Hebraisk sprog: Fra bibelhebraisk til moderne israelsk hebraisk

Opdag hebraiskes genopstandelse: fra bibelhebraisk og aramæisk til moderne israelsk hebraisk—historie, grammatikændringer og sprogets genfødsel i Israel.

Forfatter: Leandro Alegsa

Det hebraiske sprog, et semitisk sprog, er jødernes sprog. Akademiet for det hebraiske sprog er den vigtigste institution for hebraisk og arbejder med sprogplanlægning, ordforrådsudvikling og normering af moderne hebraisk.

Historisk baggrund

Hebraisk blev talt af israelitterne i Bibelens tid. Efter at Juda blev erobret af Babylonien, blev mange jøderne taget til fange i Babylon, hvor aramæisk kom til at spille en større rolle i daglig tale og administration. Som følge heraf forsvandt hebraisk gradvist som hverdagssprog, men det fortsatte som skriftsprog og liturgisk sprog for jødiske religiøse tekster og studier.

Genoplivning og moderne status

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opstod en bevægelse for at genoplive hebraisk som talt sprog. Central i denne bevægelse var bl.a. Eliezer Ben‑Yehuda, som aktivt fremmede brugen af hebraisk i hjemmet, skolen og medierne. I det 20. århundrede besluttede mange jøder, især immigranter til det der senere blev staten Israel, at gøre hebraisk til talesprog igen. Sproget blev det officielle landsprog i Israel ved statens oprettelse i 1948, og i dag er hebraisk det dominerende sprog i offentlig administration, uddannelse, medier og daglig kommunikation.

Genoplivningen af hebraisk regnes ofte som et enestående sprogligt fænomen — det er et af de få døde sprog, der er blevet genoplivet og udbredt som levende nationalsprog.

Sprogvarianter gennem tiden

Hebraisk omfatter flere historiske varianter:

  • Bibelhebraisk — sproget i Det Gamle Testamente.
  • Mishnaisk hebraisk — brugt i Talmud og jødiske rabbiniske tekster.
  • Medieval hebraisk — påvirket af arabisk og brugt i filosofiske, videnskabelige og religiøse værker.
  • Moderne israelsk hebraisk — det levende hverdagssprog, som udviklede sig i slutningen af 1800‑ og begyndelsen af 1900‑tallet og fortsætter med at udvikle sig i dag.

Sprogets struktur og skrift

Hebraisk skriveretningen er fra højre mod venstre, og skriftsystemet bruger et alfabet bestående primært af konsonanter (det såkaldte abjad). Vokaler kan markeres med tegn (niqqud) i religiøse, pædagogiske eller poetiske tekster, men i moderne almindelig skrift undlades de ofte, og læseren genkender vokaler ud fra kontekst. Det moderne alfabet stammer fra den såkaldte kvadratskrift (ofte kaldet "ashuri").

Grammatikken i moderne hebraisk adskiller sig fra bibelhebraisk: bøjningsmønstre er blevet forenklede på visse områder, ordstilling og funktioner har ændret sig, og der er indført nye ord og vendinger, ofte som følge af kontakt med andre sprog.

Ordforråd og påvirkninger

Moderne hebraisk har udvidet sit ordforråd betydeligt. Mange nye ord er skabt af Akademiet for det hebraiske sprog, men der er også udbredt påvirkning og lån fra andre sprog, især engelsk, men også fra yiddish, arabisk, russisk og andre sprog, fordi Israel har været et land med immigranter fra mange forskellige steder.

Hebraisk i skriftlige kilder

Bibelen blev oprindeligt skrevet på bibelhebraisk, indeholder dele på bibelaramæisk og har også tekster på koinæisk græsk. Disse tekster har bevaret og formidlet sproget gennem århundreder og er vigtige kilder til studiet af historisk hebraisk.

Anvendelse i dag

Hebraisk er i dag førstesprog for millioner af israelere og bruges i alle samfundslag: i skoler, i medier, i videnskab, teknologi og kultur. Sproget fungerer også som bindeled for jøder i forskellige lande, både i religiøse sammenhænge og i besøgende eller immigranters bestræbelser på at lære eller forstå deres kulturelle arv.

Samlet er hebraisk et sprog med en lang historisk kontinuitet og en bemærkelsesværdig moderne revitalisering, hvilket gør det til et særligt interessant eksempel på sprogudvikling over tid.

"Israel" skrevet med det hebraiske alfabet.Zoom
"Israel" skrevet med det hebraiske alfabet.

Grammatik

Hebraisk er et semitisk sprog, og det minder derfor meget om arabisk. Hebraiske ord dannes ved at kombinere en rod med et mønster. I israelsk hebraisk er nogle ord oversat fra europæiske sprog som engelsk, fransk, tysk og russisk. Mange ord fra Det Gamle Testamente har fået nye betydninger på israelsk hebraisk. Folk, der lærer hebraisk, skal først studere grammatikken, så de kan læse korrekt uden vokaler.

På israelsk hebraisk findes der ikke noget verbum "at være" i nutid, men kun i fremtid og fortid. På bibelhebraisk findes der ingen tider, men kun to aspekter: ufuldstændig og perfekt. Det ufuldstændige er noget i stil med fremtids- og nutidsformerne. Perfektet er noget i stil med fortidsformen. Der blev talt mishnaisk hebraisk såvel som judæo-aramæisk på Jesu tid og i tiden for Bar-Kokhba-opstanden (2. århundrede e.Kr.) indtil Justinianus' byzantinske imperium (6. århundrede e.Kr.).

Det hebraiske alfabet er blevet tilpasset til at skrive jiddisch, et andet jødisk sprog. Jiddisk lyder dog anderledes end hebraisk, da det er et germansk sprog.

Alfabet

Det hebraiske alfabet består af 22 bogstaver. Fem af dem ændrer sig, når de står i slutningen af et ord. Hebraisk læses fra højre mod venstre.

Det hebraiske alfabet er en abjad, og derfor skrives kun konsonanterne, og læseren skal selv angive vokalerne. Da det kan være vanskeligt, kan vokalerne markeres som prikker kaldet "nikkud" eller "tinuah" (henholdsvis "nikudot" og "tinuot" i flertal). På moderne hebraisk kan nogle bogstaver angive vokaler, som kaldes matres lectionis (læsningens mødre), da de i høj grad hjælper læsningen. Vav (eller Waw) kan lave "oo"-lyden (/u/ i IPA) som i mad. Yodh (eller Yud) kan lave "ee"-lyden (/i/ i IPA) som i feed.

Aleph

Spil

Gimel

Dalet

Hej

Vav

Zayin

Heth

Teth

Yodh

Kaf

א

ב

ג

ד

ה

ו

ז

ח

ט

י

כ

ך

Lamed

Mem

Nonne

Samekh

Ayin

Pe

Tsadi

Kuf

Resh

Shin

Tav

ל

מ

נ

ס

ע

פ

צ

ק

ר

ש

ת

ם

ן

ף

ץ



Spørgsmål og svar

Sp: Hvilket sprog er hebraisk?


A: Hebraisk er et semitisk sprog.

Sp: Hvornår blev det talt første gang?


A: Det blev først talt i Israel.

Spørgsmål: Hvem taler hebraisk?


Svar: Mange jødiske mennesker taler også hebraisk, da hebraisk er en del af jødedommen.

Spørgsmål: Hvor længe har det været brugt?


A: Det blev talt af israelitterne for længe siden, på Bibelens tid.

Spørgsmål: Hvorfor holdt jøderne op med at tale hebraisk?


A: Efter at Juda blev erobret af Babylonien, blev jøderne taget til fange (fanger) i Babylon og begyndte at tale aramæisk. Hebraisk blev ikke længere brugt meget i dagligdagen, men det var stadig kendt af jøder, der studerede halakha.

Spørgsmål: Hvordan opstod det moderne hebraisk?



A: I det 20. århundrede besluttede mange jøder at gøre hebraisk til et talesprog igen. Det blev sproget i det nye land Israel i 1948. Folk i Israel kom fra mange steder og besluttede at lære hebraisk, deres fælles forfædres sprog, så de alle kunne tale ét sprog. Det moderne hebraisk er imidlertid helt anderledes end det bibelske hebraisk, med en enklere grammatik og mange låneord fra andre sprog, især engelsk. Fra 2021 har hebraisk været det eneste døde sprog, der er blevet gjort til et levende sprog igen.

Spørgsmål: Hvilket sprog blev Bibelen oprindeligt skrevet på?


Svar: Den hebraiske Bibel blev oprindeligt skrevet på bibelhebraisk


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3