at Jesus blev født, da Herodes var konge. Ifølge Josefus døde Herodes kort efter en måneformørkelse. Denne måneformørkelse opfattes ofte som formørkelsen den 13. marts 4 f.Kr. De, der regerede efter Herodes, brugte mønter, der viser, at de daterede deres regeringstid til at begynde i 4 f.Kr. På grund af dette mener man for det meste, at Herodes døde det år. Nogle er dog stadig uenige med denne idé.
Forklaringer
Opfyldelse af profetien
For længe siden troede mange mennesker, at stjernernes bevægelser var forbundet med de ting, der skete på jorden. Man troede ofte, at mirakler skete samtidig med, at vigtige mennesker blev født.
Betlehems stjerne er traditionelt forbundet med stjerneprofetien i 4. Mosebog:
Jeg ser ham, men ikke nu;
Jeg ser ham, men ikke tæt på;
En stjerne skal udgå fra Jakob;
Et scepter skal rejse sig fra Israel,
og slå Moabs bryn,
og udrydder alle tumultets sønner.
Da evangelierne blev skrevet, troede mange mennesker, at de handlede om Messias' komme. F.eks. citerede Josefus det (selv om han troede, at det handlede om kejser Vespasian).
I kunst
Malerier og andre kunstværker om de magiske kongers besøg kan indeholde stjernen. På freskoen af Giotto di Bondone har den form af en komet. På et gobelin om de tre konger, designet af Edward Burne-Jones, holdes stjernen af en engel.
Julesange
I julesange beskrives ofte stjernen fra Betlehem. For eksempel har We Three Kings ordene:
O vidunderets stjerne, lysets
stjerne, stjerne med kongelig skønhed, som lyser op, mod
vest, stadig på vej,
led os til dit fuldkomne lys.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Betlehemsstjernen?
A: Stjernen fra Betlehem, også kaldet julestjernen, er en stjerne i Bibelen og den kristne tradition, som lod de hellige konger vide, at Jesus var født, og som senere hjalp dem til at tage til Betlehem.
Spørgsmål: Hvad sagde kong Herodes' rådgivere om, hvor Messias ville blive født?
Svar: Kong Herodes' rådgivere sagde, at Messias ville blive født i Betlehem, en landsby i nærheden, på grund af en profeti i Mikas Bog.
Spørgsmål: Hvordan tænkte kristne normalt på stjernen?
Svar: Kristne tænker normalt på stjernen som et mirakuløst tegn, der viser Kristi fødsel.
Spørgsmål: Hvad har astronomer foreslået som forklaringer på, hvad der skete med Betlehemsstjernen?
A: Astronomer har foreslået mange forskellige forklaringer på, hvad der skete med Betlehemsstjernen, f.eks. en nova, en planet, en komet, en okkultation eller en konjunktion (planeter, der mødes).
Spørgsmål: Hvornår fejrer vestlige kristne denne begivenhed?
Svar: Vestlige kristne fejrer normalt denne begivenhed på Epifania (6. januar).
Spørgsmål: Hvornår fejrer kristne i Østen denne begivenhed?
Svar: Østlige kristne fejrer normalt denne begivenhed til jul (25. december).
Spørgsmål: Mener nogle forskere, at der ikke var nogen rigtig stjerne involveret i denne historie?
A: Ja, nogle forskere mener, at der ikke var nogen rigtig stjerne involveret i denne historie.
Søge