Antikt Makedonien: Det græske kongerige og Alexanders rige

Antikt Makedonien: Fra græsk kongerige til Alexander den Stores enorme rige — dynastier, felttog og arven fra det hellenistiske Makedonien.

Makedonien (græsk: Μακεδονία) eller Macedon var et gammelt græsk kongerige i det arkaiske og klassiske Grækenland og senere den mest magtfulde stat i det hellenistiske Grækenland. Riget blev oprettet og blev i første omgang regeret af det kongelige Argead-dynasti, som blev efterfulgt af Antipatrid- og Antigonid-dynastierne. Hjemsted for de gamle makedonere var det tidligste kongerige centreret på den nordøstlige del af den græske halvø og afgrænset af Epirus mod vest, Paeonia mod nord, Thrakien mod øst og Thessalien mod syd.

Alexander den Store gjorde det i nogle få år til det mest magtfulde kongerige i Mellemøsten. Da han døde, faldt riget fra hinanden, og det antigonidiske dynasti herskede over Makedonien som et lille imperium. Flere århundreder senere erobrede Romerriget Makedonien og en stor del af Alexanders rige.

Oprindelse og tidlig udvikling

Makedoniens tidlige historie er præget af løst organiserede kongedømmer og tribal struktur. Under Argead-dynastiet voksede kongemagten gradvist, og kongerne udviklede administrationen, samlede hæren og søgte kontrol over naboområder. To af de vigtigste byer i det tidlige rige var Aigai (senere Vergina), som fungerede som kongelig nekropolis og rituelt centrum, og Pella, som blev hovedstad i den sene, ekspansive fase.

Philip II og militære reformer

En afgørende periode i makedonsk historie begyndte med Filip II (regerede 359–336 f.Kr.). Han professionaliserede hæren, indførte den lange spydstav (sarissa) og organiserede en tættere, mere fleksibel falanx. Samtidig udviklede han en effektiv kavaleriindsats, forbedrede belægningsmaskiner og brugte diplomati samt ægteskabsalliancer for at udvide sin magt. Disse reformer gjorde det muligt for hans søn, Alexander, at gennemføre de senere erobringer.

Alexander den Store og erobringerne

Under Alexander blev Makedonien udgangspunkt for en hidtil uset militær ekspansion. Han besejrede det persiske rige og førte sin hær så langt som til Indien, og i løbet af få år blev mange regioner i Asien, Afrika og Europa indarbejdet i det, der ofte omtales som Alexanders rige. Alexander grundlagde også nye byer, ofte navngivet Alexandria, som blev centre for græsk kultur og handel og bidrog til den process, vi i dag kalder hellenisering.

Efterfølgere, deling og Antigoniderne

Alexanders død i 323 f.Kr. førte til strid blandt hans nærmeste generaler, diadocherne. Riget blev delt i flere hellenistiske kongedømmer, herunder Seleukiderne i Asien og Ptolemæerne i Egypten. Det antigonidiske dynasti lykkedes senere med at etablere kontrol over Makedonien og dele af Grækenland, men riget forblev svagere og mere regionalt end under Alexander.

Kultur, sprog og samfund

Makedonien var et græsk-kulturelt område, men havde også lokale særpræg. Der findes diskussion blandt historikere om forholdet mellem makedonsk dialekt og det klassiske græske, men i højhellenistisk tid blev Attisk græsk dominerende i administration, litteratur og det offentlige liv. Samfundet var hierarkisk med en stærk konge, en adelig krigerklasse og bønder, håndværkere og handlende.

Administration og økonomi

Makedonien var rigt på landbrug, især korn og husdyr, og nyttegjorde sig mineralforekomster i bjergene. Kongemagten opkrævede skat og mobiliserede ressourcer til hæren. Efter Alexander blev mange græske institutioner videreført i de hellenistiske riger, herunder møntvæsen og byforvaltning, hvilket lettede handel og kulturel udveksling over store afstande.

Romersk erobring og senere historie

I løbet af 200- og 100-tallet f.Kr. kom Makedonien i stigende konflikt med det ekspanderende Romerriget. Efter flere krige blev Makedonien endeligt gjort til romersk provins i 146 f.Kr., og området blev reorganiseret under romersk administration. De hellenistiske kulturer overlevede dog i høj grad, og græsk sprog og skikke fortsatte at prege området i århundreder frem.

Arkæologi og arv

Arkæologiske fund fra Makedonien — blandt de mest berømte er gravene ved Vergina, hvor en monumentalfund fra 1970'erne tilskrives Philip II — har kastet lys over kongelig pomp, kunsthåndværk og gravskikke. Pella er udgravet med rige mosaikker og bebyggelsesplaner, som viser et velorganiseret byliv. Makedoniens historie har haft stor betydning for Europas og Mellemøstens politiske og kulturelle udvikling og efterlod en varig hellenistisk arv.

Vigtige pointer

• Makedonien voksede fra regionalt kongedømme til hovedkraft i den hellenistiske verden gennem militær innovation og stærk kongemagt.
• Philip II og Alexander den Store var centrale for rigets transformation og fjernbaserede erobringer.
• Efter Alexanders død blev hans rige delt, og de hellenistiske kongedømmer formede politik og kultur i Middelhavsområdet i århundreder.
• Romerriget inkorporerede til sidst Makedonien, men den græske kulturelle indflydelse fortsatte.

Spørgsmål og svar

Q: Hvor lå det gamle kongerige Makedonien?

Sp: Hvilket sprog talte folk i det gamle Makedonien?

Spørgsmål: Hvem oprettede og regerede i begyndelsen det gamle Makedonien?

Spørgsmål: Hvem efterfulgte Argead-dynastiet som herskere i det gamle Makedonien?

Spørgsmål: Hvor lang tid var Alexanders regeringstid, hvilket gjorde det til et af de mest magtfulde kongeriger i Mellemøsten?

Spørgsmål: Hvad skete der efter Alexanders død?

Spørgsmål: Hvem erobrede Makedonien til sidst århundreder senere?

Søg efter bogstav