Muhammed (ca. 570 - 8. juni 632) var en arabisk religiøs, politisk og social leder. Han grundlagde religionen islam, og hans tilhængere kaldes muslimer.
Muhammed blev født i Mekka i den arabiske halvø omkring år 570. Hans far, Abdullah, og hans mor, Amina, døde tidligt, og han voksede op som forældreløs. Først tog hans bedstefar Abd al‑Muttalib sig af ham, men han døde, da Muhammed var omkring otte år gammel. Derefter voksede han op i husstanden hos sin onkel Abu Talib, som var leder i Quraysh‑stammen. I sin ungdom arbejdede Muhammed som handelsrejsende og blev senere gift med Khadīja, en velhavende enke, der støttede ham både økonomisk og følelsesmæssigt i de første åbenbaringsår.
Tidlige åbenbaringer og forkyndelse
I år 610 e.Kr., da Muhammed var omkring 40 år, siges han at have mødt Gabriel i en hule ved Hira uden for Mekka og modtaget den første åbenbaring, som senere blev en del af Koranen. I begyndelsen formidlede han åbenbaringerne privat til nære venner og familiemedlemmer, men han begyndte efterhånden at prædike monoteisme offentligt. Hans budskab stod i skarp kontrast til den dominerende polyteistiske kult i Mekka, og han mødte stærk modstand fra ledende figurer i byen, som frygtede tab af økonomisk og social magt.
Forfølgelse og udvandring
De mekkanske polyteister modsatte sig Muhammeds forkyndelse, hvilket førte til socialt og økonomisk pres, boykot og fysiske overgreb mod ham og hans tilhængere. Ifølge traditionelle kilder varede en systematisk boykot over omkring tre år, hvor de troende led under mangel på mad og kontakt. Da modstanden eskalerede, valgte Muhammed og hans tilhængere at forlade Mekka. I 622 udvandrede han til byen Yathrib, senere kendt som Medina; denne begivenhed kaldes hijra og markerer begyndelsen på den islamiske kalender. Under flugten var han i selskab med sin nære ledsager Abu Bakr.
Medina — religiøs leder og statsmand
I Medina etablerede Muhammed en ny muslimsk fællesskab (umma). Han byggede en moské, der fungerede som religiøst, socialt og politisk centrum, og udformede regler for sameksistens mellem forskellige stammer og religiøse grupper, ofte omtalt som "Medina‑konstitutionen" i kilderne. Som både åndelig leder og statsmand ledede han forhandlinger, afgjorde tvister og organiserede forsvar mod fjendtlige grupper.
Konflikter og forlig
Konflikterne med Mekka førte til flere militære sammenstød: det berømte slag ved Badr (624) gav de troende en vigtig sejr, mens slaget ved Uhud (625) og forsvaret ved Graven/Khandaq (627) viste både sejre og tilbageslag. I 628 indgik Muhammed en fredsaftale kendt som Hudaybiyya‑traktaten med Quraysh, en aftale der gav tid til udbredelse af budskabet og diplomati. I 630 vendte Muhammed tilbage til Mekka og indtog byen stort set uden blodsudgydelse; mange af byens indbyggere konverterede eller indgik fredsaftaler.
Skrifter, praksis og status
Muslimer tror, at Koranen er Guds (Allahs) ord, åbenbaret til Muhammed gennem englen Gabriel. Koranen sammen med Muhammeds handlinger og udtalelser (kilderne kaldet hadith og den samlede praksis, sunna) udgør grundlaget for islamisk teologi, etik og lovgivning. Traditionelt anses Muhammed for at være en efterkommer af Ismael, en søn af Abraham, og han omtales inden for islam som den sidste af profeterne, ofte formuleret som profeternes segl (profeterne).
De sidste år og eftermæle
I 632 foretog Muhammed den såkaldte afskeds‑ eller pilgrimsfærd (hajj), hvor han holdt en berømt afskedstale, der understregede lighed, retfærdighed og medansvar blandt troende. Kort tid efter vendte han tilbage til Medina og døde den 8. juni 632. Efter hans død blev hans åndelige og politiske efterfølgere (kalifferne) ansvarlige for at lede det muslimske samfund, og inden for få år spredte islam sig over store dele af Den Arabiske Halvø og videre.
Historiske oplysninger om Muhammed stammer primært fra islamiske kilder som sira‑biografier og hadith‑samlinger. Moderne forskere arbejder med disse og samtidige kilder for at rekonstruere begivenhederne, men der er fortsat faglig diskussion om detaljerne i hans liv og den tidlige islams udvikling. For muslimer fungerer Muhammed fortsat som et moralsk og religiøst forbillede, hvis liv og lære studeres og efterleves i mange forskellige kulturelle sammenhænge.




