Pubertet: Alt om alder, tegn, hormoner og kropslige ændringer

Puberteten startes og fortsættes af forskellige hormoner. Hormoner er kemikalier, der fortæller dele af kroppen, at de skal gøre noget. Hormoner produceres af kirtler i kroppen. Kirtler er organer (særlige dele) i kroppen, som producerer hormoner.

Det er det, der sker i puberteten:

1. En kirtel i bunden af hjernen, kaldet hypothalamus, sender gonadotropinfrigivende hormon (GnRH) til en nærliggende kirtel, hypofysen.
2. GnRH får cellerne i hypofysen til at danne to hormoner, luteiniserende hormon (LH) og follikelstimulerende hormon (FSH). LH og FSH er typer af hormoner, der kaldes gonadotropiner. Blodbanen transporterer disse hormoner rundt i kroppen.
3. LH og FSH får kønskirtlerne til at vokse sig større og begynder at producere deres egne hormoner, østradiol og testosteron. En piges kønskirtler er hendes æggestokke, og en drengs kønskirtler er hans testikler (også kaldet testikler). Både æggestokke og testikler producerer østradiol og testosteron, men æggestokke producerer mere østradiol, og testikler producerer mere testosteron. Østradiol og testosteron er typer af hormoner, der kaldes steroidhormoner. Steroidhormoner produceres også af kroppens to binyrerne, som sidder oven på de to nyrer.
4. Når mængden af østradiol og testosteron i kroppen stiger, ændrer forskellige dele af kroppen sig.

I gennemsnit begynder pigerne at komme i puberteten i alderen 10-11 år og drengene i alderen 11-12 år. Pigerne afslutter normalt puberteten i alderen 15-17 år, mens drengene normalt afslutter puberteten i alderen 16-17 år. Den vigtigste milepæl i puberteten for kvinder er menarche, dvs. menstruationens indtræden, som i gennemsnit finder sted i 12-13 års alderen; for mænd er det den første sædafgang, som i gennemsnit finder sted i 13 års alderen.

I de rige lande i det 21. århundrede er den gennemsnitlige alder, hvor børn, især piger, kommer i puberteten, lavere end i det 19. århundrede, hvor den var 15 år for piger og 16 år for drenge. Dette kan skyldes forbedret ernæring, der resulterer i hurtig kropsvækst, øget vægt og fedtophobning, eller at man spiser kød fra dyr, der er doseret med østrogen.

Dette er det generelle billede, men folk rundt om i verden kan starte puberteten i forskellige aldre. Det skyldes, at deres omgivelser (ting omkring dem) kan være meget forskellige. Her er nogle af de ting, der gør, at puberteten indtræffer i forskellige aldre hos folk:

• Genetik. Genetik er studiet af, hvordan forældre giver noget af det, de er, videre til deres børn gennem deres gener. Halvdelen af en persons gener kommer fra moderen. Den anden halvdel kommer fra faderen. Nogle undersøgelser har vist, at mødre og døtre har en tendens til at starte puberteten i nogenlunde samme alder.
• Kost. Drenge og piger, der har en god kost - som spiser sund mad - har tendens til at komme tidligere i puberteten. I dag kommer folk yngre i puberteten end i 1840'erne. I Norge fik piger født i 1840 f.eks. deres første menstruation (se nedenfor) i en gennemsnitsalder på 17 år; i Frankrig var gennemsnitsalderen 15,3 år, og i England var den 16,5 år. Det kan skyldes, at folk har bedre mad at spise i dag.
• Øvelse. Unge mennesker, der træner meget, f.eks. atleter og gymnaster, kan starte puberteten senere. Det kan også ske langsommere for dem. Det menes at skyldes, at deres kroppe opbruger den mad, de spiser, hurtigere. Det får dem til at have mindre kropsfedt, så der er mindre leptin til at fortælle deres hjerner, at de skal starte puberteten.
• Fedme. Fedme er en tilstand af stor overvægt. En videnskabelig undersøgelse synes at sige, at piger, der er overvægtige, kommer tidligt i puberteten. Nogle overvægtige piger er begyndt at få bryster før niårsalderen og har haft deres første menstruation før 12-årsalderen. Det kan skyldes, at en kvinde, der er gravid, har brug for flere næringsstoffer (kemikalier, som kroppen har brug for for at holde sig i live) for at støtte sit barn. Hvis en pige er overvægtig, sender hendes kropsfedt derfor signaler til hendes hjerne om, at hun er klar til at blive gravid. Piger, der kommer tidligt i puberteten, kan få sundhedsproblemer senere i livet.
• Sygdom. Drenge og piger, der er syge i lang tid, især med sygdomme, der medfører, at de får en dårlig kost, har tendens til at starte puberteten sent. Det sker f.eks. ofte for personer, der lider af anorexia nervosa. Anorexia nervosa, som ofte kaldes "anorexia" forkortet, er en spiseforstyrrelse. Mennesker med anoreksi tror, at de er tykke, eller er meget bange for at blive tykke. De forsøger at tabe sig ved at spise for lidt og dyrke for meget motion. For at undgå at tage på i vægt spiser de ikke den mængde mad, som deres krop har brug for. Dette får dem til at holde sig på en vægt, der ikke er normal for deres alder og højde.
• Stress. Man mener, at mennesker, der er meget stressede, kommer senere i pubertet. Nogle undersøgelser synes at vise, at piger får deres første menstruation lidt senere, hvis deres far ikke er til stede, når de er unge, hvis de har en stedfar, hvis de har været udsat for seksuelt misbrug i lang tid, eller hvis de er blevet adopteret af deres forældre fra et andet land i en ung alder. På den anden side kan den første menstruation komme lidt senere, når en pige vokser op i en stor familie med sin naturlige far i nærheden. Forskerne er dog ikke sikre på, hvor korrekte disse undersøgelser er. Der er ikke lavet mange undersøgelser for at finde ud af, om stress også får drenge til at starte puberteten senere.
• Kemikalier. Nogle forskere mener, at folk kan starte puberteten tidligere, fordi deres kroppe påvirkes af kemikalier som østrogener og progestagener, som mennesket tilfører miljøet. Et andet kemikalie, der kan forårsage tidlig pubertet, er bisfenol A (BPA). Det bruges til at fremstille plastik, som f.eks. visse typer sutteflasker, vandflasker og sportsudstyr.

Piger når normalt deres voksenhøjde og bliver kønsmodne (i stand til at få børn) ca. fire år efter puberteten begynder. Drenge fortsætter med at vokse i ca. seks år efter puberteten. Puberteten hos drenge starter langsommere end hos piger, men tager senere fart. Selv om drenge normalt er ca. 2 cm kortere end piger, før puberteten begynder, bliver mænd i gennemsnit ca. 13 cm højere end kvinder.

For de fleste drenge tager puberteten omkring seks år og slutter, når de er omkring 17 eller 18 år. Ved slutningen af puberteten er en teenager normalt 10 til 30 cm højere, 7 til 29 kg tungere og stærkere. Han er også i stand til at gøre en kvinde gravid (få et barn).

Kønsorganerne bliver større

Det første tegn på pubertet hos drenge er, at deres testikler (også kaldet testiklerne) og pungen (den "pose", som testiklerne ligger i) vokser sig større. Før puberteten er hver testikel ca. 1,5 til 2 cm lang og har et volumen på ca. 2 til 3 kubikcentimeter (cc) (0,1 til 0,2 kubikcentimeter (cu in)). Omkring seks år efter pubertetens start når testiklerne deres voksenstørrelse. Volumenet af en gennemsnitlig voksen mands testikel er ca. 18 til 20 cc (1,1 til 1,2 cu in). Det er dog normalt, at nogle mænd har testikler, der er mindre end denne størrelse, og at andre mænd har større testikler.

Penis vokser også større i puberteten. I begyndelsen af puberteten er den gennemsnitlige længde af penis 6 cm. Penisens størrelse når voksenstørrelse ca. fem år senere. En undersøgelse fra 1996 viste, at den gennemsnitlige længde af en voksen mands penis er 8,9 cm (3,5 in), når den er slap (udtales [ˈflæsɪd], FLA-sid) (ikke erigeret eller hård). Den gennemsnitlige længde af en erigeret penis er ca. 12,9 til 15 cm (5,1 til 5,9 in).

Testiklerne har to hovedopgaver: at producere hormoner og sædceller. Testiklerne danner hormonet testosteron, som spredes i hele kroppen. Det forårsager de ændringer i kroppen, der får en dreng til at vokse til en mand. Testosteron gør også, at en mand får lyst til at have sex. Et år efter puberteten begynder, når drenge tisser efter at være vågnet om morgenen, kan der findes nogle sædceller i urinen. Når en dreng er omkring 13 år gammel, er hans testikler vokset så meget, at han kan være frugtbar (i stand til at gøre en kvinde gravid). Det vil dog stadig være svært for ham at gøre det. Drenge bliver normalt først fuldt frugtbare, når de er omkring 14-16 år. Sædcellerne i testiklerne blandes med andre væsker i kroppen og danner en hvidlig eller gullig og klæbrig væske, der kaldes sæd. I løbet af puberteten vokser to kirtler i kroppen, der kaldes sædblærerne og prostata, også større. Disse kirtler producerer en stor del af den væske, der er i sæd.

Når en mand er seksuelt ophidset, får han en erektion - hans penis bliver større, længere og hårdere. En mand kan blive seksuelt ophidset, hvis han tænker på sex eller ser en flot person, eller hvis hans penis gnider sig mod noget. I puberteten får nogle drenge også spontane erektioner. Det er erektioner, der sker af sig selv uden nogen grund. Det kan være pinligt, når det sker på et offentligt sted.

Når en mands penis stimuleres seksuelt i et stykke tid, får han en orgasme, og sæden sprøjter ud af penis. Dette kaldes ejakulation. Drenge, der ikke er begyndt at komme i puberteten, kan ikke ejakulere. En drengs første sædafgang sker normalt omkring et år efter, at han er begyndt at komme i puberteten. For nogle drenge finder den første sædafgang sted, når de sover. Dette kaldes en natlig udløsning eller en våd drøm. Det sker uden drengens kontrol, ofte når han har en drøm om sex. Forskere mener, at våde drømme er kroppens måde at fjerne for meget sæd på. En undersøgelse foretaget af 5.300 hvide mænd i USA i 1948 viste, at 13 % af dem fik deres første sædafgang gennem en våd drøm, Dette synes at fortælle os, at de fleste drenge får deres første sædafgang efter at have onaneret. En mand onanerer, når han gnider sin penis for at få sig selv til at føle sig godt seksuelt. Undersøgelsen viste også, at de fleste drenge, der får deres første sædafgang ved at onanere, gør det et år eller mere tidligere end drenge, der får deres første sædafgang gennem en våd drøm. En undersøgelse foretaget i 2004 af et tidsskrift i Canada viste, at de fleste mænd (43 %) begyndte at onanere, da de var omkring 12-13 år gamle. Når en dreng begynder at onanere, holder våde drømme ofte op med at forekomme, fordi sæden regelmæssigt fjernes fra hans krop.

Når en dreng begynder at ejakulere, producerer han normalt kun en lille mængde sæd. Sæden er anderledes end den sæd, som en voksen mand producerer. Den er normalt klar og forbliver klistret. Der er enten ingen sædceller i den, eller sædceller, der ikke bevæger sig ordentligt eller slet ikke bevæger sig. En drengs sæd bliver først som en voksen mands sæd ca. to år efter hans første sædafgang.

Kropsbehåring og hudændringer

Ikke længe efter at en drengs testikler og penis begynder at vokse, begynder kønshårene (udtales [ˈpjuːbik], PEW-bik) at komme frem. Skamhår er hår, der vokser i skamregionen, som er den del af kroppen, hvor penis er. Skambehåring er kortere, mere krøllet og grovere end hår på hovedet. Det begynder som regel at vokse på underlivet over penis på det sted, hvor det støder sammen med kroppen. (Underlivet er den del af kroppen, hvor navlen eller navlen er.) Der kan også være lidt hår på pungen. Efter ca. seks måneder til et år vil der være en stor trekant af hår i skamregionen. Inden for tre til fire år efter, at puberteten begynder, er der en masse kønshår i området over penis. Senere vokser der også pubeshår på maven opad mod navlen og på indersiden af lårene.

Ca. to år efter at kønsbehåringen begynder at komme frem, vokser der også hår på andre dele af kroppen:

1. I armhulerne.
2. Omkring anus.
3. På overlæben, der danner et overskæg (også stavet moustache i Storbritannien og andre lande).
4. På siderne af ansigtet foran ørerne, der danner bakkenbarter.
5. Omkring brystvorterne.
6. På den nederste del af ansigtet, der danner et skæg.

Håret på arme, ben, bryst, mave og ryg kan også blive tykkere. Forskellige mænd har forskellige mængder kropsbehåring. Mange drenge begynder at barbere sig, når der begynder at vokse hår i ansigtet.

En større mængde mandlige hormoner i kroppen forårsager ændringer i sveden (sved). Dette giver en mere "voksen" kropslugt eller lugt. Hormonerne får også talgkirtlerne i huden til at danne mere talg, en type olie, som forhindrer huden i at blive for tør. Talg og døde hudceller kan blandes med en type bakterier, der kaldes bakterier, og blokere porerne (små åbninger) i huden. Dette forårsager et hudproblem, der kaldes akne. De fleste mennesker får akne i puberteten. Når en person har akne, får han hævelser på huden, som kaldes morkler, hvidhoveder og bumser. Mørkekopper og hvidhoveder er smertefri, men bumser kan være røde og smertefulde. De dannes normalt i ansigtet, men kan også forekomme på halsen, skuldrene, den øverste del af ryggen og brystet. Oliekirtler i hovedbunden - den del af hovedet, hvor håret vokser - producerer også en masse talg. Dette kan forårsage skæl, hvor små hvide hudstykker falder ned fra hovedbunden.

Ændring af stemme

I puberteten vokser drengens strubehoved eller stemmeboks også større. Dette gør også larynxprotuberansen eller adamsæblet - den knude, der stikker ud foran på halsen - større. Efterhånden som strubehovedet vokser, bliver stemmelæberne længere og tykkere, så de vibrerer (bevæger sig frem og tilbage) langsommere. Dette får stemmen til at sænke tonehøjden eller tonen og blive dybere. Når dette sker, siger man nogle gange, at drengens stemme er "knækket". Men det sker faktisk ikke fra den ene dag til den anden, men over et stykke tid. I løbet af denne tid kan stemmen lyde kradsende. I gennemsnit når en drengestemme normalt sin voksenlyd, når han er omkring 15 år gammel.

Vækst af kroppen

Mod slutningen af puberteten gennemgår drenge en "vækstspurt", som varer i ca. to til tre år. I løbet af denne periode vokser deres krop meget hurtigt i højden. Når vækstspurten er på sit hurtigste punkt, vokser nogle mennesker 10 cm eller mere om året. Det sker ca. to år efter puberteten begynder, normalt mellem 13 og 15 år. Når en dreng når slutningen af sin vækstspurt, når han er ca. 18 år gammel, har han voksenhøjde. Hans krop vil ikke vokse meget højere efter det. På grund af deres vækstspurt kan drengenes muskler føles ømme. Disse "vækstsmerter" kan føles værre, hvis drengene er aktive og dyrker meget motion. De forsvinder efter et stykke tid.

Drenge vokser langsommere end piger, men i længere tid. Det er derfor, at de fleste mænd er højere end kvinder. Ved slutningen af puberteten har voksne mænd tungere knogler og flere muskler end kvinder. Hos en gennemsnitlig voksen mand udgør musklerne 50 % og fedtet 15 % af vægten. På den anden side består 40 % af en gennemsnitlig voksen kvindes vægt af muskler, mens 27 % består af fedt. Fordi mænd har mindre kropsfedt end kvinder, bliver deres hofter ikke større. Nogle knogler som dem i kæben og skuldrene vokser mere hos mænd end hos kvinder. Det er derfor, at mænd har bredere ansigter og skuldre, men smallere hofter.

Forandringerne i pigekroppen i puberteten finder normalt sted mellem otte og 18 år. De fleste piger vil være færdige med puberteten omkring 15-årsalderen. De får bryster og kønshår, får menstruation (menstruation) hver måned og kan blive gravide. De vil normalt også have nået deres fulde voksenhøjde.

Brysterne vokser

Når brysterne begynder at vokse, er det normalt det første tegn på pubertet, der kan ses uden på pigekroppen. Det sker normalt, når pigerne er omkring 10,5 år. En knude, der er lidt hård, kommer frem i hvert bryst under areolaen, som er den mørke ring omkring brystvorten. Knuden i det ene bryst kan vokse før det andet. Dette kaldes brystknopper. Inden for seks til 12 måneder vil begge bryster være begyndt at vokse. Hævelsen kan mærkes og ses uden for areolernes kanter. Omkring halvandet til to år efter, at brysterne først begynder at vokse, er de tæt på en voksen kvindes brysters form og størrelse. Brystvorten og areolaen kan sidde på en mindre høj på hvert bryst. Denne lille høj forsvinder normalt, når hvert bryst er fuldt udvokset. Om brysterne er små eller store afhænger af, hvor meget fedt der er i kroppen.

Kropsbehåring og hudændringer

Mellem 8 og 14 år (i gennemsnit ved 11-12 års alderen) begynder kønshårene at vokse langs skamlæberne (vulvaens "læber"), normalt et par måneder efter at brysterne begynder at vokse. I begyndelsen er håret tyndt og lige i stedet for krøllet, og der er ikke meget af det. I løbet af et år bliver kønshårene ru, mørke og krøllede og vokser i trekantform i skamregionen. Omkring et år efter at pubeshårene begynder at dukke op, vokser også hår under armene. Håret på arme og ben bliver også tykkere, og nogle piger kan få hår på overlæben og foran ørerne.

Ligesom drenge får større mængder hormoner i kroppen pigerne til at svede (sved) til at ændre sig. Dette giver dem en mere voksen kropslugt eller lugt. Hormonerne får også huden til at producere mere talg (olie), hvilket normalt fører til akne.

Ændringer i kønsorganerne og menstruation

Når pigerne er mellem otte og 11 år gamle, begynder de to æggestokke i kroppen at vokse sig større. Hver æggestok er ægformet og sidder fast på bækkenets sidevæg. Bækkenet er et stort sæt knogler i hofterne. Æggestokkene er organer, der laver kvindelige hormoner. Disse hormoner får en pige til at vokse til en kvinde og får hende til at føle sig som en kvinde. Hormonerne gør det også muligt for kvinder at blive gravide og få børn. Inde i æggestokkene er der ca. 200.000 ægceller (ægceller). For at der kan dannes et barn, skal en kvindes æg og en mands sæd komme sammen. I løbet af puberteten bliver æggene også større.

Mellem ni og 15 år (i gennemsnit 12-13 år) bliver skeden og livmoderen (livmoderen) større. Livmoderen er det organ, hvori et barn vokser. Skeden er et rør, der fører fra livmoderen til ydersiden af kroppen. Vaginens åbning ligger inde i vulva, mellem benene. En klar eller hvidlig væske kan begynde at løbe ud af skeden for at holde den ren. Derefter, ca. to år efter at brysterne begynder at vokse, når en pige er mellem 10 og 16 år gammel (i gennemsnit ved 13-14 års alderen), får hormoner, der produceres af hendes æggestokke, æggestokkene til at frigive en æggestok, som bevæger sig ind i livmoderen. Normalt frigives der kun ét æg ad gangen. Hormonerne fortæller også livmoderen, at den skal gøre sig klar til en baby, hvis ægget møder en sædcelle og bliver befrugtet. Livmoderens vægge bliver tykkere med ekstra væv. Inde i den tykke del af livmoderen er der blodkar og andre næringsstoffer, som en baby skal vokse. Hvis et æg i livmoderen bliver befrugtet, klæber det fast til livmodervæggen og begynder at vokse. Men hvis ægget ikke bliver befrugtet, klæber det ikke fast. Livmoderen skiller sig så af med ægget og det ekstra væv ved at frigive det fra kroppen. Vævet og blodet flyder ud af livmoderen gennem skeden. Dette kaldes menstruation eller at få menstruation. Blødningen varer normalt i ca. tre til fem dage, selv om nogle piger kan bløde længere tid eller have lidt blødning mellem menstruationerne. Livmoderen begynder derefter at forberede sig på et nyt æg. For de fleste piger er der ca. en måned mellem deres menstruationer. I ca. to år efter menstruationerne begynder, er tiden mellem menstruationerne ikke altid den samme. Nogle piger kan springe en måned over eller have to menstruationer tæt på hinanden. Det er også normalt at have kramper (ret smertefulde klemmer) eller at føle sig oppustet (opsvulmet) i underlivet under menstruationerne. Når mange piger begynder at få menstruation, begynder de at bruge hygiejnebind (også kaldet bind) eller tamponer for at suge blodet og vævet op. En hygiejnebinding er et stykke stof, der er absorberende (kan optage væske), og som bæres mellem vulva og underbukser. En tampon er en pind af absorberende materiale, der placeres inde i skeden.

I 2004 viste en undersøgelse foretaget af et canadisk magasin, at de fleste kvinder (25 %) begyndte at onanere, da de var omkring 12-13 år gamle.

Vækst af kroppen

På grund af flere hormoner i kroppen begynder piger at få mere fedt i brysterne, maven, hofterne og lårene. I en alder af ti år har den gennemsnitlige pige 6 % mere kropsfedt end den gennemsnitlige dreng, men ved slutningen af puberteten er forskellen næsten 50 %. Fedtet sørger for, at et barn, der vokser i en gravid kvinde, får nok næringsstoffer. Desuden bevæger knoglerne i bækkenet sig længere fra hinanden for at give plads til en større livmoder og æggestokke, og der er således plads til, at barnet kan vokse i livmoderen og passere ud af kroppen, når det bliver født. Det ekstra fedt og de bredere hofteknogler, som piger har, giver dem en mere kurvet form.

Piger oplever også en vækstspurt i løbet af puberteten. I det første år efter puberteten vokser de ca. 8 cm (3 tommer). De vokser endnu hurtigere det næste år eller deromkring, hvorefter væksten aftager og næsten stopper, når de begynder at få menstruation. Efter at pigernes menstruation begynder, bliver de normalt ikke mere end 5 cm højere.

De store mængder af hormoner i drenge og piger i puberteten kan også påvirke deres følelser. Unge mennesker begynder at blive tiltrukket af (tiltrukket af) hinanden og tænke på, hvordan det er at have sex. De er ofte bekymrede for, hvad andre mennesker tænker om dem. De kan også føle trang til at gøre ting, der er farlige, f.eks. tage stoffer eller for mange alkoholiske drikkevarer eller ryge. De ønsker nogle gange mere uafhængighed - mere magt til selv at bestemme over tingene - og kan blive vrede, når deres forældre ikke tillader dem at gøre ting. Teenagernes hjerner er stadig i vækst, og der kan gå et stykke tid, før de er modne nok til at vide, hvordan de skal træffe gode valg i deres liv. Derfor kan det være nyttigt for dem at følge råd fra voksne, som de stoler på, selv om det ikke giver meget mening for dem på det tidspunkt.

Da puberteten er det tidspunkt i et barns liv, hvor det bliver i stand til at få børn, anses dette for at være meget vigtigt. Derfor praktiserer folk i mange lande rundt om i verden overgangsritualer for at markere denne forandring.

Mænd

• Australien. Blandt nogle aboriginalstammer i Australien bliver unge mænd, når de kommer i puberteten, skåret eller gennemboret i deres penis (noget skarpt bruges til at stikke gennem huden), eller de kan blive omskåret. Omskæring er at skære forhuden af penis (det stykke hud, der dækker glanspenis eller penishovedet). Unge mænd bliver også sendt væk hjemmefra for at tage på en lang rejse til fods, der kaldes en walkabout. På denne tur lærer de at jage dyr og at overleve i det fri.

Kvinder

• Amerika. Hos Navajo (udtales [ˈnævəˌhoʊ], NA-və-hoe), som er et indiansk folk, gennemgår en ung kvinde, der har fået sin første menstruation, en fire dage lang ceremoni kaldet Kinaalda, som viser, at hun er gået fra at være en pige til en kvinde. Den unge kvindes mor kæmmer hendes hår og binder det til en hestehale. Den unge kvindes familie synger derefter en bøn, hvorefter hun tager en kjole på, som er lavet af et tæppe, og smykker af turkis og muslingeskaller. Derefter løber den unge kvinde så hurtigt hun kan mod øst, hvorefter hun vender om og løber hjem. Dette gør hun normalt en gang om morgenen og en gang om aftenen hver dag under ceremonien. Den første nat falder den unge kvinde ikke i søvn, men forbliver vågen, mens der synges flere bønner. Under ceremonien står den unge kvinde også lige eller ligger på jorden foran sin mor, og hendes mor stryger sine hænder hen over den unge kvindes krop for at sikre sig, at hun vokser op og bliver smuk. På den sidste dag af ceremonien løber den unge kvinde en sidste tur, hendes mor stryger hænderne over hendes krop en sidste gang, og den unge kvinde giver alkaan, en stor kage af majs, som hun har lavet, til hele stammen, som hele stammen kan spise.
• Brasilien. Hos Urubu-Kaapor-folket i Brasilien, Sydamerika, går en ung kvinde, når hun har fået sin første menstruation, ind i et rum i sit hjem, der er dækket af palmeblade, for at være alene i en måned. Hun spiser kun kogt hvidt cassava-mel og hvidt skildpaddekød. Hun sover i en hængekøje (en slags seng lavet af reb, der hænger over gulvet), da man tror, at der vil slippe magi ud, hvis hendes fødder rører jorden. På den syvende dag af hendes alenetid klipper den unge kvindes far hendes hår meget kort. Hendes ben bliver kradset med en tand fra en agouti, som er et dyr, der ligner et marsvin. Man vikler et stykke stof om kvindens pande og mave, og store myrer lægges ind i stoffet. Efter at kvinden er blevet bidt af myrerne et par gange, fjernes stoffet. Urubu-Kaapor-folket tror, at kvinden vil lære at være stærk, hvis hun lider lidt smerte. Når den unge kvinde har tilbragt en måned alene på sit værelse, laver hun et måltid og en særlig drik af maniok og giver det til sin familie og andre mennesker i landsbyen. Den unge kvinde betragtes nu som voksen og kan bære en halskæde af fjer og et linningbånd med blomster. Hun lægger også lyserød makeup lavet af planter på sit ansigt.
• Ghana. Når unge kvinder fra nogle stammer i Ghana i Afrika har fået deres første menstruation, tilbringer de to til tre uger væk fra deres familie og venner. Dronningemoderen i den by eller landsby, hvor de bor, og andre ældre kvinder underviser de unge kvinder i sex og prævention. De unge kvinder lærer også, hvordan de skal forholde sig til mænd, så de kan få et godt ægteskab. Derefter optræder de unge kvinder ved en begivenhed, som høvdingen og alle i byen eller landsbyen deltager i. De unge mænd kommer også for at vælge de kvinder, de vil gifte sig med.