Ulovlige stoffer: Definition, typer, virkninger og lovgivning
Få klar viden om ulovlige stoffer: definition, typer, sundhedsvirkninger og dansk lovgivning. Guide til forebyggelse, behandling og rettigheder.
Ulovlige stoffer er stoffer, som en person ikke må eje eller bruge.
Et stof er et kemikalie, der påvirker menneskets krop eller sind, når det indtages på en eller anden måde.
Hvad menes med "ulovlige stoffer"?
Ulovlige stoffer dækker over substanser, som er klassificeret som forbudte eller stærkt regulerede efter lovgivningen. Det kan omfatte både naturligt forekommende stoffer og syntetisk fremstillede kemikalier. Nogle lægemidler er også omfattet, hvis de bruges uden recept eller i større mængder end tilladt.
Typer af ulovlige stoffer
- Opioider (fx heroin, enkelte stærke receptpligtige smertestillende misbrugt uden lægelig indikation) – stærkt afhængighedsskabende og kan give respirationsdepression.
- Centralstimulerende stoffer (fx kokain, amfetaminer, meth) – øger hjertefrekvens og blodtryk, kan føre til psykoser ved kraftig eller langvarig brug.
- Cannabis – ofte oplevet som mildere, men kan påvirke mental sundhed og hukommelse, især ved tidlig eller hyppig brug.
- Hallucinogener (fx LSD, psilocybin-svampe) – ændrer perception og bevidsthed; risiko for ubehagelige psykiske reaktioner.
- Søvn-/beroligende midler (nogle benzodiazepiner misbrugt uden recept) – kan give overdreven sløvhed og afhængighed.
- Novel Psychoactive Substances (NPS) – nye, ofte dårligt undersøgte stoffer hvor virkninger og risici kan være uforudsigelige.
- Indåndingsmidler (fx opløsningsmidler) – kortvarig eufori, men stor risiko for akut forgiftning og varig hjerne- eller hjerteskade.
Virkninger og sundhedsrisici
- Akutte virkninger: bevidsthedsændringer, kvalme, opkast, hjertebanken, panik, kramper, respirationsbesvær eller bevidstløshed.
- Overdose: kan føre til koma eller dødsfald, især ved opioider og når stoffer blandes (fx opioider + alkohol eller benzodiazepiner).
- Langsigtede skader: afhængighed, nedsat hukommelse og koncentration, psykiske lidelser (angst, depression, psykose), hjerte- og lungeskader, lever- og nyreskader samt sociale konsekvenser som tab af job og relationer.
- Infektionsrisiko: ved injektion øget risiko for blodbanesmitte (fx hepatitis, HIV) ved deling af nåle.
Adfærd og interaktioner der øger risikoen
- At blande forskellige stoffer (eller stoffer med alkohol) øger risikoen for uforudsigelige og farlige reaktioner.
- Uregelmæssig styrke eller ukendt renhed (særligt ved gadelivsmidler eller NPS) gør virkningen svær at forudsige.
- At bruge alene øger risikoen ved akut forgiftning, da ingen kan tilkalde hjælp.
Lovgivning og konsekvenser
I Danmark reguleres ulovlige stoffer gennem specifik narkotikalovgivning og straffeloven. Generelt gælder:
- Besiddelse af euforiserende stoffer uden gyldig medicinsk grund er strafbart.
- Salg, distribution, import og fremstilling af ulovlige stoffer medfører strengere straffe end besiddelse til eget brug.
- Nogle stoffer er tilladte i medicinsk sammenhæng, men kræver recept og korrekt håndtering.
Straffens hårdhed afhænger af stoftype, mængde, formålet (fx videresalg) og tidligere domme. Reglerne kan variere mellem lande, så rejser man, er det vigtigt at sætte sig ind i lokal lovgivning.
Forebyggelse, hjælp og behandling
- Søg professionel hjælp: Kontakt egen læge, kommunens stof- og alkoholbehandling eller misbrugscentre for rådgivning og behandlingstilbud.
- Akut farlige situationer: Ved mistanke om overdose eller livstruende tilstand ringes 112.
- Behandlingstilbud: kan omfatte rådgivning, substitutionsbehandling for opioidafhængighed, medicinsk og psykosocial behandling samt rehabilitering.
- Støttegrupper og rådgivning: familier og pårørende kan også få hjælp og vejledning gennem kommunale tilbud og frivillige organisationer.
Førstehjælp ved forgiftning eller overdose
- Hold personen under observation og ring 112 ved alvorlige symptomer (uvejr i vejrtrækning, bevidstløshed, kramper).
- Hvis personen er bevidstløs men trækker vejret, læg vedkommende i stabelt sideleje og bliv hos personen indtil hjælp kommer.
- Ved opioidoverdose kan naloxon (et modgift til opioidpåvirkning) genoprette vejrtrækningen — dette er en medicinsk indsats, og man bør følge sundhedspersonales instrukser.
Samfundsmæssige konsekvenser
Udover den individuelle sundhedsrisiko medfører ulovlige stoffer også sociale og økonomiske omkostninger: øget pres på sundhedsvæsen, kriminalitet, tabt produktivitet og belastning af pårørende. Forebyggelse, tidlig indsats og tilgængelig behandling er centrale elementer i at mindske disse skader.
Vigtige råd
- Undgå brug: Den sikreste måde at undgå skade er ikke at bruge ulovlige stoffer.
- Søg oplysninger og hjælp: Har du bekymringer om eget eller andres forbrug, så tal med en læge eller kommunale rådgivere.
- Ved akut fare: Ring 112 straks.
Hvis du ønsker mere detaljeret information om enkelte stofgrupper, sundhedsrisici eller behandlingstilbud, kan du kontakte din læge eller lokale misbrugscenter.

Hashish
Narkotika og loven
Hvert land og sted har forskellige love for forskellige stoffer.
Nogle lægemidler er kun tilladt, hvis du har tilladelse (kaldet en "recept") fra en læge. Andre stoffer er ulovlige, hvilket betyder, at man aldrig må få dem.
Hvis politiet finder en person med stoffer, som vedkommende ikke må have, kan vedkommende blive stillet for retten. Retssager kan resultere i bøder (når en person skal betale penge til staten), fængsel eller i nogle[ som?] lande henrettelse.
Hvorfor nogle stoffer er ulovlige
Et land ønsker måske at stoppe stoffer på grund af den negative effekt på de mennesker, der bruger dem, eller fordi det vil give regeringen flere penge at gøre stoffet ulovligt.
Et psykoaktivt stof påvirker hjernen. De fleste love mod narkotika er mod psykoaktive stoffer.
Hvorfor folk bruger stoffer
Nogle mennesker bruger stoffer som medicin, hvis de er syge, for at få dem til at få det bedre.
Nogle mennesker kan bruge stoffer til fritidsbrug (for sjov), men det er normalt kontrollerede stoffer.
Nogle mennesker bruger stoffer for at gøre sig selv mere produktive eller for at hjælpe sig selv med at holde sig vågen, i dette tilfælde bruger de et stimulerende middel som amfetamin eller koffein.
Nogle mennesker bruger også stoffer, fordi de er afhængige. (Se "Sundhedsvirkninger af stoffer" nedenfor)
Af åndelige eller religiøse årsager.
|
| Denne sektion har ingen . (september 2021) |
Nogle kristne bruger små doser vin som en del af deres religiøse ceremonier.
Nogle medlemmer af den indianske kirke bruger Peyote (en type kaktus, der indeholder stoffet mescalin).
Nogle hinduer bruger cannabis (indeholdende THC og CBD) som en del af deres religiøse ritualer.
Sundhedsvirkninger
Narkotika kan have mange virkninger på en persons helbred. Nogle stoffer er årsag til, at mange mennesker dør hvert år. Tobak og alkohol kan forårsage døden, mens andre stoffer ikke forårsager døden. Cannabis og psilocybinsvampe ("magiske svampe") forårsager ikke døden. Men alle stoffer påvirker ens helbred.
En person, der bruger stoffer, kan blive "beruset". Berusede mennesker kan gøre farlige ting. De kan være ude af stand til at køre bil eller betjene maskiner på en sikker måde.
Overdosis opstår, når en person bruger for meget af et stof. Overdosering er meget farligt. Det kan medføre døden. Nogle stoffer er lette at overdosere (heroin, alkohol og aspirin). Andre stoffer er svære at overdosere (LSD, cannabis). Mange stoffer giver langsigtede (langvarige) helbredsvirkninger. Rygning af tobak kan forårsage kræft. Alkoholindtagelse skader leveren (skrumpelever).
Mange lægemidler bruges som medicin til at hjælpe syge mennesker med at få det bedre. Opiater (morfin, heroin og kodein) er analgetika (smertestillende midler). Lattergas og ketamin bruges som bedøvelsesmidler (til at tvinge nogen til at sove) ved kirurgiske operationer. Amfetamin er lovligt ordineret til behandling af opmærksomhedsforstyrrelser i nogle lande, f.eks. i USA.
Kombinationer af lægemidler har ofte negative virkninger. Man kan dø, hvis man kombinerer flere lægemidler.
Misbrug og afhængighed
En afhængighed er gentagen brug af et stof. En misbruger (person med afhængighed) bruger stoffet igen og igen. Misbrugere vil fortsætte med at bruge stoffet, selv om stoffet gør dem ondt. Afhængighed forårsager trang til stoffet. En trang er et intenst behov for stoffets virkninger. Narkotikatolerance opstår, når en persons krop tilpasser sig et stof. Kroppen bliver mere modstandsdygtig over for stoffet og har trang til stoffet hele tiden. Hvis en afhængig person holder op med at tage stoffet, kan vedkommende blive meget syg eller dø. Lægehjælp er ofte nødvendig for at stoppe afhængigheden.
Misbrug og afhængighed kan opstå uafhængigt af hinanden. Folk kan være afhængige af ting, der ikke er stoffer, som f.eks. spil eller sex.
Nogle psykoaktive stoffer er kendt for at være meget vanedannende (de skaber afhængighed, f.eks. alkohol, heroin, tobak, methamfetamin og kokain), mens andre stoffer er kendt for at være lidt mindre vanedannende (f.eks. khat, cannabis og koffein) eller slet ikke vanedannende (f.eks. LSD og psilocybin-svampe).
Personer med angstlidelser, bipolar lidelse, borderline personlighedsforstyrrelse, antisocial personlighedsforstyrrelse, skizofreni og svær depression har større risiko for at blive afhængige.
Bruger
Forskellige lægemidler anvendes på forskellige måder. Det samme lægemiddel kan fås i forskellige former, og hver form bruges på en bestemt måde.
Crack-kokain (kokain i fast form) ryges eller fordampes, mens pulver-kokain (kokain, der ligner salt) sniffes.
Nogle måder, hvorpå stoffer kan indtages
- Oralt - Lægemidlet lægges i munden og synkes derefter. Piller anvendes oralt.
- Røget - stoffet brændes, og røgen indåndes derefter. Man bruger piber, bongs, cigarer og cigaretter til at ryge.
- Insuffleret - Lægemidlet er et pulver. Pulveret sniffes direkte ind i næsen.
- Fordampet - Lægemidlet opvarmes, indtil det bliver til en damp. Dampen indåndes.
- Sublingualt - Lægemidlet lægges under tungen. Lægemidlet absorberes gennem venen under tungen. Opløsningstabletter er et eksempel på sublingual brug af lægemidler.
- Buccalt - Lægemidlet absorberes gennem kinden. Lægemidlet placeres mellem kinden og tandkødet.
- Intravenøs (også kaldet IV) - Lægemidlet sprøjtes ind i venerne. Normalt injiceres det gennem armen. Der bruges en nål og en sprøjte til injektion.
- Intramuskulært (også kaldet IM) - Lægemidlet injiceres i en muskel. Der bruges også en nål og en sprøjte til injektion.
- Rektal - Lægemidlet anbringes i anus og absorberes der. Det anale lægemiddel kaldes et suppositorium.
- Transdermalt - Lægemidlet absorberes gennem huden. Nikotinplastre og fentanylplastre anvendes transdermalt.
Oralt er den langsomste måde at bruge et lægemiddel på, fordi det først skal fordøjes i maven. Indsprøjtning af et lægemiddel (IV eller IM) er den hurtigste metode til at bruge et lægemiddel. IV- og IM-stoffer er mest tilbøjelige til at forårsage en overdosis. Det er vigtigt at bruge rene kanyler til at injicere. Injektion med brugte eller beskidte kanyler spreder dødelige infektioner (som f.eks. hepatitis C eller hiv).
Rygning af alt kan forårsage kræft. Rygning kan også føre til emfysem (en sygdom i lungerne). Snifning af et lægemiddel kan føre til øre-, næse- og halssygdomme. Hvis man spiser et stof, kan det medføre mundproblemer (mundrelaterede) problemer, f.eks. karies.
Typer af psykoaktive stoffer og deres virkninger
Der findes mange kategorier (typer) af psykoaktive stoffer (stoffer, der påvirker hjernen). Disse kategorier har underkategorier (kategorier inden for kategorier). F.eks. er benzodiazepiner og opiater begge underkategorier af depressiva. Nogle stoffer, f.eks. ketamin, har elementer fra to kategorier (hallucinogener og depressive stoffer). Hvert stof er forskelligt, så det er vigtigt at kende virkningerne af hvert enkelt stof.
Hallucinogener
Hallucinogener ændrer den måde, folk ser, hører, føler eller tænker på. De tre hovedgrupper af hallucinogener er: psykedeliske stoffer, dissociative stoffer og deliranter. Hver gruppe har forskellige virkninger. De kan forårsage hallucinationer. Hallucinationer er en følelse, en lyd eller et syn, der ikke eksisterer. Når man hallucinerer, føler, hører eller ser man noget, som ikke er der i virkeligheden.
Stimulerende midler
Stimulerende stoffer fremskynder centralnervesystemet. Personer, der bruger stimulanser, kan føle sig glade og ophidsede. De har også mere energi, koncentration eller motivation. Stimulanter kan give søvnbesvær.
Depressive midler ("Downers")
Depressive midler bremser centralnervesystemet. Personer, der bruger depressiva, føler sig glade og tilfredse, og de er søvnige og afslappede. De deprimerende midler sænker kroppens funktioner som f.eks. vejrtrækning og hjertefrekvens. De kan også gøre det svært at tale eller bevæge sig. Besværet med at tale er "slurred speech".
Antipsykotika
Antipsykotika bruges til at afbalancere ens humør eller stoppe hallucinationer. Mange antipsykotika er lovlige receptpligtige lægemidler. Man kan få dem, hvis man har en recept (lægens tilladelse). Antidepressiva hjælper mod depression. Nogle antidepressiva er også antipsykotika.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er ulovlige stoffer?
A: Ulovlige stoffer er stoffer, som en person ikke må eje eller bruge.
Q: Hvordan påvirker ulovlige stoffer menneskets krop og sind?
A: Ulovlige stoffer kan påvirke menneskets krop og sind, når de indtages på nogen måde.
Spørgsmål: Hvad er et stof?
Svar: Et stof er ethvert kemisk stof, der påvirker menneskets krop eller sind, når det indtages på en eller anden måde.
Spørgsmål: Bliver alle kemikalier betragtet som narkotika?
Svar: Nej, ikke alle kemikalier betragtes som narkotika. Kun de kemikalier, der påvirker menneskets krop eller sind, når de indtages på nogen måde, betragtes som narkotika.
Spørgsmål: Er det lovligt at eje og bruge ulovlige stoffer?
A: Nej, det er ikke lovligt at eje eller bruge ulovlige stoffer.
Spørgsmål: Har det konsekvenser at bruge ulovlige stoffer?
A: Ja, der kan være alvorlige konsekvenser ved brug af ulovlige stoffer, herunder bøder, fængselsstraf og andre straffe afhængigt af lovovertrædelsens grovhed.
Spørgsmål: Kan receptpligtig medicin også klassificeres som ulovlige stoffer?
A: Ja, visse receptpligtige lægemidler kan også klassificeres som ulovlige stoffer, hvis de anvendes uden en gyldig recept fra en læge, eller hvis de anvendes til ikke-medicinske formål.
Søge