P-pille: kombineret prævention (virkning, typer, effektivitet og bivirkninger)

Alt om kombineret p-pille: hvordan den virker, typer, effektivitet, fordele og mulige bivirkninger — fakta og vejledning til sikker prævention.

Forfatter: Leandro Alegsa

Den kombinerede p-pille (COCP) er et præventionsmiddel til kvinder. Den omtales ofte som p-piller. Pillerne indeholder hormoner — typisk en kombination af østrogen og progesteron (gestagen) — som sammen gør den kvinde, der tager dem, midlertidigt mindre modtagelig for graviditet ved at hæmme ægløsning. Nogle p-piller indeholder kun progesteron; disse kaldes ofte minipiller.

Hvordan virker den kombinerede p-pille?

P-piller virker via flere mekanismer:

  • De hæmmer ægløsning, så der normalt ikke frigives et modent æg.
  • De gør cervikalslim tykkere, hvilket gør det sværere for sæd at trænge ind i livmoderen.
  • De ændrer livmoderslimhinden (endometriet), så et befrugtet æg får sværere ved at sætte sig fast.

Typer og regimer

Der findes forskellig formuleringer:

  • Monofasiske piller: samme hormonmængde i alle aktive piller.
  • Faseopdelte piller (biphasisk, triphasisk): hormonmængden varierer gennem cyklussen.
  • Lavdosis piller: mindre hormon end tidligere standarder.
  • Kontinuerlig eller udvidet cyklus: færre eller ingen blødningsfrie perioder.
  • Minipillen (progestin-only): indeholder ikke østrogen og anvendes fx af ammende kvinder eller når østrogen er kontraindiceret.

Effektivitet

Når p-piller tages helt korrekt (såkaldt perfekt brug), er den kombinerede p-pille meget effektiv: fejlprocenten er under 1 % om året (ofte angivet omkring 0,3 %). Ved typisk brug — hvor man nogle gange glemmer piller eller tager dem uregelmæssigt — er den årlige svigtprocent højere, ofte omkring 6–9 %. Minipillen kan være lidt mindre tilgivende over for forsinket indtagelse.

Fordele

  • Meget effektiv til at forhindre graviditet ved korrekt brug.
  • Regelmæssigere og ofte mindre blødninger og færre menstruationssmerter (menstruation).
  • Bedring af hud (mindre akne) hos mange kvinder.
  • Reduceret risiko for ovarie- og endometriecancer ved længerevarende brug.
  • Kan mindske jernmangel (anæmi) ved mindre blødning.

Mulige bivirkninger og risici

De fleste kvinder tåler p-piller godt, men nogle oplever gener:

  • Almindelige, ofte milde: kvalme, brystømhed, hovedpine, let blødning mellem perioder (gennembrudsblødning), humørsvingninger, ændret libido eller vægtvariation.
  • Sjældnere, men alvorligere: øget risiko for blodpropper i benene og lungerne (venøs tromboembolisme), slagtilfælde og hjerteanfald. Risikoen er afhængig af individuel faktor som alder, rygning og andre sygdomme.
  • Der er en lille stigning i risikoen for brystkræft under brug i nogle studier; den absolutte stigning er dog lille og forsvinder normalt efter ophør.

For at give en fornemmelse af størrelsesordenen: den absolutte risiko for blodpropper hos raske, unge kvinder er lav (få tilfælde per 10.000 kvinder per år). Den kombinerede p-pille øger denne risiko, men for de fleste kvinder er den øgede risiko stadig lille. Kvinder med tidligere blodpropper, arvelig trombofili eller andre risikofaktorer har betydeligt højere risiko og bør normalt undgå kombineret p-pille.

Kontraindikationer — hvem bør ikke bruge kombineret p-pille?

  • Rygere over 35 år (stor øget risiko for hjerte-kar-sygdom).
  • Tidligere blodpropper (VTE), kendt trombofili eller alvorlig arvelig risiko for blodpropper.
  • Alvorlig eller ukontrolleret forhøjet blodtryk.
  • Aktiv eller tidligere iskæmisk hjertesygdom eller slagtilfælde.
  • Alvorlig migræne med aura.
  • Visse leversygdomme eller leverkræft.
  • Tidligere brystkræft eller mistanke om brystkræft.

I disse situationer kan progesteron-only piller (minipillen), hormonspiral eller ikke-hormonelle metoder være bedre alternativer. Diskutér altid med læge eller sundhedsplejerske.

Interaktioner med andre lægemidler

Nogle medikamenter kan reducere effekt af p-piller, især dem, der øger leverenzymer (fx visse antiepileptika, nogle antibiotika som rifampicin, visse HIV-midler og Naturmidler som perikon/St. John's wort). Ved samtidig behandling med sådanne stoffer kan ekstra præventionsmetoder være nødvendige. De fleste almindelige antibiotika påvirker ikke p-pillers effekt, men spørg altid lægen eller apoteket.

Sådan starter man og hvad gør man ved en glemt pille

  • Startmuligheder: første dag i menstruationscyklus, søndagsstart eller "hurtig start" afhængig af præference og vejledning fra sundhedsperson. Nogle starter med første pille på første menstruationsdag for øjeblikkelig beskyttelse; ved hurtig start kan der være behov for ekstra kondom i 7 dage.
  • Glemt pille (generelle råd): Hvis du er mindre end 24 timer forsinket, tag den glemte pille straks og fortsæt. Hvis du har glemt to eller flere piller i træk, eller hvis du er usikker, skal du tage den nyeste pille med det samme, bruge ekstra barrierebeskyttelse (kondom) i 7 dage og overveje nødpiller, hvis der har været ubeskyttet sex i de sidste dage. Læs altid pilleæsken eller kontakt sundhedsperson for præcis vejledning, da reglerne kan variere med præparat.
  • Minipillen er mindre tilgivende: forsinkelse på mere end 3 timer (eller 12 timer for visse præparater) kan øge risikoen for graviditet; her anbefales ekstra beskyttelse i 48 timer.

Graviditet og frugtbarhed efter ophør

Når en kvinde holder op med at tage p-piller, vender frugtbarheden normalt tilbage hurtigt — ofte indenfor få uger eller måneder. P-piller beskytter ikke mod seksuelt overførte infektioner (STI). Hvis man bliver gravid mens man tager p-piller, skal pillerne stoppes, og man bør kontakte læge.

Hvor ofte skal man følges op?

Før opstart tager lægen eller sygeplejersken ofte en medicinsk historie og måler blodtryk. Efter opstart er det almindeligt at have en opfølgning efter 3 måneder og derefter årligt for at kontrollere blodtryk og bivirkninger. Skift præparat eller rådgivning kan være nødvendig ved gener eller ændrede helbredsforhold.

Når skal man søge akut lægehjælp?

Søg straks lægehjælp ved symptomer der kan tyde på blodprop eller alvorlig komplikation:

  • Pludselig smerte eller hævelse i et ben (mulig dyb venetrombose).
  • Pludselig åndenød, brystsmerter eller hoste op af blod (mulig lungeemboli).
  • Stærk, vedvarende hovedpine, synsforstyrrelser eller talebesvær (muligt slagtilfælde).
  • Brystsmerter eller koldsved og ubehag (muligt hjerteanfald).
  • Gulsot (gulfarvning af hud/øjne), svær mavesmerte eller feber (leverproblemer).

Afsluttende råd

Den kombinerede p-pille er en af de mest udbredte præventionsformer, fordi den er effektiv og ofte giver andre fordele som reguleret cyklus og forbedret hud. Valg af præparat bør baseres på individuel risikoprofil, præferencer og eventuelle medicinske kontraindikationer. Tal med læge, gynækolog eller sundhedsplejerske for at vælge den løsning, der passer bedst til din sundhed og livsstil.

Historisk blev den kombinerede p-pille udviklet i 1950'erne af forskere som Carl Djerassi, George Rosenkranz og Alejandro Zaffaroni, og den blev første gang gjort tilgængelig for kvinder i USA i 1960. Den adskilte præventiv handling fra samlejet og ændrede mulighederne for familieplanlægning globalt. Mange kvinder oplever p-piller som en praktisk og diskret form for prævention.

Forskellige pakninger af p-pillerZoom
Forskellige pakninger af p-piller

Forskellige lande bruger forskellige præventionsmidler

Hvilke muligheder en kvinde har for at vælge prævention - og om prævention overhovedet er tilgængelig - afhænger af, hvilket land hun bor i. Disse ting er forskellige i de forskellige lande. I Det Forenede Kongerige brugte en ud af fire kvinder i alderen 16-49 år p-piller i 2006 (enten den kombinerede p-pille eller en p-pille kun med gestagener ("minipille")). sammenlignet med kun 1 % af kvinderne i Japan.

Lokal kultur og lokale vaner kan også have indflydelse på, om folk bruger p-piller eller ej.

I nogle lande har kvinderne ikke rigtig noget valg, fordi der kun er én slags prævention til rådighed. I nogle lande (som Algeriet, Marokko og Zimbabwe) er p-piller den mest almindelige metode, der tilbydes af de nationale familieplanlægningsprogrammer. I andre lande, som f.eks. Indien, tilbyder de nationale familieplanlægningsprogrammer kun sterilisation af kvinder (en operation, som gør det umuligt for en kvinde at få børn igen). Andre lande, som Egypten og Vietnam, tilbyder kun spiral (intrauterin spiral).

Forskellige slags piller

Der findes to hovedtyper af orale p-piller. Den første slags indeholder både østrogen og progesteron. Den anden indeholder kun progesteron (disse kaldes progesteron-piller eller POP'er). Pillerne indeholder faktisk ikke naturlige hormoner. I stedet indeholder de andre kemiske stoffer, som for det meste er de samme som hormonerne, men som er fremstillet i et laboratorium.

Nogle kvinder kan kun tage én slags COCP. Østrogen forhindrer f.eks. brystet i at producere mælk. Derfor bør kvinder, der ammer, ikke tage piller, der indeholder østrogen. Der er også nogle andre typer kvinder, som ikke bør få østrogen. Disse kvinder bør kun bruge piller, der kun indeholder progesteron.

Selv om der kun er to hovedtyper af p-piller (COCP'er og POP'er), findes der mange forskellige mærker eller versioner af hver type p-piller. Alle mærker af COCP indeholder de samme hormoner (østrogen og progesteron). Hvert mærke har dog en anden mængde hormoner i sig. Nogle mærker ændrer også mængden af hormoner, der gives fra uge til uge.

Effektivitet

Der er to måder at måle, hvor godt COCP'er fungerer på. (De fleste former for prævention måles også på disse to måder.):

  • Vi kan se på, hvor godt p-pillen fungerer i tilfælde af perfekt brug. Det betyder, at p-pillen er blevet brugt præcis, som det er meningen, at den skal bruges. Det antages, at de kvinder, der bruger p-piller, ikke har begået nogen fejl i den måde, de har brugt den på. (De har f.eks. taget alle doser til tiden uden at glemme nogen doser).
  • Vi kan se på, hvor godt pillen fungerer i tilfælde af faktisk brug eller typisk brug. Normalt er det ikke realistisk at tro, at alle kvinder bruger p-piller perfekt. Nogle kvinder bruger p-piller på den forkerte måde, glemmer at tage doser eller holder op med at tage p-piller. Dette gør, at p-pillens effektivitet (hvor ofte den forhindrer graviditet) bliver lavere.

For at vise, hvor godt p-pillerne virker, beregner forskerne deres effektivitet (for perfekt brug og for faktisk/typisk brug). Disse tal viser, hvor mange kvinder, der forhindres i at blive gravide af p-piller. Ved beregning af effektiviteten ser man normalt på, hvor godt p-piller virker i det første år, hvor kvinderne bruger p-piller. Oftest anvendes Pearl-indekset til at beregne effektivitetsrater. I nogle undersøgelser anvendes dog dekreteringstabeller.

Den typiske graviditetsrate for kvinder, der tager COCP'er, måler, hvor mange kvinder der bliver gravide, mens de tager COCP'er. Der er ikke lige stor sandsynlighed for, at alle kvinder bliver gravide, mens de tager COCP'er. Forskellige grupper af kvinder har forskellige graviditetsrater ved typisk brug. Samlet set bliver mellem 2 % og 8 % af de kvinder, der tager COCPs, gravide hvert år. Hvis COCP'er anvendes perfekt, bliver kun 0,3 % gravide hvert år.

Der er et par grunde til, at kvinder ikke bruger p-piller perfekt. På grund af disse ting er den typiske brugseffektivitet lavere end den perfekte brugseffektivitet.

  • Folk får ikke altid at vide, hvordan de skal bruge p-piller korrekt. (De får f.eks. ikke de rigtige oplysninger om, hvor ofte p-piller skal tages).
  • Folk begår nogle gange fejl, når de prøver at bruge p-piller, uden at vide, hvad de har gjort forkert. (En kvinde kan f.eks. glemme at tage p-piller.)
  • Folk begår nogle gange fejl med vilje. (En kvinde får f.eks. måske ikke nye piller fra apoteket. Hun kan også beslutte at stoppe med at tage p-piller eller springe doser over, hvis hun beslutter sig for at blive gravid).

COCP'er kan forhindre graviditet, hvis den første p-pille tages senest 5 dage efter, at kvinden har fået menstruation. Hvis behandlingen påbegyndes på et andet tidspunkt i menstruationscyklussen, kan COCP'er ikke sikkert forhindre graviditet i de første 7 dage af brugen. I denne periode skal en kvinde bruge andre former for prævention for at forhindre graviditet. Når aktive piller er blevet taget i 7 dage, kan COCP'er fungere godt til at forebygge graviditet. COCP'er bør tages på omtrent samme tidspunkt hver dag.

Visse ting kan gøre, at COCP'er ikke fungerer så godt:

  1. Hvis en kvinde glemmer mere end én aktiv pille i en pakke. (Visse pakker indeholder også "placebo-piller", som ikke indeholder hormoner. COCP'er bruges normalt i tre uger ud af måneden. Herefter holder kvinden en pause fra pillerne i en uge. Nogle pakker har placebo-piller, som kvinderne kan tage i denne uge, så kvinden ikke mister vanen med at tage en pille hver dag. Hvis en kvinde ikke tager placebo-piller i denne uge, gør det hende ikke mere tilbøjelig til at blive gravid).
  2. Hvis en kvinde venter mere end en uge med at begynde at tage COCP'er (aktive piller) igen efter en uges pause.
  3. Hvis en kvindes krop har problemer med at optage aktive piller (f.eks. hvis kvinden har diarré eller opkastninger).
  4. Hvis en kvinde tager anden medicin, som interagerer med hendes COCP'er, så de ikke virker så godt (f.eks. medicin, som sænker hendes østrogen- eller gestagenniveau).

Problemer med andre lægemidler

Nogle andre lægemidler kan interagere med COCP'er og gøre, at de ikke virker lige så godt. Disse lægemidler kan også forårsage gennembrudsblødning (hvor en kvinde bløder mellem menstruationerne). Nogle af disse lægemidler er:

  • Nogle antibiotika, der bruges til behandling af tuberkulose og meningitis (som f.eks. rifampicin)
  • Nogle beroligende midler (især barbiturater)
  • Nogle lægemidler til behandling af epilepsi (som phenytoin og carbamazepin)
  • bredspektret antibiotika som ampicillin og doxycyclin. Disse lægemidler kan give problemer "ved at forringe den bakterieflora, der er ansvarlig for genanvendelse af ethinylestradiol fra tyktarmen" (BNF 2003). Det betyder, at en persons tyktarm ikke optager østradiol, som den skal.

Den traditionelle lægeurte St. John's Wort synes også at få COCPs til at virke mindre godt. Det skyldes den måde, som perikum påvirker leveren på.

Ikke-kontraceptive anvendelser

P-piller kan bruges til andre formål end prævention. Der er mange medicinske tilstande, der skyldes problemer med hormonniveauet. Fordi p-piller indeholder hormoner, kan de behandle disse tilstande. Nogle af disse tilstande er:

  • Anæmi forårsaget af menstruation
  • Smertefuld menstruation (dysmenoré)
  • Mild eller moderat akne.

Hvis en kvindes menstruationscyklus ikke er regelmæssig, kan p-piller få kvinden til at få en regelmæssig menstruation. P-piller kan også bruges til at behandle visse problemer, der forårsager blødning fra livmoderen.

Kvinder, der bruger kombinerede orale præventionsmidler, har mindre risiko for at få kræft i æggestokkene. Hvis en kvinde tager p-piller i fem år, halveres hendes risiko for at få kræft i æggestokkene. Kvinder, der tager p-piller, har også kun halvt så stor risiko for at få endometriecancer som kvinder, der aldrig har taget p-piller. Jo længere en kvinde bruger p-piller, jo mere falder hendes risiko for at få endometriecancer. Kvinder, der tager p-piller, har dog en højere risiko for at få brystkræft og livmoderhalskræft.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er den kombinerede p-pille?


A: Den kombinerede orale p-pille (COCP) er en form for prævention til kvinder, der indeholder hormoner, som gør dem ufrugtbare.

Q: Hvordan virker COCP?


A: Når pillerne tages som foreskrevet, forhindrer de graviditet ved at stoppe ægløsningen og gøre det sådan, at en kvinde ikke kan blive gravid under samleje.

Spørgsmål: Hvem opdagede hormonet progesterons virkning på fertiliteten?


Svar: Forskere som Carl Djerassi, George Rosenkranz og Alejandro Zaffaroni opdagede i 1950'erne, at progesteron forhindrede kvinder i at danne æg (stoppede ægløsningen).

Spørgsmål: Hvilke to kvindelige hormoner findes i COCP?


Svar: Den kombinerede p-pille indeholder to kvindelige hormoner - østrogen og progesteron. Nogle piller indeholder kun progesteron, og de kaldes ofte "minipiller".

Spørgsmål: Hvornår blev COCP først givet til kvinder i USA?


Svar: Den kombinerede p-pille blev først givet til kvinder i 1960 i USA.

Spørgsmål: Hvorfor er COCP populært blandt par?


A: Par finder det praktisk, fordi de ikke behøver at afbryde forspillet eller bruge barrieremetoder under sex; de kan bare tage en pille og have et naturligt føles samleje uden at bekymre sig om graviditet. Det gør også menstruationerne kortere med mindre blødning, ligesom det hjælper med teint, hvilket de fleste kvinder kan lide.

Spørgsmål: Er der nogen risici forbundet med at tage COCP?


A: Der er en lille risiko for bivirkninger såsom humørsvingninger, vægtøgning eller tab af sexlyst; men disse risici er normalt små. I sjældne tilfælde kan disse bivirkninger være alvorlige nok til at få en kvinde til at beslutte at stoppe med at bruge p-piller.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3