Sekundære kønskarakterer
Sekundære kønskarakteristika er kendetegn, der gør det muligt at skelne kønnene hos en art fra hinanden. De er ikke direkte forbundet med reproduktion.
Hanfugle har normalt meget mere farverige fjer (fjerdragt), mens hunnerne normalt er bedre i stand til at skjule sig, fordi deres fjerdragt er camoufleret.
Velkendte sekundære kønskarakteristika hos mennesker er den dybere stemme, ansigtsbehåring (overskæg og skæg) og den mere muskuløse kropsbygning hos mænd. Hos kvinder er de kendetegn, der normalt nævnes, mere fremtrædende bryster, læber, øjne, langt/hurtigt voksende hår, ingen ansigtsbehåring, bredere hofter, mere fedt og generelt en højere stemme. Ansigter har generelt en stor betydning. Det er den del af ansigtet, som andre mennesker interagerer med.
De bredere hofter er dog nødvendige for at føde. Børn fødes gennem rummet mellem de tre knogler i kvindens bækken. Så det er tvivlsomt at kalde dette et sekundært kendetegn, undtagen for så vidt som bredden hjælper med at tiltrække partnere. Brysterne er også vigtige, men hos mennesker er de meget større i forhold til andre pattedyr, og de tjener til at tiltrække hanner.
En påfugl viser sine fjer. Hannens fjerdragt tiltrækker hunner og kan bruges til at skræmme andre dyr væk.
Et par ænder. Den venstre (med det brune hoved) er hunnen. Den er lidt mindre, og den er camoufleret. Hannen til højre er let at se; hans farve og størrelse er sekundære kønskarakteristika. De hjælper ham med at parre sig med hunnerne.
Evolutionære idéer
Charles Darwin mente, at seksuel selektion, eller konkurrence inden for en art om at finde en partner, forklarer mange af forskellene mellem kønnene. Adfærd som f.eks. kamp mellem hanner og hunner og hunnernes valg af hanner er en slags sekundær kønskarakteristik. Mange "ornamenter" som f.eks. lysere fjerdragt, farvetegning og andre kendetegn har ingen umiddelbar funktion, bortset fra at forbedre hannens chancer for at blive udvalgt af hunnerne med henblik på avl. Våben som f.eks. gevirer kan både tjene som forsvar mod rovdyr og som statussymboler, der reklamerer for sundhed og fitness.
Relaterede sider
- Seksuel dimorphisme
- Seksuel udvælgelse
- Seksuel reproduktion
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er sekundære kønskarakteristika?
A: Sekundære kønskarakterer er træk, der hjælper med at skelne mellem kønnene hos en art, og de er ikke direkte knyttet til forplantningsorganerne.
Q: Hvad er nogle velkendte sekundære kønskarakteristika hos mænd og kvinder?
A: Velkendte sekundære kønskarakteristika hos mænd er lav stemmeføring, ansigtsbehåring, mere muskuløs kropsbygning, bredere skuldre, tungere knogler, større hænder og fødder og højere højde. Hos kvinder er de karakteristika, der normalt nævnes, mere fremtrædende bryster, læber, øjne, langt/hurtigt voksende hår, ingen ansigtsbehåring, bredere hofter, mere fedt og en højere stemmeklang.
Q: Hvordan påvirker sekundære kønskarakteristika tiltrækningen?
A: Sekundære kønskarakteristika kan påvirke tiltrækningen, fordi de kan være indikatorer for reproduktiv fitness og biologiske træk, der kan foretrækkes af potentielle partnere.
Q: Hvorfor har kvinder bredere hofter?
A: Kvinder har bredere hofter, fordi de har brug for at føde. Rummet mellem de tre knogler i en kvindes bækken er der, hvor babyer fødes, så jo bredere hofterne er, jo lettere er det at føde.
Q: Betragtes bredere hofter som et sekundært kønskarakteristikum?
A: Det er tvivlsomt at kalde bredere hofter for et sekundært kendetegn, undtagen i det omfang bredden kan hjælpe med at tiltrække partnere.
Q: Hvorfor er bryster vigtige?
A: Brysterne hos mennesker er vigtige, fordi de tjener som fødekilde for spædbørn.
Q: Har bryster andre formål end at give mad til spædbørn?
A: Hos mennesker er brysterne meget større i forhold til andre pattedyr, og de tjener til at tiltrække hanner.
