Fadervor: Bønnen, tekst, oprindelse og betydning i Bibelen
Opdag Fadervor: bønnen, dens tekst, oprindelse og betydning i Bibelen — historisk indsigt, tekstvarianter og åndelig relevans. Læs mere.
Fadervor er den mest kendte bøn i den kristne religion. Den er også kendt som Fadervor (de to første ord i bønnen) og Pater noster (som er latin for "Fadervor"). Det var først under den protestantiske reformation, at den blev kaldt Fadervor.
Bønnen er nævnt to steder i det Nye Testamente i Bibelen (Matthæus 6:9-13 og Lukas 11:1-4). Jesu disciple spurgte ham, hvordan de skulle bede. Jesus gav et eksempel på, hvordan man skal bede til Gud Fader.
Bibelen er blevet oversat til engelsk flere gange. Derfor er der lidt forskellige versioner, der anvendes. Den traditionelle og en af de mest kendte versioner er oversættelsen fra Book of Common Prayer (1662):
Teksten — engelske og danske udgaver
Book of Common Prayer (1662):
Our Father which art in heaven, Hallowed be thy name. Thy kingdom come. Thy will be done in earth, as it is in heaven. Give us this day our daily bread. And forgive us our trespasses, as we forgive them that trespass against us. And lead us not into temptation; but deliver us from evil. For thine is the kingdom, the power, and the glory, for ever and ever. Amen.
Den almindelige danske tekst (Folkekirkens udgave) lyder typisk:
Fadervor, du som er i himlene! Helliget blive dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje, som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er riget og magten og æren i evighed. Amen.
Variationer i Bibelens versioner
De to evangelieafskrifter er ikke helt identiske:
- Matthæus 6:9-13 indeholder den længste form, som ofte bruges i liturgien. Nogle manuskripter og kirkelige traditioner tilføjer doxologien "For dit er riget..." som afslutning.
- Lukas 11:1-4 gengiver en kortere og mere kompakt version, uden den afsluttende doxologi i de ældste håndskrifter.
Oprindelse og historisk udvikling
Fadervor stammer fra Jesu muntert undervisning i det første århundrede. Ud over Matthæus og Lukas findes korte varianter eller henvisninger i andre tidlige kilder, f.eks. i den kristne lærebog Didache (ca. slutningen af 1. årh. / begyndelsen af 2. årh.).
Under kirkens tidlige historie blev bønnen indarbejdet i liturgier, dåbsskrifter og daglig fromhed. I middelalderen og ind i reformationstiden blev den påny fremhævet, og oversættelser til folkesprog gjorde bønnen til en del af almindelig kristen praksis i mange kirker — heraf navnet "Fadervor" i de protestantiske traditioner.
Tekstkritik og doxologi
Der er teksthistoriske forskelle mellem manuskripter: den afsluttende doxologi ("For thine is the kingdom...") findes i nogle senere manuskripter (især den byzantinske tradition) men er ikke i de ældste bibelhåndskrifter (f.eks. Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus). Derfor sætter moderne oversættelser ofte doxologien i en note eller udelader den i det primære tekstfelt.
Betydning — hvad beder bønnen om?
Fadervor kan analyseres i sine enkelte bønneled (petitioner). Kort sagt:
- Fader/himlene: Bønnen indleder med at henvende sig til Gud som far og i himmelen — både pagtens Gud og den himmelske virkelighed.
- Helliget blive dit navn: Ære og respekt for Guds navn; et ønske om, at Guds hellighed må være tydelig i verden.
- Komme dit rige: Bøn om Guds herredømme og frelse, at Guds retfærdighed må bryde frem i verden.
- Ske din vilje: Oplæring i at underordne menneskets liv efter Guds vilje, som det allerede sker i himlen.
- Giv os vort daglige brød: Anmodning om dagligt forsørgelse — fysisk brød og i overført betydning dagligt livsoprethold.
- Forlad os vor skyld: Forløsning og tilgivelse, knyttet til at tilgive andre.
- Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde: Bøn om beskyttelse mod fristelse og ondskab; her har moderne oversættelser diskuteret hvordan "led os ikke ind i fristelse" bedst gengives (nogle foretrækker "prøv os ikke" eller "lad os ikke komme i fristelse").
- Doxologi: (hvis medtaget) Et kort tillæg, der tilskriver Gud rigdom, magt og ære — en lovprisning.
Liturgisk brug og økumenisk betydning
Fadervor er centralt i gudstjenester, nadver, dåb og privat bøn i mange kristne traditioner: katolske, ortodokse og protestantiske kirker bruger bønnen dagligt. Den er en af de få fælles, genkendelige bønner på tværs af kirkeskel og bliver derfor ofte brugt i økumeniske sammenhænge.
Sproglige og oversættelsesmæssige overvejelser
Oversættelser prøver at afbalancere ordret gengivelse af de græske tekster og nutidig forståelighed. Eksempler på omdiskuterede vendinger:
- "Fader" vs. kønssprog — nogle moderne oversættelser eksperimenterer med alternative former for at tage højde for nutidens sprogbrug.
- "Led os ikke ind i fristelse" — mange teologer fremhæver, at Gud ikke frister mennesker til synd; derfor foreslås oversættelser som "prøv os ikke" eller "beskyt os mod fristelse".
- Inklusion af doxologi — varierer mellem kirkesamfund og bibeludgaver.
Konklusion
Fadervor er både en kort teologisk læresætning og en simpel, daglig bøn. Dens enkelhed gør den lettilgængelig, mens dens dybde rummer centrale kristne temaer: Gud som far, Guds hellighed og rige, dagligt brød, forladelse og beskyttelse mod det onde. Dens udbredelse og kontinuerlige brug gennem to tusind år gør den til et kerneelement i kristen fromhed og fællesskab.
Bjergprædikenen af Carl Heinrich Bloch.
Latinsk udgave
Den latinske version har haft stor betydning i kirkens historie. Den er angivet nedenfor:
Pater noster, qui es in caelis,
sanctificetur nomen tuum.
Adveniat regnum tuum.
Fiat voluntas tua,
sicut in caelo, et in terra.
Panem nostrum quotidianum da nobis hodie,
et dimitte nobis debita nostra,
sicut et nos dimittimus debitoribus nostris.
Et ne nos inducas in tentationem,
sed libera nos a malo.
Amen.
græsk udgave
Den bedst kendte version af teksten findes i Lukas. Den græske original er angivet nedenfor:
Πάτερ ἡμῶν ὁ ἐν τοῖς οὐρανοῖς-
ἁγιασθήτω τὸ ὄνομά σου-
ἐλθέτω ἡ βασιλεία σου-
γεννηθήτω τὸ θέλημά σου,
ὡς ἐν οὐρανῷ καὶ ἐπὶ τῆς γῆς-
τὸν ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δὸς ἡμῖν σήμερον-
καὶ ἄφες ἡμῖν τὰ ὀφειλήματα ἡμῶν,
ὡς καὶ ἡμεῖς ἀφίεμεν τοῖς ὀφειλέταις ἡμῶν-
καὶ μὴ εἰσενέγκῃς ἡμᾶς εἰς πειρασμόν,
ἀλλὰ ῥῦσαι ἡμᾶς ἀπὸ τοῦ πονηροῦ.
(ὅτι σοῦ ἐστιν ἡ βασιλεία καὶ ἡ δύναμις καὶ ἡ δόξα εἰς τοὺς αἰῶνας-)
{ἀμήν.
Musik
Mange komponister har skrevet musikalske fortolkninger af bønnen. Nogle af dem er:
Luigi Cherubini, Martin Luther, Die Toten Hosen, Charles Gounod, Leoš Janáček, Franz Liszt, Giacomo Meyerbeer, Otto Nicolai, Bernardino Rizzi, Igor Stravinskij, Pjotr Iljitj Tjajkovskij, Leonard Bernstein (i messen), Giuseppe Verdi og Leonardo Schiavo.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Fadervor?
A: Fadervor er en bøn i den kristne religion, der også er kendt som Fadervor og Pater noster.
Q: Hvordan fik den sit navn som Fadervor?
A: Det var ikke før den protestantiske reformation, at den blev kaldt Fadervor.
Q: Hvor finder man Fadervor i Bibelen?
A: Bønnen bliver sagt to steder i Bibelens Nye Testamente (Matthæus 6,9-13 og Lukas 11,1-4).
Q: Hvem er den tilsigtede modtager af Fadervor?
A: Den tilsigtede modtager af Fadervor er Gud Fader.
Q: Hvordan gav Jesus et eksempel på, hvordan man beder?
A: Jesu disciple spurgte ham, hvordan de skulle bede, og Jesus gav et eksempel på, hvordan man beder til Gud Fader.
Q: Hvor mange oversættelser af Bibelen til engelsk findes der?
A: Bibelen er blevet oversat til engelsk flere gange.
Q: Hvad er en af de mest kendte versioner af Fadervor?
A: Den traditionelle og en af de mest kendte versioner af Fadervor er oversættelsen fra Book of Common Prayer (1662).
Søge