Hypotese | en foreslået forklaring på en begivenhed eller et problem

Historie

I begyndelsen af det 17. århundrede gav kardinal Bellarmine et velkendt eksempel på den ældre betydning af ordet i sin advarsel til Galilei om, at han ikke skulle behandle jordens bevægelse som en realitet, men blot som en hypotese.

I dag henviser en hypotese til en idé, der skal testes. En hypotese kræver mere arbejde fra forskerens side for at kunne efterprøves. En afprøvet hypotese, der virker, kan blive en del af en teori - eller blive en teori i sig selv. Afprøvningen bør være et forsøg på at bevise, at hypotesen er forkert. Det vil sige, at der bør være en måde at falsificere hypotesen på, i det mindste i princippet, hvis ikke i praksis.

Man kalder ofte en hypotese for et "kvalificeret gæt".

"Når det ikke er klart, hvilken naturlov en virkning eller en klasse af virkninger hører under, forsøger vi at udfylde dette tomrum ved hjælp af et gæt. Sådanne gæt har fået navnet gætterier eller hypoteser". Hans Christian Ørsted (1811)

"Generelt søger vi efter en ny lov ved hjælp af følgende proces. Først gætter vi den. ..."

Eksperimentatorer kan afprøve og forkaste flere hypoteser, før de løser problemet eller når frem til en tilfredsstillende teori.

En "arbejdshypotese" er blot en grov form for hypotese, der foreløbigt accepteres som grundlag for yderligere forskning. Håbet er, at der vil blive udarbejdet en teori, selv om hypotesen i sidste ende mislykkes.

Hypoteser er særligt vigtige inden for videnskaben. Flere filosoffer har sagt, at uden hypoteser kunne der ikke være nogen videnskab. I de senere år har videnskabsfilosoffer forsøgt at integrere de forskellige tilgange til afprøvning af hypoteser (og den videnskabelige metode i almindelighed) for at skabe et mere komplet system. Pointen er, at hypoteser er forslag til idéer, som derefter testes ved hjælp af eksperimenter eller observationer.

Statistik

I statistik taler man om korrelation: Korrelation er, hvor tæt to begivenheder eller fænomener er forbundet. En påstand (eller hypotese) om, at to begivenheder er relateret til hinanden, kan ikke testes på samme måde som en naturlov kan testes. Et eksempel kunne være at se, om et lægemiddel er effektivt til behandling af en given medicinsk tilstand. Selv om der er en stærk korrelation, der tyder på, at dette er tilfældet, vil nogle prøver stadig ikke passe til hypotesen.

Der er to hypoteser i statistiske test, kaldet nulhypotesen, ofte skrevet som H 0 {\displaystyle H_{0}} og den alternative hypotese, ofte skrevet som H a {\displaystyle H_{a}}, og den alternative hypotese, ofte skrevet som H a {\displaystyle H_{a}} . Nulhypotesen angiver, at der ikke er nogen sammenhæng mellem fænomenerne, og den antages normalt at være sand, indtil den kan bevises forkert uden rimelig tvivl. Den alternative hypotese angiver, at der er en eller anden form for sammenhæng. Den er normalt det modsatte af nulhypotesen og er den konklusion, man vil drage, hvis nulhypotesen forkastes. Den alternative hypotese kan antage flere former. Den kan være dobbeltsidet (f.eks. at der er en effekt i en endnu ukendt retning) eller ensidig (retningen af den formodede sammenhæng, positiv eller negativ, er fastlagt på forhånd).

Relaterede sider

• Falsificerbarhed
• Gaia-hypotesen
• Logik
• Nul-hypotese
• Occams barberkniv
• Statistisk hypotesetest
• Tankeeksperiment