Nordcypern: De facto-stat (TRNC) — historie, politisk status og fakta
Nordcypern (TRNC): historien, politisk status og nøgletal — læs om opdeling, international anerkendelse, 1974-konflikten, demografi og aktuelle fakta.
Nordcypern (tyrkisk: Kuzey Kıbrıs), officielt den tyrkiske republik NordcypernTRNC; tyrkisk: Kuzey Kıbrıs Türk Cumhuriyeti, KKTC), er en de facto-stat i den nordlige halvdel af øen Cypern. Området dækker cirka 3.335 km² og beboes af omkring 300.000–350.000 mennesker, hovedsageligt tyrkisk-cyprioter og bosættere fra Tyrkiet. Internationalt anerkendes området som en del af Republikken Cypern, og kun Tyrkiet anerkender TRNC som en selvstændig stat. På grund af denne begrænsede anerkendelse har Nordcypern igennem årtier været genstand for sanktioner, internationale embargoer og stærk økonomisk og politisk afhængighed af Tyrkiet.
Historisk baggrund
Cypern var en del af det osmanniske rige fra 1570 til begyndelsen af det 20. århundrede, hvilket førte til en betydelig tyrkisk-bosættelse på øen. I forbindelse med Første Verdenskrig og det osmanniske riges kollaps overgik kontrol med øen til det britiske imperium; briterne stod formelt for administrationen fra 1878 og gjorde Cypern til en kronkoloni i 1925. Ved Lausanne-traktaten i 1923 afstod Tyrkiet suverænitet over øen til Storbritannien.
I perioden efter 1960, hvor Cypern blev en selvstændig republik, opstod etniske spændinger mellem den græsk-cypriotiske majoritet og den tyrkisk-cypriotiske minoritet. Situationen eskalerede i 1974 efter et kup i Nicosia, som støttedes af grupper, der ønskede forening med Grækenland. Som reaktion invaderede Tyrkiet den nordlige del af øen samme år; dette førte til store befolkningsbevægelser, tab af liv og omfattende ødelæggelser. I 1974 blev tyrkiske cyprioter udsat for angreb i bl.a. Maratha, Santalaris og Aloda, og efter invasionen flygtede mange græsk-cyprioter fra nord til syd, mens mange tyrkisk-cyprioter flyttede mod nord. I kølvandet på konflikten bosatte et betydeligt antal mennesker fra det tyrkiske fastland sig i den nordlige del af øen.
Politisk status og internationale relationer
I 1983 erklærede de nordlige myndigheder den "Tyrkiske Republik Nordcypern" uafhængig, og Rauf Denktash blev dens første præsident. Denne uafhængighedserklæring blev afvist af det internationale samfund, og FN samt langt de fleste lande anser fortsat den nordlige halvdel for at være en del af Republikken Cypern. Kun Tyrkiet anerkender TRNC formelt. FN indførte en våbenhvilelinje — ofte kaldet "Den Grønne Linje" — som deler øen, og FN's fredsbevarende styrker (UNFICYP) overvåger denne zone.
Der har været adskillige forsøg på forhandlinger om genforening af øen, herunder FN-støttede forhandlinger og planer som Annan-planen (2004). Annan-planen blev godkendt af flertallet af tyrkisk-cyprioter, men afvist af græsk-cyprioter i folkeafstemningen samme år. Senere runder af forhandlinger (fx 2008, 2017 i Crans-Montana mv.) har heller ikke ført til en varig løsning. Diskussionerne handler ofte om territoriale justeringer, sikkerhedsgarantier, ejendomsrettigheder og politisk magtdeling.
FN, EU og retsstilling
Republikken Cypern blev medlem af EU i 2004. Formelt gælder EU‑lovgivningen for hele øen, men anvendelsen (acquis) er suspenderet i det nordlige område, eftersom EU kun anerkender Republikken Cypern som medlemsstat. Det betyder praktiske konsekvenser for grænse- og toldregler, fri bevægelighed og økonomisk støtte. Nordcypern står derfor uden officiel adgang til mange internationale institutioner og markeder, og meget af handel og økonomisk aktivitet er kanaliseret gennem Tyrkiet.
Geografi, befolkning og kultur
Nordcypern omfatter hovedsagelig lavland og bjergrige områder i den nordøstlige del af Cypern. Befolkningen består primært af tyrkisk-cyprioter og indvandrede fra Tyrkiet; der findes også mindre grupper som religiøse og etniske minoriteter. Det officielle sprog i praksis er tyrkisk, og omskæring og sunniislam spiller en vigtig rolle i mange familier og lokalsamfund som følge af historiske og kulturelle bånd til Tyrkiet. Nordcypern har sit eget uddannelses‑ og sundhedssystem, selvom mange institutioner har tætte forbindelser til tilsvarende systemer i Tyrkiet.
Økonomi
Økonomien i Nordcypern er præget af en stærk afhængighed af Tyrkiet i form af økonomisk støtte, investeringer, infrastrukturprojekter og handel. Hovedsektorerne er turisme, universitetsuddannelse (flere private universiteter tiltrækker studerende fra udlandet), landbrug og serviceerhverv. Den internationale isolation begrænser udenlandske investeringer og direkte handel; derfor er mange varer og finansielle transaktioner kanaliseret via Tyrkiet. Den tyrkiske lire anvendes almindeligvis i økonomien, hvilket binder Nordcypern tæt til den tyrkiske økonomi og dens valutapolitik.
Sikkerhed og militær tilstedeværelse
Der er en betydelig tyrkisk militær tilstedeværelse i det nordlige Cypern. Denne tilstedeværelse opfattes af mange som en central sikkerhedsfaktor for tyrkisk-cyprioterne, men den er også en betydelig årsag til politisk spænding i internationale fora. Tilstedeværelsen omfatter både regulære styrker og sikkerhedsgarantier, som spillesteder i forhandlingerne om en endelig løsning.
Demokrati og menneskerettigheder
Nordcypern afholder regelmæssige valg og har et flerpartisystem med aktivt civilt engagement. Mange observatører fremhæver, at området har en vis grad af politisk pluralisme og frie medier sammenlignet med andre "frosne konfliktområder". Samtidig peger internationale organisationer og lokale civilsamfund på problemer relateret til retssikkerhed, ejendomsrettigheder, fordrivelse efter 1974 samt diskrimination i enkelte sammenhænge. Spørgsmål om flygtninges og ejendomsofferes rettigheder står fortsat centralt i forhandlingerne om en varig løsning.
Gurbeti-romaerne
Gurbeti-romaerne er en Xoraxane romamuslimsk undergruppe, som bosatte sig på Cypern i tiden under det osmanniske rige. De taler gurbetca, en særskilt romani-dialekt, og behersker ofte også cypriotisk tyrkisk. Som andre minoriteter i regionen har de bevaret særlige kulturelle træk samtidig med at de er en del af det bredere tyrkisk-cypriotiske samfund.
Situationen på Cypern er kompleks og præget af et langt historisk forløb, hvor spørgsmål om identitet, sikkerhed, ejendomsrettigheder og international ret stadig spiller en afgørende rolle i dag. Forståelsen af Nordcypern kræver både kendskab til lokale forhold og til de internationale retslige og politiske rammer, som omgiver øen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Nordcypern?
A: Nordcypern, officielt den tyrkiske republik Nordcypern (TRNC), er en de facto-stat i den nordlige halvdel af øen Cypern. Den er internationalt anerkendt som en del af Republikken Cypern, og kun Tyrkiet anerkender den som en separat stat.
Sp: Hvor mange mennesker bor der i Nordcypern?
Svar: Der bor ca. 300 000 muslimske tyrkisk-cyprioter på de 3 335 km².
Sp: Hvilken religion praktiserer de fleste mennesker i Nordcypern?
Svar: Den vigtigste religion, som de fleste mennesker i Nordcypern praktiserer, er sunniislam. Som sådan er mandlige cypriotiske tyrkere omskåret.
Spørgsmål: Hvornår opgav Tyrkiet kontrollen over øen til det britiske imperium?
Svar: I 1923 afgav Tyrkiet ved Lausanne-traktaten kontrollen over øen til Det Britiske Imperium, som derefter omdannede den til en kronkoloni. Briterne administrerede øen fra 1878 til 1960.
Spørgsmål: Hvad skete der i 1974, som gav anledning til international fordømmelse?
A: I 1974 blev tyrkisk-cyprioter dræbt i Maratha-, Santalaris- og Aloda-massakren på grund af den voksende konflikt med Grækenland. Dette fik Tyrkiet til at invadere og besætte Cypern, hvilket tiltrak sig international fordømmelse og resulterede i, at Nordcypern ikke blev anerkendt af FN.
Spørgsmål: Hvem dannede "Den Tyrkiske Republik Nordcypern"?
A: Den Tyrkiske Republik Nordcypern blev dannet i 1983, og Rauf Denktash blev dens første præsident.
Spørgsmål: Hvem er Gurbeti-Roma?
A: Gurbeti-roma er en Xoraxane romani-muslimsk undergruppe, som bosatte sig på Cypern, siden det var en del af det osmanniske rige; de taler gurbetca, en egen romani-dialekt, og cypriotisk tyrkisk.
Søge