Hypofyse
Hypofysen (eller hypofysen) er en vigtig del af det endokrine system. Den befinder sig i bunden af hjernen mellem øjnene. Hypofysen er knyttet til hypothalamus, som også er en kirtel. Hypofysen styrer en lang række vitale funktioner ved at udskille hormoner.
Hypofysen består af to dele: den forreste hypofyse og den bageste hypofyse. Den er funktionelt forbundet med hypothalamus gennem hypofysestilken (også kaldet infundibulum).
Hypothalamus frigiver faktorer ned gennem hypofysens stilk til hypofysen, hvor de forårsager frigivelsen af hypofysehormoner. Selv om hypofysen er kendt som den "overordnede" endokrine kirtel, kontrolleres begge lapper af hypothalamus. De endokrine celler i den forreste hypofyse styres af regulerende hormoner, der frigives af neurosekretoriske celler i hypothalamus.
Hypofysens og hypothalamus' placering
Hypofysens placering (detalje)
Hormoner frigivet
Kirtlen frigiver flere forskellige slags hormoner.
Forreste hypofyse
De endokrine celler i den forreste hypofyse styres af neurosekretion fra hypothalamus. De forreste hypofyseceller syntetiserer og udskiller disse vigtige endokrine hormoner:
- Adrenocorticotropisk hormon (ACTH): frigives under stress. Øger kortikosteroiderne.
- Thyroideastimulerende hormon (TSH): regulerer skjoldbruskkirtlen.
- Væksthormon ("HGH"): stimulerer celledeling og vækst.
- Prolaktin (PRL): stimulerer mælkeproduktionen i brysterne.
De to gonadotropiner;
- Luteiniserende hormon (LH): hos kvinder udløser det ægløsning. Hos mænd stimulerer det testosteron (virker sammen med næste).
- Follikelstimulerende hormon (FSH): regulerer udvikling, vækst, pubertet og reproduktion.
Mellemliggende lobe
Her produceres et hormon:
- Melanocyt-stimulerende hormon (MSH): stimulerer produktionen og frigivelsen af melanin fra melanocytter i hud og hår. MSH-signaler til hjernen har virkninger på appetit og seksuel ophidselse.
Bagvedliggende hypofyse
Den bageste hypofyse er faktisk en forlængelse af hypothalamus. Neurosekretoriske celler i hypothalamus har axoner, der går helt ned i den bageste hypofyse. Den bageste hypofyse lagrer og udskiller de hormoner, der produceres af disse neurosekretoriske celler:
- Oxytocin, som for størstedelen frigives fra hypothalamus, har virkninger på nerveoverførslen og på kvinder under og efter fødslen. Har en rolle i parbinding, parring og moderlig adfærd. Funktionerne er endnu ikke helt forstået.
- Antidiuretisk hormon (ADH, også kendt som vasopressin): Styrer reabsorptionen af molekyler i nyrernes tubuli. Forhøjer det arterielle blodtryk. Det spiller en central rolle i homøostase og reguleringen af vand, glukose og salte i blodet.
Oxytocin er et af de få hormoner, der skaber et positivt feedback loop. F.eks. stimulerer livmoderkontraktioner frigivelsen af oxytocin fra hypofysen, hvilket igen øger livmoderkontraktionerne. Dette positive feedback loop fortsætter under hele fødslen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er hypofysen?
A: Hypofysen er en vigtig del af det endokrine system, som er placeret i bunden af hjernen mellem øjnene.
Q: Hvad er hypofysens funktion?
A: Hypofysen kontrollerer mange vigtige funktioner i kroppen ved at udskille hormoner.
Q: Hvordan er hypofysen forbundet med hjernen?
A: Hypofysen er forbundet med hypothalamus, som også er en kirtel.
Q: Hvad er de to dele af hypofysen?
A: Hypofysen består af den forreste hypofyse og den bageste hypofyse.
Q: Hvad er hypofysestilken?
A: Hypofysestilken, også kaldet infundibulum, er bindeleddet mellem hypothalamus og hypofysen.
Q: Hvad kontrollerer de endokrine celler i hypofysens forreste del?
A: De endokrine celler i hypofysens forreste del kontrolleres af regulerende hormoner, der frigives af neurosekretoriske celler i hypothalamus.
Q: Er hypofysen fuldstændig uafhængig i sin funktion?
A: Nej, selv om den er kendt som den endokrine "mesterkirtel", er begge hypofysens lapper under kontrol af hypothalamus.
