Stat | et land, der har kontrol over et geografisk område eller territorium

Forskellige definitioner

Ovenstående definition er meget bred. Den er baseret på Georg Jellineks (1851-1911) idéer. Andre mennesker havde andre idéer:

• Max Weber (1864-1920) havde en anden definition: Ifølge ham er en stat et fællesskab af mennesker, der har "monopol på at anvende fysisk magt inden for et veldefineret område".
• En anden definition er fra statskundskab: En stat er et system af offentlige institutioner, der har til formål at regulere et samfunds forhold.
• Nogle filosoffer som Aristoteles, Rousseau og Hegel havde et moralistisk synspunkt: Efter deres mening opstår en stat, når individerne når deres og samfundets mål. Ifølge Hegel er staten grunden til, at Gud kom til verden; den er fornuftens magt. Denne fornuft manifesterer sig som hans vilje.

På grund af de forskellige definitioner findes der ingen universelt accepteret definition af stat. Den definition, der blev givet i begyndelsen af artiklen, er nu en del af folkeretten.

 

Historie

Tidlige stater

De tidligste stater var blot menneskelige bosættelser. En gruppe af bønder og købmænd, der arbejder sammen, kunne være "stater", da folk kan kontrollere dem og beskytte dem.

Mere organiserede stater kunne være monarkier, som det tidlige Egypten under faraoen. Herefter fulgte større, mere militærbaserede stater som det babyloniske imperium og det romerske imperium. De mest berømte tidlige stater var dog de gamle græske bystater. Nogle af dem havde demokrati.

Fra militær til moderne stat

Da den militærbaserede stat, Romerriget, faldt, blev der dannet en masse små stater, og hver enkelt var også militærbaseret og kontrolleret af en konge. Disse stater arbejdede ikke ofte sammen, og krigen rasede. Men når folk inden for selve staten begyndte at slås (det, der kaldes borgerkrig), måtte kongerne slutte fred og oprette parlamenter.

Moderne stater

De moderne stater startede snart i slutningen af det 15. århundrede. De vigtigste stater i Europa var:

• England under Tudorerne
• Spanien under Habsburg
• Frankrig under Bourbonerne
• Rusland under Katarina den Store og Alexander II af Rusland

Disse stater forsøgte alle at forbedre deres politik og økonomi og blev mere og mere som de stater, vi kender i dag. De dannede ordentlige grænser for deres landområder og arbejdede mere med magten i staten selv, f.eks. kirken og adelen. De oprettede hære, skattesystemer og ambassader, alt sammen for at gøre dem mere magtfulde og stabile.

 
Statens (regeringens) stilling i økonomien  

Forskellige statstyper

Statstyperne kan opdeles i to kategorier: demokrati og diktatur. Men bare fordi en gruppe af stater alle er demokratiske, betyder det ikke, at de følger de samme regler. Iran, Pakistan, Frankrig, Tyskland og USA er alle stater. Hver af dem betragter sig selv som et demokrati. Hver af dem har dog en anden opfattelse af, hvad demokrati egentlig betyder.

Forskellige tilstande af samme "kategori" kan også fungere forskelligt. F.eks. kan to demokratiske stater være helt forskellige, hvis den ene har et veluddannet politi eller en veluddannet hær, mens den anden ikke har det. Derfor fortæller ordet "stat" os kun, hvilken type regering staten følger (demokratisk eller diktatur), og fortæller os ikke noget om selve landet.

Underkategorier af staten

Der er mange undertyper af stater, der udspringer af demokrati og diktatur. De vigtigste er pluralisme, marxisme og institutionalisme.

Pluralisme

Pluralisme har været meget populær i USA. Den viser staten som et neutralt sted, hvor man kan afgøre stridigheder mellem andre stater. Pluralismen giver hver enkelt gruppe af mennesker mulighed for at fortælle staten, hvad den skal gøre. Denne type stat kaldes et polyarki.

I en pluralistisk stat er politik, militær og økonomi også forenet og arbejder sammen. Det betyder, at al magt i staten er "spredt" over de mennesker, der bor der.

Marxisme

Marxismen er en ideologi, der går ind for arbejdernes og de arbejdendes rettigheder i samfundet. Den blev startet af Karl Marx og Friedrich Engels. Marxismen afviser ideen om, at staten er til for at beskytte erhvervslivets interesser, og den er bestemt ikke et neutralt sted at afgøre stridigheder.

En marxistisk stats vigtigste opgave er at beskytte bondeklassernes arbejdssituation og økonomiske situation. Med sådanne reformer fokuserer en marxistisk stat på at kollektivisere ressourcerne og skabe en planøkonomi for at sikre arbejdernes velfærd.

Både marxistiske og pluralistiske stater skal reagere på de aktiviteter, som grupper af mennesker i staten selv udøver. Institutionalistiske stater ser ikke sig selv som "instrumenter", der skal kontrolleres, de er mere blot geografiske områder. I dette område danner folk bare selv grupper. En institutionalistisk stat kan bestå af både marxistiske og pluralistiske folk, som begge har magt til at kontrollere sig selv og ikke påvirke de andre parter i staten.

 

Anarkisme

Anarkisme er, når en gruppe mennesker har fuldstændig frihed og ikke tror på, at der overhovedet skal være en stat. Anarkister er meget lig marxister, men de mener (modsat marxisterne), at et land kan fungere uden en stat, der tvinger folk til at gøre noget. Lov og orden er ikke nødvendig.

Anarkister (som Bakunin og Kropotkin i det 19. århundrede) ønsker ofte en form for marxisme, men ignorerer nogle af dens regler. De ønsker, at arbejderne skal styre sig selv og blot blive betalt for det, de gør, i stedet for at blive betalt i løn.

 

Relaterede sider

• Land
• Suveræn stat
• Internationale forbindelser
• Liste over suveræne stater
• Konventet i Montevideo
• Nation
• Den sociale kontrakt
• Amerikansk stat
• Enhedsstat
• Province
• Politisk økonomi
• Forfatningsøkonomi
• Lokale myndigheder