Ulovlige stoffer | stoffer, som en person ikke må eje eller bruge

Narkotika og loven

Hvert land og sted har forskellige love for forskellige stoffer.

Nogle lægemidler er kun tilladt, hvis du har tilladelse (kaldet en "recept") fra en læge. Andre stoffer er ulovlige, hvilket betyder, at man aldrig må få dem.

Hvis politiet finder en person med stoffer, som vedkommende ikke må have, kan vedkommende blive stillet for retten. Retssager kan resultere i bøder (når en person skal betale penge til staten), fængsel eller i nogle^{[ som?]} lande henrettelse.

Hvorfor nogle stoffer er ulovlige

Et land ønsker måske at stoppe stoffer på grund af den negative effekt på de mennesker, der bruger dem, eller fordi det vil give regeringen flere penge at gøre stoffet ulovligt.

Et psykoaktivt stof påvirker hjernen. De fleste love mod narkotika er mod psykoaktive stoffer.

Hvorfor folk bruger stoffer

Nogle mennesker bruger stoffer som medicin, hvis de er syge, for at få dem til at få det bedre.

Nogle mennesker kan bruge stoffer til fritidsbrug (for sjov), men det er normalt kontrollerede stoffer.

Nogle mennesker bruger stoffer for at gøre sig selv mere produktive eller for at hjælpe sig selv med at holde sig vågen, i dette tilfælde bruger de et stimulerende middel som amfetamin eller koffein.

Nogle mennesker bruger også stoffer, fordi de er afhængige. (Se "Sundhedsvirkninger af stoffer" nedenfor)

Af åndelige eller religiøse årsager.

Nogle kristne bruger små doser vin som en del af deres religiøse ceremonier.

Nogle medlemmer af den indianske kirke bruger Peyote (en type kaktus, der indeholder stoffet mescalin).

Nogle hinduer bruger cannabis (indeholdende THC og CBD) som en del af deres religiøse ritualer.

Sundhedsvirkninger

Narkotika kan have mange virkninger på en persons helbred. Nogle stoffer er årsag til, at mange mennesker dør hvert år. Tobak og alkohol kan forårsage døden, mens andre stoffer ikke forårsager døden. Cannabis og psilocybinsvampe ("magiske svampe") forårsager ikke døden. Men alle stoffer påvirker ens helbred.

En person, der bruger stoffer, kan blive "beruset". Berusede mennesker kan gøre farlige ting. De kan være ude af stand til at køre bil eller betjene maskiner på en sikker måde.

Overdosis opstår, når en person bruger for meget af et stof. Overdosering er meget farligt. Det kan medføre døden. Nogle stoffer er lette at overdosere (heroin, alkohol og aspirin). Andre stoffer er svære at overdosere (LSD, cannabis). Mange stoffer giver langsigtede (langvarige) helbredsvirkninger. Rygning af tobak kan forårsage kræft. Alkoholindtagelse skader leveren (skrumpelever).

Mange lægemidler bruges som medicin til at hjælpe syge mennesker med at få det bedre. Opiater (morfin, heroin og kodein) er analgetika (smertestillende midler). Lattergas og ketamin bruges som bedøvelsesmidler (til at tvinge nogen til at sove) ved kirurgiske operationer. Amfetamin er lovligt ordineret til behandling af opmærksomhedsforstyrrelser i nogle lande, f.eks. i USA.

Kombinationer af lægemidler har ofte negative virkninger. Man kan dø, hvis man kombinerer flere lægemidler.

Misbrug og afhængighed

En afhængighed er gentagen brug af et stof. En misbruger (person med afhængighed) bruger stoffet igen og igen. Misbrugere vil fortsætte med at bruge stoffet, selv om stoffet gør dem ondt. Afhængighed forårsager trang til stoffet. En trang er et intenst behov for stoffets virkninger. Narkotikatolerance opstår, når en persons krop tilpasser sig et stof. Kroppen bliver mere modstandsdygtig over for stoffet og har trang til stoffet hele tiden. Hvis en afhængig person holder op med at tage stoffet, kan vedkommende blive meget syg eller dø. Lægehjælp er ofte nødvendig for at stoppe afhængigheden.

Misbrug og afhængighed kan opstå uafhængigt af hinanden. Folk kan være afhængige af ting, der ikke er stoffer, som f.eks. spil eller sex.

Nogle psykoaktive stoffer er kendt for at være meget vanedannende (de skaber afhængighed, f.eks. alkohol, heroin, tobak, methamfetamin og kokain), mens andre stoffer er kendt for at være lidt mindre vanedannende (f.eks. khat, cannabis og koffein) eller slet ikke vanedannende (f.eks. LSD og psilocybin-svampe).

Personer med angstlidelser, bipolar lidelse, borderline personlighedsforstyrrelse, antisocial personlighedsforstyrrelse, skizofreni og svær depression har større risiko for at blive afhængige.

Bruger

Forskellige lægemidler anvendes på forskellige måder. Det samme lægemiddel kan fås i forskellige former, og hver form bruges på en bestemt måde.

Crack-kokain (kokain i fast form) ryges eller fordampes, mens pulver-kokain (kokain, der ligner salt) sniffes.

Nogle måder, hvorpå stoffer kan indtages

• Oralt - Lægemidlet lægges i munden og synkes derefter. Piller anvendes oralt.
• Røget - stoffet brændes, og røgen indåndes derefter. Man bruger piber, bongs, cigarer og cigaretter til at ryge.
• Insuffleret - Lægemidlet er et pulver. Pulveret sniffes direkte ind i næsen.
• Fordampet - Lægemidlet opvarmes, indtil det bliver til en damp. Dampen indåndes.
• Sublingualt - Lægemidlet lægges under tungen. Lægemidlet absorberes gennem venen under tungen. Opløsningstabletter er et eksempel på sublingual brug af lægemidler.
• Buccalt - Lægemidlet absorberes gennem kinden. Lægemidlet placeres mellem kinden og tandkødet.
• Intravenøs (også kaldet IV) - Lægemidlet sprøjtes ind i venerne. Normalt injiceres det gennem armen. Der bruges en nål og en sprøjte til injektion.
• Intramuskulært (også kaldet IM) - Lægemidlet injiceres i en muskel. Der bruges også en nål og en sprøjte til injektion.
• Rektal - Lægemidlet anbringes i anus og absorberes der. Det anale lægemiddel kaldes et suppositorium.
• Transdermalt - Lægemidlet absorberes gennem huden. Nikotinplastre og fentanylplastre anvendes transdermalt.

Oralt er den langsomste måde at bruge et lægemiddel på, fordi det først skal fordøjes i maven. Indsprøjtning af et lægemiddel (IV eller IM) er den hurtigste metode til at bruge et lægemiddel. IV- og IM-stoffer er mest tilbøjelige til at forårsage en overdosis. Det er vigtigt at bruge rene kanyler til at injicere. Injektion med brugte eller beskidte kanyler spreder dødelige infektioner (som f.eks. hepatitis C eller hiv).

Rygning af alt kan forårsage kræft. Rygning kan også føre til emfysem (en sygdom i lungerne). Snifning af et lægemiddel kan føre til øre-, næse- og halssygdomme. Hvis man spiser et stof, kan det medføre mundproblemer (mundrelaterede) problemer, f.eks. karies.

Typer af psykoaktive stoffer og deres virkninger

Der findes mange kategorier (typer) af psykoaktive stoffer (stoffer, der påvirker hjernen). Disse kategorier har underkategorier (kategorier inden for kategorier). F.eks. er benzodiazepiner og opiater begge underkategorier af depressiva. Nogle stoffer, f.eks. ketamin, har elementer fra to kategorier (hallucinogener og depressive stoffer). Hvert stof er forskelligt, så det er vigtigt at kende virkningerne af hvert enkelt stof.

Hallucinogener

Hallucinogener ændrer den måde, folk ser, hører, føler eller tænker på. De tre hovedgrupper af hallucinogener er: psykedeliske stoffer, dissociative stoffer og deliranter. Hver gruppe har forskellige virkninger. De kan forårsage hallucinationer. Hallucinationer er en følelse, en lyd eller et syn, der ikke eksisterer. Når man hallucinerer, føler, hører eller ser man noget, som ikke er der i virkeligheden.

Stimulerende midler

Stimulerende stoffer fremskynder centralnervesystemet. Personer, der bruger stimulanser, kan føle sig glade og ophidsede. De har også mere energi, koncentration eller motivation. Stimulanter kan give søvnbesvær.

Depressive midler ("Downers")

Depressive midler bremser centralnervesystemet. Personer, der bruger depressiva, føler sig glade og tilfredse, og de er søvnige og afslappede. De deprimerende midler sænker kroppens funktioner som f.eks. vejrtrækning og hjertefrekvens. De kan også gøre det svært at tale eller bevæge sig. Besværet med at tale er "slurred speech".

Antipsykotika

Antipsykotika bruges til at afbalancere ens humør eller stoppe hallucinationer. Mange antipsykotika er lovlige receptpligtige lægemidler. Man kan få dem, hvis man har en recept (lægens tilladelse). Antidepressiva hjælper mod depression. Nogle antidepressiva er også antipsykotika.