Sved

Svedkirtler

Svedkirtlen er et langt, snoet, hult rør af celler. Den snoede del i dermis er det sted, hvor sveden produceres, og den lange del er en kanal, der forbinder kirtlen med åbningen eller porten på hudens ydre overflade. Nerveceller fra det sympatiske nervesystem er forbundet med svedkirtlerne. Der findes to typer svedkirtler:

• Eccrine - den mest talrige type, der findes over hele kroppen, især på håndfladerne, fodsålerne og panden. De er mindre, er aktive fra fødslen, og de producerer en sved uden proteiner.
• Apokrine - dem i armhulerne (axilla) og i det anal-genitale område. De er større end de ekkrine kirtler, og de ender normalt med hår i stedet for porer. Desuden gør de ikke noget før puberteten.

Hvordan sved bliver lavet

Vi sveder konstant, selv om vi måske ikke lægger mærke til det. Svedning er kroppens vigtigste måde at slippe af med overskydende kropsvarme, som produceres af stofskiftet eller af arbejdende muskler. Den mængde sved, der produceres, afhænger af vores følelsesmæssige tilstand og fysiske aktivitet. Sveden kan dannes som reaktion på nervestimulering, varm lufttemperatur og/eller motion. Lad os først koncentrere os om, hvordan sved dannes i en ekkrin svedkirtel.

Når svedkirtlen stimuleres, udskiller cellerne en væske (primær sekretion), der ligner plasma - dvs. at den hovedsagelig består af vand og har høje koncentrationer af natrium og klorid og en lav koncentration af kalium - men uden de proteiner og fedtsyrer, der normalt findes i plasma. Kilden til denne væske er mellemrummene mellem cellerne (interstitielle rum), som får væsken fra blodkarrene (kapillærerne) i dermis. Denne væske bevæger sig fra den oprullede del op gennem den lige kanal. Hvad der sker i den lige kanal, afhænger af svedproduktionens eller svedflowets hastighed:

• Lav svedproduktion (hvile, kølig temperatur) - Cellerne i den lige kanal reabsorberer det meste af natrium og klor fra væsken. Dette sker, fordi der er tid nok til reabsorption. Desuden reabsorberes vand osmotisk. Så der er ikke meget sved, der når ud til ydersiden. Desuden er sammensætningen af denne sved væsentligt anderledes end den primære sekretion. Der er ikke så meget natrium og klorid, og der er mere kalium.
• Høj svedproduktion (træning, varme temperaturer) - Cellerne i den lige del har ikke tid nok til at reabsorbere alt natrium og klorid fra den primære sekretion. Så en masse sved når frem til hudens overflade, og sammensætningen er tæt på, men ikke helt som den primære sekretion. Natrium- og kloridkoncentrationerne er ca. halvt så store, og kalium er ca. 20 % højere.

Sved produceres på samme måde i apokrine svedkirtler. Sveden fra apokrine kirtler indeholder dog også proteiner og fedtsyrer, som gør den tykkere og giver den en mælkeagtigere eller gullig farve. Det er derfor, at pletter under armene i tøjet ser gullige ud. Sved i sig selv har ingen lugt, men når bakterier på hud og hår metaboliserer proteinerne og fedtsyrerne, udvikler de en ubehagelig lugt. Det er derfor, at deodoranter og antiperspiranter anvendes på armhulerne i stedet for på hele kroppen.

Den maksimale mængde sved, som en person, der ikke er tilpasset et varmt klima, kan producere, er ca. 1 liter i timen. Hvis du flytter til et varmt klima som f.eks. den amerikanske ørken i sydvest eller troperne, vil din evne til at producere sved stige til omkring to til tre liter i timen i løbet af seks uger! Dette synes at være den maksimale mængde, som du kan producere.

Svedens funktion

Når sveden fordamper fra hudens overflade, fjerner den overskydende varme og afkøler dig. Dette skyldes faktisk et fint fysikprincip, der lyder sådan her. For at omdanne vand fra en væske til en damp kræver det en vis mængde varme, som kaldes fordampningsvarmen. Denne varmeenergi øger vandmolekylernes hastighed, så de kan slippe ud i luften. For vand er denne værdi 540 kalorier/gram eller 2,26 x 106 joule/kilogram. Så hvis du kan producere en liter sved, hvilket svarer til 1000 g eller 1 kg (vandets massefylde er 1 g/ml eller 1 kg/l) på en time, kan 540.000 kalorier varme fjernes fra din krop. Dette er et ekstremt eksempel med den maksimale mængde sved, som en person kan producere. Typisk fordamper al sveden ikke, men løber snarere af huden. Desuden er det ikke al den varmeenergi, som kroppen producerer, der går tabt gennem sved. Noget af det udstråles direkte fra huden til luften, og noget går tabt gennem lungernes åndedrætsflader.

En vigtig faktor, der har indflydelse på fordampningshastigheden, er den relative luftfugtighed i luften omkring dig. Hvis luften er fugtig, er der allerede vanddamp i den, sandsynligvis tæt på mætning, og den kan ikke tåle mere. Derfor fordamper sveden ikke og køler din krop lige så effektivt, som når luften er tør.

Når vandet i sveden fordamper, efterlader det salte (natrium, klorid og kalium) på huden, hvilket er grunden til, at din hud smager salt. Tabet af for store mængder salt og vand fra din krop kan hurtigt dehydrere dig, hvilket kan føre til kredsløbsproblemer, nyresvigt og hedeslag. Det er derfor vigtigt at drikke rigeligt med væske, når du dyrker motion eller er udenfor i høje temperaturer. Sportsdrikke indeholder nogle salte, som erstatter de salte, der går tabt i sveden.

Virkning af følelser

Sveden reagerer på følelsesmæssig tilstand. Så når du er nervøs, ængstelig eller bange, øges den sympatiske nerveaktivitet i din krop, ligesom der sker en stigning i udskillelsen af adrenalin fra din binyrebarkhinde. Disse stoffer virker på dine svedkirtler, især dem på håndfladerne og i armhulerne, og får dem til at svede. Du føler således en "kold" sved. Desuden ændrer den øgede sympatiske nerveaktivitet i huden dens elektriske modstand, hvilket er grundlaget for den galvaniske hudrespons, der anvendes i løgnedetektortest.

Overdreven svedtendens

Overdreven sved opstår normalt i håndfladerne eller armhulerne. Hvis det ikke skyldes følelsesmæssig eller fysisk aktivitet, kaldes det diaphorese eller hyperhidrosis. Det er ofte en pinlig tilstand. Årsagen eller årsagerne er ukendte. Tilstanden kan skyldes følgende:

• hormonelle ubalancer (f.eks. overgangsalder hos kvinder)
• overaktiv skjoldbruskkirtel (skjoldbruskkirtelhormonet øger kroppens stofskifte og varmeproduktion)
• visse fødevarer og medicin (f.eks. kaffe med et højt koffeinindhold)
• overaktivitet af det sympatiske nervesystem

Tilstanden kan behandles.