Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, forkortet NSDAP), også kendt som nazistpartiet, var et tysk politisk parti. Det blev startet i 1920 ud fra Deutsche Arbeiterpartei (DAP), som senere skulle omdøbes til NSDAP. På dagen for partiets oprettelse offentliggjorde det sit 25-punktsmanifest (idébog). Blandt punkterne på denne liste over idéer var bl.a. at få ophævet Versailles-traktaten, at få mere jord til det tyske folk, at fjerne alle indtægter, som folk ikke havde tjent ved at arbejde, at fjerne jødiske folks statsborgerskab, at ændre uddannelsessystemet og at oprette en stærk centralregering. Det er mest kendt for at være Hitlers politiske parti.
Indtil 1923 var NSDAP mest populær i Bayern.
Historisk overblik
NSDAP opstod i kølvandet på Tysklands nederlag i Første Verdenskrig og den sociale og økonomiske uro i Weimarrepublikken. Partiet blev reorganiseret og radikaliseret under ledelse af Adolf Hitler, der tidligt blev partiets mest markante frontfigur. Efter det mislykkede ølkælderkup i München i 1923 blev partiet midlertidigt forbudt, og Hitler dømt til fængsel, hvor han skrev Mein Kampf. I slutningen af 1920'erne og især under den store depression vokste partiets tilslutning kraftigt som følge af arbejdsløshed, politisk ustabilitet og mistillid til etablerede partier.
I januar 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler. Herefter udnyttede NSDAP politiske kriser og ved hjælp af propaganda, trusler og juridiske ændringer centraliserede partiet magten. Efter Rigsdagsbranden i februar 1933 fik regeringen udstedt nødforanstaltninger, og i marts 1933 vedtog Rigsdagen den såkaldte Enabling Act, som reelt gav Hitler diktatoriske beføjelser. I årene efter gennemførte partiet en systematisk eliminering af politisk opposition (herunder kommunister og socialdemokrater), gennemførte Gleichschaltung (koordinering) af institutioner og opbyggede politiets og sikkerhedstjenesternes magtapparat.
Internt i bevægelsen spillede paramilitære grupper en stor rolle: Sturmabteilung (SA) var en tid central som masseorganisation, men blev i 1934 delvist elimineret under ”De lange knives nat”, hvor SS og Hitler fjernede konkurrenter og konsoliderede magten til fordel for SS og Wehrmacht. Under nazistisk styre blev et omfattende system af koncentrations- og senere udryddelseslejre opbygget, som kulminerede i Holocaust, hvor omkring seks millioner jøder samt millioner af andre ofre blev systematisk dræbt.
Ideologi og kerneprincipper
- Ultranationalisme: NSDAP byggede på en stærk idé om tysk national storhed og et behov for national genoprettelse efter ydmygelsen i 1918–1919.
- Racelære og antisemitisme: Raceideologi var central. Partiet fremmede en opdeling af mennesker i 'overlegne' og 'underlegne' raser og målrettede antisemitisk lovgivning og forfølgelse mod jøder og andre minoriteter — noget der bl.a. fik juridisk udtryk i handlinger som fratagelsen af statsborgerskab for jødiske borgere.
- Førerprincippet (Führerprinzip): Autoritær ledelsesstruktur hvor lederskabet — især Hitlers — var ukritisk og uigendriveligt, og hvor personlig loyalitet til føreren var central.
- Antikommunisme og antimarxisme: NSDAP så socialisme i marxistisk forstand som fjendtligt og ønskede at udrydde kommunistisk indflydelse.
- Ekspansionspolitik (Lebensraum): Tanken om nødvendigheden af 'livsrum' for det tyske folk blev brugt til at retfærdiggøre territorial erobringspolitik mod øst.
- Autoritær statsopfattelse: Partiet ønskede en stærk centralregering, underordnet individuelle og lokale frihedsrettigheder, samt massiv kontrol over medier, kultur og uddannelse.
- Økonomisk praksis: Trods antikapitalistiske elementer i 25-punktsprogrammet holdt partiet ofte privat ejendomsret i behold, men med stærk statslig styring, korporatisme og fortrinsvis mål om opbygning af militariseret økonomi.
Kernepunkter i 25-punktsmanifestet
Det oprindelige 25-punktsmanifest var en blanding af nationalistiske, socialøkonomiske og racistiske krav. Flere af formuleringerne appellerede bredt, fx krav om job, sociale ydelser og statens ansvar, mens andre var klart antidemokratiske eller direkte racistiske, fx krav om at afskaffe statsborgerskab for jødiske personer og at få ophævet Versailles-traktaten. Manifestet fungerede som propaganda-instrument til at samle støtte blandt forskellige grupper.
Undertrykkelse, krigsforbrydelser og eftermæle
Under NSDAP's styre blev politiske modstandere, minoriteter, handicappede, Roma, homoseksuelle, Jehovas vidner og andre forfulgt. Partiets racelovgivning, deportationer og udryddelsesprogrammer førte til systematisk folkemord og enorme menneskelige lidelser. Anden Verdenskrig, som nazisterne selv var hovedansvarlige for at udløse gennem aggression mod nabolande, kostede titalls millioner menneskeliv.
Efter Tysklands nederlag i 1945 blev NSDAP forbudt, mange ledende nazister stillet for retten i Nürnberg-processerne og andre tribunalier, og de allierede iværksatte den såkaldte denazificering. I efterkrigstiden har forskning, uddannelse og mindesmærker arbejdet på at dokumentere forbrydelserne og modvirke forherligelse af nazismen.
Betydning i dag
NSDAP er et historisk eksempel på, hvordan kombinationen af økonomisk krise, national ydmygelse, effektiv propaganda, voldelige organiseringer og autoritær ideologi kan føre til totalitært styre og folkemord. Studiet af partiets opståen, ideologi og metoder er vigtigt for at forstå, forebygge og bekæmpe lignende bevægelser. I dag er nazistiske organisationer i Tyskland og mange andre lande forbudt eller under streng overvågning, og emnet behandles kritisk i undervisning, forskning og offentlig debat.
