Nazistisk eugenik: Ideologi, tvangssterilisering, Aktion T4 og Holocaust

Grupper, der var mål for nazisterne

Nazisternes ideer om eugenik sagde, at mange forskellige grupper af mennesker var "mindreværdige" eller "uværdige til at leve". Disse omfattede:

• Jødiske folk
• Romaer
• Mennesker med mentale og fysiske handicaps
• Disse omfattede personer med epilepsi, skizofreni, bipolar lidelse, intellektuelle handicaps, cerebral parese, muskeldystrofi, døvhed og blindhed.
• Folk, der var uenige med nazisternes politiske overbevisninger (som kommunister og socialister)
• Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle (LGBT) personer
• Personer, der ikke kunne arbejde
• Slaviske folk
• Sorte mennesker
• Kriminelle

De Forenede Staters rolle

Den eugeniske bevægelse var meget populær i USA, da den spredte sig til Tyskland. Eugenikere fra Californien begyndte at skrive ting, der opfordrede til eugenik og sterilisation, og sendte dem til tyske videnskabsmænd og læger. I 1933 havde Californien tvunget flere mennesker til at blive steriliseret end alle de andre amerikanske stater tilsammen. Nazisterne fik ideen til deres tvangssterilisationsprogram delvist fra Californiens program.

I 1927 blev Kaiser Wilhelm Institute for Anthropology (KWIA) oprettet i Berlin med stor økonomisk støtte fra den amerikanske filantropiske gruppe Rockefeller Foundation. KWIA's direktør var Eugen Fischer, en tysk professor i medicin, antropologi og racehygiejne. Fischer sagde, at han havde fundet videnskabelige beviser for nazisternes eugeniske ideer, og nazisterne brugte hans arbejde til at retfærdiggøre deres eugeniske politik.

I 1934 besøgte den californiske eugenikleder C.M. Goethe Tyskland. På det tidspunkt blev mere end 5.000 mennesker om måneden tvangssteriliseret i Tyskland. Goethe pralede over for en medarbejder:

"Det vil sikkert interessere Dem at vide, at Deres arbejde har spillet en vigtig rolle i udformningen af holdningerne hos den gruppe intellektuelle, der står bag Hitler i dette epokegørende program. Overalt fornemmede jeg, at deres meninger er blevet enormt stimuleret af amerikansk tænkning ... . Jeg ønsker, at du, min kære ven, skal bære denne tanke med dig resten af dit liv, at du virkelig har sat en stor regering med 60 millioner mennesker i bevægelse."

Eugenikforskeren Harry H. Laughlin pralede ofte med, at hans model for eugeniske sterilisationslove var blevet gennemført i Tysklands Nürnberg-love. I 1936 blev Laughlin inviteret til en prisuddeling på Heidelberg Universitet i Tyskland. (Ceremonien var planlagt på årsdagen for den dag, hvor Hitler fyrede alle jøder fra Heidelberg-fakultetet to år tidligere). Laughlin blev tilbudt en æresdoktorgrad for sit arbejde med "videnskaben om raceudrensning". Laughlin havde ikke råd til at deltage og måtte hente sin doktorgrad på Rockefeller Instituttet. Bagefter delte han stolt prisen med sine kolleger og bemærkede, at han mente, at den viste, at "tyske og amerikanske videnskabsmænd havde en fælles forståelse af eugenikkens natur".

Hitlers synspunkter om Eugenik

Adolf Hitler læste bøger om racehygiejne, mens han sad i Landsberg-fængslet. "Racehygiejne" var et sæt ideer, der sagde, at kun bestemte mennesker skulle have lov til at få børn. Folk, der tilhørte racer, der blev betragtet som "mindreværdige", måtte ikke få børn. På den måde ville disse racer i sidste ende uddø.

Hitler mente, at Tyskland var blevet svagt og var blevet forgiftet af "mindreværdige" mennesker. Han mente, at disse "mindreværdige" mennesker ødelagde det tyske samfund og var årsagen til Tysklands problemer.

I sin anden bog, som aldrig blev udgivet i nazitiden, roste Hitler den gamle græske by Sparta. I Sparta blev alle nyfødte spædbørn undersøgt omhyggeligt. Alle spædbørn, der virkede svage, syge eller havde nogen form for handicap, blev dræbt. Kun de sunde og stærke børn fik lov til at leve. Det betød, at de var de eneste levende mennesker, der kunne få børn og fortsætte den spartanske race. Hitler roste denne tidlige model for eugenik:

Udsættelsen af de syge, svage, deforme børn, kort sagt deres tilintetgørelse [mord], var mere anstændigt og i sandhed tusind gange mere humant end vor tids elendige vanvid [hvor de mest handicappede mennesker får lov at overleve], ja, for enhver pris ... for efterfølgende at avle en race af degenererede og sygdomsramte mennesker.

I bund og grund sagde Hitler, at det var bedre (og billigere) at dræbe handicappede mennesker end at lade dem leve og få børn. Han mente, at hvis mennesker med handicap fik lov til at få børn, ville deres børn også få handicaps. Så mennesker med handicap skulle dræbes for at forhindre dem i at "avle [skabe] en race af" "ringere" mennesker.

Hitler ville senere anvende de samme idéer på andre mennesker, som han mente var "mindreværdige". Holocaust var baseret på ideen om, at alle disse "mindreværdige" mennesker skulle dræbes, så de ikke længere ville eksistere i Det Tredje Rige, Hitlers planlagte nazistiske imperium.

Nazistisk eugenik-program

Nazisterne var inspireret af USA's programmer for tvangssterilisering og især af de eugeniske love, der var blevet vedtaget i Californien.

Den 14. juli 1933 vedtog nazisterne loven om forebyggelse af arveligt syge afkom. ("Arvelige sygdomme" er genetiske lidelser, som går i arv fra forældre til børn. "Afkom" betyder "børn".) Denne lov gjorde et par ting:

• Den krævede, at alle med en genetisk sygdom skulle steriliseres.
• Den krævede, at læger skulle indberette enhver patient med en genetisk sygdom til nazisterne (undtagen kvinder over 45 år).
• Den indførte bøder for at straffe læger, der ikke samarbejdede med loven.

I 1934 appellerede næsten 4.000 mennesker mod retsafgørelser, der sagde, at de skulle steriliseres. I alt 3.559 af klagerne (89%) blev afvist. Ved slutningen af naziregimet havde nazisterne oprettet over 200 Erbgesundheitsgerichte (Erbgesundheitsgerichte). På grundlag af deres afgørelser blev over 400.000 mennesker tvunget til at blive steriliseret.

Nazistiske eugeniske institutioner

Nazisterne gjorde seks psykiatriske hospitaler til "eutanasicentre", hvor handicappede (herunder børn) blev ført hen for at blive dræbt. Disse seks hospitaler var Bernburg, Brandenburg, Grafeneck, Hadamar, Hartheim og Sonnenstein Euthanasi centre.

I begyndelsen dræbte nazisterne patienterne i gasvogne. Patienterne blev sat ind i varevogne, og udstødningsgassen fra varevognenes motorer blev pumpet ind i varevognene. Kulmonoxiden i udstødningsgassen dræbte patienterne. Senere blev der indbygget gaskamre i eutanasicentrene, hvor der blev brugt ren kulilte til at dræbe patienterne.

Identificering af "genetisk syge" mennesker

I juli 1934 vedtog Nazi-Tyskland loven om forenkling af sundhedsvæsenet. Denne lov fastlagde regler for, hvordan nazisterne skulle afgøre, om en person var "genetisk syg". Personen ville blive sendt til en genetisk sundhedsdomstol, som skulle afgøre, om personen skulle steriliseres.

Lægepraksis og socialforvaltninger skulle give nazisterne oplysninger om folk, der kunne være "genetisk syge".

Nazisternes eugeniske politik vedrørende ægteskab

Nürnberglovene fra 1935 gjorde det nødvendigt at teste alle, der ønskede at blive gift, for genetiske sygdomme. Målet med denne regel var at sikre, at den "ariske race" ville forblive "ren", uden mennesker med handicap i den. Når de gik ud med hinanden, blev alle opfordret til at udspørge deres datingpartner omhyggeligt om, hvorvidt nogen i deres familie nogensinde havde haft en genetisk sygdom. Medlemmer af Schutzstaffel (SS) fik ordre til omhyggeligt at udspørge mulige ægteskabspartnere for at sikre sig, at de ikke havde arvelige sygdomme eller sindssyge i familien, men at gøre dette forsigtigt for at undgå at såre kvindens følelser. De fik at vide, at hvis de var nødt til at afvise kvinden af eugeniske årsager, skulle de gøre det høfligt og ikke gøre kvinden ked af det.

Relaterede sider

• Eugenik
• Eutanasi
• Holocaust