Talgkirtel

Beliggenhed og morfologi

Talgkirtlerne er en forgrenet form for akinær kirtel og findes hos mennesker over hele huden undtagen i håndfladerne og fodsålerne.

Talgkirtler findes ofte i områder, der er dækket af hår, hvor de er forbundet med toppen af hårsækkene (se billedet øverst). Kirtlerne afsætter talg på hvert hår og fører det til hudoverfladen langs hårsækken. Strukturen bestående af hår, hårsæk, arrector pili-muskel og talgkirtel er kendt som en pilosebaceus-enhed.

Talgkirtler findes også i ikke-behårede områder (glatte hud) på øjenlåg, næse, penis, små skamlæber og brystvorter. Her bevæger talgen sig langs kanaler, som ender i svedporerne nær hudens overflade.

I øjenlågsranden er meibomkirtlerne en specialiseret form for talgkirtel. De udskiller en form for talg (kendt som meibum) på øjet, som bremser tørringen af tårerne.

Talg

Talgkirtlerne producerer den olieagtige, voksagtige substans kaldet sebum (latin, der betyder fedt eller talg), som består af fedt (lipider), voks og rester af døde fedtproducerende celler. I kirtlerne produceres talg i specialiserede celler og frigives, når disse celler brister; talgkirtlerne er derfor klassificeret som holokrine kirtler.

Talg lugter ikke, men bakteriel nedbrydning af det kan give en dårlig lugt. Talg er årsag til, at nogle mennesker oplever "fedtet" hår, f.eks. i varmt vejr eller hvis de ikke har været vasket i flere dage. Ørevoks består delvist af talg. Talg kan vaskes med almindeligt vaskemiddel for at opløse det voksagtige materiale i huden. Desuden skal vandet til vask være over 29 °C (84 °F) for at holde talgen smeltet.

Overskydende talg er blevet forbundet med at spise rødt kød, stegt og fedtet mad og nogle andre typer mad, men forskellige undersøgelser viser flere teorier om det.

Funktion

Det er almindeligt antaget, at talg beskytter huden mod udtørring eller gør hår og hud vandtæt. Men nogle forskere har hævdet, at "lave niveauer af talgkirtelaktivitet ikke hænger sammen med tør hud", og at det måske tjener et lille eller intet formål hos moderne mennesker.

Sammensætning

Stofferne i talg varierer fra art til art. Hos mennesker er lipidindholdet som følger:

Procentvis sammensætning	Stof
25%	voks monoestere
41%	triglycerider
16%	frie fedtsyrer
12%	squalen

Desuden er sapiensyre en talgfedtsyre, som kun findes hos mennesker, ikke hos dyr.

Kontrol

Følgende lægemidler har vist sig at kunne reducere hudens talggennemstrømning:

• Isotretinoin
• SMT D002
• Spironolacton (kun egnet til kvinder)

Ændringer under udviklingen

Talgkirtlerne hos et menneskefoster i livmoderen udskiller et stof kaldet Vernix caseosa, et "voksagtigt" eller "osteagtigt" hvidt stof, der dækker huden på nyfødte babyer.

Talgkirtelaktiviteten øges i puberteten på grund af det forhøjede niveau af androgener. Hos mænd begynder talgkirtlerne primært at dukke op på penis, på skaftet og omkring kanten af penishovedet i løbet af og efter puberteten. Dette er dog normalt og skal ikke forveksles med en kønssygdom. Hos kvinder forekommer de overvejende i de små skamlæber.

Sygdomme

Talgkirtler er involveret i hudproblemer som fedtet hud, akne og keratosis pilaris. I hudens porer kan talg og keratin skabe en hyperkeratotisk prop kaldet en "mikrocomedo", som kan blokere en pore og forårsage bumser. Den receptpligtige medicin isotretinoin reducerer mængden af talg, der produceres af talgkirtlerne, betydeligt og anvendes til behandling af akne.

Bodybuilderes ekstreme brug (op til 10 gange den lægeordinerede mængde) af anabolske steroider for at få flere muskler kan også forårsage akne. Talgkirtlen stimuleres på grund af nogle steroiders omdannelse til dihydrotestosteron. Denne hændelse kan forårsage alvorlig akne i ansigtet, på hals, bryst, ryg og skuldre.

En blokeret talgkirtel kan resultere i en talgcyste.

En tilstand med forstørrede talgkirtler er kendt som talghyperplasi.

Talgkirtelkarcinom er en meget sjælden og aggressiv form for kræft, der involverer talgkirtlerne; talgkirteladenom er en mere godartet neoplasme i talgkirtlerne.

Talg kan også ophobe sig omkring piercinger.

Et mikroskopfoto af en Demodex-mide, som kan leve af talg.

Betydning for andre dyr

Visse arter af Demodex-mider lever af talg og findes almindeligvis i talgkirtlerne hos pattedyr, herunder hos mennesker.

Forkirtlerne hos mus og rotter er store modificerede talgkirtler, der producerer feromoner.

Yderligere billeder