Selvmord | når en person vælger at begå selvmord

Risikofaktorer

Der er mange risikofaktorer for selvmord. Det er dog vigtigt at huske, at risikofaktorer ikke er det samme som årsager. Risikofaktorer er ikke årsag til selvmord eller selvmordstanker. De gør det kun mere sandsynligt, at nogle mennesker med disse risikofaktorer kan blive selvmordstruede. Hvis en person har en risikofaktor, betyder det ikke, at vedkommende vil blive selvmordstruet.

Psykiske lidelser

Psykisk sygdom er til stede på tidspunktet for selvmordet i 27 % til mere end 90 % af tilfældene. Blandt dem, der har været indlagt på grund af selvmordsadfærd, er risikoen for fuldført selvmord i hele livet 8,6 %. Til sammenligning har ikke-suicidale personer, der er indlagt på grund af affektive lidelser, en livstidsrisiko på 4 % for selvmord. Halvdelen af alle mennesker, der dør ved selvmord, kan have en svær depressiv lidelse; at have denne eller en af de andre humørsygdomme som f.eks. bipolar lidelse øger risikoen for selvmord 20 gange. Blandt de andre sygdomme, der er involveret, kan nævnes skizofreni (14 %), personlighedsforstyrrelser (8 %), tvangstanker og posttraumatisk stresslidelse. Personer med autismespektrumforstyrrelser forsøger og overvejer også oftere at begå selvmord.

Blandt personer med en psykisk lidelse har 25 % også problemer med alkoholmisbrug. Personer, der misbruger alkohol, har 50 % større risiko for selvmord end personer, der ikke misbruger alkohol.

Selv om selvskadende handlinger ikke betragtes som selvmordsforsøg, kan en person, der skader sig selv, have større sandsynlighed for at dø ved selvmord.

Følelser

• Håbløshed: Følelse af, at der ikke er nogen chance for, at tingene bliver bedre. Håbløshed er meget almindeligt hos mennesker, der dør ved selvmord.
• Opfattet byrdefuldhed: Når en person føler, at han/hun er en byrde for andre (som om han/hun bare skaber problemer for andre mennesker). Selvmordstruede mennesker føler sig ofte håbløse samtidig.
• Ensomhed: At føle sig alene. Nogle gange er folk faktisk alene, andre gange føler de sig bare ensomme. Folk er mere tilbøjelige til at føle sig selvmordstruede, hvis:
• De har ingen mennesker til at støtte dem, f.eks. familie og venner
• De føler, at de ikke hører til eller passer ind blandt andre mennesker
• De bor alene

Stofmisbrug

Stofmisbrug er den næstmest almindelige årsag til selvmord og selvmordstanker. Kun to alvorlige psykiske sygdomme - depression og bipolar lidelse - forårsager mere skade. En person er i større risiko for selvmord, uanset om vedkommende har brugt stoffer i lang tid eller kun kort tid. Når en stofmisbruger også lider af stor sorg eller sorg, er selvmord endnu mere almindeligt.

Spilproblemer

Spilleproblemer har flere selvmordstanker og foretager flere selvmordsforsøg sammenlignet med den almindelige befolkning. (Spilproblemer er spil, der forårsager store problemer i en persons liv).

Hvis en person bliver en problemspiller tidligere i livet, har vedkommende en højere risiko for selvmord resten af livet. Spilrelaterede selvmordsforsøg foretages normalt af ældre mennesker med spilleproblemer. Misbrug af stoffer og psykiske lidelser øger risikoen for selvmord endnu mere hos personer med spilleproblemer.

Medicinske forhold

Der er en sammenhæng mellem selvmordstanker og medicinske tilstande, herunder kroniske smerter, mild hjerneskade (MBI) eller traumatisk hjerneskade (TBI). Personer med disse tilstande havde en højere selvmordsrate, som ikke var forårsaget af depression eller alkoholmisbrug. Personer med mere end én medicinsk tilstand havde en endnu højere risiko for selvmord.

Søvnproblemer, såsom søvnløshed og søvnapnø, kan være risikofaktorer for depression og selvmord. Hos nogle mennesker kan det være selve søvnproblemet og ikke depressionen, der øger deres risiko for depression.

Personer, der er i behandling for humørsygdomme, bør undersøges af en læge. Dette bør omfatte en fysisk undersøgelse og blodprøver. Dette kan sikre, at personens humørforstyrrelse ikke skyldes et medicinsk problem. Mange medicinske tilstande kan forårsage problemer med humør og tænkning. Ved at gå til lægen kan man også sikre sig, at det er sikkert at ordinere medicin mod personens humørsvingninger.

Biologi

Nogle psykiske lidelser, der er risikofaktorer for selvmord, kan delvist skyldes problemer i hjernen og kroppen.

• Serotonin er en vigtig neurotransmitter i hjernen (et kemisk budskab). Nogle undersøgelser har vist, at personer, der forsøgte at begå selvmord, havde et lavt serotoninniveau i hjernen. Personer, der døde ved selvmord, havde de laveste niveauer. Lave serotoninniveauer er en risikofaktor for selvmord, selv om en person aldrig har haft depression.
• Neurotrofisk faktor afledt af hjernen (BDNF): Dette er et protein, der hjælper nerverne med at vokse. Problemer med BDNF's funktion kan være med til at forårsage flere humørsygdomme, der er forbundet med selvmordsadfærd, herunder svær depressiv lidelse. Undersøgelser af selvmordsofre har vist meget lave niveauer af BDNF i hippocampus og præfrontal cortex, selv hos personer, der ikke havde nogen psykisk sygdom.

Selv om de har de samme risikofaktorer, har nogle mennesker en højere risiko for selvmord end andre. Dette skyldes til dels den genetiske arv. Genetik er årsag til ca. 30-50 % af forskellen i selvmordsrisikoen mellem forskellige mennesker. F.eks. er det meget mere sandsynligt, at en person, hvis forælder er død ved selvmord, vil forsøge at begå selvmord. Epigenetik kan også påvirke selvmordsrisikoen.

Mediedækning

Hvordan medierne viser nyhedshistorier om selvmord kan have en negativ effekt og udløse muligheden for efterligninger af selvmord (dette kaldes Werther-effekten). Denne risiko er større hos teenagere og unge voksne. Det modsatte af Werther-effekten er Papageno-effekten. Det betyder, at medierne kan være med til at gøre selvmord mindre sandsynligt, hvis de dækker gode måder at håndtere stress og svære ting i livet på.

Andre

En person har også større sandsynlighed for at dø ved selvmord, hvis:

• De har en genstand, de kan bruge til at dræbe sig selv med
• En i deres familie er død ved selvmord
• De har fået en hovedskade
• De har ikke et arbejde
• De er fattige eller hjemløse
• De skal håndtere forskelsbehandling
• De er blevet fysisk eller seksuelt misbrugt som barn
• De har været i plejefamilier
• De er stressede af noget, f.eks. en skoleopgave eller arbejde.
• De er ramt af kønsdysfori
• De bliver aktivt chikaneret, mobbet eller følelsesmæssigt misbrugt.

 
Eksempler på selvmordsrisiko og beskyttende faktorer.   Kilde: Den nationale strategi for forebyggelse af selvmord fra 2012  


Hjernens umodenhed   Den menneskelige hjerne er ikke moden før i 20-25-årsalderen. Dette klip viser ændringerne i den grå substans i alderen 5-20 år. Hjernens umodenhed kan have en indflydelse på unges selvmord.  

Beskyttende faktorer

Beskyttelsesfaktorer gør det mindre sandsynligt, at en person vil dø ved selvmord. De hjælper med at beskytte en person mod risikoen for selvmord. De kan også være med til at beskytte en selvmordstruet person mod virkningerne af selvmordstanker.

Beskyttelsesfaktorer kan være interne, f.eks. en persons personlige styrker og overbevisninger. For eksempel:

• At have færdigheder som gode måder at håndtere stress og løse problemer på
• At have religiøse eller kulturelle overbevisninger, der siger, at livet er vigtigt
• At have grunde til at leve

Beskyttelsesfaktorer kan også være eksterne, f.eks. en persons relationer og livssituation. Disse faktorer kan omfatte:

• At have stærke forbindelser med familie og venner, der støtter dig
• Ikke at kunne få ting, der er meget dødbringende, hvis de bruges til et selvmordsforsøg (f.eks. en pistol)
• At have en person, der hjælper personen med at få den behandling og hjælp, som vedkommende har brug for
• Det skal være let at få god pleje og behandling for psykiske, fysiske og stofmisbrugsproblemer

Beskyttende faktorer er lige så vigtige at identificere som risikofaktorer. Ligesom risikofaktorer kan reduceres, kan beskyttelsesfaktorer også øges.

 

Forebyggelse

Ved selvmordsforebyggelse forsøger man at mindske antallet af selvmord ved hjælp af beskyttelsesforanstaltninger. Nogle forebyggelsesstrategier gør det sværere for folk at få fat i de mest almindelige ting, der bruges til at begå selvmord. Det omfatter bl.a. at fjerne våben, gift og stoffer.

Undersøgelser har vist, at god behandling af depression, alkohol- og stofmisbrug kan mindske antallet af selvmord. Det samme gør opfølgende kontakt med dem, der har gjort et selvmordsforsøg.

I mange lande kan personer, der er i høj risiko for at gøre skade på sig selv, indskrive sig selv på en skadestue på et hospital. I nogle lande eller stater kan en læge, dommer eller politibetjent tvinge en person til at tage på hospitalet, hvis vedkommende virker selvmordstruet, selv om vedkommende ikke ønsker at tage derhen. Personen vil blive overvåget nøje på hospitalet for at sikre, at den pågældende ikke gør skade på sig selv. En læge eller en psykolog vil afgøre, om personen skal indlægges på et psykiatrisk hospital.

"SOS Signs of Suicide" er et selvmordsforebyggelsesprogram, der anvendes på gymnasier for elever mellem 13 og 17 år. Programmet oplyser eleverne om selvmord og tester dem for selvmordsrisiko. Elever, der har gennemført dette program, foretager færre selvmordsforsøg end elever, der ikke har gennemført programmet.

Selvmordshotlines og kriseinterventionscentre hjælper studerende i høj risiko. De hjælper folk, der har selvmordstanker.

Ved en vurdering af selvmordsrisikoen undersøges det, hvor sandsynligt det er, at en person vil forsøge at begå selvmord. En god vurdering kan være med til at forebygge selvmord. Den er også det første skridt i udarbejdelsen af en behandlingsplan. Selv om selvmordsrisikovurderinger er meget vigtige, bliver de normalt ikke foretaget. Mange ansatte i den mentale sundhedspleje har kun lidt eller ingen uddannelse i, hvordan man foretager en vurdering af selvmordsrisikoen.

 

Epidemiologi

På verdensplan er antallet af selvmord steget med 60 % i de seneste 45 år, hovedsagelig i udviklingslandene. Fra 2006:

• Selvmord var den tiende hyppigste dødsårsag i verden
• Omkring en million mennesker dør af selvmord hvert år (det betyder, at 16 ud af hver 100.000 mennesker i verden dør af selvmord hvert år).
• En person begår selvmord hvert 40. sekund

Ifølge oplysninger fra 2007 sker selvmord dobbelt så ofte som drab i USA som drab i USA. Selvmord er den 11. største dødsårsag i landet, foran leversygdomme og Parkinsons sygdom.

Selvmordsraten varierer meget i verden. Litauen har den højeste selvmordsrate.

30 % af selvmordsdødsfaldene skyldes berusede personer (Kilde: SAMSHA).

I USA er antallet af selvmord blandt afroamerikanske teenagere steget. Indfødte amerikanere og hvide har den højeste selvmordsrate i USA, og flere sorte end hvide har begået selvmord under COVID-19-pandemien. Hvide mænd er mest tilbøjelige til at begå selvmord. Hvide mænd tegner sig for næsten 70 % af selvmordsdødsfaldene. Midaldrende hvide mænd har den højeste selvmordsrate.

 
Selvmordsrater i verden i 2009. Grå områder er områder, hvor der kun er få eller ingen data.  


Selvmordsrater i USA i 2009.  

Metoder

De mest almindelige dødsfald ved selvmord er ikke de samme i alle lande. I forskellige områder omfatter de hængning, pesticidforgiftning og skydevåben.

I en rapport fra 2008 blev 56 lande sammenlignet ved hjælp af oplysninger fra Verdenssundhedsorganisationen. Den viste, at:

• Hængning var den mest almindelige metode i de fleste af landene. 53 % af de mænd, der begik selvmord, og 39 % af kvinderne brugte hængning.
• På verdensplan bruger 30 % af de mennesker, der dør ved selvmord, pesticider. Denne metode var mest udbredt i Stillehavsområdet, hvor over halvdelen af de personer, der døde ved selvmord, brugte pesticider. Den var mindst udbredt i Europa, hvor kun 4 % anvendte denne metode.
• I USA involverer 52 % af selvmordene brugen af skydevåben.
• I USA er kvælning og forgiftning også almindeligt forekommende. Ca. 40 % af selvmordene i USA er begået med en af disse metoder.

Andre mennesker i verden dør af selvmord ved:

• Traumer med stump vold (f.eks. ved at hoppe ud fra en bygning)
• Skære sig selv og forbløde til døde
• Drukner sig selv
• Sætter ild til sig selv
• At give sig selv elektrisk stød
• Sulte sig selv

Nogle gange gør selvmordstruede mennesker noget, der kan få en anden person til at slå dem ihjel. En selvmordstruet person kan f.eks. pege en pistol mod en politibetjent, så politibetjenten vil skyde personen i selvforsvar. Dette kaldes almindeligvis "selvmord ved politiet".

 
Dødelighedstal for selvmordsmetoder i USA  

Synspunkter om selvmord

Moderne medicin behandler selvmord som et psykisk problem. Det betragtes som en medicinsk nødsituation, når en person begynder at have mange tanker om at begå selvmord.

De abrahamitiske religioner (som kristendom, jødedom og islam) mener, at livet er helligt. De mener, at når en person slår sig selv ihjel, myrder han det, som Gud har skabt. Derfor mener mange tilhængere af de abrahamitiske religioner, at når en person dør ved selvmord, kommer han/hun i Helvede.

De dharmiske og taoistiske religioner (som buddhisme, hinduisme, jainisme, taoisme, konfucianisme og shintoisme) mener, at en person, der begår selvmord, vil blive reinkarneret i det næste liv med en mindre oplyst sjæl. Men mange mennesker i disse religioner er mere tilbøjelige til at begå selvmord, fordi de tror, at der vil være et næste liv. De tror, at de ved at dø ved selvmord kan få en bedre chance i det næste liv.

 

Selvmord som et våben

Der er flere berømte eksempler på selvmordsangreb i historien. Kamikazerne var et eksempel. De var japanske jagerpiloter under Anden Verdenskrig, som forsøgte at dræbe amerikanske soldater ved at styrte deres fly ind i amerikanske skibe. Ved at styrte deres fly ned, ville de også dræbe sig selv.

Terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 blev også udført af selvmordsangribere. De fløj fly ind i World Trade Center-bygningerne og Pentagon med flyvemaskiner.

 

Hjælp til selvmordstruede personer

Få mere at vide om selvmord, og hvordan du kan få hjælp til dig selv eller andre

• Lær af den nationale livline til forebyggelse af selvmord
• Lær af den canadiske sammenslutning til forebyggelse af selvmord
• Hjælp til militære veteraner

Hotlines

USA

• Den nationale selvmordsforebyggelseslinje (National Suicide Prevention Lifeline) med en 3-cifret kode: 988
• Den nationale livline til forebyggelse af selvmord: (800) 273-TALK (tilgængelig 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen) eller via online chat
• Liste over hotlines for voksne og unge LGBT-personer (fra It Gets Better Project)
• http://lostallhope.com Arkiveret 2017-01-14 på Wayback Machine Online hjælp til selvmordstruede personer.

Canada

• Find en hotline i nærheden af dig Arkiveret 2016-09-04 på Wayback Machine (liste fra Canadian Association for Suicide Prevention)
• Kids Help Phone Arkiveret 2014-11-21 på Wayback Machine: (800) 668-6868 (for børn og teenagere)

Andre lande

• Du kan finde en hotline i dit land ved at bruge en af disse lister fra International Association for Suicide Prevention Archived 2016-03-03 at the Wayback Machine eller Befrienders Worldwide
• Krise-tekstlinje: Sms 741741

 

Relaterede sider

Find mere om Selvmord på Wikipedias søsterprojekter
	Definitioner fra Wiktionary
	Medier fra Commons
	Nyhedshistorier fra Wikinews
	Citater fra Wikiquote
	Kildetekster fra Wikisource
	Lærebøger fra Wikibooks
	Læringsressourcer fra Wikiversity

• Eutanasi
• Masseselvmord
• Overdosis
• Selvmordsideer
• Selvmordspagt
• Kopiering af selvmord
• Retten til at dø
• Seppuku