Hjerne | den del af kroppen, som lader dyr og mennesker tænke og udføre kropslige funktioner

Funktion

Hjernen tænker, lærer og føler for kroppen. For mennesker er den kilden til bevidsthed. Hjernen styrer også grundlæggende autonome kropshandlinger som vejrtrækning, fordøjelse og hjerteslag, der sker automatisk. Disse aktiviteter, og meget andet, styres af hjernens og nervesystemets ubevidste funktioner. Alle de oplysninger om verden, som vores sanser indsamler, sendes gennem nerverne til hjernen, så vi kan se, høre, lugte, smage og føle ting. Hjernen bearbejder disse oplysninger, og vi oplever dem som billeder, lyde osv. Hjernen bruger også nerverne til at fortælle kroppen, hvad den skal gøre, f.eks. ved at bede musklerne om at bevæge sig eller vores hjerte om at slå hurtigere.

Dette er generelt rigtigt, men nogle aktiviteter forårsages direkte af rygmarven, f.eks. reflekshandlinger, som ikke involverer hjernen. Hos lavere dyr sker der meget, uden at hjernen er involveret.

Alle hvirveldyr har en hjerne, og med tiden har deres hjerner udviklet sig til at blive mere komplekse. Nogle simple dyr, som f.eks. svampe, har dog ikke noget, der ligner en hjerne. Segmenterede hvirvelløse dyr har ganglier i hvert segment og en ring af nervevæv omkring fordøjelseskanalen fortil. Dette virker til at bringe sanseoplysninger fra forsiden i spil med kroppens bevægelse.

 

Dele

Hos pattedyr består hjernen af tre hoveddele: storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Overfladen af storhjernen er hjernebarken, som alle hvirveldyr har. Pattedyr har også et ekstra lag, neocortex. Dette er nøglen til den adfærd, der er typisk for pattedyr, især mennesker.

Cerebral cortex

Cortex har sensoriske, motoriske og associationsområder. De sensoriske områder er de områder, der modtager og behandler information fra sanserne. De motoriske områder kontrollerer frivillige bevægelser, især fine bevægelser, der udføres af hånden. Den højre halvdel af det motoriske område styrer den venstre side af kroppen og omvendt. Associeringsområderne producerer en meningsfuld oplevelse af verden og understøtter abstrakt tænkning og sprog. Dette gør det muligt for os at interagere effektivt. De fleste forbindelser er fra et område af cortex til et andet, snarere end til subkortikale områder; tallet kan være så højt som 99 %.

Cerebellum

Lillehjernen koordinerer musklerne, så de arbejder sammen. Det er også centrum for at holde position og balance og for motoriske færdigheder. Det er en af de ældste dele af hjernen og sidder bagest under hjernebarken.

Thalamus

Thalamus samler input fra de fleste af sanserne. Det er det sted i hjernen, der skaber det "billede", vi har af verden uden for os. Thalamus sidder centralt under hjernebarken.

Hjernestammen

Hjernestammen ligger bagest i hjernen (faktisk under hjernen hos mennesker). Den forbinder resten af hjernen med rygmarven. Den har mange forskellige dele, der styrer forskellige opgaver i kroppen: hjernestammen styrer f.eks. vejrtrækning, hjerteslag, nysen, øjenblink og synkning. Kroppens temperatur og sult styres også af dele af hjernestammen.

 

Størrelse

Menneskets hjerne er meget stor (i forhold til hele kroppens størrelse) sammenlignet med de fleste andre dyrs hjernevolumen. Den menneskelige hjerne har også en meget stor overflade (kaldet cortex) i forhold til sin størrelse, hvilket er muligt, fordi den er meget rynket. Hvis den menneskelige cortex blev fladtrykt, ville den være tæt på en kvadratmeter i areal. Nogle andre dyr har også meget rynkede hjerner, f.eks. delfiner og elefanter. Her er en tommelfingerregel: Jo større et dyr er, jo større vil dets hjerne være.^p15 Selv hvis man tager højde for dette, er den menneskelige hjerne, og især neocortexet, meget stor. Vi ved, at den er firedoblet i størrelse i løbet af de sidste mange millioner år af evolutionen.^p79 Der er ideer om, hvorfor dette er sket, men ingen er helt sikker. De fleste teorier går ud på, at kompleks social aktivitet og sprogets udvikling ville gøre en større hjerne fordelagtig.^p80 Som en yderligere bemærkning kan det nævnes, at Einsteins hjerne kun vejede 1 230 gram, hvilket er mindre end den gennemsnitlige voksne mandehjerne (ca. 1 400 gram). Den detaljerede organisation af en hjerne har naturligvis betydning, men på måder, som man ikke forstår på nuværende tidspunkt.

Antal celler

En menneskelig hjerne udgør ca. 2 % af kroppens vægt, men bruger ca. 20 % af energien. Den har omkring 50-100 milliarder nerveceller (også kaldet neuroner) og omtrent det samme antal støtteceller, kaldet glia. Neuronerne har til opgave at modtage og sende information til og fra resten af kroppen, mens glia giver næringsstoffer og styrer blodgennemstrømningen til neuronerne, så de kan udføre deres arbejde. Hver nervecelle har kontakt med op til 10.000 andre nerveceller gennem forbindelser, der kaldes synapser.

 

Relaterede sider

• Rygmarv
• Hjerne hos hvirveldyr
• Human Connectome-projektet

 
Neurale signaler i den menneskelige hjerne. Små elektriske ladninger går fra en neuron til den næste