Middelhavet er den vandmasse, der adskiller Europa, Afrika og Asien. Det er en næsten lukket havbassin med en stor historisk, økonomisk og økologisk betydning for de omkringliggende regioner.

Geografi og grænser

Middelhavet er forbundet med Atlanterhavet ved en smal passage kaldet Gibraltarstrædet. Havet er næsten helt omgivet af land: mod nord af Europa, mod syd af Nordafrika og mod øst af Mellemøsten. Det dækker cirka 2,5 millioner km² (ca. 965 000 mi²).

Navnet stammer fra latin (mediterraneus = midt i landet/indlandet), sammensat af medius "midt" og terra "jord/land". Betegnelsen er brugt siden antikken og i middelalderen om det hav, der ligger "i midten af landet".

Forbindelser til andre farvande

Mod øst har Middelhavet forbindelse til Marmarahavet og Sortehavet via Dardanellerne og Bosporus. Marmarahavet opfattes ofte som en del af Middelhavet, mens det langt større Sortehavet normalt betragtes som en separat havbassin.

Den 163 km lange, menneskeskabte Suezkanal i sydøst forbinder Middelhavet med Det Røde Hav. Kanalen ligger mellem Egypten og Sinai-halvøen. Den blev bygget 1859–1869 af det franske selskab Compagnie Universelle du Canal Maritime de Suez, og åbningen ændrede skibsfarten fundamentalt ved at give direkte forbindelse mellem Europa og Asien uden om Afrika.

Havets fysik og biologi

  • Dybde: Middelhavets gennemsnitsdybde er omkring 1 500 m; det dybeste punkt er Calypso-dybet i Det Ioniske Hav med omkring 5 267 m.
  • Salinitet: Middelhavet er saltere end verdensgennemsnittet (ofte omkring 38 ‰), fordi fordampningen er høj og tilstrømningen fra floder relativt begrænset.
  • Circulation: Der er en karakteristisk udveksling med Atlanterhavet: lettere overfladevand strømmer ind gennem Gibraltar, mens tættere, saltere vand strømmer ud i dybere lag. Interne strømme og vandudveksling mellem bassiner (vest/øst) påvirker klima og økosystemer.
  • Biologisk mangfoldighed: Middelhavet rummer mange endemiske arter og vigtige levesteder som ålegræsenge, koralrev (herunder gorgonianer) og kystlaguner. Samtidig er biodiversiteten presset af overfiskeri, forurening og invasive arter.

Øer, havbassiner og kystområder

Middelhavet opdeles ofte i vestlige og østlige bassiner og indeholder mange større øer og farvande, herunder Sicilien, Sardinien, Korsika, Kreta, Cypern og Balearerne. Vigtige undertyper og havområder er Alboran-, Tyrrhenske-, Liguriske-, Tyrrenske-, Ioniske-, Adriatiske-, Ægæiske- og Levantinske have. Kendte vige og bugter omfatter bl.a. Golfen af Lyon, Adriaterhavet og Levanten.

Strækningen har en lang række vigtige havne og byer som Barcelona, Marseille, Genova, Venedig, Alexandria og Istanbul, som historisk og i dag har fungeret som knudepunkter for handel og kulturudveksling.

Historisk betydning

Middelhavet har været centrum for flere af verdens ældste civilisationer og handelsnetværk. Kystområderne var hjemsted for fønikere, grækere, romere, byzantinere, araberiske riger, korsfarere, venetianere og osmanner — alle har udnyttet havets ruter til handel, kolonisation og kulturspredning. Havet gjorde mulig:

  • Hurtig udveksling af varer, ideer og teknologi mellem Europa, Afrika og Asien.
  • Militære ekspeditioner og søslag, som formede politiske magtforhold i regionen.
  • Spredning af religioner, sprog og kunstformer på tværs af kysterne.

Moderne betydning og miljøudfordringer

I dag er Middelhavet en af verdens mest trafikerede søveje og har stor økonomisk betydning for fiskeri, turisme, shipping og energi (herunder offshore gasfelter). Samtidig står havet over for flere presserende miljøproblemer:

  • Forurening: Næringsstofudledning, olieudslip og plastikaffald belaster kystlinjer og havmiljø.
  • Overfiskeri: Bestande er nedadgående på grund af intensivt fiskeri og ulovlige fangstmetoder.
  • Invasive arter: Suezkanalen har muliggjort såkaldt lessepsisk migration, hvor arter fra Det Røde Hav etablerer sig i Middelhavet og ændrer lokale økosystemer.
  • Klimaforandringer: Opvarmning af vandoverfladen, ændrede strømforhold og havniveaustigning påvirker biodiversitet og kystsamfund.

Bevarelse og bæredygtig forvaltning af Middelhavet kræver internationalt samarbejde mellem de mange kyststater, forskningsindsats og regulering af fiskeri, skibstrafik og forurenende aktiviteter.