Kromosom
En celles kromosomer befinder sig i cellekernen. De bærer den genetiske information. Kromosomer består af DNA og protein, der er kombineret som kromatin. Hvert kromosom indeholder mange gener. Kromosomer kommer parvis: det ene sæt kommer fra moderen, det andet sæt fra faderen. Cytologer mærker kromosomer med numre.
Kromosomer findes i alle cellekerner med meget få og specielle undtagelser. Det betyder, at de findes i alle eukaryoter, da det kun er eukaryoter, der har cellekerner. Når eukaryote celler deler sig, deler kromosomerne sig også.
Når en somatisk celle (kropscelle) (f.eks. en muskelcelle) deler sig, kaldes processen mitose. Før mitosen kopierer cellen alle kromosomer, og derefter kan den dele sig. Når de kopieres, ligner kromosomerne bogstavet "X". Når de er fordoblet, kaldes de to halvdele for kromatider (se diagrammet). Kromatiderne er samlet ved centromeren.
Der er 46 kromosomer i et menneske, 23 par. Alle har et sæt kromosomer fra deres far og et tilsvarende sæt fra deres mor. De omfatter et par kønskromosomer. Moderens æg indeholder altid et X-kromosom, mens faderens sæd indeholder enten et Y-kromosom eller et X-kromosom. Det bestemmer barnets køn. For at producere kønsceller (gameter) gennemgår stamcellerne en anden delingsproces, der kaldes meiose. Herved reduceres de 23 par (diploid) til 23 enkeltpar (haploid). Når disse kombineres ved befrugtning, danner de det nye sæt på 23 par.
Forskellige dyr har forskelligt antal kromosomer. Hvis et menneske ikke har det sædvanlige antal kromosomer, kan det dø eller have en eller flere særheder. De kan f.eks. få en genetisk lidelse som Downs syndrom (ekstra kromosom 21) og Klinefelters syndrom (en mand med to X-kromosomer). Nogle genetiske lidelser er mere almindelige end andre.
Drosphila melanogaster polytene kromosomer. Dette viser kromosomaktivitet efter et varmestød
Kromosomer af larver af ikke-bidende myggelarver, præpareret og farvet
Diagram af et duplikeret og kondenseret metafase eukaryotisk kromosom. (1) Chromatid - den ene af kromosomets to dele efter duplikering. (2) Centromer - det punkt, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm. (4) Lang arm.
Drosphila melanogaster polytene kromosomer. Dette viser kromosomaktivitet efter et varmestød
Kromosomer af larver af ikke-bidende myggelarver, præpareret og farvet
Diagram af et duplikeret og kondenseret metafase eukaryotisk kromosom. (1) Chromatid - den ene af kromosomets to dele efter duplikering. (2) Centromer - det punkt, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm. (4) Lang arm.
Polytene kromosomer
Polytene kromosomer er overdimensionerede kromosomer, som er udviklet fra standardkromosomer. Specialiserede celler gennemgår gentagne runder af DNA-replikation uden celledeling (endomitose). Polytene kromosomer dannes, når flere replikationsrunder producerer mange søsterkromatider, der sidder fast sammen parallelt.
Polytene kromosomer findes hos Drosophila-arter og hos ikke-bidende myg i Chironomidae-familien. De findes også i en anden gruppe leddyr i klassen Collembola, en protozoegruppe Ciliophora, trophoblaster og antipodale celler hos pattedyr samt i ophængsceller hos planter.
Polytene celler har en metabolisk funktion. Flere kopier af gener giver et højt niveau af genekspression. I Drosophila melanogaster gennemgår kromosomerne i larvens spytkirtler f.eks. mange runder af endoreduplikation. Dette producerer store mængder lim inden forpupning.
Kromosompuder (som ses i diagrammet) er spredte uoprullede områder af det polytene kromosom. De er steder med aktiv transkription.
Polytene-kromosom
Polytene kromosomer
Polytene kromosomer er overdimensionerede kromosomer, som er udviklet fra standardkromosomer. Specialiserede celler gennemgår gentagne runder af DNA-replikation uden celledeling (endomitose). Polytene kromosomer dannes, når flere replikationsrunder producerer mange søsterkromatider, der sidder fast sammen parallelt.
Polytene kromosomer findes hos Drosophila-arter og hos ikke-bidende myg i Chironomidae-familien. De findes også i en anden gruppe leddyr i klassen Collembola, en protozoegruppe Ciliophora, trophoblaster og antipodale celler hos pattedyr samt i ophængsceller hos planter.
Polytene celler har en metabolisk funktion. Flere kopier af gener giver et højt niveau af genekspression. I Drosophila melanogaster gennemgår kromosomerne i larvens spytkirtler f.eks. mange runder af endoreduplikation. Dette producerer store mængder lim inden forpupning.
Kromosompuder (som ses i diagrammet) er spredte uoprullede områder af det polytene kromosom. De er steder med aktiv transkription.
Polytene-kromosom
Relaterede sider
Relaterede sider
- Karyotype
- Celledeling
- Homologt kromosom
- Det menneskelige genom
- Mutation#Chromosommutationer
- Genetik#Mellem Mendel og moderne genetik
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kromosomer lavet af?
A: Kromosomer består af DNA og protein, der er kombineret som kromatin.
Spørgsmål: Hvor mange kromosomer har mennesker?
A: Mennesker har i alt 46 kromosomer, hvilket er 23 par.
Spørgsmål: Hvad bestemmer et barns køn?
Svar: Moderens æg indeholder altid et X-kromosom, mens faderens sæd indeholder enten et Y-kromosom eller et X-kromosom. Det bestemmer barnets køn. Hvis barnet får et Y-kromosom fra faderen, er det en mand, hvis det får et X-kromosom fra faderen, er det en kvinde.
Spørgsmål: Hvilken proces reducerer diploide celler til haploide celler?
Svar: For at producere kønsceller (gameter) gennemgår stamcellerne en anden delingsproces kaldet meiose, som reducerer diploide celler til haploide celler.
Spørgsmål: Hvor er kromosomer placeret i en celle?
A: Kromosomer er placeret i cellekernen.
Spørgsmål: Hvornår sker mitose?
A: Mitose opstår, når somatiske (krops)celler deler sig, f.eks. muskelceller. Før mitose kopierer cellen alle sine kromosomer og kan derefter dele dem i to halvdele, der kaldes kromatider, som er forbundet ved deres centromer.
Spørgsmål: Er der nogen undtagelser fra at have kromosomer i hver cellekerne?
Svar: Der er meget få særlige undtagelser fra at have kromosomer i alle cellekerner hos eukaryoter, da kun eukaryoter har cellekerner.
