Blod
Blod er en væske hos mennesker og mange dyr undtagen insekter. Blodet presses gennem organismen af hjertet og bringer næringsstoffer og ilt til vores væv. Det fjerner også affaldsstoffer og kuldioxid fra vævene.
Hvirveldyrs blod består af blodplasma og forskellige celler - røde blodlegemer, hvide blodlegemer og trombocytter. Blodpladerne hjælper blodet med at størkne. Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer. Hvide blodlegemer hjælper med at bekæmpe infektioner og helbrede sår.
Plasma
Blodplasma er den gule væske, som blodcellerne flyder i. Plasma består af næringsstoffer, elektrolytter (salte), gasser, ikke-proteinholdige hormoner, affaldsstoffer, lipider og proteiner. Disse proteiner er albumin, antistoffer (også kaldet immunoglobuliner), koagulationsfaktorer og proteinhormoner. Plasma, der ikke indeholder proteinet fibrinogen, kaldes serum og kan ikke størkne. Voksne har ca. 3 liter plasma. Plasma er en væske, hovedsagelig vand (90 %). Plasma fylder 55 % af volumen.
Røde blodlegemer
Et andet navn for røde blodlegemer er erythrocyt. "Erythro" betyder rød; "cyte" betyder celle. RBC er en forkortelse for røde blodlegemer.
RBC'er transporterer ilt og kuldioxid rundt i vores krop. Cellerne i vores krop har brug for ilt for at leve. Cellerne danner også kuldioxid som affaldsstof. RBC'er bringer ilt ind i kroppen og kuldioxid ud.
RBC'er er fyldt med hæmoglobin. Dette er et protein. Det er lavet til at transportere en stor mængde ilt. Hæmoglobin indeholder jern. Jernet og ilten giver hæmoglobin sin røde farve. Det er derfor, at blodet er rødt. Erythropoietin fremmer dannelsen af RBC'er. Blodtypeantigener findes på overfladen af de røde blodlegemer.
RBC'er hjælper også blodet med at bevare en normal pH-værdi. Blodet skal have en pH-værdi på 7,4. Hvis den er meget mere eller mindre end 7,4, kan en person blive meget syg eller dø. RBC'er er en buffer for blodets pH-værdi. Buffer betyder, at det stopper ændringer i pH-værdien. Proteinerne og kuldioxiden i RBC'erne er buffere for blodet. Hvis man ikke har nok RBC'er, dør man.
Røde blodlegemer
Hvide blodlegemer
Hvide blodlegemer er en stor del af immunsystemet. De angriber ting, der ikke hører hjemme i kroppen. De dræber bakterier som f.eks. bakterier og vira. De dræber kræftceller. Hvide blodlegemer hjælper også med at bekæmpe andre giftige stoffer.
De hvide blodlegemer finder frem til bakterierne og begynder at ødelægge dem. De hvide blodlegemer kommer ind i blodet. De kommer også ud af blodet på steder, hvor der er infektion. WBC'er gør dette for at bekæmpe de bakterier, der skaber infektionen. Hvis de går ud af blodet for at bekæmpe en infektion, kan de vende tilbage i lymfesystemet. Så WBC'er befinder sig i lymfeknuder.
Et andet navn for hvide blodlegemer er leukocyt. Leuko betyder hvid. -cyt betyder celle. WBC er en forkortelse for hvide blodlegemer. Der er tre hovedtyper af WBC'er. De er lymfocytter, granulocytter og monocytter. Nogle af WBC'erne modnes til celler, som udfører lignende arbejde i vævene.
De forskellige WBC'er arbejder på forskellige måder. Nogle WBC'er dræber og spiser bakterier og kræftceller. Nogle WBC'er laver antistoffer, der markerer en celle, så andre WBC'er vil dræbe den. Nogle WBC'er fremstiller kemikalier. De frigiver disse kemikalier for at bekæmpe ting, der ikke hører hjemme i kroppen. Disse kemikalier forårsager betændelse i en del af kroppen. Når en bakterie gør en person syg, viser kroppen det. Hvis en bakterie kommer ind under en persons hud og forårsager en infektion, bliver huden rød, varm og smertefuld. Denne rødme, varme og smerte er tegn på betændelse. Det viser, at WBC'er bekæmper infektionen og dræber bakterierne.
Blodplader
Trombocytter hjælper med at få blodet til at størkne. En blodprop er, når det flydende blod bliver fast. Kroppen danner blodpropper, når huden skæres. Det forhindrer, at blodet løber for meget ud af huden.
Det er vigtigt for blodet at kunne størkne. Men sjældent er nogle blodpropper dårlige. Hvis der opstår en blodprop i et blodkar, der går til hjernen, kan det forårsage et slagtilfælde. Hvis det sker i et blodkar, der går til hjertet, kan det forårsage et hjerteanfald. Dette sker normalt ikke hos unge, raske mennesker.
Blodplader er ikke de eneste ting, der danner blodpropper. Der er proteiner i blodet, som er med til at danne blodpropper. Både blodplader og koagulationsproteiner er nødvendige for at lave gode blodpropper.
Hvor kommer blod fra?
Blodet er mesodermal af oprindelse. Blodceller dannes i knoglemarven og i milten. Knoglemarven er det bløde materiale i midten af knoglerne. Særlige celler i knoglemarven danner de fleste af kroppens blodceller.
Plasmaproteiner fremstilles hovedsageligt af leveren. Vandet og elektrolytterne i plasmaet kommer fra den mad og det vand, du spiser.
Selv om blodet er en væske, er det i visse henseender en slags bindevæv. Dets celler stammer fra knoglemarven og milten, og i blodet findes der potentielle molekylære fibre i form af fibrinogen. Disse aktiveres, når der dannes en blodprop.
Illustration af knoglemarvsceller fra Gray's Anatomy
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er blod?
A: Blod er en væske, der findes hos mennesker og mange dyr.
Q: Hvad er blodets funktion i kroppen?
A: Blodet tilfører næringsstoffer og ilt til vores væv og fjerner affaldsstoffer og kuldioxid fra vævene.
Spørgsmål: Hvad består blodet af?
A: Blod består af blodplasma og forskellige celler, herunder røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.
Spørgsmål: Hvilken rolle spiller blodpladerne i blodet?
A: Blodpladerne hjælper blodet med at størkne.
Spørgsmål: Hvad er hæmoglobin?
A: Hæmoglobin er et protein i røde blodlegemer, som transporterer ilt til vævene.
Spørgsmål: Hvad er de hvide blodlegemers funktion?
Svar: Hvide blodlegemer hjælper med at bekæmpe infektioner og helbrede sår.
Spørgsmål: Hvordan bliver blodet presset gennem kroppen?
A: Blodet bliver presset gennem kroppen af hjertet.
