Kondom — Typer, brug og effektivitet for prævention og STI-beskyttelse
Lær om kondomtyper, korrekt brug, præventionseffektivitet og beskyttelse mod STI’er — vejledning, fordele, ulemper og valg af materiale.
Et kondom er et tyndt omslag, der sættes på en mands penis og bruges under samleje. Det er normalt lavet af latex, men findes også i andre materialer. Kondomer er en form for prævention, som kan forhindre en graviditet, og de kan reducere risikoen for spredning af visse seksuelt overførte infektioner som f.eks. gonoré, syfilis eller HIV. Et andet navn for et kondom er profylaktisk hylster.
Typer af kondomer
Der findes flere typer, så man kan vælge efter behov, komfort og eventuelle allergier:
- Latexkondomer: De mest almindelige. Effektive mod både graviditet og mange seksuelt overførte infektioner, når de bruges korrekt.
- Polyurethan og polyisopren: Ikke-latex alternativer til personer med latexallergi. De beskytter også mod infektioner og overfører varme godt.
- Fåreskindskondomer (lampskin): Tidligere fremstillet af dyretarme (f.eks. får). De kan tillade bedre varmeoverførsel, men beskytter ikke mod små partikler som vira, og er derfor mindre effektive mod mange STIs.
- Teksturerede og tynde kondomer: Giver variation i følelse (ribbe- eller prikmønstre, ekstra tynde modeller).
- Spermicide-kondomer: Indeholder sæddræbende middel (ofte nonoxynol‑9). Brug af spermicide anbefales ikke rutinemæssigt, da det kan irritere slimhinder og i nogle situationer øge risikoen for overførsel af visse infektioner.
- Indvendigt kondom (feminint kondom):strong> Et alternativ til mandlige kondomer, som bæres i kvindens skede og også kan beskytte mod graviditet og nogle infektioner.
Korrekt brug — trin for trin
For at maksimere beskyttelsen mod graviditet og infektion er korrekt og konsekvent brug af kondom vigtig. Følg disse grundlæggende trin:
- Kontroller udløbsdatoen og emballagen for skader før brug.
- Åbn forsigtigt emballagen — undgå at bruge tænder eller skarpe genstande, der kan beskadige kondomet.
- Klem spidsen af kondomet for at fjerne luft og lade plads til sæd (reservoir), og rul det derefter helt ned over en erigeret penis.
- Brug kondomet gennem hele samlejet — fra start til slut. Hvis kondomet kun sættes på lige før ejakulation, stiger risikoen for graviditet og STI.
- Efter ejakulation trækkes penis ud, mens den stadig er erigeret, så kondomet holdes ved basis for at undgå, at det glider af.
- Kassér kondomet korrekt i skraldespanden — ikke i toilettet. Brug ét kondom pr. samleje eller oralt samleje.
Praktiske råd og sikkerhed
- Opbevar kondomer køligt og tørt væk fra direkte sollys og skarpe genstande.
- Brug kun vandbaserede eller silikonebaserede glidecremer med latexkondomer — oliebaserede produkter (f.eks. vaseline, babyolie) kan svække latex og få kondomet til at springe.
- Brug ikke to kondomer på samme tid (dobbelt kondom) — friktionen øger risikoen for, at de springer.
- Hvis du har latexallergi, vælg polyurethan- eller polyisoprenmodeller.
- Hvis kondomet går i stykker eller glider af, kan nødprævention overvejes ved risiko for graviditet; ved risiko for eksponering for HIV kan akut profylakse (PEP) være relevant — søg lægehjælp hurtigst muligt.
Effektivitet — prævention og STI-beskyttelse
Kondomers effektivitet afhænger af korrekt og konsekvent brug. Som vejledende tal:
- For prævention: Med perfekt brug er risikoen for graviditet lav (omkring 2 % årligt). Ved typisk brug (fejl, ufuldstændig brug mv.) er tallet højere — ofte angivet omkring 13 % pr. år (kilder kan variere).
- For STI: Kondomer beskytter godt mod infektioner, der overføres via kropsvæsker (f.eks. HIV, gonoré, klamydia). De giver mindre beskyttelse mod infektioner, der overføres via hud‑til‑hud kontakt (f.eks. HPV eller herpes), især hvis infektiøse områder ikke dækkes af kondomet.
Fordele og ulemper
Fordele:
- Beskytter både mod graviditet og visse seksuelt overførte infektioner.
- Let tilgængelige og kan købes uden recept.
- Øjeblikkelig virkning — par kan stoppe og starte uden permanent eller hormonel indvirkning.
- Færre fysiske bivirkninger sammenlignet med mange hormonelle metoder.
Ulemper:
- Kan afbryde intimitet og kræver pauser for påsætning for nogle par.
- Nogle oplever nedsat fysisk følsomhed, især for manden, hvilket kan påvirke oplevelsen af samlivet (skede i og penis interaktion).
- Fejl i brug (rivne, forkert påsætning, glidning) kan mindske effektiviteten.
- For par i faste forhold, hvor begge er testet og fri for infektion, kan hormonel prævention som p-piller eller andre metoder være mere praktisk og mere effektiv til graviditetsforebyggelse.
Historie og materialer
De første kondomer var lavet af silkepapir, og senere modeller blev lavet af tarme fra dyr (f.eks. får). Fåreskindskondomer kan stadig findes, men beskytter ikke lige så godt mod sygdomme som moderne latex- eller syntetiske kondomer.
Valg af kondom
Vælg kondom efter:
- Materiale (latex vs. ikke‑latex ved allergi).
- Størrelse og pasform — et for stramt eller for løst kondom øger risikoen for brud eller glidning.
- Glidecreme — vælg kompatibel type med kondommaterialet.
- Evt. ekstra funktioner (f.eks. ribber, ekstra tykt, ultra-tyndt) ud fra præference.
Hvis I planlægger at få børn
Kondomer er en reversibel form for prævention: hvis et par ønsker graviditet, kan de stoppe brugen uden forsinkelse. Mange par starter med kondomer og skifter til en anden metode (f.eks. p-piller) i et stabilt forhold, når de er sikre på fravær af infektion.
Rigtig brug, åben kommunikation mellem partnere og regelmæssig testning for seksuelt overførte infektioner er vigtige elementer for at få størst mulig beskyttelse, både mod graviditet og mod smitte.
Hvordan et kondom normalt er emballeret.
Et udrullet kondom
Et kondom til kvinder
Oversigt
Kondomer er rullet sammen, når de pakkes, og er beregnet til at blive rullet over en erigeret penis. De er oftest lavet af latex, men kan fås i andre materialer. Kondomer har normalt en udløbsdato på dem. Kondomer svækkes efter denne dato og fungerer måske ikke længere korrekt. Kondomer er heller ikke beregnet til at blive brugt mere end én gang.
Det er vigtigt at vide, hvordan man bruger et kondom, før man bruger et kondom. Hvis man begår en fejl, kan det være, at kondomet ikke virker. Det sker ofte. Når du bruger et kondom for første gang, kan det hjælpe at prøve at bruge det alene for at blive fortrolig med kondomer uden fare.
I dag kan kvinder også bruge kondomer. Ligesom mandlige kondomer øger de beskyttelsen af partnere mod graviditet og kønssygdomme. Kondomer til kvinder ligner en kappe med en fleksibel ring på begge sider af denne kappe. Med disse ringe er kondomet fastgjort til skeden. Det dækker skeden og livmoderhalsen for at forhindre sædceller i at komme ind i kvindens livmoder. Det er nødvendigt at vide, at kvindelige og mandlige kondomer ikke bør bruges samtidig. I så fald kan begge kondomer gnide sig mod hinanden, og det vil resultere i fiasko.
De ældste kondomer, der nogensinde er fundet, er fra 1640'erne. De var lavet af dyre- og fisketarme.
Effektivitet
Ved forebyggelse af graviditet
Der er to måder at se, hvor effektive kondomer er. Der er metodeeffektivitet, hvor man ser på, hvor mange par, der bruger kondom hver gang de har sex på korrekt vis, og som ikke bliver gravide, og faktisk effektivitet, hvor man ser på antallet af personer, der bruger kondomer enten korrekt eller forkert og ikke bliver gravide. De fleste undersøgelser viser resultaterne af effektiviteten over et år.
Metodefejlprocenten for kondomer er 2 % om året. Den faktiske fejlprocent er forskellig fra sted til sted, og den kan ligge på mellem 10 og 18 % om året.
Ved forebyggelse af seksuelt overførte infektioner
Ifølge en undersøgelse fra 2001 fra National Institutes of Health er korrekt og konsekvent kondombrug:
- Reducerer risikoen for overførsel af hiv/aids med ca. 85 %.
- Reducerer risikoen for gonoré for mænd med ca. 71%.
Andre seksuelt overførte infektioner kan også være påvirket, men de kunne ikke drage endelige konklusioner på baggrund af den forskning, de arbejdede med. Det drejer sig især om STI'er, der er forbundet med ulcerøse læsioner, som kan være til stede på kropsoverflader, hvor kondomet ikke dækker, såsom humant papillomavirus (HPV), genital herpes simplex (HSV), chancroid og syfilis. Hvis der er kontakt med læsioner, der ikke er dækket, kan der stadig ske overførsel af disse kønssygdomme på trods af korrekt brug af kondom. Desuden kan fraværet af synlige læsioner eller symptomer ikke bruges til at afgøre, om forsigtighed er nødvendig.
En artikel i The American Journal of Gynecologic Health viste, at "alle kvinder, der korrekt og konsekvent brugte Reality®, var beskyttet mod trichomonas vaginalis" (med henvisning til et bestemt mærke af kvindekondomer).
Årsager til svigt
Den mest almindelige årsag til, at et kondom ikke virker, er, at brugeren ikke har taget det ordentligt på. Et kondom kan også svigte, fordi det er blevet beskadiget, fordi latexen er blevet svækket, eller fordi det er kommet af penis under samleje. Noget andet, der kan medføre, at et kondom ikke virker, som det skal, er sabotage. Det kan være, når en af partnerne ønsker et barn, men den anden ikke ønsker det. Normalt gennemborer de et kondom med en skarp genstand, hvilket gør kondomet ubrugeligt. Nogle mennesker ser det som uetisk, fordi den ene af de to sexpartnere gør det uden den andens vidende. Der findes hjemmesider, der viser, hvordan man kan gøre det, hvis kvinden ønsker et barn, men manden ikke ønsker det.
En metode til at teste kondomer for mikroskopiske huller består i at placere det kondom, der skal testes, over en ledende formular og en anden på den anden side af kondomet. Hvis kondomet ikke forhindrer en elektrisk strøm i at flyde mellem de to ledende former, er testen ikke bestået. Huller i kondomer er usandsynlige, hvis de korrekte håndteringsbetingelser (se nedenfor) overholdes.
Afspil medier Påsætning af kondom
Kondom fuldt rullet på en penis
Sæd ejakuleret inde i et kondom
Argumenter mod brug af kondom
Argumenter fra religiøse samfund
Flere religiøse samfund (f.eks. katolske kristne, muslimer og nogle protestantiske kristne) ser problemer i brugen af kondomer:
- De siger, at der er forskel på at have sex for at lave børn og at have sex for sjov (for at styrke forholdet mellem partnerne).
- De siger, at det er dårligt at bruge kondom for at forhindre en graviditet. I stedet for at bruge kondom bør man bruge naturlige metoder til at forebygge graviditet. Sådanne metoder omfatter at vælge tidspunktet på måneden med omhu. (Dette forhindrer ikke seksuelt overførte sygdomme)
- Andre samfund er ikke så strenge og ser kun på resultatet. De overlader det til de involverede at vælge de rigtige midler.
- Nogle mennesker siger, at brugen af kondomer er imod naturen (unaturligt).
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er et kondom?
A: Et kondom er et tyndt omslag, der sættes på en mands penis og bruges under samleje. Det er normalt lavet af latex og kan bruges som en form for prævention for at forhindre graviditet eller spredning af visse seksuelt overførte infektioner.
Sp: Hvilke andre navne findes der for kondomer?
A: Et andet navn for kondomer er profylaktisk hylster.
Spørgsmål: Hvilke materialer er kondomer typisk fremstillet af?
A: I 2009 var de fleste kondomer fremstillet af latex. For personer med latexallergi findes der plastkondomer. De første kondomer var lavet af silkepapir, mens senere modeller blev fremstillet af tarme fra dyr som f.eks. får.
Spørgsmål: Hvilke fordele har kondomer?
A: Kondomer er populære af flere grunde; de er billige og kan købes uden recept af både mand og kvinde, de har ingen sundhedsrelaterede bivirkninger for nogen af partnerne, og de reducerer spredningen af infektioner. Hvis parret beslutter sig for at få et barn, kan de til enhver tid holde op med at bruge dem uden forsinkelse i forsøget på at blive gravide.
Spørgsmål: Er der nogen ulemper ved at bruge kondomer?
A: Under sex skal parret stoppe op for at tage kondomet på, lige før de begynder samlejet, hvilket afbryder deres spænding; det reducerer også de fysiske følelser under samlejet, især for manden, som ikke kan mærke så meget varme og følelse fra sin partners vagina; det kan også reducere den følelsesmæssige nærhed mellem partnerne, fordi der er noget mellem dem; endelig kan det blive dyrere, hvis par har sex meget ofte i forhold til andre former for prævention som f.eks. piller, som kan være mere effektive end at bruge kondomer alene.
Spørgsmål: Er der en alternativ materialemulighed for dem med allergier?
A: Ja, der findes plastikkondomer til personer med latexallergi.
Søge