Skrivning: definition, historie, materialer og moderne teknikker

Der er to forskellige opfattelser:

• Delvis skriftlig: Skrift er ethvert system af grafiske symboler, der formidler en tanke.
• Fuld skriftlighed: Skrift er ethvert grafisk system, der kan formidle enhver tanke. ^p5

Derfor kan begrebet bruges på forskellige måder, afhængigt af en forfatters definition af skrivning. Med mange tidlige systemer ved vi ikke, hvad de formidler. Den centrale idé er, at et fuldstændigt skriftsystem skal kunne repræsentere alt, hvad der kan siges i talesprog. ^{s7, 217} Ud fra dette synspunkt er opfindelsen af rebus et væsentligt skridt.

Vi kan kun være sikre på, at et tegnsystem er en fuld skrift, hvis vi kan oversætte symbolerne til et moderne sprog. I forbindelse med nogle gamle skrifter kan vi ikke gøre dette.

Skriften blev opfundet uafhængigt af hinanden flere gange. Den sumeriske, den gamle egyptiske, den kinesiske og mayaernes skrift er forskellige i deres opfindelse. ^p85 Alle disse skriftsystemer startede med piktogrammer, symboler, der stod for ting. Derefter udviklede de en blanding af metoder. Vores eget alfabetiske system er anderledes. Det er baseret på lydene i det talte sprog. Alle alfabeter er modificerede udgaver af det første, som stammer fra fønikerne og de gamle grækere.

Sumer

Sumererne boede i Mesopotamien, mellem floderne Tigris og Eufrat. For 5000 år siden var dette et frugtbart område, som i dag ligger mest i Irak. Sumererne udviklede en form for skrift kaldet kileskrift. Trekantede mærker blev presset ind i bløde lertavler. Efter at leret var tørret i solen, blev tavlerne bagt. Derefter blev de båret et andet sted hen, så andre kunne læse dem. Vi ved, at de første anvendelser var til handel, regnskab og administration.

De tidligste tegn var for det meste billedlige, men snart blev de til symboler for genstande, idéer og lyde. Dette skriftsystem var yderst vellykket og overlevede det sumeriske imperium. Det blev derefter brugt af andre civilisationer i Mellemøsten, f.eks. de gamle akkadiske, babyloniske, assyriske, elamitiske, hittittiske, oldpersiske og ugaritiske imperier. Den sidste kileskrift blev dateret til år 75 e.Kr. Systemet havde således varet i mere end 3000 år. ^p71 Hver version af kileskrift skulle dechifreres separat, fordi alle sprogene var forskellige. Dokumenter (herunder stengenstande) skrevet på mere end ét sprog gav ledetrådene.

Det gamle Egypten

Dette er den mest berømte af de gamle skrifttyper eller skrifter. Den blev opfundet omtrent samtidig med kileskriften, men var dog helt anderledes i stil og anvendte andre materialer. Egypterne endte med at have tre skriftsystemer til det samme sprog. De var:

1. Hieroglyffer: det berømte billedsprog på stenmonumenter.

2. Hieratisk: en kursiv ("løbende") skrift, der blev brugt af præsterne.

3. Demotisk: en kursiv skrift, der anvendes af folket.

De anvendte skriveredskaber varierede alt efter det materiale, der blev skrevet på. De to kursive skrifter blev skrevet med rørpenne og kulstofblæk på papyrus. Hvis materialet var stof, blev der skrevet med en pensel. Der er bevaret mange eksempler. Hieroglyfferne blev indskrevet (hugget) i sten (hammer og mejsel) eller malet på stenoverflader. Mange af dem er bevaret, nogle med de originale farver intakte. Den vigtigste begivenhed for tydningen af hieroglyffeskriften var opdagelsen af Rosetta-stenen. Det er en granitplade med det samme budskab skrevet på hieroglyffer, demotisk og græsk. Oldgræsk er velforstået og har gjort det muligt at fortolke de to andre skrifter.

Kinesisk

Kinesisk er det sprog, der har flest mennesker med kinesisk som modersmål. Dets historie går tilbage til ca. 1400 f.Kr. ^p183 Det kinesiske skriftsystem er idio-syllabisk, en blandet metode, der anvender tegn, som kan have et eller flere af disse elementer:

1. Piktografisk: repræsentation af genstande.

2. Visuel logik: tallet "3" er tre vandrette streger.

3. Kompleks logik: solen er en kasse med en vandret midterstribe.

4. Rebus: "lyder som..." tegnet for hvede bruges også for "komme", fordi ordene er homofone (lyder ens).

5. Semantisk-fonetisk: kombination af et tegn for betydning og et andet for lyd (udtale).

Kinesisk har et enormt antal tegn: i omegnen af 50.000.^{p186 På grund af} dette blev trykmetoderne aldrig rigtig vellykkede i Kina, selv om de blev opfundet tidligt. I det 14. århundrede fik Wang Tzhen skåret 60.000 træblokbogstaver, hvilket var en enorm investering i tid og penge. Han trykte 100 eksemplarer af en lokal gazette og var forfatter til en afhandling om landbrug og andre tekniske værker. Selv med trykkemaskiner fra Europa i det 19. århundrede blev processen hæmmet af det enorme antal tegn, hvilket bremsede kompositionen til sneglefart.

Kina har otte regionale sprog, der er uforståelige for hinanden, og mange ægte dialekter. Systemet ser ud til at fungere, især fordi op til 70 % taler mandarin. Det er utvivlsomt vanskeligt at læse og skrive flydende kinesisk, og det må virke som en bremse for bestræbelserne på at blive læse- og skrivekyndige. Der har været en række forsøg på at reformere eller forenkle systemet. Det mest radikale er Pinyin, som er et program, der har til formål at erstatte de kinesiske tegn med et alfabetisk system. Dette blev støttet af Mao, men gik i stå efter hans død.

Det ser ud til, at ideen om et alfabet - et skrift, der udelukkende er baseret på lyd - kun opstod én gang og er blevet kopieret og tilpasset til mange forskellige sprog. Selv om intet alfabet passer perfekt til sit sprog, er det fleksibelt nok til at passe nogenlunde til ethvert sprog. Det var en enestående opfindelse. ^s12

Vores alfabet kaldes det romerske alfabet i modsætning til det kyrilliske og andre alfabeter. Alle disse stammer fra det gamle græske alfabet, som stammer fra ca. 1100-800 f.Kr. ^p167 Det græske alfabet blev sandsynligvis udviklet fra det fønikiske skrift, som optrådte noget tidligere og havde nogle lignende bogstavformer.

Det fønikiske sprog var et semitisk sprog, der ofte kaldes kana'anæisk. Den semitiske gruppe af sprog omfatter arabisk, maltesisk, hebraisk og også aramæisk, det sprog, som Jesus talte. Vi ved ikke meget om, hvordan den alfabetiske idé opstod, men fønikierne, et handelsfolk, fandt på bogstaver, som blev tilpasset af de tidlige grækere til deres alfabet. Den eneste store forskel er, at den fønikiske skrift ikke havde nogen rene vokaler. Den arabiske skrift har vokaler, som kan vises ved hjælp af diakritiske tegn (små mærker over eller under stregen). De ældste manuskripter af Koranen havde ingen diakritiske tegn. Israelske børn bruger i dag tekster med tilføjede vokal-"prikker" til omkring tredje klasse. ^p89

Intet gammelt skrift, alfabetisk eller ej, havde rene vokaler før grækerne. Det græske alfabet har endda to vokaler for "e" og to for "o" for at skelne mellem de lange og korte lyde. Det fremgår tydeligt, at både den fønikiske opfindelse og den græske tilpasning er blevet nøje gennemtænkt. Der er dog ikke bevaret nogen detaljer om nogen af processerne.

Semitiske skrifter stammer tilsyneladende fra proto-sinaitisk, et skrift, som man kun kender 31 inskriptioner (plus 17 tvivlsomme) af. Nogle forskere mener, at den oprindelige kilde til denne skrift var den egyptiske hieratiske skrift. I slutningen af Mellemste Rige (omkring 1900 f.Kr.) havde hieratikken tilføjet nogle alfabetiske tegn til at repræsentere konsonanterne i fremmede navne. Den egyptiske aktivitet i Sinai var på sit højeste på dette tidspunkt. En lignende idé var blevet foreslået mange år tidligere.

Der findes en række skrifter, som aldrig er blevet tydet på trods af store anstrengelser. ^p145 De mest berømte er måske Indus-dalens skrift og etruskisk skrift. Indus-flodens civilisation er ældre end andre skriftlige civilisationer på det indiske subkontinent og går tilbage til ca. 2500 f.Kr. Deres byer Mohenjo-Daru og Harappa var velplanlagte og havde god dræning. Skriften findes på seglsten, terrakotta, bronze, ben og elfenben. Alle er korte, og sproget er ukendt.

Det etruskiske sprog brugte græske bogstavformer og findes især på etruskiske grave fra Toscana til Venedig. De var et imperium før romerne, som besejrede dem og overtog deres ideer. Alt kendskab til deres sprog gik tabt, bortset fra at nogle af navnene på gravminder kan læses ud fra de græske bogstaver.

Vinča-symboler

Tărtăria-tavlerne er tre tavler, der blev fundet i 1961 i landsbyen Tărtăria (ungarsk: Alsótatárlaka). Den ligger ca. 30 km fra Alba Iulia i Rumænien. Tabletterne, der er dateret til omkring 5300 f.Kr., har symboler i ler: "Vinča-symbolerne". Nogle hævder, at de er et endnu ikke tydet sprog. Hvis det er tilfældet, ville de være den tidligste kendte form for skrift. I 1908 blev lignende symboler fundet under udgravninger af Miloje Vasić (1869-1956) i Vinča. Dette er en forstad til Beograd (Serbien), ca. 300 km fra Turdaș. Senere blev der fundet flere i en anden del af Beograd. Siden 1875 er der alene i Serbien fundet over halvtreds Vinča-pladser. Mange af dem, herunder Vinča selv, er ikke blevet udgravet fuldt ud. Kulturen i hele området kaldes Vinča-kulturen. Selv om nogle af disse symboler ser nøjagtigt ens ud som nogle bogstaver på etruskisk, græsk og aramæisk, betragtes de generelt som en original, uafhængig udvikling.

Det er først i de sidste 150 år, at de fleste mennesker har kunnet læse og skrive i Europa og Nordamerika. I mange andre dele af verden skete det først i det 20. århundrede. Indtil da var læse- og skrivefærdigheder hovedsagelig forbeholdt præster, dvs. folk, der havde en uddannelse som præster. Selv rige mennesker var ofte analfabeter og brugte skriftkloge til at skrive for dem. Opfindelsen af bogtrykkeriet kom før masseanalfabetiseringen. Før 1500 skulle hver enkelt bog fremstilles i hånden, så der var kun få bøger til rådighed sammenlignet med de milliarder, der findes i verden i dag. Massealfabeter havde brug for billige bøger.

Selv i dag er der stadig udbredt analfabetisme.

Den almindelige brug af at skrive med pen og papir. Kan henvise til at skrive til sig selv, som i en dagbog, men henviser for det meste til at sende breve. Engang var det næsten den eneste måde at kommunikere på mellem mennesker, der var adskilt fra hinanden. Nu er telefon og e-mail de mest almindelige midler til kommunikation på afstand.

• Skriftsystem
• Kalligrafi
• Udskrivning