NSDAP (nazistpartiet): historie, ideologi og kerneprincipper
Historie, ideologi og kerneprincipper bag NSDAP (nazistpartiet): opkomst, 25-punktsprogram, Hitlers rolle og de politiske og menneskelige konsekvenser for Tyskland og Europa.
Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, forkortet NSDAP), også kendt som nazistpartiet, var et tysk politisk parti. Det blev startet i 1920 ud fra Deutsche Arbeiterpartei (DAP), som senere skulle omdøbes til NSDAP. På dagen for partiets oprettelse offentliggjorde det sit 25-punktsmanifest (idébog). Blandt punkterne på denne liste over idéer var bl.a. at få ophævet Versailles-traktaten, at få mere jord til det tyske folk, at fjerne alle indtægter, som folk ikke havde tjent ved at arbejde, at fjerne jødiske folks statsborgerskab, at ændre uddannelsessystemet og at oprette en stærk centralregering. Det er mest kendt for at være Hitlers politiske parti.
Indtil 1923 var NSDAP mest populær i Bayern.
Historisk overblik
NSDAP opstod i kølvandet på Tysklands nederlag i Første Verdenskrig og den sociale og økonomiske uro i Weimarrepublikken. Partiet blev reorganiseret og radikaliseret under ledelse af Adolf Hitler, der tidligt blev partiets mest markante frontfigur. Efter det mislykkede ølkælderkup i München i 1923 blev partiet midlertidigt forbudt, og Hitler dømt til fængsel, hvor han skrev Mein Kampf. I slutningen af 1920'erne og især under den store depression vokste partiets tilslutning kraftigt som følge af arbejdsløshed, politisk ustabilitet og mistillid til etablerede partier.
I januar 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler. Herefter udnyttede NSDAP politiske kriser og ved hjælp af propaganda, trusler og juridiske ændringer centraliserede partiet magten. Efter Rigsdagsbranden i februar 1933 fik regeringen udstedt nødforanstaltninger, og i marts 1933 vedtog Rigsdagen den såkaldte Enabling Act, som reelt gav Hitler diktatoriske beføjelser. I årene efter gennemførte partiet en systematisk eliminering af politisk opposition (herunder kommunister og socialdemokrater), gennemførte Gleichschaltung (koordinering) af institutioner og opbyggede politiets og sikkerhedstjenesternes magtapparat.
Internt i bevægelsen spillede paramilitære grupper en stor rolle: Sturmabteilung (SA) var en tid central som masseorganisation, men blev i 1934 delvist elimineret under ”De lange knives nat”, hvor SS og Hitler fjernede konkurrenter og konsoliderede magten til fordel for SS og Wehrmacht. Under nazistisk styre blev et omfattende system af koncentrations- og senere udryddelseslejre opbygget, som kulminerede i Holocaust, hvor omkring seks millioner jøder samt millioner af andre ofre blev systematisk dræbt.
Ideologi og kerneprincipper
- Ultranationalisme: NSDAP byggede på en stærk idé om tysk national storhed og et behov for national genoprettelse efter ydmygelsen i 1918–1919.
- Racelære og antisemitisme: Raceideologi var central. Partiet fremmede en opdeling af mennesker i 'overlegne' og 'underlegne' raser og målrettede antisemitisk lovgivning og forfølgelse mod jøder og andre minoriteter — noget der bl.a. fik juridisk udtryk i handlinger som fratagelsen af statsborgerskab for jødiske borgere.
- Førerprincippet (Führerprinzip): Autoritær ledelsesstruktur hvor lederskabet — især Hitlers — var ukritisk og uigendriveligt, og hvor personlig loyalitet til føreren var central.
- Antikommunisme og antimarxisme: NSDAP så socialisme i marxistisk forstand som fjendtligt og ønskede at udrydde kommunistisk indflydelse.
- Ekspansionspolitik (Lebensraum): Tanken om nødvendigheden af 'livsrum' for det tyske folk blev brugt til at retfærdiggøre territorial erobringspolitik mod øst.
- Autoritær statsopfattelse: Partiet ønskede en stærk centralregering, underordnet individuelle og lokale frihedsrettigheder, samt massiv kontrol over medier, kultur og uddannelse.
- Økonomisk praksis: Trods antikapitalistiske elementer i 25-punktsprogrammet holdt partiet ofte privat ejendomsret i behold, men med stærk statslig styring, korporatisme og fortrinsvis mål om opbygning af militariseret økonomi.
Kernepunkter i 25-punktsmanifestet
Det oprindelige 25-punktsmanifest var en blanding af nationalistiske, socialøkonomiske og racistiske krav. Flere af formuleringerne appellerede bredt, fx krav om job, sociale ydelser og statens ansvar, mens andre var klart antidemokratiske eller direkte racistiske, fx krav om at afskaffe statsborgerskab for jødiske personer og at få ophævet Versailles-traktaten. Manifestet fungerede som propaganda-instrument til at samle støtte blandt forskellige grupper.
Undertrykkelse, krigsforbrydelser og eftermæle
Under NSDAP's styre blev politiske modstandere, minoriteter, handicappede, Roma, homoseksuelle, Jehovas vidner og andre forfulgt. Partiets racelovgivning, deportationer og udryddelsesprogrammer førte til systematisk folkemord og enorme menneskelige lidelser. Anden Verdenskrig, som nazisterne selv var hovedansvarlige for at udløse gennem aggression mod nabolande, kostede titalls millioner menneskeliv.
Efter Tysklands nederlag i 1945 blev NSDAP forbudt, mange ledende nazister stillet for retten i Nürnberg-processerne og andre tribunalier, og de allierede iværksatte den såkaldte denazificering. I efterkrigstiden har forskning, uddannelse og mindesmærker arbejdet på at dokumentere forbrydelserne og modvirke forherligelse af nazismen.
Betydning i dag
NSDAP er et historisk eksempel på, hvordan kombinationen af økonomisk krise, national ydmygelse, effektiv propaganda, voldelige organiseringer og autoritær ideologi kan føre til totalitært styre og folkemord. Studiet af partiets opståen, ideologi og metoder er vigtigt for at forstå, forebygge og bekæmpe lignende bevægelser. I dag er nazistiske organisationer i Tyskland og mange andre lande forbudt eller under streng overvågning, og emnet behandles kritisk i undervisning, forskning og offentlig debat.
Historie
I 1919 blev Adolf Hitler medlem af det tyske arbejderparti. I 1920 skiftede partiet navn, og Hitler overtog kontrollen i 1921.I 1923 forsøgte det nazistiske parti at starte et statskup i München for at overtage Tyskland, men det mislykkedes. Denne kamp blev kaldt ølhytteputschet. Hitler blev idømt fem års fængsel for forræderi. Han blev dog løsladt fra fængslet efter ni måneder. Andre personer, der deltog i Beer Hall Putschet, fik dødsstraf eller 5-6 års fængsel. Regeringen gjorde også NSDAP ulovligt i Tyskland.
Mens han sad i fængsel, skrev Adolf Hitler det meste af Mein Kampf ("Min kamp"). I denne bog nedskrev han sine politiske ideer og sine fremtidsplaner for Tyskland.
I 1924 blev Hitler løsladt tidligt fra fængslet. Han genstartede NSDAP. Han ønskede at få magten på lovlig vis gennem valg. På dette tidspunkt var NSDAP kun et af få højreekstreme, nationalistiske politiske partier i Tyskland. Der var mange andre partier med lignende idéer dengang. Vigtige personer som Fritz Thyssen og Emil Kirdorf, der begge var ledere af store industrier, støttede det nazistiske parti.
Det næste valg til rigsdagen blev afholdt i 1928. Ved dette valg fik nazistpartiet 2,6 % af stemmerne. Partiet besluttede at mindske sine antisemitiske slogans for at opnå bedre resultater ved næste valg. I stedet fokuserede NSDAP mere på udenrigspolitik og på at terrorisere det tyske folk. Ved lokalvalgene i 1929 og 1930 fik NSDAP omkring 10 % af stemmerne.
I 1930 opløste præsident Paul von Hindenburg rigsdagen. Nazistpartiet så dette som en mulighed. Ved valget den 14. september 1930 fik NSDAP 18,3 % af stemmerne og var blevet det næststørste parti i Tyskland.
På dette tidspunkt ønskede de fleste tyskere at slippe af med Weimarrepublikken (Weimarer Republik). Weimar var den tyske by, hvor den tyske forfatning blev skrevet efter Første Verdenskrig. Folk ønskede også et stærkere Tyskland med flere soldater. Versailles-traktaten havde gjort det ulovligt for Tyskland at have nogle typer våben og skibe.
Den 30. januar 1933 tilbød Franz von Papen at gøre Adolf Hitler til Tysklands kansler i et nationalistisk kabinet. Han gjorde dette i hemmelighed. Der var tale om en Machtübergabe, eller "magtoverdragelse". Senere begyndte NSDAP dog at kalde det Machtergreifung ('magtovertagelse'). Det var bedre for den nazistiske propaganda at sige, at de overtog magten fra Weimarrepublikken, i stedet for at blive gjort til republikkens lovlige regering.
Det sidste frie valg i Weimar-Tyskland fandt sted i marts 1933. Nazistpartiet fik 44 % af stemmerne. Det var ikke et flertal. Efter rigsdagsbranden lykkedes det dem at få det to tredjedeles flertal, som de havde brug for til at vedtage Ermächtigungsgesetz (bemyndigelsesloven). Med denne nye lov opløste de parlamentet, gav Hitler magt til at gøre alt, hvad han ville, og gjorde alle politiske partier (undtagen det nazistiske parti) ulovlige.
Efter dette blev nazistpartiet meget vigtigt. Folk var nødt til at være partimedlemmer for at få nogle job eller for at blive forfremmet. Nazistpartiet havde travlt, indtil Tyskland overgav sig til de allierede den 8. maj 1945.
Virkning
NSDAP opløste sig selv den 8. maj 1945. Derefter eksisterede NSDAP ikke længere.
De gennemførte nogle reformer, som stadig eksisterer i dag. For eksempel:
- I 1934 besluttede de, at når to personer gifter sig, er deres ejendele stadig adskilt.
- Når man betaler skat, kan man fratrække udgifterne til at komme fra hjem til arbejde og tilbage igen.
- De gjorde det sværere for steder, der udlånte lån, at tage varer fra folk, der skyldte dem penge.
- I 1933 indførte de omfattende dyrevelfærds- og dyrebeskyttelseslove, som danner grundlaget for de dyrebeskyttelseslove, der gælder i dag.
Men nazisterne gjorde så mange slemme ting, at det nu er ulovligt i Tyskland at vise hagekors-symbolet (som vist på flaget ovenfor) eller bruge slogans som Sieg Heil. I november 2010 blev et britisk medlem af Europa-Parlamentet, Godfrey Bloom, tvunget til at forlade Parlamentet. Det skete, efter at han havde råbt det nazistiske slogan "Ein Volk, ein Reich, ein Führer" mod et tysk medlem af parlamentet.
Ordsprog, mottoer og slogans
- "Sieg Heil! Sieg Heil! Sieg Heil! "
- "Hail Victory" (en almindelig nazistisk sang ved demonstrationer)
- "Ein Volk, ein Reich, ein Führer!"
- "Et folk, et land, en leder!"
- "Deutschland, erwache!"
- "Tyskland, vågn op!" (En populær nazisang af Dietrich Eckart. Nazisterne satte dette slogan på mange propagandabannere.)
- "Die Juden sind unser Unglück!"
- "Jøderne er vores ulykke!" (Et citat fra 1880 af den tyske historiker Heinrich von Treitschke)
- "Lang lebe unser ruhmvoller Führer!"
- "Længe leve vores glorværdige leder!"
- "Heute Deutschland, morgen die Welt!"
- "I dag Tyskland, i morgen verden!"
- "Die Deutschen immer vor dem Ausländer und den Juden!"
- "Tyskeren altid før udlændingen og jøderne!"
- "Sicher ist der Jude auch ein Mann, aber der Floh ist auch ein Tier"
- "Jøden er ganske vist også et menneske, men loppen er også et dyr"
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er det nationalsocialistiske tyske arbejderparti?
A: Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti, også kendt som nazistpartiet, var et tysk politisk parti, der blev startet i 1920.
Q: Hvad var Det Tyske Arbejderparti, og hvordan var det relateret til NSDAP?
A: Det Tyske Arbejderparti var det parti, der senere blev til NSDAP. NSDAP blev startet fra Det Tyske Arbejderparti.
Q: Hvad var NSDAP's 25-punktsmanifest?
A: NSDAP's 25-punktsmanifest var en liste over ideer, der omfattede at slippe af med Versailles-traktaten, at skaffe mere jord til det tyske folk, at fratage folk enhver indkomst, de ikke havde tjent ved at arbejde, at fratage jøder deres statsborgerskab, at ændre uddannelsessystemet og at oprette en stærk centralregering.
Q: Hvem er mest forbundet med NSDAP?
A: Adolf Hitler er den, der forbindes mest med NSDAP.
Q: Hvornår blev NSDAP det mest populære parti i Bayern?
A: Fra 1920 til 1923 blev NSDAP det mest populære parti i Bayern siden ølhalskuppet i 1923.
Q: Hvad var de lange knives nat?
A: De lange knives nat var en begivenhed i juni 1934, hvor nazistpartiet begyndte at dræbe SA-lederen Ernst Röhm og den tyske kansler Kurt von Schleicher.
Q: Hvad ønskede NSDAP at opnå med deres manifest?
A: Gennem deres manifest ønskede NSDAP blandt andet at skaffe mere jord til det tyske folk, etablere en stærk centralregering, ændre uddannelsessystemet og fratage jøder deres statsborgerskab.
Søge