Muhammed ( | Arabisk religiøs, politisk og social leder
Muhammed (ca. 570 - 8. juni 632) var en arabisk religiøs, politisk og social leder. Han grundlagde religionen islam, og hans tilhængere kaldes muslimer.
Muhammed blev født i Mekka, men hans forældre døde i hans barndom, og han voksede op som forældreløs. Da han var seks år gammel, tog hans bedstefar Abd al-Muttalib sig af ham, men han døde kun to år senere. I sit unge liv ledsagede Muhammed sin onkel Abu Talib på handelsrejser. I 610 e.Kr. i en alder af 40 år mødte Muhammed angiveligt Gabriel, mens han bad, og modtog den første åbenbaring af Koranen, da han var ved at bede. I første omgang forkyndte Muhammed disse åbenbaringer for sine nære venner og familie. Han begyndte at prædike monoteisme offentligt, hvor han mødte modstand fra de mekkanske polyteister. Polytheisterne boykottede Muhammed i tre år, hvor Muhammed knap nok kunne spise og drikke. Han blev angrebet med sten, latterliggjort, mens han bad, og til sidst blev han tvunget til at forlade sin hjemby Mekka.
Mens Muhammed rejste mod Medina, kom han til Taif og prædikede der, hvor polyteister kastede sten, hvilket fik Muhammed til at bløde og næsten falde omkuld. Efter at have nået Medina med Abu Bakr hjalp muslimerne fra Medina Muhammed og byggede en moské der.
Man mener, at han er en efterkommer af Ismael, en søn af Abraham og den sidste af alle profeterne (profeternes segl). Han betragtes som et eksempel for alle muslimer at følge.
Liv
| En del af en serie om |
| Muhammed |
|
|
| Livet o Livet i Mekka o Migration til Medina o Livet i Medina o Pilgrimsrejse til afsked o Milepæle og registreringer |
| Karriere |
| Mirakler |
| Visninger o Jøder o Kristne |
| Efterfølger |
| Ros o Durood o Naat o Mawlid |
| Perspektiver o Islamisk o Muhammed i Bibelen o Jødisk o Middelalderlig kristen o Historicitet o Kritik |
| Relateret |
Barndom
Muhammed blev født omkring 570 e.Kr. i Mekka. Hans far, som hed Abdullah, døde seks måneder før Muhammads fødsel. Hans mor, Amina, døde, da han var seks år gammel. Så hans bedstefar, Abdul-Muttalib, tog sig af ham efter Aminas død, men også han døde to år senere, da Muhammed var ni år gammel. Efter bedstefarens død tog hans onkel Abu Talib sig af ham og var en støtte for ham i mange år af hans voksne liv.
Begyndelsen af profetdommen
I 610 e.Kr., da Muhammed var fyrre år gammel, gik han en tur til bjerget Hira nær Mekka. Ifølge muslimerne talte englen Jibrail (Gabriel) med ham i en grotte på bjerget. Historien fortæller, at da Muhammed første gang så englen Gabriel, besvimede han, fordi Gabriel var så stor. Dette er, hvad Jibrail sagde til Muhammed:
"Læs... i Guds navn, som har skabt mennesket af en bloddråbe... Gud er den mest belønnende... Han, som lærte mennesket at skrive med pen... og lærte mennesket, hvad det ikke vidste."
Muhammed vendte hjem til sin kone Khadija og fortalte hende, hvad der var sket. Han fik nye åbenbaringer, der befalede ham at prædike det, der blev sendt ned fra Gud. Da Muhammed begyndte at undervise, var der mange af Mekkas indbyggere, som tilbad afguder, der ikke brød sig om de ting, som Muhammed sagde. Men der var også folk, der lyttede til hans prædiken og adlød hans budskaber. Disse mennesker var de første af islams tilhængere. Lederne i Mekka straffede og torturerede islams tilhængere. Nogle tilhængere af islam blev henrettet. Muhammed gjorde modstand mod dette og fortsatte med at undervise i islam.
Ifølge den muslimske tradition var Hira-bjerget det sted, hvor Jibrail første gang talte til Muhammed
Muhammeds rejse til det hinsides; Elementerne af terror og frygt "som kom sammen i det gamle Israel" (i Ge-Ben Hinnom, de børn, der blev brændt og ofret til Molek (Jeremias 32:35)), optræder på samme måde (Molek-Malik) i Jahannam i Koranen (43:77). (Miniature, 15. århundrede)
Hijra
Efter at Muhammed var færdig i Mekka, bragte han sit budskab til Medina, hvor nogle mennesker fik kendskab til ham og hans tilhængere. De bød ham velkommen i deres by, og Muhammed ønskede, at de skulle konvertere til islam. De gik med til det, og mange af hans tilhængere tog til Medina. Denne bevægelse fra Mekka til Medina kaldes Hijrah. Hijraen var også begyndelsen på den islamiske kalender. Muhammed blev tilbage, indtil alle hans folk forlod Mekka i sikkerhed.
Da Muhammed opholdt sig i Mekka, trænede hans onkel Abu Lahab syv mænd til at dræbe Muhammed i søvne. Ifølge historien så de ham ikke forlade Mekka. Mændene gik ind i hans hus og fandt hans fætter, Ali. Abu Lahab og hans ryttere drog ud i ørkenen for at lede efter ham og hans ven, Abu Bakr.
Hans ophold i Medina
Muhammed og Abu Bakr ankom til Medina. Nogle mennesker bød Muhammed velkommen i deres hjem. Han brugte sin kamel til at vise alle, hvor han ville bygge sit hus. Også den første moské i Medina, et lille sted til bøn, blev bygget på bagsiden af dette hus.
Folket i en stærk jødisk stamme i Medina var uenige med Muhammeds lære og regler. Denne stamme bad deres allierede i Mekka om at sælge alle de ting og hjem, som muslimerne i Mekka efterlod. Muslimerne og dem fra Mekka blev rådet til at kæmpe for deres ejendom. Muhammed fortalte dem, at de ikke skulle gøre det.
Muslimer blev indkaldt i hele Medina for at samles i en moské, som Muhammed bad i. De blev bedt om at kæmpe mod indbyggerne i Mekka, som brændte deres hjem ned og stjal deres ejendom.
Krigene
Quraysh-folkene i Mekka hørte om dette, og de sendte en større hær på 1000 krigere af sted for at bekæmpe muslimerne. De mødtes i Badr, men hedningerne blev besejret, og Abu Jahl, en af de hedenske ledere, blev også dræbt.
Men muslimerne tabte det andet slag ved Uhud. Et år efter kampen ved Badr fik Mekkas hær hjælp udefra. Muslimske bueskytter undlod at lytte til Muhammeds instruktioner, og det udnyttede Khalid ibn al-Walid snedigt. Hamza, Muhammeds sidste onkel, blev dræbt, da en slave fra Mekka kastede et spyd i hans bryst. Muhammed selv blev såret.
I 627 førte Abu Sufyan Quraysh og dets allierede til at angribe Medina selv. De kunne dog ikke passere den skyttegrav, som muslimerne havde gravet omkring Medina. Efter flere uger brød koalitionen op og tog hjem. Medianerne blev betragtet som sejrherrer.
Våbenhvilen med Mekka
Efter at det ikke lykkedes hedningene i Mekka at få kontrol over Medina, blev muslimerne stærkere. Hedningerne besluttede derefter at indgå en våbenhvile med muslimerne. Det betyder, at de ikke ville kæmpe mod hinanden i ti år. Muslimerne brugte dette som en chance for at tale med andre folk i hele Arabien. I løbet af tre år skiftede mange mennesker deres religion til islam.
Men denne våbenhvile varede ikke længe. Efter tre år angreb en lille gruppe ryttere fra Mekka en muslimsk lejr og dræbte et par af dem. Muslimerne i Medina hørte om dette, og våbenhvilen blev ophævet. Abu Sufyan, den tredje leder af Mekka i Muhammeds levetid, forsøgte at genoptage våbenhvilen, men Muhammed afviste høfligt tilbuddet. Muhammed fortalte sine tilhængere, at de skulle være klar til at indtage Mekka. Efter at Mekka var indtaget, fortsatte de med at indtage Torkan.
Indtagelsen af Mekka
I 630 var de fleste mennesker i Arabien blevet muslimer, og de blev en del af Muhammeds store hær, der skulle indtage Mekka. På grund af hærens store størrelse var indbyggerne i Mekka bange for at kæmpe tilbage. Abu Sufyan, der følte sig utilfreds over den brudte våbenhvile, gik til Muhammeds lejr uden for Mekka for at bede om tilgivelse. Muhammed sagde ikke, at han ville tilgive ham, så han vendte hjem. Mens han var hos Muhammed, skiftede han religion til islam ved at sige vidnesbyrdet (ash-Ashaada):
"Jeg bevidner, at der ikke findes nogen anden gud end Allah, og jeg bevidner, at Muhammed er Allahs Sendebud."
Den næste dag gik den muslimske hær til fods mod Mekka. Alle løb ind i deres hjem og lukkede alle døre og vinduer. De var bange for, at muslimerne ville slå dem ihjel, fordi de havde gjort noget slemt mod muslimerne for mange år siden. Men muslimerne gik mod Ka'aba, som man mener var bygget af Abraham og hans ældste søn, Ismael. Bilal ibn Ribah, en tidligere etiopisk slave, råbte højt til befolkningen i Mekka, at de alle var i sikkerhed: "Alle dem, der lægger våbnene fra sig, er i sikkerhed. Alle dem i Abu Sufyans hus er i sikkerhed. Alle dem bag lukkede døre er i sikkerhed."
Abu Sufyan hørte dette i sit hjem. Heraf erfarer han, at Muhammed tilgav ham. På det tidspunkt fjernede og ødelagde Muhammed og hans tilhængere alle afguder fra Kaaba'en. Afguderne var statuer, der blev tilbedt som guder. Muhammed tilgav alle borgere i Mekka. Til sidst klatrede Bilal op på toppen af Kaaba'en og opfordrede til bøn. Dette var Muhammeds sejr i udbredelsen af islam i hele Arabien. Men fordi han var gammel, ville han ikke leve længe.
Hans død
I 632 e.Kr. blev Muhammed meget syg den 8. juni. Før han døde, fortalte han sine tilhængere om sin død. Han er begravet i sin hustru Aishas kammer i Medina, hvor Masjid al-Nabawi (Profetens moské) ligger. I Medina gik hans ven Abu Bakr til Masjid al-Nabawi og råbte til folket:
"Hvis nogen af jer tilbeder Muhammed, skal I vide, at Muhammed er død. Men de af jer, der tilbeder Allah (SWT) (Gud), skal vide, at Allah (SWT) (Gud) er levende og kan ikke dø."
Selv om Muhammed døde, spredte islam sig hurtigt over hele Mellemøsten. Flere århundreder senere fortsatte den, indtil den nåede Afrika, Asien og Europa. Islam er blevet en af verdens største og hurtigst voksende religioner.
Masjid al-Nabawi i Medina. Det menes, at Muhammed er begravet i bygningen med den grønne kuppel. Det var hans hjem, da han var i live.
Forhold
Når muslimer siger eller skriver Muhammeds navn, følger de det normalt med fred og velsignelser være med ham (arabisk: sall-Allahu `alayhi wa sallam). For eksempel: "Muhammed (fred og velsignelser være med ham)". I tryksager anvendes ofte et kalligrafisk symbol i stedet for at trykke sætningen. Sunnier mener, at Abu Bakr efterfulgte Muhammed. Shias mener, at Ali skulle have efterfulgt ham.
Legacy
Billeder af Muhammed
De fleste muslimer fremstiller eller viser ikke billeder af Muhammed. Koranen siger ikke, at der aldrig må laves billeder af Muhammed, men den indeholder passager, der forbyder skabelse af afguder. Der er også passager i Hadithen, som forbyder skabelsen af billeder af Gud. Muslimer, især sunnimuslimer, mener, at der ikke bør være nogen billeder af Muhammed. Når folk skaber billeder af Muhammed, kan nogle muslimer betragte det som respektløst, krænkende og følelsesmæssigt skadeligt.
I 2005 offentliggjorde en dansk avis politiske karikaturtegninger af Muhammed. Mere end 100 mennesker døde under de efterfølgende demonstrationer. Johan Galtung, en norsk matematiker og fredsaktivist, forsøgte at hjælpe begge parter med at mødes og tale om dette. Ifølge Galtung ophørte angrebene mod danske institutioner, efter at regeringen havde inviteret til samtaler.
Den 7. januar 2015 stormede brødrene Kouachi, hætteklædte og bevæbnet med Kalashnikovs, ind på redaktionsmødet for magasinet Charlie Hebdo og skød mod de forsamlede. De dræbte tegnerne Cabu, Charb, Honoré, Tignous og Wolinski, psykoanalytikeren Elsa Cayat, økonomen Bernard Maris, korrekturlæseren Mustapha Ourrad, politibetjenten Frank Brinsolaro, der beskyttede Charb, Michel Renaud, grundlæggeren af festivalen Rendez-vous du Carnet de voyage, der var inviteret til mødet, og viceværten Frédéric Boisseau. De sårede også tegneren Riss, journalisterne Philippe Lançon og Fabrice Nicolino samt webmaster Simon Fieschi alvorligt.
Da de forlod bygningen, lige før de dræbte politibetjenten Ahmed Merabet, der lå såret på fortovet og bad om nåde, råbte terroristerne: "Vi har hævnet profeten Muhammed".
Desuden er følgende mord officielt blevet knyttet til Charlie Hebdo-massakren: Clarissa Jean-Philippe, 27, en politibetjent, blev dræbt i en forstad til Montrouge. Fire personer blev taget som gidsler i et supermarked i den østlige del af Paris. Det drejer sig om Yohan Cohen, 20 år, der arbejdede i supermarkedet, Philippe Braham, 45 år, der er forretningsfører for et it-firma, Yoav Hattab, 21 år, der er studerende, og det yngste offer i supermarkedet, Francois-Michel Saada, 64 år, der er tidligere pensionsfondsforvalter.
Amedy Coulibaly, 32 år, gidseltageren i supermarkedet, er også af anklagemyndigheden i Paris blevet sat i forbindelse med skuddet og såredet af en 32-årig jogger i en park i det sydvestlige Paris på dagen for Charlie Hebdo-angrebet.
Anonym illustration af al-Bīrūnīs The Remaining Signs of Past Centuries, der viser Muhammed, der forbyder Nasi' under pilgrimsrejsen til afsked, osmannisk kopi fra det 17. århundrede af et manuskript fra det 14. århundrede (Ilkhanate) (Edinburgh codex).
Koner
En liste over hans hustruers navne i kronologisk rækkefølge
Khadijah bint Khuwaylid
Abdullah ibn Jafar rapporterede, at han hørte Sayyiduna Ali sige i Kufa, at Allahs Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: "Den bedste af kvinderne i hendes tid var Maryam, datter af Imran, og den bedste af kvinderne i hendes tid var Khadijah, datter af Khuwaylid." Hun var 40 år gammel, da de blev gift.
Sawda bint Zamʿa
Sawda bint Zam'a var den første kvinde, der immigrerede til Abessinien på Allahs vej.
Aisha
Aisha var en ung pige. Hun beskrives som meget intelligent og med en meget god hukommelse. Aisha tilbragte de næste ni år af sit liv sammen med Muhammed, hun huskede alt, hvad hun så og hørte, med stor klarhed og rapporterede mange af Muhammeds beretninger. Hun giftede sig med Muhammed, da hun var ni år gammel.
Hafsa bint Umar
Ved at gifte sig med Hafsa styrkede Muhammed båndene mellem to af sine nærmeste ledsagere, de to, der skulle blive de to første retledede khalifs efter hans død. Han var nu gift med Abu Bakr's datter, A'isha, og med Umar's datter, Hafsa.
Zaynab bint Khuzayma
Hun tilbød sig selv til Muhammed, som accepterede hendes frieri og giftede sig med hende. Zaynab bint Khuzayma blev af samfundet betragtet som meget gavmild over for forældreløse og fattige og blev senere kendt som "De fattiges mor". Hun døde kun otte måneder efter.
Umm Salama
Hun var ikke den eneste hustru, der blev enke som følge af slaget ved Uhud, og på grund af dette ægteskab fulgte mange af ledsagerne Muhammads eksempel, idet de giftede sig med enker og bragte dem og deres børn ind i deres families kreds i stedet for at lade dem kæmpe alene.
Zaynab bint Jahsh
Som med alle Muhammeds ægteskaber var der meget, som alle muslimer kunne lære af det. Dette skulle vise, at Zayed ibn Haretha ikke var Muhammeds søn, og vise, at det sociale niveau betyder noget, når det gælder ægteskab. Hun pralede med, at hendes ægteskab var blevet arrangeret af Allah. Det var på dette tidspunkt, at Muhammed ændrede hendes navn fra Barra til Zaynab.
Juwayriyya bint al-Harith
Muhammed tænkte på, hvordan han kunne redde hende og hele sin stamme fra fare. Ved at gifte sig med Juwayriyya ville Banu Mustaliq kunne træde ind i islam med ære og med den ydmygelse, som deres nylige nederlag havde medført, fjernet, så de ikke længere ville føle det nødvendigt at indlede en hævnkrig, der ville have fortsat, indtil en af de to parter var blevet udslettet.
Ramla bint Abi Sufyan
Hun fortalte, at Muhammed engang sagde til hende: "Der vil blive bygget et hus i himlen til den, der i løbet af en dag og en nat beder tolv frivillige bønner," og hun tilføjede: "Jeg har aldrig holdt op med at gøre det siden."
Safiyya bint Huyayy
Den eneste person, der kunne redde hende fra at blive slave efter at have haft en så høj stilling, var Muhammed. Selv om hendes far havde planlagt at myrde Muhammed efter slaget ved Uhud og havde konspireret med Banu Qurayza for at udrydde alle muslimer under slaget ved al-Khandaq. Muslimer mener, at dette var karakteristisk for Muhammed, da han menes ikke at have noget nag.
Maymunah bint al-Harith
Muhammed gav hende navnet Maymuna, der betyder "velsignet", og Maymuna levede sammen med Muhammed i lidt over tre år, indtil han døde. Hun siges at være meget godmodig og siges at være kommet godt ud af det med alle, og der er ikke blevet fortalt om hende i forbindelse med nogen af Muhammeds andre hustruer, og der er ikke blevet fortalt om nogen skænderier eller uenigheder med nogen af hans andre hustruer. Aisha sagde: "Blandt os havde hun den største frygt for Allah og gjorde mest for at opretholde slægtskabsbånd."
Maria al-Qibtiyya
Maria siges at være blevet æret og respekteret af Muhammed, hans familie og ledsagere. Hun tilbragte tre år af sit liv sammen med Muhammed, indtil han døde, og døde fem år senere. I de sidste fem år af sit liv forblev hun en eneboer og gik næsten aldrig ud, undtagen for at besøge Muhammeds grav eller sin søns grav. Efter hendes død ledede Umar ibn al Khattab bønnen over hende, og hun blev begravet i al Baqi.
Mere læsning
- Adil Salahi (2002). Muhammed: Menneske og profet. Islamic Foundation (UK). ISBN 978-1-86204-290-2.
- Andrae, Tor (2000). Mohammed: The Man and His Faith. Dover. ISBN 978-0-486-41136-1.
- Armstrong, Karen (1993). Muhammed: A Biography of the Prophet. San Francisco: Harper. ISBN 978-0-06-250886-7.
- Berg, Herbert, red. (2003). Metode og teori i studiet af islamiske oprindelser. E. J. Brill. ISBN 978-90-04-12602-2.
- Cook, Michael (1983). Muhammed (genudgivelse 1996 ed.). Oxford University Press. ISBN 978-0-19-287605-8.
- Dashti, Ali (1994). Tyve og tredive år: En undersøgelse af Mohammads profetiske karriere. Mazda. ISBN 978-1-56859-029-5.
- Hamidullah, Muhammed (1998). Islams profetens liv og værk. (s.n.) (Islamabad: Islamic Research Institute). ISBN 978-969-8413-00-2.
- Motzki, Harald, red. (2000). Muhammeds biografi: The Issue of the Sources (Islamic History and Civilization: Studies and Texts, Vol. 32). Brill. ISBN 978-90-04-11513-2.
- Rodinson, Maxime (1961). Muhammed. New Publishers. ISBN 978-1-56584-752-1.
- Rodinson, Maxime (2002). Muhammed: Islams profet. Tauris Parke Paperbacks. ISBN 978-1-86064-827-4.
- Rubin, Uri (1995). Beskuerens øje: The Life of Muhammad as Viewed by the Early Muslims (A Textual Analysis). Darwin Press. ISBN 978-0-87850-110-6.
- Schimmel, Annemarie (1985). Og Muhammed er hans budbringer: The Veneration of the Prophet in Islamic Piety. The University of North Carolina Press. ISBN 978-0-8078-4128-0.
- Stillman, Norman (1975). Jøderne i de arabiske lande: en historie og kildebog. Jewish Publication Society of America. ISBN 978-0-8276-0198-7.
- Warraq, Ibn (2000). Jagten på den historiske Muhammed. Prometheus Books. ISBN 978-1-57392-787-1.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Muhammed?
Svar: Muhammed var en arabisk religiøs, politisk og social leder, som grundlagde religionen islam. Han betragtes som en profet af muslimer.
Spørgsmål: Hvornår og hvor blev han født?
Svar: Muhammed blev født omkring 570 i Mekka.
Spørgsmål: Hvem tog sig af ham, efter at hans forældre døde?
Svar: Efter at hans forældre døde, tog hans bedstefar Abd al-Muttalib sig af ham, indtil han døde to år senere.
Spørgsmål: Hvad skete der, da Muhammed var fyrre år gammel?
A: Da Muhammed var fyrre år gammel, mødte han efter sigende Gabriel, mens han bad, og modtog den første åbenbaring af Koranen.
Spørgsmål: Hvordan reagerede folk på, at han offentligt prædikede monoteisme?
A: Folk reagerede negativt på hans offentlige forkyndelse af monoteismen; de boykottede ham i tre år og angreb ham med sten, når han forsøgte at bede eller prædike.
Spørgsmål: Hvor tog Muhammed hen efter at have forladt Mekka?
A: Efter at have forladt Mekka rejste Muhammed mod Medina, hvor muslimerne fra Medina hjalp ham med at bygge en moské der.
