Utroskab betegner, at en person i et monogamt ægteskab eller parforhold har seksuel eller romantisk kontakt med en anden end sin partner. I religiøse tekster omtales utroskab ofte som en alvorlig synd — se fx religiøse skrifter som 2. Mosebog 20:14. I dag bruges også ord som "hor", "utroskab", "sidespring" og "affære" om handlinger med forskellig grad af følelsesmæssig eller seksuel involvering.

Juridisk betydning

I mange lande er utroskab ikke længere en strafbar handling i sig selv, men kan have væsentlige juridiske konsekvenser. Historisk kunne visse lande straffe utroskab, og i nogle moderne retssystemer spiller utroskab stadig en rolle i skilsmissesager. Hvis en gift person går i seng med en anden end sin ægtefælle, kan den sårede part normalt søge ved retten for at blive skilt fra vedkommende.

Praktiske juridiske konsekvenser kan omfatte:

  • grundlag for skilsmisse eller separation;
  • indflydelse på fordeling af formue og ægtefællebidrag (underhold);
  • eventuel betydning for forældremyndighed og samvær, hvis tillid og barnets tarv vurderes påvirket.
    • Det præcise retsområde varierer meget mellem lande og jurisdiktioner, og i nogle retssystemer er der stadig særlige bestemmelser om ægteskabelig troskab.

    Religiøs synsvinkel

    Religiøse traditioner ser ofte utroskab som moralsk forkasteligt, men der er forskelle i både læresætninger og praksis. I kristendommen omtales utroskab direkte i de ti bud og behandles i Det Nye Testamente (se fx Johannesevangeliet 8). I jødedom og islam fordømmes utroskab også i mange fortolkninger; i strengere fortolkninger af visse religiøse love kan utroskab historisk medføre meget hårde straffe — for eksempel omtales i nogle sammenhænge dødsstraf ved stening i enkelte fortolkninger og jurisdiktioner i nogle muslimske lande. Samtidig varierer både de teologiske vurderinger og de praktiske sanktioner meget mellem trossamfund, lokal tradition og moderne lovgivning.

    Sociale og psykologiske konsekvenser

    Utroskab rammer ofte tillid og sikkerhed i et forhold og kan føre til stærke følelsesmæssige reaktioner som sorg, vrede, forlegenhed og lavt selvværd. Følgende følger ses hyppigt:

  • brud i parforholdet eller skilsmisse;
  • langvarig tillidskrise og behov for gensidig genopbygning af tillid;
  • psykiske symptomer som stress, angst eller depression hos en eller begge parter;
  • indflydelse på familie og børn, med behov for støtte og stabilitet.

    • Mange par søger hjælp hos familieterapeuter, parterapeuter eller rådgivningscentre for at bearbejde følelser, genoprette kommunikation eller træffe beslutning om forholdets fremtid.

    Håndtering og muligheder

    Der er ingen enkel "rigtig" måde at reagere på. Mulige veje er:

  • åben og ærlig samtale mellem parterne;
  • par- eller familieterapi for at bearbejde årsager og konsekvenser;
  • enkeltterapi for at håndtere følelser og genopbygge selvværd;
  • juridisk rådgivning ved overvejelse af separation eller skilsmisse.

    • Valget afhænger af parrets værdier, situationens kompleksitet og ønsket om forsoning eller afslutning.

    Etymologi

    Det engelske ord "adultery" stammer fra det latinske adulterium og det senlatinske verbum adulterare, som bruges om at forurene eller forvanske noget — altså at gøre noget urent eller uægte. Det er ofte misforstået, at "adultery" skulle komme af ordet "adult" (voksen). Det gør det ikke. Ordet "voksen" eller "adult" kommer derimod fra latinets adultus, afledt af adolescere ("at vokse op, modne").

    Resumé: Utroskab er både et moralsk, socialt og i visse sammenhænge juridisk problem. Hvordan det vurderes og håndteres, afhænger af kulturelle, religiøse og retlige rammer samt de involverede menneskers ønsker og situation.