Anoreksi (Anorexia nervosa) – definition, symptomer og behandling
Anoreksi (Anorexia nervosa): Læs om definition, symptomer, risici og effektive behandlinger (fx Maudsley-metoden). Viden, støtte og håb for patienter og pårørende.
Anorexia nervosa (normalt bare kaldet anoreksi) er en spiseforstyrrelse. Personer med anoreksi har et forvrænget billede af deres krop og en stærk, vedvarende frygt for at tage på i vægt.
Mennesker med anoreksi tror, at de er tykke, eller frygter desperat at blive tykke, selv om de ofte er meget tynde. For at forsøge at tabe sig undlader de at spise tilstrækkeligt eller bruger andre metoder (fx overskydende motion, opkastning eller afføringsmidler) for at undgå vægtøgning. Når de spiser, spiser de ikke den mængde mad, som deres krop har brug for, i et forsøg på at undgå at tage på i vægt. Dette kan føre til hurtigt og skadeligt vægttab og en række alvorlige helbredsproblemer.
Symptomer
- Kropsvægt: Markant vægttab og body mass index (BMI) under det forventede for alder og højde.
- Angst for vægtøgning: Intens frygt for at tage på, selv når personen er undervægtig.
- Forstyrret kropsopfattelse: Oplevelse af at være "tyk" på trods af tydelig undervægt.
- Spisemønstre: Meget restriktivt indtag, undgåelse af bestemte fødevarer, ritualer omkring mad, skjult spisning eller udeblivelse fra måltider.
- Kompenserende adfærd: Overdreven motion, opkastning, afføringsmidler eller vanddrivende midler.
- Fysiske tegn: Træthed, svimmelhed, lav puls, lavt blodtryk, kuldefølelse, sårbar hud, hårtab, menstruationsophør hos piger/kvinder.
- Psykiske tegn: Depression, irritabilitet, koncentrationsbesvær, angst og social tilbagetrækning.
Årsager og risikofaktorer
Der er sjældent én enkelt årsag. Anoreksi opstår typisk som resultat af en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer, fx:
- Arvelige eller genetiske dispositioner.
- Personlighedstræk som perfektionisme og høj selvkritik.
- Omgivelsespres om kropsidealer, vægt og udseende.
- Stressende livsbegivenheder eller traumer.
- Andre psykiske lidelser som angst eller depression.
Diagnose
Diagnosen stilles af en læge eller psykiater på baggrund af klinisk vurdering, vægtudvikling, spise- og adfærdsmønstre og ofte blodprøver og andre lægeundersøgelser for at vurdere de fysiske konsekvenser. De diagnostiske kriterier fokuserer typisk på lav kropsvægt, intens frygt for vægtøgning og forvrænget kropsopfattelse.
Behandling
Behandling af anoreksi er tværfaglig og kan omfatte læger, diætister, psykologer/psykoterapeuter og socialrådgivere. Behandlingen tilpasses sygdommens sværhedsgrad, patientens alder og sociale situation. Hovedkomponenter er:
- Næringsgenopretning: Gradvis genopbygning af vægt og stabilisering af ernæringstilstand under lægeligt tilsyn.
- Psykoterapi: Behandlingsformer som familie-baseret terapi (FBT/Maudsley-metoden), kognitiv adfærdsterapi (CBT-E) og andre terapiformer hjælper med at ændre tanker og adfærd omkring mad og krop.
- Medicinsk behandling: Ingen medicin helbreder anoreksi, men medicin kan være nødvendig ved komplikationer eller for at behandle samtidig depression eller angst.
- Indlæggelse: Ved alvorlig undervægt, væskebalanceproblemer eller risiko for livstruende komplikationer kan hospitalsindlæggelse være nødvendig.
En specifik tilgang for unge er Maudsley-metoden (familiebaseret terapi). I denne metode spiller familien en aktiv rolle i at genoprette normal spisning og vægt. I nogle studier har Maudsley-metoden vist, at op imod to tredjedele af unge patienter kan opnå betydelig forbedring eller remission ved behandlingens afslutning.
Komplikationer og prognose
Anoreksi kan give mange alvorlige fysiske komplikationer: hjerterytmeforstyrrelser, elektrolytforstyrrelser, nedsat knogletæthed (osteoporose), hormonforstyrrelser og organsvigt ved svær og langvarig sygdom. Derudover har anoreksi en forhøjet risiko for selvmord. Generelt har anoreksi en af de højeste dødeligheder blandt psykiske lidelser, både pga. somatiske komplikationer og øget selvmordsrisiko.
Prognosen varierer: nogle oplever fuld bedring, andre har tilbagefald eller kronisk sygdom. Tidlig opsporing og tidlig behandling forbedrer prognosen markant.
Hvad kan pårørende gøre?
- Tag symptomerne alvorligt og vær støttende uden skyld eller skam.
- Undgå at fokusere på mad som moralsk problem—fokuser på sundhed og følelser.
- Opfordr til professionel hjælp (læge, psykolog, spiseforstyrrelsesklinik).
- Tilbyd praktisk støtte (følge med til lægebesøg, hjælpe med kommunikation til behandlere).
- Søg også støtte til dig selv—pårørende kan have brug for råd og aflastning.
Hvornår skal du søge hjælp?
Søg læge eller psykiatrisk vurdering ved vedvarende vægttab, ændret spiseadfærd, kraftig træthed, besvimelsestendens eller hvis der er mistanke om en spiseforstyrrelse. Ring akut til lægevagten eller akutafdeling ved svære symptomer som bevidsthedstab, alvorlig svimmelhed, brystsmerter eller tegn på elektrolytforstyrrelser. Ved selvmordstanker skal der straks rettes henvendelse til alarmcentralen eller akut psykiatrisk hjælp.
Vigtigt: Anoreksi er en alvorlig sygdom, men behandling kan hjælpe. Tidlig indsats øger chancerne for bedring.
Frøken "A" før og efter behandlingen
Ryggen på en person med anoreksi
Diagnoser
Læger bruger Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders til at stille en medicinsk diagnose og afgøre, om en person har anoreksi eller ej. Fire tegn på anoreksi er opført i manualen. Folk behøver ikke at vise alle fire tegn for at lægen kan afgøre, at de har anoreksi.
Tegn på anoreksi
- Personer med anoreksi ønsker ikke at holde en kropsvægt og et BMI, der er normalt for deres alder og højde.
- Mennesker med anoreksi tror, at de er tykke. De er bange for at tage på i vægt.
- Personer med anoreksi har lavt selvværd på grund af deres kropsform eller vægt. De mener heller ikke, at lav kropsvægt er et problem.
- En kvinde med anoreksi har måske ikke menstruation flere måneder i træk (en menstruation kaldes nogle gange en menstruationscyklus). De skal også sikre sig, at kvinden ikke er gravid og ikke har fået sin menstruation stoppet permanent på grund af alder, hvilket kaldes overgangsalderen.
Symptomer på anoreksi
- Hurtigt, uforklarligt vægttab
- Nægtelse af at opretholde en sund vægt
- Lavt selvværd og forvrænget selvbillede
- Hyppig vejning, "kropskontrol" eller negative kommentarer om udseende
- Amenoré, tab af menstruationsperioder
- Lav kropstemperatur
- Lav puls, lavt blodsukker og lavt blodtryk
- Depression
Farer ved anoreksi
- Total selv-sult
- Hjerteanfald eller hjertesvigt
- Nyresvigt
- Ubalance af elektrolytter
- Muskel- og organskader (når kroppen ikke har noget fedt at leve af, begynder den at fordøje muskler og væv)
- Selvmord
Årsager
Der findes ikke en enkelt årsag til anoreksi. Forskere mener, at det skyldes en kombination af biologiske og miljømæssige faktorer. Den er blevet sat i forbindelse med medierne. Mange mennesker tror, at anoreksi skyldes, at man ønsker at være tynd som modellerne i magasinerne. Men så enkelt er det ikke.
Mennesker, der udvikler anoreksi, har en tendens til at være perfektionistiske. De er også mere tilbøjelige til at have problemer med at omgås andre mennesker. Der er blevet forsket i sammenhængen mellem anoreksi og autismespektrumforstyrrelser (ASD), en forstyrrelse, der indebærer problemer med at socialisere. Et andet symptom på autismespektrumforstyrrelser er OCD, som også er blevet forbundet med anoreksi. Sult er kendt for at skabe antisocial adfærd, så der er behov for forskning, der sammenligner disse træk hos anorektikere med mennesker, der er kommet sig.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er anorexia nervosa?
A: Anorexia nervosa er en spiseforstyrrelse, hvor folk tror, de er fede eller frygter at blive fede, hvilket får dem til ikke at spise nok og tabe sig for hurtigt.
Q: Hvad får personer med anoreksi til at tabe sig for meget og for hurtigt?
A: Personer med anoreksi taber sig for hurtigt, fordi de ikke spiser nok mad til at opfylde deres krops behov.
Q: Hvad er Maudsley-metoden?
A: Maudsley-metoden er en behandling for anoreksi, som er specielt beregnet til patienter på 18 år eller yngre.
Q: Hvor succesfuld er Maudsley-metoden i behandlingen af anoreksi?
A: To tredjedele af unge anoreksipatienter reagerer positivt på behandlingen med Maudsley-metoden.
Q: Har mennesker med anoreksi større risiko for at dø end mennesker med andre psykiske sygdomme?
A: Ja, mennesker med anoreksi har en højere risiko for at dø end mennesker med andre psykiske sygdomme.
Q: Hvad er det vigtigste symptom på anoreksi?
A: Det vigtigste symptom på anoreksi er den irrationelle overbevisning om at være tyk eller frygten for at blive tyk, selv om man er meget tynd.
Q: Findes der en kur mod anorexia nervosa?
A: Der findes i øjeblikket ingen kendt kur mod anorexia nervosa, men der er forskellige behandlinger til rådighed for personer med denne tilstand.
Søge