Urin — nyrernes væske: dannelse, sammensætning og funktion

Lær hvordan nyrerne danner urin: sammensætning, farve, funktion og betydning for væskebalance, affaldsstoffer og sundhed.

Urin er en væske, der dannes i nyrerne, opbevares i blæren og udskilles fra kroppen gennem urinrøret, et rør, der fører fra blæren til kroppens overflade; åbningen (meatus) sidder i spidsen af penis (mænd) eller i vulva (kvinder). Urinering er kroppens måde at skille sig af med overskydende væske og affaldsprodukter fra blodet. Efter at blodet har cirkuleret gennem kroppen, ændres dets sammensætning: celler optager næringsstoffer, leveren fjerner eller omdanner toksiner og tilføjer nødvendige stoffer, og nyrerne fjerner overskydende stoffer ved at udskille dem i urinen. Efter passage gennem lever og nyrer har blodet typisk den sammensætning, kroppen har brug for.

Dannelse af urin

Urin dannes i nyrerne gennem tre grundlæggende processer:

• Glomerulær filtration: Blodets plasmapartikler filtreres fra de små blodkar i nyrerne (glomeruli) og danner en filtrat, som indeholder vand, salte og opløste stoffer.
• Tubulær reabsorption: Nyrernes tubuli genoptager det meste af vandet, glukosen, aminosyrer og nyttige salte tilbage til blodet efter kroppens behov.
• Tubulær sekretion: Nyrerne udskiller yderligere affaldsstoffer og overskydende ioner direkte fra blodet ind i tubulisystemet, så de kan føres med urinen.

Resultatet er urin, som transporteres via urinlederne til blæren, hvor den opbevares indtil vandladning.

Sammensætning

Urin består hovedsageligt af vand (typisk omkring 95–98 %) og indeholder forskellige opløste stoffer som mineralsalte (elektrolytter), ureum (ofte omtalt som urinstof), kreatinin, urinsyre, metabolitter af medicin, hormoner og farvestoffer. Urin indeholder desuden små mængder af celler, slim og, ved infektion, bakterier.

Ureum dannes i leveren som en måde at fjerne ammoniak, et meget giftigt stof, ved at omdanne det til et mindre giftigt stof, der kan udskilles med urinen. Urin indeholder ofte omkring 2 % ureum, men sammensætningen varierer med kost, væskeindtag, medicin og sygdom.

Udseende, lugt og fysikalske egenskaber

Normal urin varierer i farve fra næsten farveløs til gylden gul. Den gule farve skyldes urobiliner, nedbrydningsprodukter fra hæmoglobin. Farve, klarhed og lugt kan ændres af:

• Væskebalance: Dehydreret person producerer mindre og mere koncentreret urin (mørkere gul), ved rigeligt væskeindtag bliver urinen mere klar og lysegul.
• Mad og medicin: F.eks. kan rødbeder, nogle kosttilskud eller medicin give rød eller brun farve; asparges kan give karakteristisk lugt.
• Sygdom: Blod i urinen (rød eller rosa farve), bilirubin (mørk/sortbrun), grumset urin (infektion eller udfældninger) og skummende urin (protein) kan være tegn på sygdom.

Fysiologiske målinger som urinens pH (typisk ca. 4,6–8,0) og specifik vægt (typisk ca. 1,003–1,030) bruges i kliniske undersøgelser til at vurdere nyrefunktion og væskestatus.

Funktioner og klinisk betydning

Urinens vigtigste funktion er at fjerne affaldsprodukter og regulere kroppens indre miljø:

1. Ekstra vand
2. Ekstra elektrolytter (salte)
3. Urea (et affaldsprodukt, som kroppen ikke har brug for i større mængder)
4. Narkotika og deres nedbrydningsprodukter
5. Toxiner (giftstoffer) — dog fjernes mange toksiner primært af leveren via galden og afføringen; nogle toksiner udskilles også i urinen

Ud over affaldsudskillelse hjælper nyrerne og dermed urinudskillelsen med at regulere blodets volumen, saltbalance, syre-base-balance og blodtryk. Ændringer i urinmængde (fx oliguri — nedsat urinproduktion, eller anuri — næsten ingen urin) og ændringer i urinens indhold (proteinuri, hæmaturi) er vigtige tegn ved nyre- og systemsygdomme.

Undersøgelser af urin

Urin bruges ofte i medicinske tests fordi den afspejler kroppens stofskifte og nyrefunktion. Almindelige undersøgelser omfatter:

• Stix-test (dipstick): hurtig test for blod, protein, glukose, ketoner, nitrit og leukocytesterase.
• Urinmikroskopi: vurdering af celler, krystaller, bakterier og cylindere i urinen.
• Urin-kultur: til påvisning af bakterier ved mistanke om urinvejsinfektion.
• Specifikke analyser: fx måling af kreatinin, elektrolytter eller lægemiddelmetabolitter.

Normalt udskilles et gennemsnitligt voksent menneske cirka 1–2 liter urin om dagen, afhængig af væskeindtag, aktivitet og helbredstilstand. Ved sygdom eller ved meget lavt væskeindtag kan mængden være betydeligt ændret.

Nogle almindelige slangudtryk for urin er "pee" og "piss".

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er urin?

Spørgsmål: Hvilke stoffer fjernes fra blodet og overføres til urinen?

Spørgsmål: Hvad giver urinen sin gule farve?

Spørgsmål: Hvor meget vand producerer en person, når han/hun er dehydreret?

Spørgsmål: Hvor meget vand producerer en person, når han/hun drikker meget vand?

Sp: Hvilke slangudtryk findes der for urin?

Søg efter bogstav