Livmoderen er en central del af kvindens reproduktive system. Det er et pæreformet organ placeret i bækkenet, bag blæren og foran endetarmen. En ikke-gravid livmoder vejer typisk omkring 70 gram og kan ændre størrelse og form gennem livet, for eksempel under graviditet eller ved visse sygdomme.

Anatomi

Livmoderen består af flere dele og lag:

  • Fundus – den øverste, afrundede del.
  • Corpus (livmoderkroppen) – midterstykket, hvor fosteret vokser.
  • Cervix (livmoderhalsen) – den nederste del, som åbner ud i skeden.
  • Livmoderslimhinden (endometrium) – det indre lag, som ændrer sig i løbet af menstruationscyklussen; også omtalt som livmoderslimhinden.
  • Myometrium – den muskulære væg, som kan trække sig sammen under fødsel.
  • Perimetrium – det yderste lag (en tynd bindevævshinde).

Livmoderen forsynes med blod via livmoderarterierne og er i tæt kontakt med æggestokkene og æggelederen, som transporterer ægget fra æggestokken til livmoderen.

Funktion

  • Menstruationscyklus: Hver måned vokser og afstødes livmoderslimhinden i takt med hormonelle ændringer. Et hormon, der hedder østrogen, medvirker til at gøre livmoderslimhinden tyk med blod og væske, så den kan modtage et befrugtet æg.
  • Fertilitet og implantation: Hvis et æg befrugtes i æggelederen, bevæger det befrugtede æg sig ind i livmoderen og sætter sig fast i livmoderslimhinden (implantation).
  • Graviditet: Livmoderen rummer og beskytter det udviklende foster gennem hele graviditeten og tilpasser sig i størrelse og funktion undervejs.
  • Fødsel: Myometriet trækker sig sammen i kraftige veer for at skubbe barnet ud gennem fødselskanalen.

Graviditet

Når et æg er befrugtet, rejser det gennem æggelederen til livmoderen, hvor det normalt implanterer i livmoderslimhinden. Inde i livmoderen udvikles placenta (moderkagen), som sørger for næring og ilt til fosteret og fjerner affaldsstoffer. Under graviditeten vokser livmoderen markant — fra at være på størrelse med en lille pære til at fylde store dele af maven ved slutningen af graviditeten. Livmoderhalsen lukker ofte med en slimprop for at beskytte fosteret mod bakterier, og blodtilførslen til livmoderen øges betydeligt.

Menstruation

Menstruationen er den månedlige blødning, hvor livmoderslimhinden afstødes, hvis der ikke er sket implantation. Cyklussen styres af hormoner (herunder østrogen og progesteron). En typisk cyklus varer omkring 28 dage, men normale variationer ligger typisk mellem ca. 21 og 35 dage, og blødningen varer ofte 3–7 dage. Nogle kvinder oplever smerter (menstruationssmerter), kraftig blødning eller uregelmæssigheder — dette kan variere meget fra person til person.

Almindelige tilstande og symptomer

  • Fibromer: Benigne muskelknuder i livmodervæggen, som kan give blødning eller tryksymptomer.
  • Endometriose: Når livmoderslimhindevæv vokser uden for livmoderen og kan give smerter og fertilitetsproblemer.
  • Infektioner: For eksempel betændelse i livmoderen eller bækkenet, som kan give feber, smerte og udflåd.
  • Unormale blødninger: Kraftig eller uregelmæssig blødning kan have mange årsager og bør undersøges.
  • Livmoderhals- eller livmoderkreft: Sjældnere, men ændringer i blødningsmønster eller vedvarende smerter bør altid vurderes lægeligt.

Hvornår skal man søge læge?

Søg læge, hvis du oplever:

  • Meget kraftig blødning eller pludselig ændring i blødningsmønster.
  • Alvorlige eller invaliderende mavesmerter.
  • Vedvarende feber eller kraftigt unormalt udflåd.
  • Problemer med at blive gravid eller mistanke om graviditetskomplikationer.

Din læge kan undersøge årsagen med fysiske undersøgelser, ultralyd eller prøver og vejlede om behandling eller opfølgning.