NSDAP

Historie

I 1919 blev Adolf Hitler medlem af det tyske arbejderparti. I 1920 skiftede partiet navn, og Hitler overtog kontrollen i 1921.

I 1923 forsøgte det nazistiske parti at starte et statskup i München for at overtage Tyskland, men det mislykkedes. Denne kamp blev kaldt ølhytteputschet. Hitler blev idømt fem års fængsel for forræderi. Han blev dog løsladt fra fængslet efter ni måneder. Andre personer, der deltog i Beer Hall Putschet, fik dødsstraf eller 5-6 års fængsel. Regeringen gjorde også NSDAP ulovligt i Tyskland.

Mens han sad i fængsel, skrev Adolf Hitler det meste af Mein Kampf ("Min kamp"). I denne bog nedskrev han sine politiske ideer og sine fremtidsplaner for Tyskland.

I 1924 blev Hitler løsladt tidligt fra fængslet. Han genstartede NSDAP. Han ønskede at få magten på lovlig vis gennem valg. På dette tidspunkt var NSDAP kun et af få højreekstreme, nationalistiske politiske partier i Tyskland. Der var mange andre partier med lignende idéer dengang. Vigtige personer som Fritz Thyssen og Emil Kirdorf, der begge var ledere af store industrier, støttede det nazistiske parti.

Det næste valg til rigsdagen blev afholdt i 1928. Ved dette valg fik nazistpartiet 2,6 % af stemmerne. Partiet besluttede at mindske sine antisemitiske slogans for at opnå bedre resultater ved næste valg. I stedet fokuserede NSDAP mere på udenrigspolitik og på at terrorisere det tyske folk. Ved lokalvalgene i 1929 og 1930 fik NSDAP omkring 10 % af stemmerne.

I 1930 opløste præsident Paul von Hindenburg rigsdagen. Nazistpartiet så dette som en mulighed. Ved valget den 14. september 1930 fik NSDAP 18,3 % af stemmerne og var blevet det næststørste parti i Tyskland.

På dette tidspunkt ønskede de fleste tyskere at slippe af med Weimarrepublikken (Weimarer Republik). Weimar var den tyske by, hvor den tyske forfatning blev skrevet efter Første Verdenskrig. Folk ønskede også et stærkere Tyskland med flere soldater. Versailles-traktaten havde gjort det ulovligt for Tyskland at have nogle typer våben og skibe.

Den 30. januar 1933 tilbød Franz von Papen at gøre Adolf Hitler til Tysklands kansler i et nationalistisk kabinet. Han gjorde dette i hemmelighed. Der var tale om en Machtübergabe, eller "magtoverdragelse". Senere begyndte NSDAP dog at kalde det Machtergreifung ('magtovertagelse'). Det var bedre for den nazistiske propaganda at sige, at de overtog magten fra Weimarrepublikken, i stedet for at blive gjort til republikkens lovlige regering.

Det sidste frie valg i Weimar-Tyskland fandt sted i marts 1933. Nazistpartiet fik 44 % af stemmerne. Det var ikke et flertal. Efter rigsdagsbranden lykkedes det dem at få det to tredjedeles flertal, som de havde brug for til at vedtage Ermächtigungsgesetz (bemyndigelsesloven). Med denne nye lov opløste de parlamentet, gav Hitler magt til at gøre alt, hvad han ville, og gjorde alle politiske partier (undtagen det nazistiske parti) ulovlige.

Efter dette blev nazistpartiet meget vigtigt. Folk var nødt til at være partimedlemmer for at få nogle job eller for at blive forfremmet. Nazistpartiet havde travlt, indtil Tyskland overgav sig til de allierede den 8. maj 1945.

Virkning

NSDAP opløste sig selv den 8. maj 1945. Derefter eksisterede NSDAP ikke længere.

De gennemførte nogle reformer, som stadig eksisterer i dag. For eksempel:

• I 1934 besluttede de, at når to personer gifter sig, er deres ejendele stadig adskilt.
• Når man betaler skat, kan man fratrække udgifterne til at komme fra hjem til arbejde og tilbage igen.
• De gjorde det sværere for steder, der udlånte lån, at tage varer fra folk, der skyldte dem penge.
• I 1933 indførte de omfattende dyrevelfærds- og dyrebeskyttelseslove, som danner grundlaget for de dyrebeskyttelseslove, der gælder i dag.

Men nazisterne gjorde så mange slemme ting, at det nu er ulovligt i Tyskland at vise hagekors-symbolet (som vist på flaget ovenfor) eller bruge slogans som Sieg Heil. I november 2010 blev et britisk medlem af Europa-Parlamentet, Godfrey Bloom, tvunget til at forlade Parlamentet. Det skete, efter at han havde råbt det nazistiske slogan "Ein Volk, ein Reich, ein Führer" mod et tysk medlem af parlamentet.

Ordsprog, mottoer og slogans

• "Sieg Heil! Sieg Heil! Sieg Heil! "
• "Hail Victory" (en almindelig nazistisk sang ved demonstrationer)
• "Ein Volk, ein Reich, ein Führer!"
• "Et folk, et land, en leder!"
• "Deutschland, erwache!"
• "Tyskland, vågn op!" (En populær nazisang af Dietrich Eckart. Nazisterne satte dette slogan på mange propagandabannere.)
• "Die Juden sind unser Unglück!"
• "Jøderne er vores ulykke!" (Et citat fra 1880 af den tyske historiker Heinrich von Treitschke)
• "Lang lebe unser ruhmvoller Führer!"
• "Længe leve vores glorværdige leder!"
• "Heute Deutschland, morgen die Welt!"
• "I dag Tyskland, i morgen verden!"
• "Die Deutschen immer vor dem Ausländer und den Juden!"
• "Tyskeren altid før udlændingen og jøderne!"
• "Sicher ist der Jude auch ein Mann, aber der Floh ist auch ein Tier"
• "Jøden er ganske vist også et menneske, men loppen er også et dyr"