Blod er en væske hos mennesker og mange dyr undtagen insekter. Blodet presses gennem organismen af hjertet og bringer næringsstoffer og ilt til vores væv. Det fjerner også affaldsstoffer og kuldioxid fra vævene.

Hvirveldyrs blod består af blodplasma og forskellige celler - røde blodlegemer, hvide blodlegemer og trombocytter. Blodpladerne hjælper blodet med at størkne. Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer. Hvide blodlegemer hjælper med at bekæmpe infektioner og helbrede sår.

Blodets hovedfunktioner

Blodet har flere vigtige funktioner i kroppen:

  • Transport: fører næringsstoffer, ilt, hormoner og varme rundt i kroppen og fjerner affaldsstoffer og kuldioxid.
  • Forsvar: Hvide blodlegemer genkender og bekæmper infektioner og fjerner fremmede partikler.
  • Blødning og reparation: Blodpladerne og koagulationsfaktorer stopper blødninger og hjælper med sårheling.
  • Stabilisering af indre miljø: regulerer pH, saltbalance og kropstemperatur.

Komponenter i blodet

Blodet består overordnet af to dele: celledele og blodplasma.

Blodplasma

Blodplasma udgør cirka 55 % af blodvolumen og er hovedsageligt vand (omtrent 90 %). I plasma findes opløste stoffer som:

  • Proteiner: albumin (vedligeholder det osmotiske tryk), globuliner (inklusive antistoffer) og fibrinogen (vigtigt for koagulation).
  • Elektrolytter: natrium, kalium, calcium, bicarbonat m.fl., som regulerer væskebalance og nerve-/muskelaktivitet.
  • Næringsstoffer, hormoner og affaldsprodukter.

Blodceller

De celleformede komponenter udgør cirka 45 % af blodet og omfatter:

  • Røde blodlegemer (erythrocytter): transporterer ilt via hæmoglobin og fjerner kuldioxid. Levetid ca. 120 dage.
  • Hvide blodlegemer (leukocytter): forskellige typer (neutrofiler, lymfocytter, monocytter, eosinofiler, basofiler) som deltager i immunforsvar og inflammation. Levetid varierer fra timer til år afhængig af type.
  • Trombocytter (blodplader): små cellefragmenter, vigtige for dannelsen af blodpropper og sårheling. Levetid typisk 7–10 dage.

Koagulation og blodplader

Blødning stoppes gennem to hovedtrin:

  • Primær hæmostase: Blodpladerne adhærerer til beskadiget karvæg og danner en midlertidig prop.
  • Sekundær hæmostase: koagulationskaskaden aktiverer en række proteiner, som omdanner fibrinogen til fibrin og danner et stabilt netværk (en blodprop).

Lever, vitamin K og flere koagulationsfaktorer spiller en central rolle i denne proces. Forstyrrelser kan føre til øget blødning eller trombedannelse (blodprop).

Transport af ilt og kuldioxid

Hæmoglobin i de røde blodlegemer binder ilt i lungerne og frigiver det i væv, hvor iltkoncentrationen er lav. Kuldioxid transporteres delvist i plasma som bicarbonat og delvist bundet til hæmoglobin.

Blodvolumen, målinger og normale værdier

Et voksent menneske har typisk 4,5–6 liter blod (ca. 7–8 % af kropsvægten). Nogle ofte målte blodparametre:

  • Hæmatokrit (andel røde blodlegemer): cirka 36–52 % afhængigt af køn og alder.
  • Hæmoglobin: typisk omkring 12–17 g/dL (varierer med køn).
  • Leukocytter (hvide blodlegemer): normalt ca. 4.0–11.0 ×10^9/L.
  • Trombocytter: normalt ca. 150–400 ×10^9/L.
  • Blodets pH holdes stramt mellem ca. 7,35 og 7,45.

Dannelse af blodceller

Blodceller dannes primært i det røde knoglemarv gennem processen kaldet hæmatopoiese. Erythropoietin (et hormon fra nyrerne) regulerer dannelsen af røde blodlegemer, især ved nedsat ilttilførsel.

Sygdomme og klinisk betydning

Forstyrrelser i blodet kan påvirke mange funktioner:

  • Anæmi: nedsat antal røde blodlegemer eller lavt hæmoglobin → træthed, bleghed og nedsat fysisk ydeevne.
  • Leukæmi og andre blodkræftformer: ukontrolleret vækst af hvide blodlegemer påvirker immunforsvaret og blodets funktion.
  • Trombocytopeni: lavt antal blodplader → tendens til blødning.
  • Tromboemboliske sygdomme: blodpropper kan sætte sig i vener eller arterier og føre til alvorlige komplikationer som slagtilfælde eller lungeemboli.
  • Koagulationsforstyrrelser (fx hæmofili) påvirker kroppens evne til at stoppe blødning.

Klinisk undersøges blod ofte ved en blodprøve (fx fuldstændigt blodtal, koagulationstests som INR og APTT, jernstatus, elektrolytter m.fl.). Blodtransfusioner kan redde liv, men kræver korrekt blodtypeoverensstemmelse (blodgrupper som ABO og Rh).

Forebyggelse og sundhed

For at holde blodet sundt anbefales en varieret kost med tilstrækkeligt jern, vitamin B12 og folat, regelmæssig motion, tilstrækkelig væskeindtagelse og at undgå rygning. Ved mistanke om blodsygdomme bør man kontakte læge for undersøgelse og eventuel behandling.