Shabbat (sabbat) – Jødedommens hviledag: betydning og skikke

To dele af sabbaten: fejring og beskyttelse

Der findes to versioner af de ti bud i Bibelen. Disse versioner bruger forskellige ord. I 2. Mosebog står der: "Husk sabbaten for at holde den hellig." I Femte Mosebog står der: "Vogt sabbaten for at holde den hellig." Jødisk skik siger, at "husk" betyder at fejre sabbatten. "Vogte" betyder at hvile - ikke at arbejde eller gøre forretninger.

Fejring af sabbatten

Shabbat er en glædelig dag. Der er mange ceremonier på sabbat, som hjælper folk med at fejre dagens lykke.

• Shabbatlys. Det er en jødisk lov, at ingen må tænde ild efter sabbattens begyndelse. Derfor er der nogen i alle hjem, der tænder lys lige før sabbat. Det er normalt kvinden i huset, der tænder lysene, men det er ikke altid. Lysene skal holde, indtil folk i huset er færdige med aftensmaden. Ved at tænde lysene, når sabbaten begynder, sikrer jøderne sig, at de har lys i hjemmet, når de fejrer. Dette bidrager til glæden ved festen. At have lys på sabbat er en meget gammel jødisk skik.
• Velsignelser på vin. Et vers i Bibelens Salmernes Bog siger: "Vin gør et menneskes hjerte glad". På grund af dette vers fejrer jøder normalt glade lejligheder med vin. De to vigtigste shabbatmåltider starter med en velsignelse over et bæger vin. Det bæger, som folk bruger til denne velsignelse - kaldet Kiddush - er oftest smart. (Se billedet til højre.)
• Tre shabbatmåltider. På hver sabbat spiser jøderne tre måltider. Det første er om aftenen efter fredagsbønnen. Det andet er ved middagstid efter bønnen lørdag morgen. Det tredje er sent lørdag eftermiddag, lige før sabbatten slutter.

Hvert af de to første måltider begynder med en velsignelse over vinen. Dernæst er der en velsignelse over brødet. I Bibelen gav Gud israelitterne to portioner manna hver fredag, så de ikke behøvede at samle det ind på sabbaten. Ved hvert af de to første sabbatsmåltider er der to brød. Det er for at minde dem om den dobbelte portion manna. Ved disse måltider serverer jøderne den bedste mad, de har penge til at købe. De bruger deres bedste tallerkener og sølvtøj. Ved hvert måltid synger de særlige sange, kaldet zemirot, for at ære sabbaten. De to første sabbatmåltider er store og formelle.

Det tredje sabbatsmåltid er ofte mindre og mindre formelt. Nogle jøder har brød med til dette måltid, mens andre ikke gør det. Mange kalder dette måltid for Shalosh Seudot ("tre måltider"), fordi dette måltid fuldender alle tre måltider på sabbat. Dette måltid ledsages ofte af zemirot og Tora-studier.

• Shabbatbønner. Shabbatbønnerne er organiseret på samme måde som bønnerne på hverdage. Der er dog nogle ændringer i forhold til ordningerne på hverdage. De mest bemærkelsesværdige ændringer er:

1. En særlig gudstjeneste, Kabbalat Shabbat ("Modtag Shabbat"), er tilføjet mellem fredagens eftermiddags- og aftenbøn.
2. Amidah-bønnen ændres på sabbat. I løbet af ugen indeholder Amidah-bønnen tretten velsignelser, der beder om Guds hjælp i hverdagen. På sabbat erstattes disse af en enkelt velsignelse, der takker Gud for hviledagen sabbat.
3. Den række salmer, der læses i begyndelsen af morgenbønnen, er længere på sabbat.
4. Hele den ugentlige Torah-portion læses højt fra en håndskrevet pergamentrulle.
5. En ekstra Amidah, kaldet Musaf ("ekstra tjeneste"), tilføjes nær slutningen af morgenbønnen. Denne bøn siges i stedet for det ekstra offerdef^{. n2,} der blev bragt til templet i Jerusalem hver sabbat.
6. Under lørdag eftermiddagsbønnen læses begyndelsen af Torah-delen for den næste uge højt.

• Andre former for fejring. Oneg Shabbat, som betyder "at nyde sabbaten", er en vigtig del af dagen. Nogle af de måder, hvorpå jøder nyder sabbatten, er allerede beskrevet ovenfor. Andre måder er at bære pænt tøj, at omgås venner og familie, at hvile sig fysisk eller sove, at studere Toraen og andre religiøse bøger og ægteskabelige forhold (sex mellem mand og kone).

Beskyttelse af sabbaten - hvile og arbejde på sabbaten

Det er meget vigtigt at nyde sabbatten, men sabbatten er en hellig dag. Der er love og regler i Toraen, Mishna og Talmud om, hvad jøder må og ikke må gøre på sabbat. Disse love hjælper jøderne med at holde sabbatten som en hellig dag.

• 39 forbudte kategorier af arbejde. Mishnaen opregner 39 kategorier af arbejde (hebraisk: melachah), som jøder ikke må udføre på sabbat. Lovene om, hvilke handlinger der hører under hver kategori, er komplicerede. Alle kategorierne handler om at lave nye ting eller reparere eller rengøre gamle ting for at gøre dem brugbare igen.

Her er en del af listen over arbejdskategorier, der ikke er tilladt på sabbaten:

1.      Tænde et bål

2.      At bære noget udendørs på et offentligt sted

3.      Madlavning

4.      Rengøring, bortset fra visse hygiejniske vaskeforanstaltninger (f.eks. vask af hænderne før du spiser, eller rensning af et frisk snit i huden)

5.      Rejser mere end ca. 3 km (2 miles) fra din by eller dit hjem

6.      Skrivning

7.      Arbejde i landbruget

8.      Syning og vævning

9.      Opførelse eller nedrivning

• Forebyggelse. En forebyggelse (hebraisk: shevut) er en handling, der ikke falder ind under en af de 39 kategorier af arbejde, men som stadig er forbudt. Rabbinerne forbød disse aktiviteter, så jøderne ikke ville udføre arbejde i en af de 39 kategorier (selv ved et uheld eller uagtsomhed).

·         Det er forbudt at købe og sælge ting med penge for at forhindre det. Det er ikke en af de 39 kategorier af arbejde. Men en person, der køber eller sælger ting, kan gøre noget i de 39 kategorier af arbejde på grund af det. Hun kan f.eks. skrive en kvittering eller bære det, hun køber, på et offentligt sted.

• Elektricitet på sabbaten. Nyttig elektricitet er meget nyere end lovene om sabbat. Rabbinerne har arbejdet hårdt for at forsøge at forstå, hvordan elektricitet passer ind i sabbatslovene. De har skrevet hele bøger om emnet. De fleste ortodokse jødiske rabbinere - men ikke alle - har besluttet, at:

1. At bruge elektricitet til at gøre noget meget varmt (f.eks. en ovn eller en pære) er det samme som at tænde et bål eller lave mad. Anvendelse af elektricitet på denne måde hører til de 39 kategorier af forbudt arbejde.
2. Det er ikke tilladt at bruge elektricitet til at udføre noget af de 39 kategorier af forbudt arbejde.
3. Det er forbudt at bruge elektricitet til de fleste andre ting. Det gælder f.eks. at tale i telefon eller bruge en computer.
4. Nogle elektriske apparater (f.eks. lys) kan forblive tændt, hvis de er startet før sabbat.

• At redde et menneskeliv. Jøder lærer af 3. Mosebog 18:5, at man skal bryde sabbatslovene for at redde et menneskeliv. Nogle gange er der to forskellige måder at redde et liv på. Så skal personen forsøge at vælge den måde, der krænker sabbaten mindst. Men det er ikke altid muligt. Og det at redde et liv kommer altid først. Selv hvis en person ikke er sikker på, at det vil lykkes ham at redde et liv, kommer forsøget på at redde liv på sabbat altid først.

Shabbat i den ikke-ortodokse jødedom

Den konservative jødedom lærer jøderne også at undgå at udføre aktiviteter inden for de 39 forbudte arbejdskategorier (melacha). Konservative rabbinere er ofte mindre strenge med hensyn til, hvad der er melacha, end ortodokse rabbinere er. Konservative rabbinere er næsten altid mindre strenge med hensyn til, hvad der er en forhindring (shevut) end ortodokse rabbinere. F.eks. tillader konservative rabbinere jøder at bruge elektricitet på sabbat til mange formål. De tillader ikke jøder at bruge elektricitet til at udføre nogen af de 39 forbudte kategorier af arbejde.

Mange, hvis ikke de fleste, lægmedlemmer (ikke rabbinere eller bønneledere) i konservative synagoger i Nordamerika følger ikke disse love. Progressiv jødedom, herunder reformjødedom, accepterer ikke jødisk lov som bindende. Disse jøder kan hvile på sabbaten, men er normalt ikke strenge med hensyn til ikke at udføre melacha eller shevut. De kan endda tilføje praksis, der ikke er tilladt i henhold til ortodoks jødisk lov, og som de mener forbedrer deres fejring af sabbat. De kan f.eks. køre i bil til synagogen på sabbat eller bruge musikinstrumenter på sabbat. Den ortodokse jødedom tillader ingen af disse handlinger på sabbat.

Havdalah: Afslutning af sabbaten

Shabbat slutter efter mørkets frembrud lørdag aften. Afslutningen af sabbat markeres ved en ceremoni kaldet Havdalah (הַבְדָָּלָה). Dette er et hebraisk ord, der betyder "deling" eller "adskillelse". Ceremonien "deler" eller "adskiller" den hellige sabbatdag fra den nye uge. Havdalah-velsignelserne udtales over et bæger med vin. Ved Havdalah-ceremonien bruges også krydderier med en dejlig duft og et lys med mange væger (stofsnore til at tænde). Efter Havdalah begynder folk at gøre almindelige hverdagsting igen.