Antikkens Grækenland: civilisation, bystater og kultur (800 f.Kr.–146 f.Kr.)
Antikkens Grækenland: Fra 800–146 f.Kr. — opdag bystaternes politik, kultur, kunst og filosofi samt den klassiske periods betydning for den vestlige civilisation.
Den antikke græske civilisation, ofte kaldet det gamle Grækenland, dækkede et stort område i og nordøst for Middelhavet, hvor folk talte græsk. Det var langt større end det moderne Grækenland. Grækernes civilisation udviklede sig fra den arkaiske periode (8.–6. århundrede f.Kr.) og fortsatte gennem den klassiske og hellenistiske periode indtil 146 f.Kr., da den afsluttedes som uafhængig magtfaktor ved den romerske erobring og sejren i slaget ved Korinth. Grækerne delte et fælles sprog og kultur, og det græske sprog tilhører de indoeuropæiske sprog.
Polis, bystater og politik
Det græske samfund var organiseret omkring bystater eller poleis, hver med sin egen forfatning og ofte stærke lokale traditioner. Store bystater som Athen, Sparta og Korinth havde forskellig politisk organisation:
- Athen udviklede en form for demokrati, hvor frie mandlige borgere deltog i forsamlinger og embeder — dog var stemmeret begrænset, og kvinder, slaver og fremmede var normalt udelukket.
- Sparta var kendt for sit militære styre, med to konger, en streng social orden og en stærk fokus på krigsberedskab.
- Andre bystater havde oligarkier, monarkier eller blandede styreformer.
Efterhånden dannede magtfulde byer alliancer kaldet ligaer — for eksempel den deliske søforbund under Athen og Peloponnesiske Liga under Sparta. De græske kolonier i Lilleasien og rundt om Middelhavet holdt tætte forbindelser til moderbyerne.
Perioder og krige
Den arkaiske periode (8.–6. årh. f.Kr.) så opblomstring i bystyre, alfabetets udbredelse og kolonisering. I den klassiske periode (5.–4. årh. f.Kr.) nåede græsk kunst, filosofi og politik højdepunktet. Athen og andre græske byer afviste truslen fra perserne i de græsk-persianske krige i begyndelsen af det 5. århundrede f.Kr., med berømte slag som Marathon, Thermopylæ og Salamis. Athen oplevede en guldalder under ledere som Perikles, men denne tid sluttede, da Athen blev besejret af Sparta i den peloponnesiske krig, der sluttede i 404 f.Kr.
Den hellenistiske periode begyndte efter Alexander den Stores erobringer i det 4. århundrede f.Kr. og hans død i 323 f.Kr. Her blev græsk kultur spredt over store dele af Asien og Afrika under flere efterfølgerstater, mens bystaterne ofte fortsatte under Makedoniens politiske indflydelse. Denne periode varede indtil Romerrigets overtagelse af de sidste græske magter, herunder 146 f.Kr.
Samfund og økonomi
Det græske samfund var socialt lagdelt. Frie mænd medborgerrettigheder dominerede politik og økonomi, kvinder havde begrænsede offentlige roller (varierer efter bystat), og slaver udgjorde et vigtigt arbejds- og husholdningslag. Landbrug var økonomisk grundlag — korn i de større kornområder, oliven og vin var vigtige handelsvarer. Handel og søfart var centrale, især for kystbyer som Korinth, og mønter blev generelt brugt som betalingsmiddel.
Kolonisation fra 8.–6. årh. f.Kr. etablerede græske bosættelser langs kyster i Middelhavet og Det Sorte Hav, hvilket styrkede handel, kulturelle forbindelser og befolkningsvækst.
Kultur, religion og viden
Religion var polyteistisk med en pantheon af olympiske guder som Zeus, Athena, Apollon og Artemis, og religiøse ritualer og festivaler — herunder de oprindelige Olympiske lege (traditionelt dateret fra 776 f.Kr.) — var vigtige sociale begivenheder.
Kunst og arkitektur udviklede sig markant: skulptur, keramisk dekoration og tre søjleordener (doric, ionisk, korintisk) er karakteristiske. Teater (tragedie og komedie) i Athen blomstrede med dramatikere som Aischylos, Sophokles, Euripides og Aristofanes.
Filosofi og videnskab opstod i samme periode: tænkere som Sokrates, Platon og Aristoteles grundlagde vestlig filosofi; matematikere og naturfilosoffer som Euclid, Pythagoras og Archimedes banede vej for senere videnskabelige fremskridt. I den hellenistiske verden blev koiné (fællesgræsk) et lingua franca i det østlige Middelhav og Mellemøsten.
Litteraturens rødder går tilbage til Homer og de episke digte, og senere opstod historiografi med forfattere som Herodot og Thukydid, der dokumenterede græske begivenheder og tanker.
Krig, militær og teknologisk udvikling
Krige og militær struktur havde stor betydning. Den klassiske falanks, med tungt bevæbnede hoplitter, var central i mange slag. Sparta udviklede en professionelt militariseret stat, mens Athenerne opbyggede stærke flådestyrker. I den hellenistiske tid blev krigskunst og belejringsteknik mere avanceret, og kombinationen af græsk kultur og østlige elementer førte til teknologiske og organisatoriske innovationer.
Arv og betydning
Den græske kultur havde stor indflydelse på det Romerriget og dermed på den efterfølgende vestlige civilisation. Græsk sprog, litteratur, filosofi, kunst og politiske idéer indgik som byggesten i romersk kultur og senere i det byzantinske rige. Mange moderne begreber inden for politik, filosofi, videnskab, matematik, teater og arkitektur kan spores tilbage til antikkens Grækenland.
Vigtige punkter at huske
- Antikken strakte sig fra den arkaiske periode i 8. århundrede f.Kr. til Romerrigets overtagelse i 146 f.Kr.
- Grækenland bestod af mange uafhængige bystater med forskellig politisk organisation.
- Kulturarven omfatter demokratiske idéer (selvom stemmeretten var begrænset), filosofi, litteratur, kunst, arkitektur og videnskab.
- Alexander den Stores erobringer spredte græsk kultur over store dele af den daværende kendte verden og indledte den hellenistiske periode.
De græske byer og deres udbredelse i hele Middelhavsområdet
Parthenon er et tempel dedikeret til Athena, som ligger på Akropolis i Athen. Det er et symbol på de gamle grækeres kultur og raffinement.
Tidslinje for græsk historie
Grækenlands historie har gennemgået disse faser:
- Den mykenske kultur (ca. 1600 - 1100 f.Kr.) var en tidlig græsk kultur i bronzealderen på det græske fastland og på Kreta.
- Bronzealderens sammenbrud eller græsk mørkealder (ca. 1100-c.750 f.Kr.).
- Den arkaiske periode (ca. 750-c.500 f.Kr.). Kunstnere lavede større fritstående skulpturer i stive stillinger med det drømmeagtige "arkaiske smil". Den arkaiske periode slutter med omstyrtelsen af Athens sidste tyran i 510 f.Kr.
- Den klassiske periode (ca. 500-323 f.Kr.) havde en stil, som af senere observatører blev betragtet som et fremragende eksempel (dvs. "klassisk") - f.eks. Parthenon. Politisk set var den klassiske periode domineret af Athen og den Delianske Liga i det 5. århundrede. De blev fortrængt af spartansk hegemoni i begyndelsen af det 4. århundrede f.Kr. Endelig var der Korinthforbundet, som blev ledet af Makedonien.
- Den hellenistiske periode (323-146 f.Kr.) er den periode, hvor den græske kultur (hellenistisk kunst) og magt bredte sig til det nære og mellemste Østen. Denne periode begynder med Alexanders død og slutter med den romerske erobring.
- Det romerske Grækenland. Det er perioden mellem den romerske sejr i slaget ved Korinth i 146 f.Kr. og Konstantins oprettelse af Byzans som hovedstad i Romerriget i 330 e.Kr.
- Den sidste fase af antikken er kristendommen i det senere 4. til det tidlige 6. århundrede. Den sluttede med Justinianus I's lukning af den senere udgave af Platons akademi i 529 e.Kr.
Alexanders erobringer strakte sig så langt som til Himalaya
Alexander den Store
Tidlig historie
Læse- og skrivefærdigheder
I det 8. århundrede f.Kr. lærte grækerne at læse og skrive for anden gang. De havde mistet evnen til at læse og skrive ved slutningen af den mykenske kultur, da Middelhavslandene faldt ind i den mørke middelalder. Den græske mørke middelalder (~1100 f.Kr.-750 f.Kr.), eller bronzealderens sammenbrud, er en periode i det antikke Grækenlands og Anatoliens historie, hvorfra der ikke findes nogen skriftlige optegnelser og kun få arkæologiske levn.
Grækerne lærte om alfabetet af et andet gammelt folk, fønikerne. De foretog nogle justeringer af det. Grækerne indførte især regelmæssige bogstaver for vokaler, hvilket var nødvendigt for deres sprog. Deres alfabet blev til gengæld kopieret af romerne, og en stor del af verden bruger nu det romerske alfabet.
Politisk struktur
Det antikke Grækenland havde ét sprog og én kultur, men blev først forenet i 337 f.Kr., da Makedonien besejrede Athen og Theben. Det markerede afslutningen på den klassiske periode og starten på den hellenistiske periode. Selv da blev de erobrede byer blot tilsluttet Filip II af Makedoniens Korinthiske Liga; de blev ikke besat og regerede selv.
Bystater i det antikke Grækenland
Det antikke Grækenland bestod af flere hundrede mere eller mindre uafhængige bystater. Dette var anderledes end andre samfund, som var stammesamfund eller kongeriger, der herskede over relativt store territorier.
Grækenlands geografi - opdelt og underopdelt af bakker, bjerge og floder - bidrog utvivlsomt til det antikke Grækenlands natur. På den ene side var de gamle grækere ikke i tvivl om, at de var "ét folk"; de havde den samme religion, den samme grundlæggende kultur og det samme sprog. Alligevel var hver bystat eller "polis" uafhængig; forening var noget, som de gamle grækere sjældent diskuterede. Selv da en gruppe af bystater under den anden persiske invasion af Grækenland allierede sig for at forsvare Grækenland, forblev de fleste polis neutrale, og efter persernes nederlag vendte de allierede hurtigt tilbage til indbyrdes stridigheder.
De vigtigste træk ved det antikke græske politiske system var:
- Dens fragmentariske karakter. Der var ikke ét land, men mange små lande kaldet "bystater".
- Fokus på byer i små stater.
- De kolonier, som de oprettede rundt om Middelhavet, var uafhængige af den grundlæggerby, som de havde grundlagt dem. De var dog sympatiske over for deres "moderby".
- Erobring eller direkte overtagelse af en anden bystat var ret sjældent.
- Byerne inddelte sig i ligaer, og medlemmerne forlod nogle gange en liga og sluttede sig til en anden.
Senere, i den klassiske periode, blev ligaerne færre og større og domineret af en enkelt by (især Athen, Sparta og Theben). Ofte blev byerne tvunget til at tilslutte sig under trussel om krig (eller som en del af en fredstraktat). Efter at Filip II af Makedonien havde "erobret" det antikke Grækenlands kerneland, forsøgte han ikke at annektere området eller forene det til en ny provins. Han tvang dog de fleste af byerne til at tilslutte sig sin egen Korinthiske Liga.
Kongeriger
Nogle byer var demokratiske, andre var aristokratiske, og nogle var monarkier. Nogle havde mange revolutioner, hvor den ene regeringsform afløste den anden. Et berømt græsk kongerige er Makedonien, som kortvarigt blev det største imperium, verden havde set på det tidspunkt, ved at erobre det persiske imperium (herunder det gamle Egypten) og nå ind i det moderne Indien. Andre berømte kongeriger er Epirus og Thessalien.
Monarkier i det antikke Grækenland var ikke absolutte, fordi der normalt var et råd af ældre borgere (senatet eller i Makedonien kongressen), som rådgav kongen. Disse mænd blev ikke valgt eller udvalgt i et lotteri, som de blev i de demokratiske bystater.
Borgere
Borgere, der kunne deltage i regeringen i det antikke Grækenland, var normalt mænd, der var frit født i byen. Kvinder, slaver og (normalt) indbyggere, der var født andetsteds, havde ikke ret til at stemme. Detaljerne var forskellige fra by til by. Athen er et eksempel herpå: Athens indbyggere var tre grupper: borgere, metikere (udlændinge med bopæl i Athen) og slaver. Borgere var indbyggere, hvis forfædre havde været athenere i tre generationer. Mandlige borgere havde de samme rettigheder som frie mænd og kunne vælges til at udfylde enhver officiel statslig stilling. "Af de anslåede 150.000 indbyggere i bystaten Attika var kun omkring en femtedel i besiddelse af det privilegium at være statsborger". Kvinder, der var borgere i Athen, kunne ikke deltage i politiske embeder, men i Sparta kunne de det.
Kolonier
Antallet af grækere voksede, og snart kunne de ikke dyrke nok mad til alle folk. Når dette skete, sendte en by folk ud for at starte en ny by, en såkaldt koloni.
Da terrænet var ujævnt, foregik de fleste rejser ad søvejen. Derfor blev der etableret mange nye byer langs kysten. De første nye byer blev startet i Anatolien (Lilleasien) og senere langs Sortehavet, på Cypern, i Syditalien, på Sicilien og omkring det, der i dag hedder Benghazi i Libyen. De startede endda en by, Naucratis, ved Nilen i Egypten. De nuværende byer Syrakus, Napoli, Marseille og Istanbul startede som de græske byer Syrakusa, Neapolis, Massilia og Byzantium.
De fire store
I det 6. århundrede f.Kr. blev nogle byer meget vigtigere end de andre. Det var Korinth, Theben, Sparta og Athen.
Spartanerne var meget veldisciplinerede soldater. De besejrede de folk, der boede i nærheden af dem, og disse folk måtte dyrke jorden for spartanerne. Disse "helotter" skulle give spartanerne en del af den mad, de dyrkede, så spartanerne ikke behøvede at arbejde. I stedet lærte de at blive bedre soldater. Der var ikke mange spartanere, men der var mange helotter. Spartas militære styrke kontrollerede heloterne. Spartanerne havde to arvelige konger, som ledede dem i krig. Derhjemme blev de også styret af en gruppe gamle mænd kaldet Gerousia (senatet).
Athen blev et demokrati i 510 f.Kr. Mændene samledes på et sted i byens centrum og besluttede, hvad de skulle gøre. Det var det første sted i verden, hvor folket besluttede, hvad deres land skulle gøre. De talte og stemte derefter om, hvad de skulle gøre på Boule (parlamentet). Men kvinderne stemte ikke. Athen havde slaver. Disse slaver var ejet af deres herrer og kunne sælges til en anden. De athenske slaver var mindre frie end de spartanske helotter. Hvert år valgte de athenske borgere otte generaler, som ledede dem i krig.
Ruinerne af Sparta
De græsk-persiske krige
I 499 f.Kr. gjorde de græske byer i Anatolien oprør. De ønskede ikke længere, at Persien skulle styre dem. Athen sendte 20 skibe ud for at bekæmpe perserne på havet. Grækerne i Anatolien blev besejret. Den persiske konge, Darius, besluttede at straffe Athen. Han sendte soldater og skibe for at bekæmpe Athen.
Athen bad om hjælp fra Sparta. Sparta ville gerne hjælpe, men kunne ikke; de havde en religiøs fest på det tidspunkt. Athen sendte sine soldater mod de persiske soldater: i slaget ved Marathon (490 f.Kr.) besejrede de perserne. Derefter kom hjælpen fra Sparta.
I slaget ved Thermopylæerne blev spartanerne ledet af Leonidas og gjorde modstand mod den enorme persiske hær. Efter et par dage førte en forræder ved navn Ephialtes perserne rundt om passet bag den græske hær. Leonidas indså, at et nederlag var uundgåeligt, og frigav mange af sine mænd. De, der blev tilbage, vidste, at det ville blive en kamp på liv og død. Leonidas beholdt elitehoplitter (fodsoldater), som havde levende sønner, hjemme. Der var også allierede thespianere og thebere, som meldte sig frivilligt til at blive.
På den tredje dag førte Leonidas sine 300 spartanske hoplitter og deres allierede mod Xerxes og hans mægtige hær. De spartansk ledede styrker kæmpede mod denne persiske styrke til døden for at blokere passet længe nok til at holde Xerxes og hans hær besat, mens resten af den græske hær flygtede.
Efter Thermopylæerne ønskede mange grækere at drage sydpå til Peloponnes. Da Korinths lutmund, som er vejen ind på Peloponnes, er meget smal, var der mange, der ønskede at kæmpe mod perserne der.
Athen lå nord for Korinth, og det havde en flåde. Athens leder Themistokles ønskede at bekæmpe perserne ved øen Salamis. Xerxes besluttede at sende sin flåde mod den græske flåde, før de græske skibe kunne sejle til Peloponnes. Den græske flåde besejrede perserne i slaget ved Salamis. Xerxes rejste derefter hjem med mange af sine soldater, men en persisk hær blev i Grækenland. Denne hær blev besejret i slaget ved Platea i 479 f.Kr.
Den persiske invasion af Grækenland
Athen mod Sparta
Efter at perserne blev besejret ved Platea, gjorde spartanerne meget lidt. Persien var dog stadig farligt. Athen bad de græske byer på øerne i Ægæerhavet og i Anatolien om at slutte sig til hende. Byerne gik med til det, fordi de var bange for Persien. Disse byer dannede Den Deliske Liga, og Athen var deres leder. Mange af byerne i Den Deliske Liga måtte betale Athen tributpenge. Athen brugte pengene til at bygge mange skibe og Parthenon. Sparta var stadig stærk på land, men Athen var stærkere på havet. Flere gange var der krig mellem Athen og Sparta. Så besluttede Athen at sende mange skibe til Sicilien for at kæmpe mod byen Syrakus. Sparta sendte hjælp til Syrakus, og Athen blev besejret. Ingen af de atheniske skibe kom tilbage.
Nu ønskede Sparta at bygge skibe til at bekæmpe Athen. Det tog lang tid for Sparta at besejre Athen, men i slaget ved Aegospotami ødelagde spartanerne de fleste af Athens skibe. Athenerne brugte en avanceret skibstype kaldet triremer. Disse skibe havde deres egne kampsystemer og blev fremdrevet af roere. På forsiden af triremen var der en stor bronzestødvædder af bronze. Roerne roede triremen mod et fjendtligt skib og ramte et hul ind i dets skrog. Dette var den mest effektive måde, hvorpå triremen kunne ødelægge andre både. Soldaterne (hoplitterne) på triremen ville gå om bord på det fjendtlige skib og erobre det. Ikke desto mindre blev den atheniske flåde af triremer ødelagt i et slag i 405 f.Kr. Athen overgav sig det følgende år, og krigen var slut. Athen genvandt aldrig sin tidligere dominans.
Det daglige liv
Når mænd ikke arbejdede, kæmpede eller diskuterede politik, kunne de (ved festlige lejligheder) gå på det antikke græske teater for at se dramaer, komedier eller tragedier. Disse handlede ofte om politik og om guderne i den græske mytologi. Kvinder måtte ikke optræde i teatret; mandlige skuespillere spillede kvinderoller.
Kvinderne udførte husligt arbejde, f.eks. spinding, vævning, rengøring og madlavning. De var ikke involveret i det offentlige liv eller politik. Kvinder fra rige familier havde dog slaver til at udføre husarbejde for dem.
Økumenet
Ecumene (USA) eller oecumene (UK) er en gammel græsk betegnelse for den kendte verden. I den græske oldtid var det de dele af verden, som de græske geografer kendte til. Det var i princippet Middelhavsverdenen. Europa, Asien og Afrika (stort set kun nord for Atlasbjergene og Egypten). Grækerne kendte godt til det persiske imperium, og Alexanders hær nåede så langt som til dele af Pakistan.
Under Romerriget kom det til at betyde selve civilisationen, som på det tidspunkt var bredere end grækerne havde antaget.
Gamle græske spil
De berømte olympiske lege blev afholdt i Olympia hvert fjerde år. De var kun for mænd, og kvinder måtte ikke deltage, ikke engang som tilskuere. Blandt sportsgrenene var løb, spydkast, diskoskast og brydning. Legene var usædvanlige, fordi atleterne kunne komme fra enhver græsk by.
En anden konkurrence, de Heraeiske Lege, blev afholdt for kvinder. De blev også afholdt på Olympus på et andet tidspunkt end mændenes på et andet tidspunkt end mændenes.
Reglerne for piger i Sparta var anderledes end i andre byer. De blev trænet i de samme begivenheder som drenge, fordi spartanerne troede, at stærke kvinder ville producere stærke børn, som ville blive fremtidige krigere. Deres pigeatleter var ugifte og konkurrerede nøgne eller iført korte kjoler. Drenge fik lov til at se på atleterne i håb om at skabe ægteskaber og afkom.
Senere, i den klassiske periode, kunne piger konkurrere i de samme festivaler som mænd.
Se
- ↑ Maynard, Christopher (1996). Greek Times (Little Histories). Kingfisher. s. 12. ISBN 0753400707.
- ↑ Christidis, Anastasios-Phoibos, red. 2007. En historie om oldgræsk: fra begyndelsen til senantikke tider. Cambridge University Press.
- ↑ Easterling P og Handley C. 2001. Græske skrifter: en illustreret introduktion. London: Society for the Promotion of Hellenic Studies. ISBN 0-902984-17-9
- ↑ Fortson, Benjamin W. 2010. Indoeuropæisk sprog og kultur: en introduktion. 2d ed. Oxford: Wiley-Blackwell.
- ↑ Horrocks, Geoffrey. 2010. Greek: a history of the language and its speakers, 2d ed. Oxford: Wiley-Blackwell.
- ↑ Pomeroy, Sarah B. (1999). Det antikke Grækenland: en politisk, social og kulturel historie. Oxford University Press. ISBN 9780195097429.
- ↑ Holland, T. Persian fire, Abacus, ISBN 978-0-349-1171717-1
- ↑ "Gill N.S. Metic. About.com". Arkiveret fra originalen den 2012-09-25. Hentet 2013-06-09.
- ↑ Ewbank N. 2009.The nature of Athenian democracy Archived 2011-12-17 at the Wayback Machine Clio.
- ↑ Fordi deres slægtslinje ville fortsætte efter deres død.
- ↑ Hanson, Victor Davis 2005. En krig som ingen anden: hvordan athenerne og spartanerne udkæmpede den peloponnesiske krig. New York: Random House (hardcover ISBN 1-4000-6095-8; paperback ISBN 0-8129-6970-7.
- ↑ "HERAIA". De Olympiske Leges historie. Hentet den 18. februar 2006.
- ↑ Scanlon, Thomas F. "Spil for piger". Ancient Olympics Guide. Hentet den 18. februar 2006.
Mere læsning
- Pickering, David 2007. Det antikke Grækenland. Collins. ISBN 9780007231652
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er den antikke græske civilisation?
A: Den antikke græske civilisation, også almindeligvis kaldet det gamle Grækenland, var et stort sted nordøst for Middelhavet, hvor folk talte det græske sprog. Det var meget større end det land Grækenland, som vi kender i dag.
Spørgsmål: Hvornår blomstrede den antikke græske civilisation?
Svar: Grækenernes civilisation blomstrede fra den arkaiske periode i det 8.-6. århundrede f.Kr. til 146 f.Kr.
Spørgsmål: Hvilken type regering havde de?
Svar: Grækerne havde ikke én regering eller hersker. De havde mange bystater med hver deres egen forfatning. Nogle havde konger, og andre, som Athen, havde en form for demokrati. Efterhånden samlede nogle byer andre byer i grupper, der blev kendt som "ligaer".
Spørgsmål: Hvad er det klassiske Grækenland?
A: I midten af denne periode var der det klassiske Grækenland, som blomstrede i det 5. til 4. århundrede f.Kr. Athenes ledere havde held til at afværge truslen fra persisk invasion i de græsk-persiske krige i denne periode.
Spørgsmål: Hvordan har det klassiske Grækenland påvirket den vestlige civilisation?
Svar: Den græske kultur havde en vis indflydelse på Romerriget, som var den førende magt i den antikke verden på det tidspunkt, og det klassiske Grækenland blev således en del af grundlaget for den vestlige civilisation.
Spørgsmål: Hvilket sprog blev brugt af det byzantinske imperium?
Svar: Det byzantinske imperium brugte græsk sprog.
Søge