Talgkirtlerne er mikroskopiske (bittesmå) kirtler i huden, som producerer en olieagtig/voksagtig substans, kaldet talg, til at smøre (oliere) hud og hår. Hos mennesker findes disse kirtler i størst mængde i ansigtet og i hovedbunden og er samlet tæt på toppen inde i hårsækkene eller svedporerne. De findes dog i alle hudområder undtagen i håndfladerne og på fodsålerne (undersiden) af fødderne. Der findes forskellige slags af disse kirtler og talg. I øjenlågene afgiver meibomiske talgkirtler en særlig slags talg i tårer. Der findes flere beslægtede medicinske tilstande, herunder: akne, talgcyster, hyperplasi, talgkirteladenom og talgkirtelkarcinom (se afsnittet nedenfor: Sygdomme). Vask af hud eller hår med almindeligt rengøringsmiddel kan reducere mængden af talg i fedtet hud. Også en vandtemperatur på over 29 °C (84 °F) kan holde talg smeltet under en vask.

Funktion og opbygning

Talgkirtler producerer sebum (talg), som har flere funktioner:

  • Smøring af hud og hår, som mindsker friktion og forebygger udtørring.
  • Danner en del af hudens barriere mod vandtab og udefrakommende stoffer.
  • Har en vis antibakteriel effekt gennem fedtsyrer i talgen.

En typisk talgkirtel består af kirtelceller, der danner talg og tømmer sig ind i en hårsæk eller direkte på hudoverfladen. Produktion og aktivitet reguleres især af hormoner (særligt androgener), men også af genetiske faktorer og lokal hudmikroflora.

Placering og variation

Talgkirtler er hyppigst omkring ansigtet, hovedbunden, brystkassen og ryggen. Visse områder, som øjenlågene, har specialiserede talgkirtler (meibomiske kirtler), som påvirker tårefilmen. Der findes også små, til tider synlige, talgkirtler udenfor hårsækkene (fx Fordyce-pletter på læber eller kønsorganer).

Talgproduktionen varierer gennem livet: den er lav hos små børn, stiger kraftigt i puberteten pga. hormoner, kan være høj hos voksne med fedtet hud og falder gradvist med alderen.

Talgens sammensætning og regulering

Talg består af triglycerider, frie fedtsyrer, voksestere, kolesterol og andre lipider. Sammensætningen kan påvirke hudens tilstand — fx kan en kombination af øget talgproduktion og tilstopning af hårsækken føre til dannelse af komedoner og akne.

Regulering sker via hormoner (androgener øger produktionen), genetiske faktorer, kost og nogle medikamenter. Lokale forhold som bakteriens Cutibacterium acnes (tidligere Propionibacterium acnes) kan forværre inflammation ved akne.

Sygdomme og almindelige tilstande

  • Akne (akne): Opstår når talg og døde hudceller tilstopper hårsækkene. Dette kan føre til hvide og sorte prikker, betændte bumser og i svære tilfælde cyster eller arvæv. Behandling varierer fra lokale midler (benzoylperoxid, salicylsyre, retinoider) til systemiske midler (antibiotika, hormonbehandling, isotretinoin) afhængig af sværhedsgrad.
  • Talgcyster: Lukkede cyster fyldt med talg, som kan blive større og undertiden inficeres. Mindre, asymptomatiske cyster kan observeres; større eller generende cyster fjernes kirurgisk.
  • Talgkirtelhyperplasi (hyperplasi): Godartet forstørrelse af talgkirtler, oftest i ansigtet hos ældre. Kan ligne andre hudforandringer og fjernes kosmetisk ved ønske.
  • Talgkirteladenom og talgkirtelkarcinom: Sjældnere tumorforandringer. Adenomer er oftest godartede; karcinomer er malign og kræver hurtig udredning og behandling.
  • Blepharitis og meibomitis: Inflammation i øjenlågets meibomiske kirtler kan give tørre, irriterede øjne og tørhedsrelaterede symptomer.

Undersøgelse og behandling

Ved mistanke om sygdom vurderer lægen typisk udseende, placering og udvikling af forandringen. I nogle tilfælde tages en prøve til mikroskopi eller histologi (biopsi) for at afklare diagnosen.

Behandlingsmuligheder:

  • Topiske produkter: rensemidler, ikke-komedogene fugtighedscremer, retinoider, antibakterielle midler.
  • Systemisk behandling: antibiotika ved udtalt inflammation, hormonbehandling hos kvinder, isotretinoin ved svær cystisk akne.
  • Procedurer: incision og drænage ved abscesser, kirurgisk fjernelse af cyster eller tumorer, kryoterapi eller laserbehandling til kosmetiske forandringer.
  • Øjenlågssygdomme: varme kompresser, øjenlågsrens og i nogle tilfælde antibiotiske eller steroid-holdige salver.

Forebyggelse og daglig hudpleje

  • Rens huden dagligt med milde rensemidler og undgå grove skrubbeprocedurer, da overbehandling kan irritere huden og øge talgproduktionen. Husk at vask af hud eller hår med almindeligt rengøringsmiddel kan reducere mængden af talg i fedtet hud.
  • Brug produkter mærket ikke-komedogene for at mindske risiko for tilstopning af porer.
  • Undgå at prikke eller klemme bumser — det øger risiko for betændelse og arvævsdannelse.
  • Vær opmærksom på vandtemperatur ved vask: Også en vandtemperatur på over 29 °C (84 °F) kan holde talg smeltet under en vask, hvilket kan gøre det lettere at fjerne overskydende talg.
  • Kostens rolle er ikke entydig, men nogle studier peger på at meget forarbejdet sukker og mælk kan forværre akne hos følsomme personer.

Særlige forhold

Nyfødte kan få midlertidig øget talgproduktion pga. moderlige hormoner, hvilket kan give »nyfødt-akne« eller milia. Ældre oplever ofte nedsat talgproduktion, hvilket kan føre til tør hud.

Hvornår skal du søge læge?

  • Ved hurtigt voksende knuder, smertefulde eller vedvarende cyster.
  • Hvis hudforandringer bløder, ændrer udseende eller ikke svarer på almindelig behandling.
  • Ved tegn på øjenlågsinflammation med påvirket syn eller betydelig irritation.

De fleste problemer med talgkirtler er godartede og kan håndteres med korrekt hudpleje og målrettet behandling. Ved usikkerhed er det altid en god idé at konsultere egen læge eller en hudspecialist (dermatolog).