Arkitektur

Historie

Før i tiden byggede folk hytter og træhuse for at beskytte sig mod vejret. Af sikkerhedshensyn lå de ofte tæt sammen. Store civilisationer som de gamle egyptere byggede store templer og bygningsværker som f.eks. de store pyramider i Giza. De gamle grækere og romere lavede det, vi i dag kalder "klassisk arkitektur". Romerne, der arbejdede for over 2000 år siden, kopierede buen fra etruskerne, som kopierede den fra mesopotamierne. De stensøjler, som stadig holder så mange vigtige bygninger oppe, f.eks. Parthenon i Athen, blev simpelthen kopieret fra de første træstolper.

Klassisk arkitektur var meget formel, og den fulgte altid love. Den brugte symmetri, som egentlig betyder balance, og den brugte proportioner, som betyder, at formerne skal holdes på bestemte måder. Den gyldne middelvej var en regel (eller lov), som sagde (meget enkelt sagt), at hvis man laver et rum eller noget andet, vil det fungere bedst, hvis man altid gør den lange side 1,6 gange så lang som den korte side. Der er mange love i den klassiske arkitektur, f.eks. hvor høj midten af en buet bro skal være (hvilket afhænger af, hvor bred broen skal være). Disse love blev lært gennem tusindvis af års erfaring, og de er lige så sande i dag som for 2000 år siden.

I nogle dele af verden, som f.eks. i Indien, er arkitekturen berømt for at hugge sten i templer og paladser. Der blev lavet forskellige arkitektoniske stilarter i Kina, Japan, Sydøstasien, Afrika, Mexico og Central- og Sydamerika.

Senere, i Vesteuropa i middelalderen, lavede man romansk arkitektur og derefter gotisk arkitektur. Gotiske bygninger har høje, spidse vinduer og buer. Mange kirker har gotisk arkitektur. Der blev også bygget slotte på denne tid. I Østeuropa havde kirker normalt kupler. Folk tilføjede deres egne idéer og dekorationer til fortidens klassiske arkitektur. Renæssancen bragte en tilbagevenden til de klassiske idéer.

I slutningen af det 18. århundrede begyndte man i forbindelse med den industrielle revolution at opfinde maskiner til at fremstille ting hurtigt og billigt. Mange fabrikker og møller blev bygget under eller efter denne revolution. Årtier senere, i den victorianske æra, fulgte arkitekter som George Fowler Jones og Decimus Burton stadig den gotiske stil til at bygge nye kirker. Indtil dette tidspunkt var bygningerne begrænset i størrelse og stil af styrken af det træ og murværk, der blev brugt til at bygge dem. Gotiske katedraler var blandt de største bygninger, fordi den gotiske bue i kombination med stræbepiller gjorde det muligt at bygge højere stenbygninger. For eksempel er katedralen i Ulm i Tyskland over 500 fod høj. Men at bygge med sten har sine begrænsninger, og hvis man bygger for højt, kan det føre til sammenstyrtning. Dette skete for katedralen i Beauvais, som aldrig blev færdiggjort.

Mod slutningen af det 19. århundrede blev stålet meget billigere i forbindelse med den anden industrielle revolution. Arkitekter begyndte at bruge opfindelser som metalbjælker og armeret beton til at bygge. Eiffeltårnet i Paris er et eksempel herpå. Bygninger kan nu bygges højere end nogensinde før. Vi kalder dem skyskrabere. Denne nye teknologi har gjort os fri af traditionelle begrænsninger, og på grund af de nye muligheder, som disse materialer gav os, blev mange traditionelle byggemetoder og idéer om stil revurderet, erstattet eller opgivet. Billigt, stærkt glas gav snart gennemsigtige ydervægge, især til kontorbygninger.

Modernisme er betegnelsen for den arkitektoniske stil, der udviklede sig på grund af disse nye byggeteknologier, og dens begyndelse kan ses allerede i 1890. Modernisme kan også henvise til en specifik gruppe af arkitekter og bygninger fra begyndelsen til slutningen af det 20. århundrede og er derfor måske ikke den rette betegnelse for mange bygninger, der er opført siden da, og som nogle gange kaldes "postmoderne".

Mange af verdens største bygningsværker er opført af moderne arkitekter som Frank Lloyd Wright, I.M. Pei, Adrian Smith, Edward Durell Stone, Frank Gehry, Fazlur Khan, Gottfried Böhm og Bruce Graham.

Romansk lungehvælving


En enklere bygning i Ungarn


Arkitekturen kan have mange stilarter, som f.eks. det buede Guggenheim Museum i New York City


Ny teknologi gør det muligt at bygge nye typer bygninger, som f.eks. Willis Tower i Chicago

Relaterede sider

• Arkitekt
• Kunst
• Liste over bygninger
• Skyskraber
• Strukturel teknik
• Akustik
• Bygningskodeks
• Byggematerialer
• Mønstersprog
• Verdensarvslokaliteter