Følelser: Hvad er emotioner? Definition, årsager og fysiologi

Få klar forståelse af emotioner: definition, årsager og fysiologi — hvordan hormoner, nervesystem og bevidst oplevelse styrer menneskers følelser og adfærd.

Følelser er det, som mennesker føler. De er meget gamle og kan ses hos alle pattedyr.

Følelser er forårsaget af en kompleks blanding af hormoner og det ubevidste sind. Kun med stor vanskelighed kan vi kontrollere vores følelser ved en bevidst indsats. De får pattedyr til at ændre adfærd i takt med ændringer i deres situation. I vores tilfælde er de nogle gange i modstrid med vores forsøg på at leve vores liv på en logisk måde.

Det er ikke let at finde en videnskabelig definition; der er blevet foreslået over 90 definitioner af eksperter. En definition af følelser skal indeholde tre ting:

1. bevidst oplevelse (følelser)
2. udtryk, som kan ses af andre
3. kroppens handlinger ("fysiologisk ophidselse")

Her er en af definitionerne:

"Følelser er et komplekst psykologisk fænomen, der opstår, når dyr eller mennesker lever deres liv. Følelser indebærer fysiologisk ophidselse, vurdering af situationen, udtryksadfærd og bevidst oplevelse. Følelser er forbundet med følelser, humør, temperament, personlighed, dispositioner og motivation".

Hvad udløser følelser?

Følelser opstår ofte som reaktioner på indre eller ydre hændelser: et syn, en tanke, en erindring, et hormonelt skift eller en social situation. De kan udløses automatisk og hurtigt (fx frygt ved fare) eller som resultat af mere bevidste vurderinger af en begivenhed. Biologiske faktorer såsom hormoner og nervesystemsæt (fx det autonome nervesystem) spiller en central rolle, men også tidligere erfaringer, forventninger og sociale normer påvirker hvilke følelser vi får.

Fysiologi: hvad sker der i kroppen?

Fysisk set involverer følelser kropssystemer, som har fungeret i hundreder af millioner af år. Det drejer sig om hormonsystemet, det autonome nervesystem og de "lavere" hjernecentre (baghjernen og mellemhjernen).

Ud over de nævnte systemer er dele af det limbiske system (fx amygdala og hippocampus), hypothalamus og præfrontal cortex centrale for følelsesprocesserne. Når en følelsesmæssig reaktion opstår, kan du opleve ændringer som øget hjertefrekvens, svedproduktion, ændret vejrtrækning, muskelspænding og hormonfrigivelse (fx adrenalin og kortisol). Disse fysiologiske reaktioner forbereder kroppen på handling (kamp, flugt, fryse eller socialt engagement).

Funktioner: hvorfor har vi følelser?

• Overlevelse: Hurtige følelsesreaktioner (fx frygt) hjælper os med at undgå fare.
• Kommunikation: Ansigtsudtryk, kropssprog og tonefald fortæller andre, hvordan vi har det, og koordinerer social adfærd.
• Afgørelser og motivation: Følelser påvirker vores valg, prioriteringer og drivkraft.
• Læring og hukommelse: Emotionelle begivenheder huskes ofte bedre, hvilket hjælper os med at undgå gentagelse af farlige situationer eller gentage succesfuld adfærd.

Grundlæggende følelser og variation

Forskere taler ofte om nogle grundlæggende følelser, som genkendes bredt på tværs af kulturer: glæde, sorg, frygt, vrede, afsky og overraskelse. Der er dog stor variation i, hvordan følelser opleves og udtrykkes afhængigt af kultur, personlighed og kontekst. Humør er en mere vedvarende følelsestilstand, mens følelser ofte er kortvarige og knyttet til specifikke hændelser.

Teorier om følelser (kort oversigt)

• James–Lange: Følelser er resultatet af kropslige reaktioner (fx "jeg ryster, derfor er jeg bange").
• Cannon–Bard: Kropslige reaktioner og den bevidste oplevelse sker samtidigt, ikke det ene efter det andet.
• Schachter–Singer (to-faktor): Følelsen afhænger af både fysiologisk aktivering og den kognitive fortolkning af situationen.
• Appraisal-teorier: Følelser opstår ud fra vores vurdering (appraisal) af en situations betydning for vores mål og velvære.

Hvordan regulerer vi følelser?

Emotionel regulering handler om at påvirke hvilke følelser vi har, hvornår vi har dem, og hvordan vi oplever eller udtrykker dem. Almindelige strategier inkluderer kognitiv omlægning (reappraisal), hvor man ændrer sin fortolkning af en situation, og supression, hvor man forsøger at holde følelsen tilbage. Sociale strategier som at søge støtte eller dele følelser med andre er også vigtige og ofte mere effektive i det lange løb.

Måling og klinisk relevans

Følelser studeres ved hjælp af selvrapporter (spørgeskemaer), adfærdsobservation (ansigtsudtryk, kropssprog), fysiologiske mål (hjertefrekvens, hudledning) og hjerneskanninger. Forståelse af følelser er vigtig i klinisk sammenhæng: lidelser som depression, angst, bipolar lidelse og PTSD indebærer forstyrrelser i følelsesoplevelse og regulering. Behandlinger retter sig ofte mod at forbedre regulering og ændre uhensigtsmæssige fortolkninger.

Kultur og individuelle forskelle

Kultur bestemmer i høj grad, hvilke følelser der anses som passende i forskellige situationer (display rules). Individuelle forskelle som temperament, personlighed, opvækst og biologisk sårbarhed betyder også, at mennesker oplever og viser følelser forskelligt.

Samlet set er følelser komplekse fænomener, der binder biologiske processer sammen med tanker, sociale relationer og adfærd. De hjælper os med at navigere i verden, skabe relationer og træffe beslutninger, men kan også føre til konflikt og lidelse, når de er intense eller dårligt regulerede.

Følelsernes funktion

Studiet af følelser blev en af Darwins bøger efter The Descent of Man. Han udgav The Expression of the Emotions in Man and Animals i 1873. Han havde ved at sende breve og en liste med spørgsmål til hele verden opdaget, at følelser i forskellige samfund blev udtrykt på næsten samme måde.

Hvis det er tilfældet, må de mekanismer, der har skabt udtrykkene, være arvelige. De må være blevet udviklet på samme måde som alle andre af menneskets egenskaber, nemlig ved naturlig udvælgelse. Man vidste allerede fra anatomien, at ansigtets muskler og nerver var de samme eller lignende hos alle mennesker.

Darwin illustrerede følelsernes udtryk med en række fotografier og træsnitillustrationer. Ekman gjorde det samme på et forskningsbesøg på Ny Guinea, hvor han bad landsbyboerne om at identificere de følelser, der var vist på fotografierne. Dette var en del af en langsigtet indsats for at afprøve og udvide Darwins indsigt i følelser. Nogle af Ekmans konklusioner er bl.a:

1. Mikroudtryk varer kun en brøkdel af et sekund. De opstår, når folk skjuler deres følelser. (s15, s222)
2. Følelser er selvvurderende, reaktioner på ting, som synes at være meget vigtige for vores velfærd. (p21)
3. Følelser begynder ofte så hurtigt, at vi ikke er opmærksomme på de processer i vores sind, som udløser dem. (p21)
4. Autoappraisers scanner efter begivenheder, der er kritiske for vores velfærd og overlevelse. (p23)
5. Vores evolutionære arv bidrager i høj grad til udformningen af vores følelsesmæssige reaktioner. (p26)
6. Ønsket om at opleve eller ikke at opleve en følelse motiverer en stor del af vores adfærd. (p217)
7. Et effektivt signal - klart, hurtigt og universelt - informerer andre om, hvordan den følelsesmæssige person har det. (p217)

Figur 20, "Terror", fra et fotografi af Guillaume Duchenne (flere billeder)

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er følelser?

Spørgsmål: Hvordan kan vi kontrollere vores følelser?

Spørgsmål: Hvad er en videnskabelig definition af følelser?

Spørgsmål: Hvilke fysiske systemer er involveret i følelser?

Spørgsmål: Er følelser gamle?

Spørgsmål: Har forskellige eksperter forskellige definitioner på følelser?

Søg efter bogstav