Romersk kultur

Klasser

Der var fire klasser af mennesker i Rom: aristokraterne, rytterne, de almindelige borgere og slaverne. Aristokraternes klasse havde omkring 300 familier, for det meste senatorer. Aristokraternes klasse var meget magtfuld. Equestrians eller "equites" var købmænd, regeringsbyggere og bankfolk, som normalt var mindre rige. De almindelige borgere var landmænd, industriarbejdere og byens pøbel. Slaver måtte arbejde hårdt og blev som regel frigivet, når de blev gamle. Nogle slaver blev trænet til at blive gladiatorer, som folk kunne se på. Andre slaver arbejdede i rige hjem som dørvogtere, kuldetransportører, budbringere eller tjenere. Nogle græske slaver var lærere, der underviste i deres sprog, eller læger.

Religion

Den oprindelige romerske religion havde mange guder med historier, der blev kaldt romersk mytologi.

Kristendom

På det tidspunkt, hvor Jesus blev født, herskede Romerriget over hele Middelhavsområdet. Jesus lærte, at man kun skulle tilbede Gud. Fordi de kristne kun tilbad Gud og ikke deltog i festlighederne for andre guder, mente romerne, at de var upatriotiske. Mange kristne blev korsfæstet. Romerne forfulgte dem i mange år. Nogle gange blev de dræbt af dyr for at få et show.

Kristendommen spredte sig dog stadig i Romerriget. En stor ændring fandt sted, da Konstantin I blev kejser. Han flyttede imperiets hovedstad til Byzans, konverterede til kristendommen og beskyttede de kristne mod skader. Mange romere fortsatte med at tilbede de gamle guder.

Hus

I kejsertiden blev de fattigere romerske huse bygget af soltørrede mursten. Disse huse havde kun ét rum. I dette ene rum sov familien, spiste og havde besøg. Rigere mennesker havde palæer. Statuer og malerier blev vist frem. Små rum blev brugt som opholds- og spisesteder. I midten var der en gård med en have. Den var dekoreret med springvand, planter og blomster. Gulvene var ofte lavet af mosaikker, fliser eller marmor med mange forskellige farver. Nogle vægge var malede. Retterne var lavet af keramik eller glas. Der var VVS i nogle huse og i de offentlige bade, og der blev brugt et kloaksystem. Varm luft opvarmede huset fra et varmesystem. Mange rige romere havde to huse, et i byen og et på landet.

Fattige mennesker boede i bygninger, hvor de øverste etager var forbeholdt de fattigste. Nogle gange kunne de have op til 200 trappetrin for at nå dem. Der skete mange brande. Man brugte spandevis af vand til at slukke brande, selv om det mange gange ikke virkede.

Måltider

Fattige mennesker spiste grøntsager, fisk, salt, ost, frugt, nødder og olivenolie. Kød, især oksekød, blev normalt ikke spist. Der blev normalt ikke spist morgenmad, og til frokost blev der brugt rester til frokost. Rige mennesker spiste aftensmad før kl. 16 om eftermiddagen. De spiste normalt fra tre til ti timer. Hænderne blev vasket mellem retterne. En kejser serverede 22 retter til sine middagsselskaber. Hvis der blev inviteret gæster til middag, blev der sendt slaver ud for at bringe dem til tiden, fordi vandure ikke altid virkede ens. Folk nød at spise vindruer til dessert. I begyndelsen spiste man kolde muslinger og østers til dessert, men senere spiste man dem i stedet i begyndelsen af et måltid.

Offentlige bade

De offentlige bade blev ikke kun brugt til badning. Ud over varmtvands- og koldtvandsrummene var der haver, stadioner, kunstgallerier, biblioteker og spisesteder. Der var endda underjordiske gange for at komme lettere frem til stederne. Akvædukter førte vand til badene. De var så godt bygget, at nogle af dem stadig bruges.

Romerne var meget stolte af deres akvædukter. De mente, at de var bedre end de "ubrugelige" egyptiske pyramider. De brugte dem også til drikkevand.

Skibe

Store skibe, kaldet quinqueremes, havde 300 personer til at ro med årer. De kunne sejle 160 km om dagen. Handelsruterne var beskyttet mod pirater. Mange skibe transporterede mad, andre fragtede perler, peber, bomuld, kanel og silke. Et pund silke kostede på den tid et pund guld.

Kunst

Sprog og litteratur

Romernes modersmål var latin. Romernes alfabet var baseret på det etruskiske alfabet, som igen var baseret på det græske alfabet.

Den latinske litteratur, der er bevaret, er på klassisk latin fra det 1. århundrede f.Kr. Det talte sprog i Romerriget var vulgærlatin, som adskilte sig fra det klassiske latin i grammatik og ordforråd og til sidst også i udtalen. Ud af latin opstod portugisisk, spansk, fransk og italiensk. Latin blev brugt til medicin og videnskabelige ord.

Latin forblev det vigtigste skriftsprog i Romerriget. Græsk blev det sprog, der blev talt af den veluddannede elite, fordi det meste af den litteratur, som romerne studerede, var skrevet på græsk. Den romerske litteratur blev i høj grad påvirket af den græske litteratur. Nogle af de mest kendte eksempler er Æneiden af Vergil, Plutarchs Lives of Famous Men og Odes af Horace.

I den østlige halvdel af Romerriget, som senere blev det byzantinske rige, erstattede latin slet ikke græsk. Efter Justinians død blev græsk det officielle sprog i den byzantinske regering. Romerrigets ekspansion spredte latin til hele Europa. Vulgærlatin udviklede sig til dialekter forskellige steder og ændrede sig gradvist til de forskellige romanske sprog.

Arkitektur

Romerne byggede store veje og broer. De skrev skuespil og bevarede det fønikiske alfabet. Romerne var normalt praktiske og holdt den græske kultur i live. Mange af de akvædukter, de byggede, er der stadig og bruges stadig. Rom havde også de første hospitaler i den vestlige verden. De havde også det første system med statsmedicin for fattige mennesker. Deres bygninger var dekoreret med mosaikker på gulvene og malerier direkte på væggene.

Musik

Romernes musik var en vigtig del af deres liv. Sang (kendt som carmen) var en del af næsten alle sociale lejligheder. Musik ledsagede forestillinger og begivenheder i arenaen. Den var en del af den scenekunstform, der blev kaldt pantomimus, en tidlig form for historieballet, der kombinerede udtryksfuld dans, instrumentalmusik og en sunget libretto.

De var påvirket af etruskisk og græsk musik. Romerne sang blot efter sangens naturlige melodi.

Roms sprog har påvirket mange kulturer. Dets indflydelse kan ses i denne latinske bibel fra 1407.


Kvinde, der spiller en kithara. En kithara er et romersk instrument.

Relaterede sider

• Det antikke Rom
• Romerriget
• Beklædning i det antikke Rom