Hvad er en stat? Definition, kendetegn og styreformer
Lær hvad en stat er — definition, centrale kendetegn og de vigtigste styreformer. Klar, kort og fagligt overblik for studerende og interesserede.
I politik er en stat et land, der har kontrol over et geografisk område eller territorium. Stater har flere grundlæggende kendetegn:
- Kontrol over et geografisk område eller territorium
- Et folk, statens befolkning
- Institutioner, der har beføjelse til at lave love og håndhæve dem
Hvad gør en stat?
En stat organiserer samfundet ved at fastsætte og opretholde regler, udøve suverænitet inden for sit område og repræsentere befolkningen udadtil. Centrale funktioner omfatter:
- Sikring af intern og ekstern sikkerhed, ofte ved hjælp af væbnede styrker og politi.
- Retshåndhævelse og tvistløsning gennem retsvæsen og domstole.
- Offentlig administration (offentlig administration) som leverer serviceydelser: uddannelse, sundhed, infrastruktur, social velfærd mv.
- Skatteopkrævning og økonomisk regulering for at finansiere offentlige ydelser og regulere markeder.
- Udenrigspolitik og diplomatiske relationer med andre stater.
Kendetegn og krav til statsdannelse
Juridisk og politisk skelnes ofte mellem en stats formelle krav og dens faktiske funktionalitet. Et almindeligt anvendt sæt kriterier (fx Montevideo-konventionen) angiver fire elementer, som ofte anses som grundlæggende for statsdannelse:
- Permanent befolkning
- Afgrænset territorium
- En regering som effektivt udøver kontrol
- Evne til at indgå i internationale relationer
Ud over disse kriterier spiller suverænitet og international anerkendelse en stor rolle i praksis. Nogle enheder fungerer som stater de facto uden bred international anerkendelse, mens andre kan være suveræne de jure men svage i praksis (fx ”failed states”).
Styreformer og organiseringsformer
En stat kan have mange forskellige styreformer. Eksempler:
- Republik — statsoverhoved vælges eller udpeges, ofte gennem folkevalgte institutioner.
- Monarki — et monarkisk system med en konge eller dronning som statsoverhoved; kan være absolut eller forfatningsmæssigt.
- Demokrati vs. autoritære systemer — graden af borgerinddragelse og beskyttelse af rettigheder varierer.
- Enhedsstat vs. føderation — i en føderation (f.eks. USA) deles magten mellem nationalt niveau og delstater; en enhedsstat har centraliseret myndighed.
- Konføderation — en løs sammenslutning af stater med stærk lokal selvstændighed.
Styringens institutioner
Statens daglige virke bygger på et netværk af institutioner, som hver har særlige opgaver:
- Den lovgivende magt udformer love og kontrollerer regeringens arbejde.
- Den udøvende magt gennemfører politik og administrerer offentlige tjenester.
- Det dømmende system fortolker loven og afgør konflikter.
- Offentlige forvaltninger, ministerier og lokale myndigheder står for praktisk administration af politikker.
Legitimitet, magtanvendelse og ret til vold
En væsentlig idé i moderne statsteori er, at staten har monopol på legitim brug af fysisk magt inden for sit territorium. Legitimitet kan være baseret på love, tradition, religiøs autoritet eller demokratisk samtykke. Når disse kilder til legitimitet svækkes, kan statens evne til at fungere forringes.
Stat, nation og regering — forskellen
Det er vigtigt at skelne mellem:
- Stat: Politisk enhed med territorium, befolkning og regeringsinstitutioner.
- Nation: En gruppe mennesker med fælles identitet (sprog, kultur, historie), som ikke nødvendigvis har egen stat.
- Regering: De personer og organer, der til enhver tid udøver statens myndighed.
Stater i verden i praksis
I praksis findes variationer: velorganiserede velfærdsstater, svage eller skrøbelige stater, selvudråbte stater uden bred anerkendelse og overnationale samarbejder, hvor flere stater afgiver noget suverænitet for fælles formål. De fleste moderne stater opretholder både væbnede styrker, offentlig administration, retsvæsen og politi som kernekomponenter i deres funktion.
Samlet set er en stat både en praktisk organisation, der opretholder orden og leverer ydelser, og en juridisk politisk enhed, hvis status og effektivitet kan variere meget fra land til land.
Illustration af bogen Leviathan, af Thomas Hobbes.
Forskellige definitioner
Ovenstående definition er meget bred. Den er baseret på Georg Jellineks (1851-1911) idéer. Andre mennesker havde andre idéer:
- Max Weber (1864-1920) havde en anden definition: Ifølge ham er en stat et fællesskab af mennesker, der har "monopol på at anvende fysisk magt inden for et veldefineret område".
- En anden definition er fra statskundskab: En stat er et system af offentlige institutioner, der har til formål at regulere et samfunds forhold.
- Nogle filosoffer som Aristoteles, Rousseau og Hegel havde et moralistisk synspunkt: Efter deres mening opstår en stat, når individerne når deres og samfundets mål. Ifølge Hegel er staten grunden til, at Gud kom til verden; den er fornuftens magt. Denne fornuft manifesterer sig som hans vilje.
På grund af de forskellige definitioner findes der ingen universelt accepteret definition af stat. Den definition, der blev givet i begyndelsen af artiklen, er nu en del af folkeretten.
Historie
Tidlige stater
De tidligste stater var blot menneskelige bosættelser. En gruppe af bønder og købmænd, der arbejder sammen, kunne være "stater", da folk kan kontrollere dem og beskytte dem.
Mere organiserede stater kunne være monarkier, som det tidlige Egypten under faraoen. Herefter fulgte større, mere militærbaserede stater som det babyloniske imperium og det romerske imperium. De mest berømte tidlige stater var dog de gamle græske bystater. Nogle af dem havde demokrati.
Fra militær til moderne stat
Da den militærbaserede stat, Romerriget, faldt, blev der dannet en masse små stater, og hver enkelt var også militærbaseret og kontrolleret af en konge. Disse stater arbejdede ikke ofte sammen, og krigen rasede. Men når folk inden for selve staten begyndte at slås (det, der kaldes borgerkrig), måtte kongerne slutte fred og oprette parlamenter.
Moderne stater
De moderne stater startede snart i slutningen af det 15. århundrede. De vigtigste stater i Europa var:
- England under Tudorerne
- Spanien under Habsburg
- Frankrig under Bourbonerne
- Rusland under Katarina den Store og Alexander II af Rusland
Disse stater forsøgte alle at forbedre deres politik og økonomi og blev mere og mere som de stater, vi kender i dag. De dannede ordentlige grænser for deres landområder og arbejdede mere med magten i staten selv, f.eks. kirken og adelen. De oprettede hære, skattesystemer og ambassader, alt sammen for at gøre dem mere magtfulde og stabile.
Statens (regeringens) stilling i økonomien
Forskellige statstyper
Statstyperne kan opdeles i to kategorier: demokrati og diktatur. Men bare fordi en gruppe af stater alle er demokratiske, betyder det ikke, at de følger de samme regler. Iran, Pakistan, Frankrig, Tyskland og USA er alle stater. Hver af dem betragter sig selv som et demokrati. Hver af dem har dog en anden opfattelse af, hvad demokrati egentlig betyder.
Forskellige tilstande af samme "kategori" kan også fungere forskelligt. F.eks. kan to demokratiske stater være helt forskellige, hvis den ene har et veluddannet politi eller en veluddannet hær, mens den anden ikke har det. Derfor fortæller ordet "stat" os kun, hvilken type regering staten følger (demokratisk eller diktatur), og fortæller os ikke noget om selve landet.
Underkategorier af staten
Der er mange undertyper af stater, der udspringer af demokrati og diktatur. De vigtigste er pluralisme, marxisme og institutionalisme.
Pluralisme
Pluralisme har været meget populær i USA. Den viser staten som et neutralt sted, hvor man kan afgøre stridigheder mellem andre stater. Pluralismen giver hver enkelt gruppe af mennesker mulighed for at fortælle staten, hvad den skal gøre. Denne type stat kaldes et polyarki.
I en pluralistisk stat er politik, militær og økonomi også forenet og arbejder sammen. Det betyder, at al magt i staten er "spredt" over de mennesker, der bor der.
Marxisme
Marxismen er en ideologi, der går ind for arbejdernes og de arbejdendes rettigheder i samfundet. Den blev startet af Karl Marx og Friedrich Engels. Marxismen afviser ideen om, at staten er til for at beskytte erhvervslivets interesser, og den er bestemt ikke et neutralt sted at afgøre stridigheder.
En marxistisk stats vigtigste opgave er at beskytte bondeklassernes arbejdssituation og økonomiske situation. Med sådanne reformer fokuserer en marxistisk stat på at kollektivisere ressourcerne og skabe en planøkonomi for at sikre arbejdernes velfærd.
Både marxistiske og pluralistiske stater skal reagere på de aktiviteter, som grupper af mennesker i staten selv udøver. Institutionalistiske stater ser ikke sig selv som "instrumenter", der skal kontrolleres, de er mere blot geografiske områder. I dette område danner folk bare selv grupper. En institutionalistisk stat kan bestå af både marxistiske og pluralistiske folk, som begge har magt til at kontrollere sig selv og ikke påvirke de andre parter i staten.
Anarkisme
Anarkisme er, når en gruppe mennesker har fuldstændig frihed og ikke tror på, at der overhovedet skal være en stat. Anarkister er meget lig marxister, men de mener (modsat marxisterne), at et land kan fungere uden en stat, der tvinger folk til at gøre noget. Lov og orden er ikke nødvendig.
Anarkister (som Bakunin og Kropotkin i det 19. århundrede) ønsker ofte en form for marxisme, men ignorerer nogle af dens regler. De ønsker, at arbejderne skal styre sig selv og blot blive betalt for det, de gør, i stedet for at blive betalt i løn.
Relaterede sider
- Land
- Suveræn stat
- Internationale forbindelser
- Liste over suveræne stater
- Konventet i Montevideo
- Nation
- Den sociale kontrakt
- Amerikansk stat
- Enhedsstat
- Province
- Politisk økonomi
- Forfatningsøkonomi
- Lokale myndigheder
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er en stat i politik?
A: I politik er en stat et land, der har kontrol over et geografisk område eller territorium.
Spørgsmål: Hvad er de tre hovedtræk ved stater?
A: De tre hovedtræk ved stater er kontrol over et geografisk område eller territorium, et folk (statens befolkning) og institutioner, som har beføjelse til at lave love.
Spørgsmål: Hvilke styreformer kan stater have?
Svar: Nogle af de styreformer, som stater kan have, er republikker og monarkier.
Spørgsmål: Hvordan danner stater deres egne lande?
Svar: Stater kan danne deres egne lande ved at arbejde sammen om at skabe en fælles nation.
Spørgsmål: Er væbnede styrker, offentlig tjeneste, lovgivning og politi fælles for de fleste stater?
A: Ja, de fleste stater har også væbnede styrker, civil administration, retsvæsen og politi.
Spørgsmål: Kan flere stater arbejde sammen for at danne ét land?
A: Ja, flere stater kan arbejde sammen for at danne et land som f.eks.
Søge