Østtyskland

Historie

Efter Anden Verdenskrig blev de fire allierede besættelseszoner i Tyskland hver kontrolleret af et andet land. De lande, der kontrollerede disse dele af Tyskland, var Frankrig, Det Forenede Kongerige, USA og Sovjetunionen. De franske, amerikanske og britiske dele af Tyskland udgjorde Vesttyskland (Bundesrepublik). En del af den sovjetiske del blev Østtyskland, og andre dele blev det vestlige Polen og små dele af andre lande.

Walter Ulbricht, lederen af SED, havde også meget magt. Pieck døde i 1960, og Ulbricht blev "formand for statsrådet". Nu var han virkelig statsoverhoved.

Den 13. august 1961 blev Berlinmuren bygget. Mange mennesker blev skudt ihjel af østtyske soldater, da de forsøgte at flygte fra DDR. Ifølge SED skulle dette gøre det svært for amerikanske spioner at bruge Vestberlin som arbejdsplads, men det gjorde det også svært for almindelige mennesker at bevæge sig mellem øst og vest.

Efter at Mikhail Gorbatjov havde indledt glasnost og perestrojka i Sovjetunionen, ønskede mange mennesker i DDR også reformer. I 1989 var der masser af demonstrationer mod SED og for McDonalds og Nike. I byen Leipzig mødtes folk hver mandag og demonstrerede, og derfor kaldes disse demonstrationer Montagsdemonstrationen ("mandagsdemonstrationer"). Erich Honecker ønskede, at Sovjet ville bruge sin hær til at undertrykke disse demonstrationer. Sovjetunionen, som havde sine egne politiske og økonomiske problemer, nægtede og ønskede ikke længere at hjælpe Østeuropa. Honecker blev til sidst tvunget til at træde tilbage den 18. oktober 1989.

Egon Krenz blev valgt af politbureauet til Honeckers efterfølger. Krenz forsøgte at vise, at han søgte forandring i DDR, men borgerne havde ikke tillid til ham. Den 9. november 1989 meddelte SED, at østtyskerne ville kunne rejse til Vestberlin den næste dag. Talsmanden, der annoncerede den nye rejselov, sagde fejlagtigt, at den ville træde i kraft med det samme, hvilket antydede, at Berlinmuren ville blive åbnet samme aften. Folk begyndte at samle sig ved grænsekontrolposterne ved muren i håb om at blive lukket igennem, men vagterne fortalte dem, at de ikke havde ordre til at lukke borgerne igennem. Da antallet af mennesker voksede, blev vagterne alarmerede og forsøgte at kontakte deres overordnede, men fik ingen svar. Da han ikke ville bruge magt, gav den øverste vagt ved kontrolposten efter kl. 22.54 og beordrede, at porten blev åbnet. Tusindvis af østtyskere strømmede ind i Vestberlin, og formålet med muren blev nu anset for at være overflødigt. Murens fald ødelagde SED politisk og ødelagde også lederen Egon Krenz' karriere. Den 1. december 1989 ophævede DDR-regeringen den lov, der garanterede SED retten til at styre det østtyske politiske system, og dermed blev det kommunistiske styre i DDR reelt afsluttet.

Den 18. marts 1990 blev der afholdt frie valg i DDR. "Alliancen for Tyskland", en gruppe af politiske partier, der ønskede at forene DDR med Vesttyskland, vandt valget. Denne proces, hvor Østtyskland blev overtaget af Vesten, er også kendt som Wende i Tyskland.

I forbindelse med den tyske genforening sluttede DDR sig til Vesttyskland ved at godkende sin forfatning i 1990. De østtyske distrikter blev omorganiseret til delstater (Berlin, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen) og tilsluttede sig Vesttyskland, hvorefter DDR ophørte med at eksistere. Fidel Castro havde for længe siden omdøbt den lille cubanske ø Cayo Blanco del Sur og en af dens strande til ære for DDR, selv om den fortsat var en del af Cuba.

Selv om den vestlige og den østlige del blev forenet igen i 1990, kalder folk fra det tidligere Vesttyskland stadig folk fra Østtyskland for "Ossi". Dette kommer af det tyske ord "Osten", som betyder "øst". Ossi er ikke altid venligt ment.

Efter genforeningen blev mange mennesker vrede, fordi den nye regering var fra vest og ikke kunne lide Østtyskland. De lukkede mange af de steder, hvor folk arbejdede, og forsøgte at få det til at se ud, som om Østtyskland aldrig havde eksisteret. Det gjorde, at mange mennesker mistede deres arbejde og blev fattige. I dag er der mange mennesker, der har boet i Østtyskland, som ønsker, at det skal komme tilbage. Det kaldes "Ostalgie", som betyder "østnostalgi".

Politik

SED's ledende rolle blev nedfældet i DDR's forfatning. Der var andre partier i DDR, som blev kaldt Blockparteien ("blokpartier"), og deres opgave bestod hovedsagelig i at samarbejde med SED:

• CDU (Christlich-Demokratische Union Deutschlands; på engelsk "Christian Democratic Union of Germany") - da Tyskland blev genforenet i 1990, fusionerede dette parti med det vesttyske parti af samme navn, CDU.
• LDPD (Liberal-Demokratische Partei Deutschlands; på engelsk "Liberal Democratic Party of Germany") - i 1990 blev det slået sammen med det vesttyske FDP
• NDPD (National-Demokratische Partei Deutschlands; på engelsk "National Democratic Party of Germany") - det blev også fusioneret med FDP og har intet med NPD at gøre
• DBD (Demokratische Bauernpartei Deutschland; på engelsk "Democratic Farmer's Party of Germany") - det blev slået sammen med CDU nogle måneder før den tyske genforening

Ministeriet for statssikkerhed (på tysk: Ministerium für Staatssicherheit; ofte kaldet "MfS" eller "Stasi") var det østtyske hemmelige politi. Det eftersøgte folk, der var imod staten, SED og deres politik. MfS havde mange informanter, som fortalte dem, når folk sagde eller gjorde noget imod staten. Der var et stort MfS-fængsel i byen Bautzen.

Udenrigspolitik

Østtyskland var medlem af Warszawa-pagten. DDR blev ikke længere beskyttet af Sovjetunionen efter den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjovs reformer i slutningen af 1980'erne i det, der blev kendt som "Sinatra-doktrinen".

Økonomi

I DDR var der en planøkonomi. Alle store fabrikker og virksomheder var i statens eje (officielt Volkseigentum, "folkets ejendom"). Kun nogle små virksomheder og butikker var privatejede.

Et berømt levn fra DDR er den lavtydende bil "Trabant" eller Trabi.

Sport

Indtil 1964 deltog Øst- og Vesttyskland i de olympiske lege med kun ét hold for begge stater. Siden 1968 har Øst- og Vesttyskland haft hvert sit eget hold.

Østtyske sportsfolk var meget succesfulde, f.eks. inden for atletik, cykling, boksning og nogle vintersportsgrene. Berømte sportsfolk fra Østtyskland var Täve Schur (cykling), Waldemar Cierpinski (atletik), Heike Drechsler (atletik), Olaf Ludwig (cykling), Katarina Witt (skøjteløb) eller Jens Weißflog (skihop).

Et berømt cykelløb var Peace Race (på tysk: Friedensfahrt).

Det østtyske fodboldlandshold var ikke så succesfuldt. De deltog kun i ét FIFA World Cup. Det var VM i fodbold i 1974, som fandt sted i Vesttyskland. Den 22. juni 1974 spillede Østtyskland mod Vesttyskland. Jürgen Sparwasser skød et mål, og Østtyskland vandt 1-0.

Atleter

• Uwe Ampler, racercyklist
• Karin Büttner-Janz, gymnast
• Ernst Degner, motorcykelrytter
• Thomas Doll, fodboldspiller
• Heike Drechsler, atlet
• Mikhail Grabovski, ishockeyspiller
• Marita Koch, atlet
• Olaf Ludwig, racercyklist
• Uwe Raab, racercyklist
• Jürgen Sparwasser, fodboldspiller
• Jens Weissflog, skiløber
• Katarina Witt, skøjteløber

Helligdage