Alkoholisme: Definition, symptomer, årsager og behandling

At være alkoholiker betyder ikke, at en person bare drikker meget alkohol. Det betyder, at de ikke kan kontrollere, hvor meget alkohol de drikker. Uanset hvor meget de ønsker det, kan de ikke holde op med at drikke, når de først har drukket en enkelt drink.

For at blive diagnosticeret med alkoholisme skal en person have tre af disse symptomer inden for det seneste år:

1. De føler, at de er nødt til at drikke alkohol.
2. De kan ikke kontrollere, hvornår de begynder at drikke, hvornår de holder op med at drikke, eller hvor meget de drikker.
3. De får alkoholabstinenssymptomer, når de holder op med at drikke.
4. De er nødt til at drikke mere og mere alkohol for at føle sig beruset (dette kaldes tolerance).
5. De bruger mindre tid på at gøre ting, de plejer at nyde, fordi de bruger så meget tid på at drikke. De bruger meget tid på at skaffe alkohol, drikke alkohol eller føle sig syge, fordi de har drukket for meget.
6. De bliver ved med at drikke, selv om de ved, at det skaber alvorlige problemer i deres liv.
7. Drikke eller være syg på grund af drikkeri forstyrrede arbejde, familieansvar, skole eller sociale forpligtelser.
8. De fortsætter med at drikke på trods af ændringer i deres humør, f.eks. depression eller angst, eller de drikker for meget og begynder at påvirke andre aspekter af deres mentale eller fysiske helbred. Alternativt har personen haft mere end ét hukommelses blackout.
9. De drak, selv om det øgede risikoen for at komme til skade, som f.eks. at drikke før de kørte bil.

Der findes ingen medicinsk test, som f.eks. en blodprøve, der kan fastslå, om en person er alkoholiker. Der findes nogle spørgeskemaer (lister med spørgsmål), som kan hjælpe med at afgøre, om en person er alkoholiker eller ej. Disse spørgeskemaer omfatter CAGE-spørgeskemaet (for voksne) og CRAFFT-screeningstesten (for teenagere).

Problemer i kroppen

Alkoholisme kan forårsage mange helbredsproblemer. Det kan f.eks. forårsage:

• Hjerneskade
• Leversygdom (som skrumpelever) og leversvigt
• Mange typer kræft, herunder kræft i mund, hals, spiserør, bryst og lever
• Hjerteproblemer, herunder en svag hjertemuskel, unormal hjerterytme, højt blodtryk og slagtilfælde
• Problemer med bugspytkirtlen
• Et svagt immunsystem, hvilket gør det sværere for kroppen at bekæmpe sygdomme
• Depression og angst
• Dødsfald som følge af ulykker med spirituskørsel eller andre skader

Hvis en person drikker for meget på én gang, kan han/hun få alkoholforgiftning. Det kan medføre vejrtrækningsproblemer, koma og endda døden.

I 2012 var alkoholforbruget skyld i 3,3 millioner dødsfald i verden. Det betyder, at i 2012 var omkring 3 ud af hver 50 dødsfald i verden forårsaget af alkoholbrug.

Problemer i livet

Alkoholisme kan også forårsage mange problemer i alkoholikeres liv. Disse omfatter:

• Ikke klarer sig godt i skolen eller på arbejdet
• Har familieproblemer
• Ikke at have penge nok, fordi alkoholikeren bruger så mange penge på alkohol
• At være arbejdsløs
• Misbruger eller forsømmer deres børn
• Mishandling af deres hustruer eller ægtemænd
• At leve i fattigdom eller være hjemløs

Alkoholabstinenser

Hvis en alkoholiker pludselig holder op med at drikke, kan han/hun få alkoholafvænning.

Den alvorligste form for alkoholafvænning er delirium tremens (ofte kaldet "DT"). Delirium tremens er en medicinsk nødsituation. Mange mennesker, der får DT'er, dør af dem.

Det betyder ikke, at alkoholikere ikke skal holde op med at drikke. Det betyder, at alkoholikere bør tale med en læge eller tage på hospitalet, før de holder op med at drikke. Læger kan give medicin for at sikre, at en person er i sikkerhed, mens han/hun holder op med at drikke.

I 2010 anslog Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der var 208 millioner mennesker med alkoholisme rundt om i verden. (Det svarer til 4,1 % af verdens befolkning over 15 år.) I 2001 anslog WHO, at der var ca. 140 millioner alkoholikere i verden. Det betyder, at i de ni år mellem 2001 og 2010 blev ca. 68 millioner mennesker alkoholikere i løbet af de ni år mellem 2001 og 2010.

Rundt om i verden

Folk i de udviklede lande drikker mest alkohol.^p.4

Alkoholisme er mere udbredt i nogle områder end i andre. Her er en liste over alle områder i verden. Den er opstillet i rækkefølge fra de områder, hvor alkoholisme er mest udbredt, til de områder, hvor det er mindst udbredt:^p.21

1. Det europæiske område
2. Nord- og Sydamerika
3. Det vestlige Stillehavsområde (herunder Kina, Japan, Korea, Vietnam, Australien, New Zealand og mange øer i Stillehavet)
4. Det sydøstasiatiske område
5. Afrika
6. Det østlige Middelhavsområde (herunder Mellemøsten og det nordøstlige Afrika)

Der er mange grunde til, at alkoholisme er mere udbredt i nogle områder end i andre. Nogle af disse årsager er religion, kultur, love og folks holdninger til alkohol. For eksempel drikker folk i Nordafrika, Mellemøsten og øer i Det Indiske Ocean i gennemsnit mindre end folk andre steder i verden.^p.4 Det er områder, hvor mange mennesker er muslimer. Mange muslimer i disse områder drikker ikke alkohol, fordi det står i Koranen, at man ikke må.^p.4 I nogle af disse lande er det ulovligt at drikke alkohol.

Men i andre områder, som f.eks. i Vesteuropa, er alkohol en del af hverdagen. Det er lovligt og let at få fat i. Det er meget almindeligt, at folk drikker alkohol til måltider. Meget få mennesker drikker ingen alkohol. Folks holdninger til alkohol er meget anderledes end holdningerne i de overvejende muslimske lande. Dette er et eksempel på, hvordan forskelle i religion, kultur, love og holdninger til alkohol kan påvirke mængden af alkoholforbrug og alkoholisme i forskellige områder.

Mænd og kvinder

Alkoholisme er mere almindeligt hos mænd end hos kvinder. I de seneste årtier er antallet af kvindelige alkoholikere dog steget.

Kvindelige alkoholikere er mest almindelige i Amerika og Europa. I USA og Vesteuropa bliver fem til ti procent af kvinderne alkoholikere på et eller andet tidspunkt i deres liv.

I Sydøstasien og det vestlige Stillehav er mindre end 1 % af kvinderne alkoholikere. I Afrika og det østlige Middelhavsområde er der næsten ingen kvinder, der er alkoholikere.^p.21

Unge mennesker

I mange lande bruger unge mennesker mere og mere alkohol. I en WHO-undersøgelse fra 2008 blev det konstateret, at alkoholforbruget blandt mindreårige var steget i 71 % af landene. Unge voksnes (18-25 år) alkoholforbrug var steget i 80 % af landene.^p.10

Alkoholisme kan behandles. Der findes mange former for behandling af alkoholisme.

Afgiftning

Afgiftning (detox) er ofte det første skridt i behandlingen af alkoholisme. "Afgiftning" betyder "at få giftstoffer ud af kroppen". Alkoholafvænning betyder, at alkoholikeren holder op med at drikke, så alkohol (et giftstof) kan komme ud af kroppen. Alkoholikeren skal også give sin krop tid til at komme sig efter at have mistet alkohol.

Det er ikke sikkert, at en alkoholiker pludselig holder op med at drikke på egen hånd. Den sikreste måde at stoppe med at drikke på er at tage på et hospital, der har specialiseret sig i alkoholafvænning. Disse hospitaler kaldes ofte "afvænningscentre" eller "rehabs". Disse steder kan sørge for, at en alkoholiker får en sikker afvænning. De kan også give medicin for at gøre alkoholikeren mere komfortabel og for at forhindre symptomer på alkoholafvænning. Den mest almindelige medicin, som lægerne giver under alkoholafvænning, er benzodiazepiner.^p.35

Når en person holder op med at drikke alkohol, kaldes han eller hun ædru. De fleste mennesker har brug for andre behandlinger for at forblive ædru.

Detox kan være en intens proces, og nogle mennesker oplever meget stærke følelser under den. Dette kompliceres af, at de tidligere måske har brugt stoffer eller alkohol til at hjælpe dem med at håndtere stærke følelser. Under afvænningen hjælper terapeuten dem med at håndtere deres følelser.

Terapi

Psykoterapi og gruppeterapi kan hjælpe alkoholikere med at forblive ædru. De kan f.eks. hjælpe alkoholikere med at lære, hvordan de skal:

• Håndter stress uden at bruge alkohol
• Find ud af, hvad der giver dem lyst til at drikke, og lær at håndtere disse ting uden at drikke
• Planlæg, hvad de vil gøre, hvis de er i nærheden af folk, der drikker
• Find på grunde til, hvorfor de ønsker at forblive ædru, og brug disse ting som motivation til at forblive ædru (dette kaldes Motivational Interviewing)
• Ændre deres tanker om at drikke, og hvordan de reagerer på disse tanker (dette kaldes kognitiv adfærdsterapi)

Medicinering

Nogle lægemidler kan hjælpe alkoholikere med at forblive ædru. Disse lægemidler omfatter:^pp.130-144

• Antabus: Denne medicin gør en person meget syg, hvis han/hun drikker alkohol. Den kan få en alkoholiker til ikke at drikke mere, fordi han ikke vil blive syg.
• Naltrexon: Denne medicin forårsager ændringer i hjernen. Disse ændringer gør, at alkoholikere ikke har lyst til at drikke så meget alkohol, som de normalt gør. Hvis en alkoholiker alligevel drikker alkohol, vil naltrexonet også forhindre alkoholen i at få ham/hende til at føle sig godt tilpas, og det er mere sandsynligt, at han/hun vil holde op med at drikke.

Vitaminer

Mange alkoholikere har ikke nok vitaminer i kroppen. Det kan give alvorlige problemer. Hvis en alkoholiker f.eks. ikke har nok thiamin, kan han/hun få hjerneskader. Ofte behandles alkoholikere med thiamin for at forhindre hjerneskader. De kan også få andre vitaminer, hvis det er nødvendigt.^p.144

Grupper for alkoholikere

Anonyme Alkoholikere (AA) er den største gruppe i verden, der støtter og hjælper alkoholikere gensidigt. Det betyder, at alkoholikere i AA-grupper mødes for at støtte hinanden og hjælpe hinanden med at komme sig. AA anvender et tolvtrinsprogram. Dette program har til formål at hjælpe alkoholikere med at løse de problemer, som deres alkoholisme har forårsaget.

Der findes også andre grupper for alkoholikere, f.eks:

• SMART Recovery
• Sekulære organisationer for ædruelighed (SOS)
• Kvinder for ædruelighed
• LifeRing sekulær genopretning
• Celebrate Recovery (baseret på kristendommen og Bibelen)

• Afhængighed
• Fuldskab
• Føtalt alkoholsyndrom
• CIWA-skalaen (bruges til at måle, hvor slem alkoholafvænning er)
• CAGE-spørgeskema (bruges til at teste voksne for alkoholisme)
• CRAFFT-screeningstest (bruges til at teste teenagere for alkohol- og stofproblemer)