Antibiotika
Et antibiotikum (eller antibakterielt middel) er en kemisk forbindelse, der dræber bakterier eller bremser deres vækst. De bruges som medicin til at behandle og helbrede sygdomme forårsaget af bakterier. Det første antibiotikum, der blev opdaget, var penicillin, et naturligt antibiotikum, der blev produceret af en svamp. Produktionen af antibiotika begyndte først i 1939, og i moderne tid fremstilles de ved kemisk syntese. Antibiotika kan ikke bruges til at behandle virus.
Bakterier, der vokser på en agarplade
Test af antibiotikaresistens: Bakterier udstrøes på en skål, hvorpå der er anbragt antibiotikaimprægnerede hvide skiver. Bakterier i kulturen til venstre er modtagelige for antibiotikaet på hver skive, hvilket ses af de mørke, klare ringe, hvor bakterierne ikke er vokset. Bakterierne til højre er kun fuldt modtagelige for tre af de syv testede antibiotika.
Modstand
I dag er man bekymret for, at bakterier ikke påvirkes af antibiotika. Bakterier udvikler sig, og mange bakteriestammer er allerede resistente over for almindelige antibiotika. Når de fleste bakterier udsættes for antibiotika, dør de hurtigt, men nogle kan have mutationer, som gør dem lidt mindre modtagelige. Disse bakterier formerer sig så og danner en stor koloni, som er mindre påvirket af antibiotikaet.
En del af dette problem skyldes over- og misbrug af antibiotika. Hvis en person er syg af en virus, vil antibiotika ikke påvirke virussen. Nogle læger vil alligevel ordinere et antibiotikum, så patienten føler, at han/hun bliver behandlet for sin sygdom.
Det andet problem er, at mange mennesker ikke bruger antibiotika korrekt. Folk holder ofte op med at tage medicinen, når de begynder at få det bedre. Men antibiotika dræber ikke alle de dårlige bakterier på én gang. Bakterier, som er mere resistente, dør ikke med det samme. Når nogen holder op med at tage antibiotika for hurtigt, kan disse resistente bakterier formere sig og overleve. Så virker antibiotikaet ikke så godt, fordi bakterierne er mindre påvirket af det.
Historie
Antibiotika kan være den mest effektive måde at behandle bakterieinfektioner på. Et fingerpeg om dette kan findes i Pasteurs arbejde. Han havde en kultur af miltbrandkim, som blev udsat for luft. De udviklede kolonier af mange svampe, men miltbrandbakterierne forsvandt. Den medicinske videnskab var på det tidspunkt ikke klar til at se konsekvenserne af dette.
Det var i 1928, at studiet af antibiotika begyndte, en lille tilfældig begyndelse. Alexander Fleming, en bakteriolog fra London, var i gang med at dyrke stafylokokker. I en Petriskål dukkede der en skimmel op og spredte sig på skålens næringsgelatine, og hver skimmelplet var omgivet af en klar ring uden bakterier. Desuden var det ekstraherede stof i stand til at rydde op i inficerede sår.
Udtrykket antibiotikum blev første gang brugt i 1942 af Selman Waksman og hans medarbejdere i tidsskriftartikler til at beskrive ethvert stof produceret af en mikroorganisme, som er antagonistisk over for væksten af andre mikroorganismer i høj fortynding. Denne definition udelukker stoffer, som dræber bakterier, men som ikke produceres af mikroorganismer (f.eks. mavesaft og hydrogenperoxid). Den udelukkede også syntetiske antibakterielle forbindelser som f.eks. sulfonamider.
Med fremskridtene inden for medicinalkemi er de fleste af de antibakterielle stoffer i dag kemisk set modifikationer af forskellige naturlige forbindelser.
Penicillin, det første naturlige antibiotikum, der blev opdaget af Alexander Fleming i 1928.
Brug
Visse bakterier påvirkes kun af bestemte typer antibiotika. Antibiotika bekæmper infektioner forårsaget af bakterier.Patienter kan have brug for forskellige typer eller mængder af antibiotika afhængigt af, hvilke bakterier der forårsager deres helbredsproblemer. Derfor skal antibiotika altid anvendes under tilsyn af en læge (eller en anden autoriseret læge). Lægen kan også holde øje med bivirkninger og ændre patientens behandling, hvis det er nødvendigt. Antibiotika er meget nyttige, når din krop er inficeret af en bakterie. Antibiotika dræber ikke virus, så det er ubrugeligt mod en virusinfektion. En læge skal afgøre, om en patients infektion er af viral eller bakteriel oprindelse, før han/hun tager antibiotika, dette er en anden grund til, at en læge bør ordinere antibiotika i stedet for at stole på selvmedicinering.
Teixobactin
Teixobactin er det første nye antibiotikum, der er blevet opdaget i 40 år. Det er aktivt mod gram-positive bakterier, herunder Staphylococcus aureus. Det ser ud til at tilhøre en ny klasse af antibiotika.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et antibiotikum?
A: Et antibiotikum er en kemisk forbindelse, der bruges til at dræbe bakterier eller hindre deres vækst.
Q: Hvad er formålet med antibiotika?
A: Formålet med antibiotika er at helbrede sygdomme, der er forårsaget af bakterier.
Q: Hvad var det første antibiotikum, der blev opdaget?
A: Det første antibiotikum, der blev opdaget, var penicillin, som er et naturligt forekommende antibiotikum, der produceres af en svamp.
Q: Hvornår begyndte man at producere antibiotika?
A: Produktionen af antibiotika startede i 1939.
Q: Hvordan fremstilles antibiotika i dag?
A: I dag fremstilles antibiotika ved hjælp af kemisk syntese.
Q: Kan antibiotika bruges til at behandle vira?
A: Nej, antibiotika kan ikke bruges til at behandle virus.
Q: Hvad er de to anvendelser af antibiotika?
A: Antibiotika bruges til at behandle og helbrede sygdomme forårsaget af bakterier og til at hæmme bakteriernes vækst.
