Tænkning
Tænkning er hjernens bevidste aktivitet. Den kan være målrettet eller ikke målrettet, dvs. rettet mod at løse specifikke problemer. Det er ikke den eneste måde, hjernen fungerer på. Adfærd kan opstå som følge af instinkt, og det adaptive ubevidste kan løse problemer, uden at en person er klar over det.
Andre dyr kan bruge deres hjerne til at løse problemer, men det er ikke muligt at sige, om de gør det bevidst. Tænkning undersøges af fire eller fem akademiske discipliner, hver på sin måde. Disse discipliner omfatter psykologi, filosofi, biologi, fysiologi, psykoanalyse og sociologi.
Filosofi
Tankegang er en gren af filosofien, der undersøger sindets natur, mentale begivenheder, funktioner, egenskaber og bevidsthed. Mind-body-problemet, dvs. forholdet mellem sindet og kroppen, især hjernen, er et centralt spørgsmål inden for filosofien om sindet.
Det psykisk-kropslige problem
Sind-krop-problemet har at gøre med forklaringen på forholdet mellem sind eller mentale processer og kropslige tilstande eller processer. Hovedformålet for filosoffer, der arbejder på dette område, er at afgøre, hvad sindet og mentale tilstande/processer er for noget, og hvordan - eller om sindet påvirkes af og kan påvirke kroppen - eller om det overhovedet er muligt.
Vores perceptuelle oplevelser afhænger af stimuli, som når frem til vores forskellige sanseorganer fra den ydre verden, og disse stimuli forårsager ændringer i vores mentale tilstand, hvilket i sidste ende får os til at føle en følelse, som kan være behagelig eller ubehagelig. En persons ønske om f.eks. en hat vil f.eks. få personen til at bevæge sin krop på en bestemt måde og i en bestemt retning for at opnå det, han eller hun ønsker. Spørgsmålet er derfor, hvordan det kan være muligt, at bevidste oplevelser kan opstå ud af en klump grå substans, der ikke har andet end elektrokemiske egenskaber. Et beslægtet problem er at forklare, hvordan en persons overbevisninger og ønsker kan få den pågældendes neuroner til at fyre og hans muskler til at trække sig sammen på præcis den rigtige måde. Dette er nogle af de gåder, som epistemologer og filosoffer om sindet har stået over for i hvert fald siden René Descartes' tid.
