Den Tyske Demokratiske Republik (DDR): Østtysklands historie 1949–1990
DDR: Indgående gennemgang af Østtysklands historie 1949–1990 — fra SED-styre og Berlinmurens opførelse til dagligliv, politik og genforeningen.
Den tyske demokratiske republik (DDR) (tysk: Deutsche Demokratische Republik (DDR)), almindeligvis kaldet Østtyskland (tysk: Ostdeutschland), blev grundlagt den 7. oktober 1949 efter Anden Verdenskrig. Den blev dannet af en del af den sovjetiske besættelseszone i Tyskland, herunder en del af byen Berlin. Det er ikke længere en selvstændig nation, da de to dele af Tyskland, Østtyskland og Vesttyskland, blev genforenet i 1990.
DDR blev styret af Tysklands Socialistiske Enhedsparti (SED).
Grundlæggelse og politisk struktur
Den 7. oktober 1949 blev DDR proklameret som en socialistisk stat under sovjetisk indflydelse. Landets styreform var et etpartisystem, hvor Tysklands Socialistiske Enhedsparti (SED) sad på magten. Formelt fandtes der institutioner som parlamentet (Volkskammer), regering og præsident, men reelle beslutninger blev taget af partiets ledelse. De mest fremtrædende ledere var Walter Ulbricht (særligt i 1950'erne og 60'erne) og senere Erich Honecker (1971–1989). Mod slutningen af 1989 afløste Egon Krenz Honecker i et mislykket forsøg på at bevare regimet.
Vigtige begivenheder
- 1953: En arbejderopstand i juni blev brutalt slået ned med sovjetisk militær støtte.
- 1961: Berlinmuren blev opført natten mellem 12. og 13. august for at forhindre flugt fra Øst til Vest. Muren blev et symbol på den kolde krig.
- 1972–73: Øst- og Vesttyskland forbedrede forbindelserne; den såkaldte Grundlagstraktat og anerkendelse førte til, at begge stater senere blev medlem af FN i 1973.
- 1989: Gennemgribende protester og fredelige demonstrationer (bl.a. mandagsdemonstrationerne i Leipzig) førte til regimekrise.
- 9. november 1989: Grænserne til Vesttyskland blev åbnet, og Berlinmuren faldt i praksis.
- 3. oktober 1990: Formelt genforenedes DDR og Vesttyskland, og DDR ophørte som selvstændig stat.
Økonomi og hverdag
DDR havde en centralplanlagt økonomi med nationalisering af industri og tvungen kollektivisering af landbrug. Store statsejede virksomheder (VEB – Volkseigener Betrieb) dominerede produktionen, og økonomien var knyttet tæt til Comecon (Rådet for gensidig økonomisk bistand). På nogle områder (kemi, maskinindustri, energi) opnåede DDR tekniske resultater, men forbrugsvarer manglede ofte, og produktiviteten var lavere end i Vesttyskland.
Boligbyggeri i stor stil, især panelejendomme kaldet Plattenbau, løste boligmangel, men skabte også monotone boligområder. Kendte symboler på hverdagen var bilen Trabant og rationeringssystemer for visse varer i perioder. Samtidig havde mange borgere adgang til gratis eller billige sundhedsydelser, uddannelse og fritidsaktiviteter organiseret af staten.
Sikkerhed, overvågning og menneskerettigheder
Staten overvågede aktivt sin befolkning gennem ministeriet for statssikkerhed, bedre kendt som Stasi. Stasi opbyggede et omfattende netværk af ansatte og informanter, som førte til udbredt mistillid og selvcensur. Kritikere af regimet blev ofte chikaneret, overvåget eller fængslet. Ytrings- og pressefrihed var stærkt begrænset, og kulturelle udtryk blev censureret, selvom staten støttede kunst og idræt på andre betingelser.
Udenrigspolitik
DDR var tæt knyttet til Sovjetunionen og var medlem af Warszawapagten. Landet dyrkede samarbejde med andre socialistiske lande, men forsøgte også at opnå international legitimitet gennem diplomati. Forholdet til Vesttyskland var spændt i flere årtier, men forbedredes gradvist gennem 1970'erne og 80'erne, hvilket kulminerede i øget samarbejde og til sidst forhandlinger om genforening i 1990.
Fald og genforening
Økonomiske problemer, politisk stivhed og de reformer, som blev sat i gang i Sovjetunionen af Mikhail Gorbatjov (glasnost og perestrojka), skabte grobund for voksende protester i DDR i 1989. Efter en række fredelige demonstrationer og massiv folkelig mobilisering åbnede regeringen grænserne, og mange østdemokrater rejste straks til vesten. Regeringskrisen førte til forhandlinger mellem de to tyske stater og internationale aktører. Den 3. oktober 1990 trådte det formelle skridt i kraft, hvor DDR blev optaget i Forbundsrepublikken Tyskland, og Tyskland blev genforenet som én stat.
Eftermæle
Genforeningen førte til store økonomiske og sociale omstillinger i de tidligere østtyske områder. Mange statsejede virksomheder blev lukket eller privatiseret, ledighed steg midlertidigt, og betydelige overførsler fra vest til øst blev gennemført for at modernisere infrastruktur og økonomi. Der opstod også et kulturelt fænomen kaldet Ostalgie – en nostalgisk længsel efter visse aspekter af livet i DDR.
Kort oversigt
- Periode: 1949–1990
- Styreform: Socialistisk etpartistat under SED
- Bemærkelsesværdigt: Berlinmuren (1961–1989), Stasi-overvågning, fredelig revolution i 1989
- Genforening: 3. oktober 1990
DDR's historie er central for forståelsen af den kolde krig i Europa, efterkrigstidens opdeling og de politiske og sociale omstillinger, som førte til Europas genforening i slutningen af det 20. århundrede.
Historie
Efter Anden Verdenskrig blev de fire allierede besættelseszoner i Tyskland hver kontrolleret af et andet land. De lande, der kontrollerede disse dele af Tyskland, var Frankrig, Det Forenede Kongerige, USA og Sovjetunionen. De franske, amerikanske og britiske dele af Tyskland udgjorde Vesttyskland (Bundesrepublik). En del af den sovjetiske del blev Østtyskland, og andre dele blev det vestlige Polen og små dele af andre lande.
Walter Ulbricht, lederen af SED, havde også meget magt. Pieck døde i 1960, og Ulbricht blev "formand for statsrådet". Nu var han virkelig statsoverhoved.
Den 13. august 1961 blev Berlinmuren bygget. Mange mennesker blev skudt ihjel af østtyske soldater, da de forsøgte at flygte fra DDR. Ifølge SED skulle dette gøre det svært for amerikanske spioner at bruge Vestberlin som arbejdsplads, men det gjorde det også svært for almindelige mennesker at bevæge sig mellem øst og vest.
Efter at Mikhail Gorbatjov havde indledt glasnost og perestrojka i Sovjetunionen, ønskede mange mennesker i DDR også reformer. I 1989 var der masser af demonstrationer mod SED og for McDonalds og Nike. I byen Leipzig mødtes folk hver mandag og demonstrerede, og derfor kaldes disse demonstrationer Montagsdemonstrationen ("mandagsdemonstrationer"). Erich Honecker ønskede, at Sovjet ville bruge sin hær til at undertrykke disse demonstrationer. Sovjetunionen, som havde sine egne politiske og økonomiske problemer, nægtede og ønskede ikke længere at hjælpe Østeuropa. Honecker blev til sidst tvunget til at træde tilbage den 18. oktober 1989.
Egon Krenz blev valgt af politbureauet til Honeckers efterfølger. Krenz forsøgte at vise, at han søgte forandring i DDR, men borgerne havde ikke tillid til ham. Den 9. november 1989 meddelte SED, at østtyskerne ville kunne rejse til Vestberlin den næste dag. Talsmanden, der annoncerede den nye rejselov, sagde fejlagtigt, at den ville træde i kraft med det samme, hvilket antydede, at Berlinmuren ville blive åbnet samme aften. Folk begyndte at samle sig ved grænsekontrolposterne ved muren i håb om at blive lukket igennem, men vagterne fortalte dem, at de ikke havde ordre til at lukke borgerne igennem. Da antallet af mennesker voksede, blev vagterne alarmerede og forsøgte at kontakte deres overordnede, men fik ingen svar. Da han ikke ville bruge magt, gav den øverste vagt ved kontrolposten efter kl. 22.54 og beordrede, at porten blev åbnet. Tusindvis af østtyskere strømmede ind i Vestberlin, og formålet med muren blev nu anset for at være overflødigt. Murens fald ødelagde SED politisk og ødelagde også lederen Egon Krenz' karriere. Den 1. december 1989 ophævede DDR-regeringen den lov, der garanterede SED retten til at styre det østtyske politiske system, og dermed blev det kommunistiske styre i DDR reelt afsluttet.
Den 18. marts 1990 blev der afholdt frie valg i DDR. "Alliancen for Tyskland", en gruppe af politiske partier, der ønskede at forene DDR med Vesttyskland, vandt valget. Denne proces, hvor Østtyskland blev overtaget af Vesten, er også kendt som Wende i Tyskland.
I forbindelse med den tyske genforening sluttede DDR sig til Vesttyskland ved at godkende sin forfatning i 1990. De østtyske distrikter blev omorganiseret til delstater (Berlin, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen) og tilsluttede sig Vesttyskland, hvorefter DDR ophørte med at eksistere. Fidel Castro havde for længe siden omdøbt den lille cubanske ø Cayo Blanco del Sur og en af dens strande til ære for DDR, selv om den fortsat var en del af Cuba.
Selv om den vestlige og den østlige del blev forenet igen i 1990, kalder folk fra det tidligere Vesttyskland stadig folk fra Østtyskland for "Ossi". Dette kommer af det tyske ord "Osten", som betyder "øst". Ossi er ikke altid venligt ment.
Efter genforeningen blev mange mennesker vrede, fordi den nye regering var fra vest og ikke kunne lide Østtyskland. De lukkede mange af de steder, hvor folk arbejdede, og forsøgte at få det til at se ud, som om Østtyskland aldrig havde eksisteret. Det gjorde, at mange mennesker mistede deres arbejde og blev fattige. I dag er der mange mennesker, der har boet i Østtyskland, som ønsker, at det skal komme tilbage. Det kaldes "Ostalgie", som betyder "østnostalgi".
Politik
SED's ledende rolle blev nedfældet i DDR's forfatning. Der var andre partier i DDR, som blev kaldt Blockparteien ("blokpartier"), og deres opgave bestod hovedsagelig i at samarbejde med SED:
- CDU (Christlich-Demokratische Union Deutschlands; på engelsk "Christian Democratic Union of Germany") - da Tyskland blev genforenet i 1990, fusionerede dette parti med det vesttyske parti af samme navn, CDU.
- LDPD (Liberal-Demokratische Partei Deutschlands; på engelsk "Liberal Democratic Party of Germany") - i 1990 blev det slået sammen med det vesttyske FDP
- NDPD (National-Demokratische Partei Deutschlands; på engelsk "National Democratic Party of Germany") - det blev også fusioneret med FDP og har intet med NPD at gøre
- DBD (Demokratische Bauernpartei Deutschland; på engelsk "Democratic Farmer's Party of Germany") - det blev slået sammen med CDU nogle måneder før den tyske genforening
Ministeriet for statssikkerhed (på tysk: Ministerium für Staatssicherheit; ofte kaldet "MfS" eller "Stasi") var det østtyske hemmelige politi. Det eftersøgte folk, der var imod staten, SED og deres politik. MfS havde mange informanter, som fortalte dem, når folk sagde eller gjorde noget imod staten. Der var et stort MfS-fængsel i byen Bautzen.
Udenrigspolitik
Østtyskland var medlem af Warszawa-pagten. DDR blev ikke længere beskyttet af Sovjetunionen efter den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjovs reformer i slutningen af 1980'erne i det, der blev kendt som "Sinatra-doktrinen".
Økonomi
I DDR var der en planøkonomi. Alle store fabrikker og virksomheder var i statens eje (officielt Volkseigentum, "folkets ejendom"). Kun nogle små virksomheder og butikker var privatejede.
Et berømt levn fra DDR er den lavtydende bil "Trabant" eller Trabi.
Sport
Indtil 1964 deltog Øst- og Vesttyskland i de olympiske lege med kun ét hold for begge stater. Siden 1968 har Øst- og Vesttyskland haft hvert sit eget hold.
Østtyske sportsfolk var meget succesfulde, f.eks. inden for atletik, cykling, boksning og nogle vintersportsgrene. Berømte sportsfolk fra Østtyskland var Täve Schur (cykling), Waldemar Cierpinski (atletik), Heike Drechsler (atletik), Olaf Ludwig (cykling), Katarina Witt (skøjteløb) eller Jens Weißflog (skihop).
Et berømt cykelløb var Peace Race (på tysk: Friedensfahrt).
Det østtyske fodboldlandshold var ikke så succesfuldt. De deltog kun i ét FIFA World Cup. Det var VM i fodbold i 1974, som fandt sted i Vesttyskland. Den 22. juni 1974 spillede Østtyskland mod Vesttyskland. Jürgen Sparwasser skød et mål, og Østtyskland vandt 1-0.
Atleter
- Uwe Ampler, racercyklist
- Karin Büttner-Janz, gymnast
- Ernst Degner, motorcykelrytter
- Thomas Doll, fodboldspiller
- Heike Drechsler, atlet
- Mikhail Grabovski, ishockeyspiller
- Marita Koch, atlet
- Olaf Ludwig, racercyklist
- Uwe Raab, racercyklist
- Jürgen Sparwasser, fodboldspiller
- Jens Weissflog, skiløber
- Katarina Witt, skøjteløber
Helligdage
| Dato | Engelsk navn | Tysk navn | Bemærkninger |
| 1. januar | Nytårsdag | Neujahr |
|
| Festen i bevægelse | Langfredag | Karfreitag |
|
| Festen i bevægelse | Påskesøndag | Ostersonntag |
|
| Festen i bevægelse | Påskemorgen | Ostermontag | Var ikke en officiel helligdag efter 1967. |
| 1. maj | 1. maj | Tag der Arbeit | Den internationale arbejderdag |
| 8. maj | Dag for sejren i Europa | Tag der Befreiung | Oversættelsen betyder "befrielsesdag" |
| Festen i bevægelse | Fars dag / Kristi himmelfartsdag | Vatertag / Christi Himmelfahrt | Torsdag efter den 5. søndag efter påske. Var ikke en officiel helligdag efter 1967. |
| Festen i bevægelse | Pfingstmontag | 50 dage efter påskesøndag | |
| 7. oktober | Republikkens dag | Tag der Republik | National helligdag |
| 25. december | Første juledag | 1. Weihnachtsfeiertag |
|
| 26. december | Anden juledag | 2. Weihnachtsfeiertag |
|
Spørgsmål og svar
Q: Hvornår blev Østtyskland grundlagt?
A: Østtyskland blev grundlagt den 7. oktober 1949.
Q: Hvordan blev Østtyskland til?
A: Østtyskland blev dannet af en del af den sovjetiske besættelseszone i Tyskland, herunder en del af byen Berlin, efter Anden Verdenskrig i 1945, da Nazityskland blev besejret af USSR.
Q: Hvad blev Østtyskland almindeligvis kaldt på tysk?
A: Østtyskland blev almindeligvis kaldt Ostdeutschland på tysk.
Q: Hvornår ophørte Østtyskland med at eksistere som nation?
A: Østtyskland ophørte med at eksistere som nation i 1990, da Østtyskland og Vesttyskland blev genforenet.
Q: Hvem styrede Østtyskland?
A: Det socialistiske enhedsparti i Tyskland (SED) styrede Østtyskland.
Q: Hvad hed Østtyskland officielt på tysk?
A: Østtyskland blev officielt kaldt Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) på tysk.
Q: Hvilket land var ansvarlig for dannelsen af Østtyskland?
A: Dannelsen af Østtyskland blev ledet af USSR.
Søge